Hvorfor socialt netværksarbejde? V/ Jens W. E. Haastrup, Handicapenheden, Servicestyrelsen Baggrund for at stå her i dag: Projektleder på 3-årigt udviklingsprojekt om sociale netværk og handicap på botilbud for mennesker med svære fysiske handicap Været med til at lave 5 hæfter om sociale netværk og handicap Mit oplæg i dag! - "Hvad er socialt netværksarbejde? give en forståelsesramme for de mange forskelligartede metoder, der kan bringes i anvendelse i arbejdet." Give et bud på udfordringer forbundet med det arbejde

Hvad er socialt netværksarbejde? & To centrale spørgsmål Hvad er socialt netværksarbejde? & Hvorfor er socialt netværksarbejde vigtigt? Jeg er glad for at kunne være med til på Servicestyrelsens vegne at byde så mange velkommen til en dag som denne. Det vidner om at der er behov for at styrke Formålet med dagen: I al beskedenhed: At ændre og eller styrke praksis = men det betyder at I alle skal have noget med hjem, der .

Baggrunden for at jeg står her i dag Udviklingsprojekt om socialt netværk og handicap – i årene 2003 – 2006 Kommunale netværk med fokus på det socialt netværk og handicap. En del henvendelser vedr. viden om socialt netværksarbejde. Udviklingsprojektet var startskuddet for forskellige nye prioriteringer fra Servicestyrelsens side. Et af produkterne fra projektet er bl.a. fire metodehæfter og et baggrunds- og teorihæfte om socialt netværksarbejde. Der er tale om netværk indenfor de geografiske områder som Regionerne udgør, og der er pt. netværk på Sjælland, Midtjylland og her i Syddanmark – medlemmerne af tovholdergrupperne har som sådan ikke noget med regionerne at gøre, men er dannet ud fra geografiske hensyn. den logik at de

Hvorfor er det vigtigt? Har I haft en god weekend? Overvej for jer selv hvad der er elementer i en god weekend? Hvem har I tilbragt tid sammen med?

Husk fisken i præsentationen: bid, krop og et svirp med halen Omdrejningspunkter for oplægget: Trekanten – underbyg med undersøgelser/datagrundlag. Nyhedsværdi. Vi vil sådan set ikke komme med så meget nyt - men det budskab vi kommer med i dag er centralt og vigtigt – og så er det et budskab som desværre ofte glemmes, eller ikke følges op af en indsats. Borgerne – tag afsæt i: Hvem er de? Hvad vil de? Hvad skal der til? Hvordan kan man som medarbejder understøtte borgerne i opnåelse af deres ønsker/mål? Netværkscirklen Proces: håndsoprækning indenfor de fire dimensioner – derefter: jeg har ikke set om alle har rakt hånden op hver gang – men jeg ved, at ved ikke om Socialt netværksarbejde – en (social-)pædagogisk fagkompetence? Andre faggrupper har den måske i kraft personlige kompetencer… Hvis ikke vi holder fast i disse kompetencer, så løber er risikoen der for at andre løber med vores job (SOSU’erne de kan nemlig også sagtens håndtere det ting der kan måles og vejes – endda billigere…).

Fokus på livets forskellige aspekter Følelsesmæssige relationer Kroppens eksistens Med kommunernes opgavevaretagelse – kan fordelen for handicappede være at de først og fremmest bliver betragtet som mennesker Erkendende, skabende aktiviteter

Netværkscirklen Fritid Hjemme Familiære bånd Arbejde Netværkscirkel

Netværkscirkel med zoner Fritid Hjemme Familiære bånd Arbejde Netværkscirkel EGO

Proces – håndsoprækning Hvor mange af jer bor sammen med andre? Hvor mange af jer har familie som I ikke bor sammen med? Hvor mange af jer har et arbejde og oplever en form for fællesskab med kollegaer? Hvor mange af jer dyrker fællesskaber i fritiden (sport, hobby, frivillighed)?

Opgave 1 Tænk på en borger du kender godt. Lav en liste over de personer du kender i borgerens netværk. Placer personerne i netværkscirklen Drøft i gruppen hvordan netværket ser ud? I alt 15 min.

Opgave 2 Tænk på dit eget netværk. Lav en liste over de personer du kender. Placer personerne i netværkscirklen Drøft i gruppen hvordan netværket ser ud? Drøft derefter eventuelle forskelle mellem det netværk i tegnede for borgeren og eget netværk? I alt 25 min.

Den ændrede professionelle rolle Livstilrettelægger Sørger for at livet er lagt til rette beslutter for ordner Klarer Beskytter mod nogle erfaringer Livshjælper Støtter med den hjælp der er brug for til at beslutte til at klare til at udvikler kompetencer Giver mulighed for erfaringer - også negative

Den professionelle rolle Støtter med den hjælp, der er brug for til at fastholde og udvikle gamle netværk til at etablere nye netværk til at udvikle egenkompetencer i relation til netværk

Den professionelle rolle - når Knud gerne vil have nye venner som kan spille billard Karen gerne vil have en veninde til at gå i byen med Jørgen gerne vil have mere kontakt med sin familie Grete kan lide at være værtinde Se på den enkeltes muligheder – hvor er der brug for af professionel støtte – til hvad og af hvem? Hvad mangles – og hvordan ” fyldes hullerne ud” Se på den enkeltes egne muligheder /kompetencerne Hvilke kan vedkomne Hvilke kan udvikles Hvilke kan /skal der kompenseres for

