4.Virksomhedens omkostningsforhold

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kapitel 8 - Anlægsaktiver
Advertisements

Logistik Mål og strategier
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
7. Produktionsvirksomhedens regnskab
7. Produktionsvirksomhedens regnskab
Produktionsøkonomi Kort sigt Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Driftsøkonomi kapitel 5
Virksomhedens ide og mål
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
Learnmark Horsens Patrik & Jakob HH1MB
Emner/Indlæringsmål lekt. 5+6
Virksomheden Virksomhedstyper Produktionsvirksomheder
MOMS - GENERELT Generelle betragtninger omkring moms(merværdiafgift):
Driftsøkonomi af Peter Lynggaard
Kapitel 8 - Anlægsaktiver Indlæringsmål/emner
Indtægter (indtjening)
Indskud: et par problemer i faste og løbende priser
26.2 Kapacitetsomkostninger
26.5 De vigtigste omkostninger 3.Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails. 2.Klik med musen i dit eget.
26.3 Variable omkostninger
15.1 Den lineære metode Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du.
12.2 Afskrivning på anlægsaktiver
11. Virksomhedens omkostninger
Omkostningsteori CCJN kap.1:Hidtil – omkostninger i regnskab
Virksomhedens ide og mål
6. Udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet
15.2 Saldometoden Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du springe.
26.1 Udgifter, omkostninger og udbetalinger
Accounting - HA-int / Økonomistyring, , kapitel 3, s. 1 Institut for Regnskab, Tom Hansen O O mkostninger & Definitioner Adfærd.
Kapacitetsstyring.
Aktivitetsoptimering
Kap. 11 Virksomhedens årsregnskab
4.Virksomhedens omkostningsforhold
30. Mere om omkostninger Virksomhedens omkostninger
Kapitel 7 Omkostningsteori
Intern Økonomi Forretning og Ledelse – Lektion 6 Budgetlægning/regnskab Cost Management ”Livet i et firma er nedfældet i bogholderiet”
7. Virksomhedens omkostninger
Kapacitetsstyringens beskrivelsesmetoder
Optimal investeringshorisont og genanskaffelse
36. Budgetkontrol Budgetkontrollens hovedindhold Budgetkontrol
Økonomiske begreber Samfundsfag.
20.1 Bidragskalkulation udarbejdet som en forkalkulation
Driftsøkonomi af Peter Lynggaard
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 5 - 7
Optimeringsteori Disposition: A. Et marked Den generelle formulering
7. Virksomhedens omkostninger
26.4 Samlede omkostninger Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil.
Kapitel 5 Lineære DB-modeller
Økonomistrukturen Omkostningstyper.
30.5 Regnskabsafslutning Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du.
28.1 Overskudsgrad Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du springe.
28.2 Omsætning og variable omkostninger
30.3 Funktionsopdeling af omkostninger
Afskrivninger Hvad er anlægsaktiver? Er aktiver, som virksomheden anvender i længere tid f.eks. Biler Bygninger Inventar (borde, reoler, IT-netværk mm.)
Kapitel 11 Anlægsaktiver.
Kapitel 14 Afskrivninger.
Virksomhedens omkostninger
Kapitel 4 Regnskabet.
Personaleomkostninger
Prisoptimering Valg mellem afsætningsalternativer (c) Totalmetoden (C)
28.3 Omsætning og kapacitetsomkostninger
Kapitel 27 Nulpunktsberegninger.
Jan Christiansen Nyborg Gymnasium
Afskrivninger.
Jan Christiansen Nyborg Gymnasium
7. Virksomhedens omkostninger
Handels- og procentregning
36. Budgetkontrol Budgetkontrollens hovedindhold Budgetkontrol
30. Mere om omkostninger Virksomhedens omkostninger
Beskatning Afskrivninger Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Præsentationens transcript:

4.Virksomhedens omkostningsforhold

Udgifter, omkostninger og udbetalinger Produktionsmidler Materielle produktionsmidler Menneskelig arbejdskraft Serviceydelser En udgift opstår på det tidspunkt, hvor en virksomhed anskaffer et produktionsmiddel En omkostning opstår, når produktions-midlet forbruges til produktion og salg. En udbetaling sker, hvor pengene hæves.

