PsykiatriFondens UngdomsProjekt Undervisere: Psykolog Therese Dittmann

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Set i forældreperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Særlige børn på Sankt Ansgars Skole
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Det svære liv i en sportstaske
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Roskilde Tekniske Skole
Psykoedukation til unge i OPUS
BØRN GØR DET RIGTIGE HVIS DE KAN
ADHD - karakteristika Kroniske, vedvarende vanskeligheder i form af :
Bokstav børn.
ADHD hos voksne Pårørendeseminar Aulum den 6. oktober 2012
ÆNDRINGER I FØLELSER OG ADFÆRD VEJEN VIDERE
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Velkommen til 10. klasse Center Nord 2014/2015. Præsentation Årets gang En dag på center Nord Fælles rammer i centeret Kontaktlærer / forældresamarbejde.
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Dansen omkring handicapbegrebet
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Michael og Julie Hvad vil DU gøre? (Klik for at komme videre)
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Psykiatriskole for pårørende - Autisme
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
ADHD hos voksne Aulum den 4. oktober 2014 V. Agnethe Elkjær,
Sårbarhed hos børn og unge
Børn og unge med handicap siger deres mening
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Metha Jensen Depression Pårørendeseminar Aulum fritidscenter.
Hvad vil det sige, at man har ADHD? Det vil sige, at man har problemer med at: være opmærksom opfatte fortolke huske planlægge orientere sig kunne styre.
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
Stress En folkesygdom?.
Søskende til børn med AD/HD
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende
ADHD hos voksne Aulum den 3. oktober 2015 V. Agnethe Elkjær, distriktssygeplejerske med special- uddannelse i psykiatri. Regionspsykiatrien Vest, Herning.
ADHD/ADD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
Forældreundervisning for forældre/pårørende til børn/unge indlagt på BU1.
ADHD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Diagnostiske kriterier – Kernesymptomer Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet.
ADHD..
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
ADHD Andreas Glahn Wernlund Speciallæge i psykiatri
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Præsentationens transcript:

PsykiatriFondens UngdomsProjekt Undervisere: Psykolog Therese Dittmann Unge med ADHD PsykiatriFondens UngdomsProjekt Undervisere: Psykolog Therese Dittmann

Kært barn har mange navne… Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet (F90.0) ADHD MBD DAMP Hyperkinetisk forstyrrelse NLD

Symptombillede Opmærksomhedsvanskeligheder Hyperaktivitet Impulsivitet Begyndelsesalder før 7 år Optræder i flere forskellige situationer (både hjemme og i skolesituationer) Giver betydelige vanskeligheder socialt, skolemæssigt og erhvervsmæssigt Skyldes ikke en affektiv lidelse, angsttilstand eller gennemgribende udviklingsforstyrrelse

Typer af ADHD Type 1. ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse. Type 2. ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet. Type 3. ADHD kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet.

Hyppighed Hyppighed 2-5 % af befolkningen 2-3% af skolebørn har udtalt problemer i form af ADHD 12% af alle henvisninger til børnepsykiatrien omhandler mistanke om ADHD 80% af de børn, der er henvist til behandling er i dag drenge I befolkningsundersøgelser finder man en fordeling på 60% drenge og 40% piger

Årsagsfaktorer Arv Uheldig påvirkning under graviditet - Der er ofte flere i en familie, der har ADHD - Hvis en enægget tvilling har ADHD, har den anden en 80-90% risiko Uheldig påvirkning under graviditet - Alkohol - Stress - Rygning - Infektioner For tidlig fødsel eller lav fødselsvægt Hjerneskade opstået i første til tredje leveår Allergi? - Der er foretaget og foretages stadig undersøgelser omkring kostens indvirkning på ADHD

Biologiske faktorer Den ”trætte hjerne” – forsænket indhold af signalstoffer som dopamin og noradrenalin i hjernestammen svækker hjernens vågenhed. Eksekutive funktioner – Nedsat blodgennemstrømning og aktivitet i frontallapperne medfører nedsat evne til at hæmme impulser og skabe overblik. Sortering af stimuli – Evnen til at sorterer stimuli eller skelne mellem ”signal” og ”støj” er påvirket hos personer med ADHD

Kognitive konsekvenser af ADHD Hvis éns eksekutive funktioner er forstyrret, betyder det at man har vanskeligt ved: At få en idé, at danne indre forestillingsbilleder om noget man gerne vil, at nå et mål. At planlægge, at kunne tænke: først, og så og til sidst, at kunne fastholde opmærksomheden på målet. At udføre, at gå i gang med handlingerne i den rigtige rækkefølge – uden at lade sig aflede. At vurdere og evt. justere de handlinger, man udfører. Er jeg på vej mod det ønskede mål? Skal noget ændres/justeres?

Kognitive konsekvenser af ADHD (fortsat) Nedsat forestillingsevne Nedsat evne til at ”mentalisere” hvordan andre oplever en situation. Nedsat evne til at forestille sig, hvad der skal ske i uplanlagte situationer Nedsat evne til at hæmme impulser Nedsat evne til at undlade at reagere på ydre og indre stimuli Nedsat evne til at udsætte behovstilfredstillelse Nedsat evne til at udelukke ydre stimuli

Faktorer, der kan forværre symptomerne Konflikter i hjemmet Psykisk sygdom hos forældre Misbrug Fravær af struktur Stress

Kønsforskelle ADHD kommer ofte anderledes til udtryk hos piger/kvinder. Ikke samme grad af hyperaktivitet. Symptomerne kan vise sig senere end hos drengene (eks. omk. puberteten). Mange humørsvingninger. Kan være hyperverbale, hypersociale, hyperseksuelle. Kan være passive, vanskelige at aktivere, glemsomme og uorganiserede.

