Sprogfagene i skolereformen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Advertisements

Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Læsning og skrivning i børnehaveklassen
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013.
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Global undervisning.
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Læringsstile og lektier
Fremmedsprog og it Bente Meyer, Aalborg Universitet, København,
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
Fra formel til funktionel undervisning
Læsning..
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
International linje en forsøgsordning Hvem er vi? Hvad er det vi kan / vil / skal Internationalt læringsmiljø / flersproget tilgang Fokus den internationale.
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
Kladde til informationsdias
Introduktion til Sprogpakken
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Kids n’ Tweens, Leg og læring
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Grammatik hvorfor og hvordan?
Jeg støtter barnet ved:
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
Sprogtilegnelse d Ida Marie Holm.
Skolereformen på Søndersøskolen
Pædagogisk psykologi 23. september Intro Dannelse og funktion Adfærd
SPROGFAG – DIDAKTIK OG METODE
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Folkeskolereform på Ørum Skole 2014
Juhu – nu skal jeg lære at læse….
- Hvad kan I forvente som forældre?
  Anne Holmen Center for internationalisering og parallelsproglighed Engelsksproget undervisning Hvor parallelsproglige.
Ændringer i forbindelse med reformen Med den nye reform indføres følgende ændringer af timefordelingen i udskolingen : Dansk i klasse får eleverne.
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Tysk i felten Fokus på udvikling af Interkulturel kompetence.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Digital literacy Et didaktisk design til 9. klassetrin, med fokus på kommunikation på livsstilsbloggen.
VISL – begrænsninger og styrker
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Velkommen.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Årsplan – en kort en lang
Hvad kan jeg efter 10. klasse ?
Inklusion og inkluderende processer
Skolebestyrelsens forældremøde tirsdag d. 4.marts Den nye skolereform - rammen Ved Kirsten Brønd 2. Fremtiden for Høsterkøb Skole Ved bestyrelsen.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
INTERNATIONAL STRATEGI FOR RANDERSGADES SKOLE KØBENHAVNS KOMMUNES INTERNATIONALE PROFILSKOLE V. INTERNATIONAL KOORDINATOR, SIMON ASTRUP
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Tasks.
Talegenkendelse på PC og håndholdte enheder lært med Aurasma Oplæg den 2.september 2014 på Nyborg Strand.
 Engelsk er et valgfag – det strækker sig fortrinsvis over sammenlagt 10 dage fordelt over de første to skoleperioder  Det betyder, at du har mulighed.
Fagdidaktik i sprogfag – lingvistisk kompetence Viden og færdigheder ift. Udtale, stavemåder, morfologi og syntaks (sætningsdannelse) samt ordforråd. Deklarativ.
Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed. Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Børns sprogtilegnelse Hvordan arbejder vi med børns sprog i Vejen Kommune?
Danish Teenage Entrepreneur Temadag om grundfag - Fremmedsprog/engelsk - Steen Rørvang.
0. Kl 2016/2017.  I bh.kl skal undervisningen tilrettelægges og udføres således at eleven får kompetencer inden for:  1)Sprog  2)Matematisk opmærksomhed.
Undervisere: Lise Kjems Knattrup Rikke Lohmann Vestergaard 1.
Materialeudvikling – hands-on til franskfaget fra klassetrin.
National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.
Tidlig sprogstart i skolen- oplæg ved bogreception d. 14./
Strategier og værktøjer i sprogundervisningen
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Sprogfagene i skolereformen Engelsk fra 1. klasse Tysk/Fransk fra 5. klasse Mulighed for et 3. fremmedsprog 25.09.14, Vibeke Haaning

Historisk rids Før 1958: Tysk første fremmedsprog de fleste steder. Engelsk kun for de få ”de Børn som efter Skolens Skøn virkelig kan have Udbytte deraf, og hvis Forældre ønsker det” 1958: Engelsk obligatorisk fremmedsprog fra 6.kl – niveaudeling. Tysk fra 7.kl. Den blå betænkning. 1972: Engelsk fra 5.kl. Tysk (fransk) som tilbudsfag (valgfag)fra 7.kl/8.kl. Faghæfte 1976. 1994: Engelsk fra 4. kl. Klare Mål 2002. 2004: Engelsk fra 3. kl. Fælles Mål I. 2009: Fælles Mål II (”Engelsk som kulturteknik”) 2014: Skolereform. Engelsk fra 1.kl. Tysk/fransk fra 5.kl (tilbudsfag og valgfag) Fælles Mål III.