Omkostningsdriver For at opgøre en periodes omkostninger, er det nødvendigt at opgøre, hvor stor en del af anskaffede produktionsmidler, der er forbrugt i perioden. Den aktivitet, der udløser (forårsager) en virksomheds omkostninger er en omkostningsdriver. Salg – vareforbrug En periodes forbrug – forsikring, telefon Afskrivninger

Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger er omkostninger til Maskiner Lokaler Medarbejdere Kapacitetsomkostninger er omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode ikke direkte er bestemt at afsætningens størrelse. Uanset udnyttelse vil kapacitets-omkostninger i store træk udgøre det samme.

Kapacitetsomkostninger Kontante kapacitetsomkostninger Kap.omkostninger, hvor betalingen for kapaciteten tidsmæssigt stor set falder sammen med brugen af kapaciteten. Beregnede kapacitetsomkostninger Kap.omkostninger, hvor der ikke er tale om et tidsmæssigt sammenfald mellem betaling og brug. Afskrivninger Periodens beregnede kapacitetsomkostninger er den del af kapitalgodernes kostpris, der henføres til den enkelte regnskabsperiode.

Kapacitetsomkostninger

Springvist varierende omk. Når kapaciteten er opbrugt og skal udvides vil der ske et spring i kapacitetsomkost-ningerne Springvist varierende omk. Halvfaste omk. Reversible – Irreversible Springvist varierende omkostninger er reversible, hvis man kan slippe af med dem ved en nedgang i aktiviteten Hvis det ikke er muligt, er omkostningerne irreversible.

Springvist varierende KO

Variable omkostninger Omkostninger er variable, når totalbeløbet er direkte bestemt af afsætningens størrelse. Totalomkostningerne kan have flg. Forløb Proportionalt Degressivt Progressivt

Proportionalt forløb Når de variable omkostninger forløber proportionalt, ændrer de sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen. Enhedsomkostningerne (VE) er konstante

Degressivt forløb Når de variable omkostninger forløber degressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen. VE er faldende ved stigende afsætning

Progressivt forløb Når de variable omkostninger forløber progressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mere end afsætningen VE er stigende ved stigende afsætning.

Typisk forløb af variable omkostninger Degressivt ved lille produktion Bedre udnyttelse af kapacitet Bedre udnyttelse af råvarer og arbejdsløn Proportional ved middel produktion Progressivt ved stor produktion Større omk. til skiftehold og overtid Større rep/vedl. omkostninger Flere fejlproduktioner

Samlede omkostninger Summen af variable og kapacitetsomkostninger er de samlede omkostninger

Diff.omk (DOMK) Ved differensomk. forstås den gennemsnitlige mer- eller mindreomkostning pr. enhed, der forekommer i de samlede omkostninger, når man ændrer aktiviteten (produktion og afsætning) med mere end en enhed. Differensomk. = Ændr. i saml. omk Ændr. I afsætning

Grænseomkostninger Ved en grænseomk. forstås den ændring, der forekommer i de samlede omkostninger, når man ændrer afsætningen med en enhed.

Sammenhæng VE og DOMK

Sammenhæng VE og DOMK

Sammenhæng VE, SE og DOMK VE, SE og DOMK er U-formede, idet de falder, når et minimum og stiger igen. Så længe DOMK ligger under gennemsnitsomkostningerne (VE), vil de trække VE nedad. DOMK skærer VE i dennes minimum Så længe DOMK ligger under SE, trækkes denne nedad, og ligger DOMK over SE, trækkes denne opad? DOMK skærer SE i dennes minimum

Grafisk fremstilling af omk. Enhedsomkostninger + DOMK

Sammenhæng VE, SE og DOMK Den afsætning, hvor de samlede enhedsomkostninger har sit minimum, kaldes virksomhedens omkostnings-optimum.

