Zoneringsprojekt – lerjorder

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
Advertisements

Richard Jensen Odense Kommune Landbrug og Grundvand
Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Kvalitetskontrol og sikkerhedsanalyse i kortlægningsundersøgelser ATV Jord & Grundvand, 4. november 2009 Mette Tjener Andersson.
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø.
Alternative Feltmetoder MIP-sonderinger og kerneboringer
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Indsatsplanerne for pesticider i drikkevand og deres betydning
Arsen i grundvandet og betydningen af reaktivt organisk materiale
Teorien bag valg af drænmetode under forskellige jordbundsforhold
Konsulent Ole Møller Hansen
Udpegning af pesticidfølsomme sandområder og status for KUPA-projektet
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Danmarks JordbrugsForskning •Afdeling for Jordbrugssystemer •Afdeling for Plantevækst og Jord •Afdeling for Plantebeskyttelse Danmarks Miljøundersøgelser.
Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden
Status - Varslingssystemet - for udvaskning af pesticider til grundvandet Preben Olsen, DJF Jeanne Kjær, GEUS Ruth Grant, DMU.
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Chefkonsulent Leif Knudsen,
Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR-byen
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
Affald til jordbrugsformål. Hvorfor fører vi tilsyn? ?
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Plantekongres 2005 Hvad betyder tungmetaller for jordkvaliteten?
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
Pedotransfer funktioner
Christen D. Børgesen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø
Komparative oplandsberegninger
Udarbejdet for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje
EFFEKT AF ZVI-CLAY TEKNOLOGIEN: SIMULERING AF MASSEFJERNELSE OG MASSEFLUX FRA EN DNAPL KILDE Civilingeniør Ida Vedel Jørgensen, DTU Miljø.
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
Aktuelt om lovgivning og miljø
Baggrund: Vanskeligt at forudsige perioder med en lav risiko for angreb af kartoffelskimmel tilstrækkeligt sikkert Prognosen for RH (skimmelvejr) ikke.
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
Mulighed for at udpege arealer med særlig risiko for pesticidudvaskning Projektgruppe: DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Sven Elsnab Olesen GEUS: Erik Nygaard,
Industriens syn på de varslede glyphosatrestriktioner
De nyeste resultater om glyphosat og grundvandet
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Kommunernes behov (for pejledata og potentialekort) til planlægning og administration. Miljøingeniør Jens Christian Roesen Nielsen, Hjørring Kommune. Geolog.
Hvad bestemmer merudbyttet ved svampebekæmpelse i vinterhvede? Indlæg på Plantekongres 2005 Jens Erik Ørum, FØI Hans Pinnschmidt, DJF og Lise Nistrup Jørgensen,
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Planteavlskongressen Herning 2004 Hvorfra tabes fosfor og hvordan undgår vi for store tab? Goswin Heckrath, Gitte Rubæk, DJF Foulum Brian Kronvang, DMU.
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
1 Vertikal transport i umættet zone - case Sandmagasin uden dæklag Forurening med benzen nær terræn 15 m fra bunden af kilden til GVS Nedbør 200 mm/år.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Måling af fordampningen af pesticider fra marken H.V. Andersen, R. Bossi, P.B. Sørensen & B. Jensen Danmarks Miljøundersøgelser N.O. Jensen Risø P.K. Jensen,
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Foreliggende jordbundskortlægning og anvendelse af nye metoder
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
Hvordan vurderes udvaskning af bekæmpelsesmidler – MACRO, metabolitter, lysimeter- og andre undersøgelser. Eksempler på vurdering af stoffer, f.eks. Glyphosat.
Anvendelse af fosforindekser til bestemmelse af fosfortabet i Viborg Amt Per Nørmark Andersen, Ole Gregor og Carl Erik Bruntze.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
Denitrifikation i rodzonen
Effekt af jordtype på roddybden i vårbyg
Jordbundslære -For skov-/gartnerholdet -Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 –
Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Usikkerheder på indvindingsoplande Hvilke faktorer er.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
Septoriamodel med vejrdata versus en septoria timer i afgrøden
Danmarks Naturfredningsforening
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Plantekongres 2005 Hvad betyder tungmetaller for jordkvaliteten?
Model og virkelighed Bjørn Molt Petersen BMP Analytics ApS.
Udpegning af indsatsområder for beskyttelse af nitrat i amterne
Mit navn er Erik Nygaard og jeg er geolog på Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Jeg vil fortælle om projektet KUPA, og give et overblik over.
Emissionsbaseret regulering baseret på N-min målinger
Præsentationens transcript:

Zoneringsprojekt – lerjorder Zoneringsprojekt – lerjorder. Hvordan kan vi bruge projektets resultater i praksis til beskyttelse af jord og grundvand? Bo Vangsø Iversen (DJF), Erik Nygaard (GEUS), Peter van der Keur (GEUS), Mogen H. Greve (DJF), Mette Balslev Greve (DJF)

Indledning Baggrund Manglende vidensgrundlag til kortlægning af følsomheden overfor udvaskning af pesticid KUPA (Koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer) KUPA-sand (2000-2004) KUPA-ler (2005-2008)

Indledning KUPA-sand Er det muligt at etablere et vidensgrundlag vedrørende risikoen for udvaskning af pesticider på sandede jorde? Mulighed for at zonere på dette grundlag?