Ændringer i Fælles Mål Sprogsyn (hvem ønsker den tidlige start – og hvorfor?) Sprogtilegnelsessyn/læringssyn (The earlier the better?) The Critical Period Hypothesis (L1) L1, L2, L3, FL. Der er forskel. EIL/ELF Intercultural communicative competence Er kompetencemålene de samme for engelsk og tysk/fransk? Se http://ffm.emu.dk/

Sammenligning af kompetencemål Engelsk (9.kl): Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk Kultur og samfund Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold Tysk (9.kl): Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Kultur og samfund Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur

Sammenligning af kompetencemål Tysk (9.kl): Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Kultur og samfund Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur Fransk (9.kl) Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Kultur og samfund Eleven kan agere som en del af et fransktalende fællesskab

ELLiE Early Language Learning in Europe http://www. britishcouncil

Hvad har man undersøgt? Individual learner differences The school The teacher’s role Out-of-school factors (the home) Language achievements (a longitudinal perspective)

Faktorer der har betydning for sprogundervisningen Politik – verdensbilledet - samfundets krav Det herskende dannelsessyn/læringssyn Det herskende sprogsyn (mål) Forskning i ind- og udland (ELLiE/CEFRL) Det herskende tilegnelsessyn (metode)

Faktorer der har betydning for sprogtilegnelsen Kontekst (L1, L2, FL1, FL2….. EIL /ELF) Intelligens – Evner - Personlighed Motivation – Holdning - Identitet Mål - Metode – Learning style Tilegnelse eller læring?

Alderens betydning Kan man overføre teori om L1 tilegnelse på L2- og FL-tilegnelse? Alder og didaktik/metode Alder og tid Alder og mål Alder og læring/tilegnelse

Læringskonteksten L2, L3, FL? Sproget som faktor (analytisk eller syntetisk sprog) Forholdet mellem L1 og FL Forholdet mellem fremmedsprogene Hvad betyder elevens tidligere sproglige erfaringer? Samme mål – forskellig alder – forskellig tilgang?

Didaktiske konsekvenser Hvad kendetegner de forskellige aldersklasser? Skolebegynderen Elever på mellemtrinnet Elever i udskolingen Fokus på læring (elevcentrering/differentiering)

Den unge (sprog)elev Kan ikke (forventes at kunne)læse og skrive Holistisk læring (sprog kombineres med handling)-jfr. Piaget (den konkret operationelle periode) Gode til at efterligne lyde (den kritiske periode) God hukommelse Lege-sange-rim-remser-gåder-ordspil-historier Korte opmærksomhedsperioder Gentagelser Kræver opmærksomhed/ anerkendelse Selvcentrerede Ingen hæmninger Åbne og nysgerrige Nogle har kendskab til målsproget fra medier

Begynderen på mellemtrinnet Kan læse og skrive på L1. Kan tænke abstrakt , hypotetisk og logisk (den formelt operationelle periode) Evnen til at skelne og efterligne lyde forringes. Kræver andet indhold end den unge elev (jfr. ’elevens nære omgivelser’) Kan løse opgaver – arbejde med projekter Længere opmærksomhedsperioder Gentagelser stadig nødvendige Hæmninger /selvcentrerede (ikke risk-takers) Erfaringer fra EFL

Hvad kan elever i 1.klasse lære? Ordforråd Sange Lege Lytte, se og forstå Nye lyde Intonation Begyndende grammatisk bevidsthed (the natural order of acquisition) Begyndende mundtlig sproglig produktion (formler – chunks)

Hvad kan den lidt ældre sprogelev lære? Sprog og identitetsdannelse Risk-taking/det affektive filter Sproglig opmærksomhed/ hypoteseafprøvning Transfer /kontrastiv tilgang (erfaring fra andre sprog) Sprogøre –musikalitet – afkodning af lyde Hukommelse

Den gode sproglærer Sproglig rollemodel (skal kunne gennemføre undervisningen på målsproget - kunne tilpasse det sproglige input)) Risk-taker (plus kreativitet, humor, fantasi, tålmodighed) Viden om: eleverne tilegnelsesteorier målsproget (ordforråd, struktur, intonation ) Fælles Mål materialer metoder læring

Den gode sprogtime Målsproget som klasseværelsessprog– men L1 som en resurse (genvej) Skab klasse-rutiner på målsproget Brug målsproget til ægte kommunikation (tilpas input) Brug elevernes hverdagserfaringer/interesseområder Lytte (forstå /agere) -> tale -> læse ->skrive (på mellemtrinnet kan skriftsproget understøtte mundtlig kommunikation) Gentagelser (fokus på udtale og intonation) Kollektive rettelser Mange aktivitetsskift med små elever Konkrete materialer (bookless beginners)-Tasks –Temaer- Projektarbejde Sproglig opmærksomhed – sæt ord på Opmuntring og anerkendelse Opmærksomhed på den enkelte elevs intersprog – læring! Kulturel bevidsthed –tilpasset alderen