De vigtigste omkostningsarter Vareforbrug/materialeforbrug Kostprisen for de i perioden solgte varer I materialeforbrug indgår råvarer, hjælpematerialer, halvfabrikata Lønninger Arbejdsløn Løn til medarbejdere i fremstillingsprocessen. Tidløn Akkordløn Sælgerløn Anden løn

Lønninger Arbejdsløn Løn til medarbejdere, der deltager i fremstillingsprocessen Tidløn, hvor der afregnes løn pr. time uanset, hvor meget der er produceret. God i produktioner hvor der lægges vægt på kvalitet, eller hvor arbejdet ikke kan standardiseres. Akkordløn er god til at motivere medarbejderen til at yde en stor produktion. Akkord med garanteret mindsteløn.

Sælgerløn I sælgerløn kan en del gøres afhængig af sælgerens præstation, salgsprovision. Salgsprovision beregnes som en procentdel af sælgerens omsætning. Sælgere kan også være fastlønnede Ved introduktion af nye produkter Opdyrkning af nye markeder Behov for styring af salgsarbejdet

Anden løn De øvrige ansatte i virksomheden vil normalt blive aflønnet med en fast løn (gage), da den præsterede arbejdsydelse er svær at måle. Bonus Incitamentstyring

Lokaleomkostninger Lokaleomkostninger kan være Husleje Lys og varme Rengøring Prioritetsrenter Vedligeholdelse Ejendomsskatter

Salgsfremmende Salgsfremmende omkostninger afholdes for at forøge salget af virksomhedens produkter. Det vil være kapacitetsomkostninger, hvis der er tale om fast løn og variable omkostninger, hvis der er tale om salgsprovision.

Afskrivninger Kapacitetsgoder som maskiner, inventar og biler, der er bestemt til vedvarende brug i virksomheden, kaldes anlægsaktiver. En periodes afskrivning på anlægsaktiver udgør den del af disses kostpris, som skønnes at svare til periodens værdiforringelse. Værdiforringelsen skyldes Slitage Alder Teknologisk udvikling

Afskrivninger For at sikre ensartede afskrivningsmønstre, fastlægger man ved anskaffelsen af et anlægsaktiv en afskrivningsplan. Hvor meget skal der afskrives – forskellen på anskaffelsesværdien og scrapværdien Afskrivningsperiodens længde Afskrivningsperiodens fordeling på de enkelte år.

Afskrivningsmetoder Den lineære metode Der afskrives med lige store beløb hvert år i aktivets levetid. Årlige afskrivninger = Kostpris – scrapværdi Brugstid Efter den lineære metode falder aktivets bogførte værdi jævnt i løbet af afskrivningsperioden. Afskr. efter lineære metode er kapacitetsomkostninger, da de er uafhængig af produktion

Afskrivningsmetoder Saldometoden Efter saldometoden afskriver man med en fast procent aktivets saldoværdi. Årlig afskrivning = Bogf. Værdi primo * pct. 100 Den bogførte værdi falder mest i de første år. Afskr. Efter saldometoden er kapacitetsomk., da de er uafhængige af produktionen

Afskrivningsmetoder Produktionsmetoden Bruges i tilfælde, hvor værdinedgangen udelukkende skyldes slid/anvendelse. Støbeform der kan bruges x antal gange Grusgrav Fordi afskrivningen varierer med produktionen vil den være en variabel omkostning.

Offersynspunktet Omkostninger efter offersynspunkt er det beløb, man må ofre – herunder det indtægtstab, man pådrager sig – ved at gennemføre en handling på bekostning af en alternativ handling (herunder ikke at foretage sig noget). Et indtægtstab opstår som konsekvens af et valg mellem to alternativer, kaldes indtægtstabet en offeromkostning eller en alternativomkostning. Eksempler – side 97-98