Hvad er vidensmedier? Introduktion

Det korte svar: En optik på medier (Jørgen Bang), som gør os mere opmærksom på specifikke mediers ”grammatik”. Relationen mellem ”retorik” og ”proces” Alle medier har indbyggede ”affordances” (Gibson), dvs. tilbøjelighed til bestemte erkendelsesformer relateret til bl.a. lagring. Ong og Medium Theory om forskelle mellem mundtlighed, skrift, trykkekultur og ”sekundær oralitet”

Mediers ”grammatik” konstituerer bestemte kulturformer: Mundtlighed: Walter Benjamins ”fortæller” som formidler af kollektiv erfaring; middelalderens skjalde; i middelalderen gjaldt mundtlig udsigelse som lov (fx ved skilsmisser). Erindring, fællesskab og dialogisk interaktion (fravær af syllogisme og sammenhængende filosofiske tankebygninger á la Kant) Religionshistorikere påviser, at opfindelsen af skrift-mediet skete samtidig med at der opstod forestillinger om guders udødelighed Platons/Sokrates’ angst for at skriften ville svække folks hukommelse (mediepanik) Ofte har man forstået et bestemt medie som det vigtigste; jf. Ong (mediehierarki)

Hvorfor opstår der et fokus på vidensmedier? Konvergens/divergens: Teknologisk, kulturelt, teoretisk Forholdet mellem trykkekulturen og digital kultur er i færd med at finde sit nye leje. Eks.: Trykkekulturens institutioner gentænkes (UNESCO om forholdet mellem uformel og formel læring; det seneste årtis policy-rapporter om folkebiblioteker; plade- og musikbranchen; forskningsbiblioteker)

Den digitale mediekonvergens I modsætning til tidligere medier kan digitale medier indeholde alle tidligere medier og modaliteter (kommunikationsmåder) Man taler om mediekonvergens og multimodalitet Begrebet vidensmedier (i flertal) kan siges at modsige konvergensbegrebet. Lev Manovich: taler hellere om IT som ‘simulation’ af tidligere medier end om konvergens

Vidensmedier Vidensmedier er en optik på medier, der iagttager deres funktion og brug (beslægtet med ‘literacy’) Mediers rolle i produktion, spredning, kommunikation, tilegnelse og deling af viden Et begreb der hjælper os til at reflektere over vidensmediering i overgangen fra Gutenberg-parentesen (Sauerberg)

Forskelle mellem information og viden: Viden signalerer en interesse for brug og brugere af medier og information Viden er noget mennesker tilegner sig eller besidder via individuelle og/eller sociale processer. Bang: en proces mellem ‘eksternalisering’ (information) og ‘internalisering’ (læring) Vidensmedier refererer til kognitive, sociale og kulturelle processer i tilegnelsen/skabelsen af viden

Traditionen for læring og oplysning Vidensmedier peger ind i traditionen for at oplyse og gøre læring mulig, dvs. kulturformidlingsdelen af jeres uddannelse i ”Informationsvidenskab og kulturformidling” Bibliotekers og andre kulturinstitutioners traditioner; uddannelsessystemet (integration af informationsfunktioner i formel læring) Oplysning og dannelse (men samtidig en refleksion over den senmoderne kultur)

Hvad er viden? Forudsætter en proces/relation mellem eksternalisering (information) og internalisering (læring). Lars Qvortrup: en refleksionskompetence der ændrer status quo. Viden er ”reflekteret kunnen” inden for et ”system” (fx individ, arbejdsplads, social gruppe). Viden er ikke noget der kan ”overføres”, men er en aktiv proces, der ændrer systemer (Niklas Luhmann) Qvortrup: der findes et hierarki over videns- og læringsformer – fra reproduktion og anvendelse af viden til problemløsning til kritik og problematisering af paradigmer (”videnskultur”)

Hvad er medier? Medie-typer: synkron eller asynkron, analog eller digital, massekommunikation eller sociale/dialogiske medier. Summemøde: Giv et eksempel på hver type. Fordele/ulemper med henblik på viden? Evt. lagringsmulighed, men altid forbundet med en semiotisk ressource (tegn) Nogle medier gør det muligt at overskride tid og rum. Dette kulminerer med internettet (globalisering/glokalisering) Kommer an på definitionen. McLuhan definerer fx stemmen og jernbaner som medier.

Medier og vidensmediering: Fokus på mediers rolle i tilegnelse (fortolkning, forståelse og reception) Mange forskellige teorier tages i anmeldelse for at forstå begrebet vidensmediering – fx social semiotik, Bakhtins teorier om dialogicitet, Vygotskys kulturhistoriske teorier om semiotisk mediering, retorik. Udfordringen er bl.a. at forstå de enkelte teoriers styrker og svagheder og at respektere forskellige vidensformer (fx også æstetik, kropslig viden, leg)

Medier ændrer forholdet mellem menneske og verden: Eksempel: fx Elizabeth Eisensteins og andres studier i sammenhængen mellem trykkekulturen og den type samfund, der voksede frem efter protestantismen (varer, marked, massekommunikation, stigende grad af læsefærdighed, indrestyring, distributionssystemer for viden: Forlag, biblioteker, skoler) Hvordan adskiller dette samfund sig fra fx middelalderen?

Diskussion: Ændrer digitale medier også forholdet mellem menneske og verden? Hvordan, hvilke træk? Identitet, sociale relationer, globalisering, tid/sted, demokratiske potentialer, overvågning osv., osv.

Vidensmedie-begrebet peger også på behovet for ”teknologiforståelse”: Martin Heidegger: teknologier skal ikke kun forståes ud fra teknologiens præmisser To former for tænkning: 1) Den kalkulerende tænkning fokuserer på nytte i forbindelse med teknologi (mest almindelig), 2) Den meditative tænkning drejer sig om, hvordan teknologier påvirker relationen mellem menneske og verden på grundlæggende vis Problemet er, som Heidegger ser det, at teknologien ofte er blevet knyttet sammen med naturvidenskabens tænkemåde.

Medier og teknologi skal også udsættes for meditativ tænkning: Således kan vi udfordre vores umiddelbare opfattelse af det instrumentelle ”nytteaspekt”: ”Meditative thinking demands of us not to cling one-sidedly to a single idea, nor to run down a one-track course of ideas. Meditative thinking demands of us that we engage ourselves with what at first sight does not go together at all.” ”Memorial Address” (1966: 53)

E-voting som eksempel Forståelse af digital valg-teknologi drejer sig ikke kun om ”nytte”, men nok så meget om hvordan og hvorfor e-valg vil påvirke demokratiet og vælgernes politiske deltagelse Problemer med e-valg: a) tekniske problemer, fx verificering af korrekt stemmeoptælling, sikring mod valgsvindel, sikring af stemmehemmeligheden, hvordan sikrer man et visuelt interface hvor alle kandidater stilles lige?, b) socio-kulturelle og demokratiske problemer, fx vælgernes tillid til valgprocessen; at stemme er et offentligt ritual (med lovfæstede regler); interessenters rolle, fx privatejede virksomheder og medier.

Diskussion af Jørgen Bangs tekst Hvordan hænger Bangs optik på vidensmedier sammen med fremkomsten af digitale medier, redskaber og formidling?

En lille opgave – i studiegrupper eller individuelt Undersøg de links til digitale formidlingsprojekter, som Jørgen Bang nævner i sin artikel: www.europeana.eu www.danmarkshistorien.dk www.kulturarv.dk/1001fortaellinger