Indledning Resultater KUPA-sand Særligt følsomme arealer Mere følsomme end den mest følsomme mark i VAP

Indledning Resultater KUPA-sand Proximale hedesletter mest følsomme Ler > 10%

Metode KUPA-ler Vil det metodisk ville være muligt at etablere et analogt vidensgrundlag for lerjorde? Forskel mellem sand- og lerjorde: Sandjorde (<10 % ler) Lerjorde (>10 % ler) Få makroporer Ofte mange makroporer Strømning størst i matrix Strømning størst i makroporer Veldefineret grundvandsspejl Tyk kapillær zone, varierende grundvandsspejl Høj hydraulisk ledningsevne i jordmatrice Lav hydraulisk ledningsevne i jordmatrice Ofte udrænet Ofte drænet

Metode Sandjorde Lerjorde Pesticid ud af rodzonen går videre til grundvandet Lerjorde Stor del af pesticid vil gå til dræn Resten til grundvand

Metode Krav til koncept Kunne beskrive forholdene I rodzonen Fra rodzonen ned til grundvandsmagasinet

Metode Ikke praktisk muligt at få et arealdækkende datagrundlag af forholdene i dybden Fokus på udvaskningsprocesser i rodzonen

Metode Udvaskning fra rodzonen Bioaktive zone Væsentlige nedbrydning af pesticider Estimere hydrauliske parametre Modelsimulere udvaskningen (MACRO) Parløb med EU-forskningsprojekt (FOOTPRINT)

Metode FOOTPRINT Dominerende kilder og strømningsveje Pesticide application data FOOTPRINT Dominerende kilder og strømningsveje Estimering af pesticidkoncentration i grundvand FOOTPRINT Soil Types (FST) Beskriver vandet strømningsveje samt potentiale for pesticidnedbrydning Koc, DT50, dose, date Model parameters MACRO & PRZM

Metode FOOTPRINT Soil Types Standardiserede MACRO-simuleringer Tekstur Randbetingelser (e.g. vandspejl) Afgrødetype Stof Hydrauliske parametre Nedbør (25-års tidsserie) etc.

Resultater Udpegning af FST i Danmark Datagrundlag: Jordartskort Nyt jordbundskort (250 m/500 m) Lavbundstema Jorde i DK >10% ler i øverste meter

Resultater Udpegning af FST i Danmark 71 forskellige FST 3 udgør overvejende del af lerbundsarealerne

Resultater FOOTPRINT-konceptet er en mulig fremgangsmåde for zonering i Denmark men konceptet udnytter ikke godt nok detaljeringsgraden i danske data Mulig underinddeling af FST I forhold til hydrauliske egenskaber

Resultater Udvikling af pedotransferfunktioner til bestemmelse af jordens hydrauliske egenskaber Prædiktorer 4 teksturklasser Organisk stof Volumenvægt Dybde’

Resultater Nærmættet hydraulisk ledningsevne for FST 64 Maksimale hydrauliske ledningsevne i jordmatricen Lav nærmættet hydrauliske ledningsevne = stor risiko for makroporestrømning

Resultater Undersøge muligheden for zonering indenfor de enkelte FST Udvaskning til 2 m dybde Supplerende simuleringer med 5 forskellige modelstoffer (nedbrydningstid og bindingskapacitet) 2 afgrøder (vårbyg og vinterrug) 25-årig klimaserie Pesticid DT50 Koc dage m3 kg-1 A 49 99 B 6 30 C 80 500 Mechlorprop 8 31 Dichlorprop 10 170

Resultater Undersøge muligheden for zonering indenfor de enkelte FST Eksempel: FST 64 Størst udvaskning blandt de dominerende lerjordsområder Variation af nærmættet hydraulisk ledningsevne Median og 1-%-kvartilen Relativ skala lerede sandede

Gennemsnitlig koncentration Resultater Zoneringsmulighed? Sammenligning med VAP Silstrup og Fårdrup Udvaskning fra 2 m’s dybde Silstrup området Lavere Kh Fårdrup området Højere Kh Gennemsnitlig koncentration i [mg/L] Silstrup Fårdrup Pesticid A 259 14 Pesticid B 187 0,24 Pesticid C 159 7E-07

Resultater Hydrauliske parametre i dybden Bund af rodzone til redoxgrænsen Slug test-målinger (Ksat) Udvikling af pedotransferfunktion Input parametre: ler+silt, finsand og mellemsand Repræsentativt datasæt mangler log(Ksat) [m/s] prædikteret målt

Konklusion Zonering af Danmark muligt vha. europæisk koncept Baseret på nyt jordbundskort Yderligere underinddeling nødvendigt Udvaskning ud af rodzonen Inddrage variationen indenfor FST-områderne (herunder hydrauliske parametre) Udvaskning fra rodzonen til grundvandet Mulighed for karakterisering af hydrauliske parametre til redoxgrænsen

Perspektivering Sammenligning med moniteringsdata Undgå data fra punktkildeforurening Er simulering til 2 m’s dybde tilstrækkelig? Inddrage data i dybden?