Komorbiditet Ca. 85% af alle med ADHD har følgetilstande. Autisme Tics og Tourette Ca. 10-15% Adfærdsforstyrrelse Ca. 60-70% Angst og depression Ca. 30-40% Indlærings-vanskeligheder Ca. 25-30%

Behandling af ADHD Medicin ser ud til at være mest effektiv til at reducere kernesymptomer (Ritalin, Ritalin Uno, Strattera, Concerta mm.) Undersøgelser peger på, at ca.70% profiterer af medicin. Pædagogisk/psykologisk behandling (kognitiv terapi og adfærdstræning, samtaler, pædagogisk indsats i uddannelses/arbejdsregi) Forældresamarbejde

Case Benjamin er 17 år og netop startet på TEC. Fra Benjamin ved I, at han for ca. 1 ½ år siden fik stillet diagnosen ADHD. Benjamin er velbegavet og giver udtryk for, at han er meget motiveret for at starte på uddannelsen. Et par måneder inde i skoleåret, bliver I kontaktet af Benjamins lære, der er bekymret. Hun fortæller, at Benjamin ifølge hende mistrives i klassen. Han er urolig i timerne. Han forstyrre resten af klassen ved at afbryde, når læreren underviser, han er højtråbende, verbalt udadfarende og kommer ofte op og skændes med både lærere og klassekammerater. Han glemmer ofte sine bøger eller opgaver til aflevering. I timerne gentager han de samme spørgsmål til stor irritation for de andre elever. Han har svært ved at overskue ændringer i skemaet og bliver gerne frustreret og vred, hvis han ikke er blevet ordentligt informeret om disse. Flere gange har han forladt timerne og smækket med døren – som regel på baggrund af en misforståelse, enten mellem ham og læreren eller med én af de andre elever. Han fungerer ikke godt i gruppearbejde, hvor han har svært ved at overholde rammerne. Ved enkelte episoder, har han virket truende overfor en klassekammerat, der har konfronteret ham med hans problem.

Arbejdsspørgsmål til casen På baggrund af casen samt jeres egne erfaringer diskuter da, muligheder for intervention: I forhold til Benjamin I forhold til lærerne/undervisningen I forhold til klassen

Den unge med ADHD Tag ALTID denne unge med på råd. Hvad er hans/hendes oplevelse af situationen? Hvad oplever han/hun som ressourcer og hvad er svært? Hvordan tror den unge, at andre oplever ham/hende? Har han/hun gode ideer til, hvordan problemerne kan løses? Brainstorm over gode ideer og lav evt. en kontrakt med den unge!

Johari-vinduet Kendt af dig selv Ukendt for dig selv Kendt af andre Kendt område Blindt område Skjult område Ukendt område Kendt af andre Ukendt af andre Kilde: Joseph Luft & Harry Ingham

Kontrakt eller aftale En kontrakt er en aftale mellem den unge og skolen (eller andre). Det er vigtigt at kontrakten tager udgangspunkt i realistiske krav og forventninger til den unge. Det er vigtigt, at kontrakten bygger på et samarbejde. Det er vigtigt at kontrakten er kort, præcis og konkret. Der skal altid være mulighed for at evaluere.

Eksempel på kontrakt Når jeg bliver vred på én fra klassen, skal jeg forlade rummet og gå ned på biblioteket. Jeg kan efterfølgende snakke med Peter (lærer), der kan hjælpe med at løse konflikten. Når der gives beskeder i klassen skal læreren huske at have øjenkontakt med mig. Hvis jeg har svært ved at koncentrere mig i timen, må jeg gerne tage en pause – bare jeg forlader rummet i stilhed. Jeg har en aftale hver onsdag med Bente (Kontaktlærer), hvor jeg får hjælp til lektier og kan evaluerer på ugen. Dato: _______ Underskrift: _____________________________________

Lærere og undervisning Tilbyd psykoedukation omkring vanskelighederne ved ADHD til alle lærere, der arbejder med eleven. Tæt samarbejde mellem lærere, kontaktlære/mentor, studievejleder og elev. Aftal evt. et skriftligt forum, hvor lektier, spørgsmål til disse, ændringer i skema mm. kan udveksles (sms, mail, Facebook, notesbog mm.). Aftal altid en ”bagdør” med eleven. Hjælp lærerne til at passe på sig selv i konfliktsituationer (lav evt. en skriftlig manual).

Hjælp til fysiske rammer Synligt skema. Hjælp eleven med at finde et sted, hvor han/hun kan arbejde i ro uden forstyrrelser. Fritag eleven fra gruppearbejde (hvis det er et problem). Ved motorisk uro – kuglepude, bolde, ”krammepude” mm. Find i samarbejde med eleven et sted, hvor han/hun forstyrrer de andre mindst under undervisningen.

Omgivelserne (det sociale samvær) Åbenhed er en god ting – hvis eleven har mod på det. Skab klare rammer for, hvordan man omgås hinanden i klassen – både i timerne og pauserne. Lav aftaler med eleven i forhold til konflikter Hvad gør jeg, hvis jeg føler mig provokeret? Hvem føler jeg mig tryg ved?/hvem kan hjælpe mig? Hvor går jeg hen, hvis jeg har brug for at køle ned?

Tak for i dag