Støtte – hvordan? Et menneske der vil noget Støtteperson Give støtte til at fastholde og realisere ønsker Turde give mulighed for Udvikle sociale kompetencer

Den professionelle opgave Forskellige aspekter i støtten til et socialt liv Støtte til formulering og fastholdelse af ønsker Støtte til at tage initiativ til opfyldelse af ønsker At tage initiativ indebærer Et ønske Et initiativ En erfaring Støtte til fastholdelse af minder og erindringer

Frank Bylov pointer Indadtil: viden om diversitet Stærke netværk - bonding Åbne netværk - bridgeing = ’Bånd der forpligter os’ = ’Broer der forbinder os’ Blik for hvad det er borgeren ønsker: Bonding? - Bridgeing? Udadtil: retten til deltagelse

At have øje for svage bånd Antagelse er, at pædagoger undervurderer de svage bånd Svage bånd er centrale for nogle af pædagogens målgrupper fx voksne med udviklingshæmning Betydning for det enkelte individ Betydning for samfundets sammenhængskraft

1. Skriv din adresse på postkortet Ideen med postkortet er at I alle sammen får noget rigtig godet med hjem – nemlig jeres egen vurdering af dagen. Opgaven er derfor: 1. Skriv din adresse på postkortet A. Skriv nogle stikord på hvad du gerne vil huske fra dagen. B. Skriv dernæst på kortet hvad fra dagen du gerne vil indlemme i din egen praksis. 2. Kortet vil blive sendt hjem til dig om 6 – 8 uger.

Ønsker til sociale netværk ’Lære hinanden bedre at kende på tværs af enheder i botilbudet – lave flere aktiviteter sammen’ ’Møde nye mennesker’ ’Opleve noget sammen med mine børn’ ’Gå til koncerter, høre foredrag, spise god mad med andre med samme interesse’ ’Fastholde kontakten til mine gamle venner’ ’Noget at skrive hjem om’ ’Møde andre brugerrådsrepræsentanter’ ’Få en kæreste’ ’Lære folk i lokalsamfundet at kende’ Først – hvad handler det her egentlig om. – ønsker fremkommet i forbindelse med det projekt vi kørte Ønsker alle her i salen sikkert vil kunne nikke genkendende til og have svært ved at undvære. – NOGEN SKAL HAVE STØTTE TIL DET  indholdet af den støtte er temaet i dag. Svært at sige kort, der er perspektiver til socialt netværksarbejde i al interaktion mellem mennesker, man kan arbejde med det på mange niveauer, forsøge at give nogle rammer at forstå det i

Netværksarbejde og handicap Netværksarbejde for mennesker med handicap ” En kompenserende og pædagogisk indsats der i højere grad gør det muligt at fastholde og udvikle sociale netværk for mennesker med handicap” Vigtigt at have fokus på bl.a. på baggrund af: Ligebehandlingsperspektiv – lige muligheder Servicelovens intentioner om et helhedsorienteret perspektiv i støtten til mennesker med handicap Det vi andre gør hver dag for at vedligeholde og udvikle vores netværk – støtte til at gøre det samme……..tænk på jer selv hvad gør i for at vedligeholde kontakten? Hvad gør I for at få nye netværk? Vigtigt at styrke fokus fordi: Ligebehandling Ensomhed og social isolation er et generelt problem i samfundet, og man kan diskutere, hvilket ansvar samfundet har i forhold til modvirke ensomhed og social isolation. Det er næppe en samfundsopgave at finde venner og netværk til ensomme mennesker. I et handicappolitisk perspektiv ligger dog et samfundsmæssigt ansvar, når muligheden for at udvikle og fastholde sociale netværk mindskes pga. funktionsnedsættelsen. Kompensationsperspektivet Henhedsperspektiv Sociale netværk er en væsentlig del af det at være menneske, hvorfor støtte til sociale netværk også er en vigtig del af den støtte vi tilbyder mennesker med handicap. Med andre ord er det vigtig at få noget at spise, at komme op og i seng igen, at få trænet sin krop, men det er også vigtigt at have sociale kontakter, at spejle sig i andre, at give noget til andre som menneske. MAN KAN DØ AF DET! Derfor må en helhedsorienterede indsats, som er en del af servicelovens intentioner, også indebære støtte til et socialt liv.

Definition på sociale netværk Består af uformelle relationer mellem mennesker som samhandler mere eller mindre regelmæssigt med hinanden Finset, psykologiprofessor Den ramme som netværksarbejde må forholde sig til: Frivillighed i relationen (borgeren ønsker støtten deri) Tid i relationen En mængde relationer og aktører Et fælles tredje Den definition jeg har arbejdet med i netværksarbejde. Den ramme det har givet for arbejdet er – hvordan arbejder vi med det?

Målgruppen for netværksarbejde Enkeltperson – forandringer i personens sociale netværk En geografisk afgrænset gruppe – forandringer i gruppens interne eller eksterne sociale netværk (ex. botilbud) Et interessefællesskab (personer med samme interesse) – udvikle interesserelationen og de enkelte personers brug af hinanden PER Mor Far Kirsten kæreste Marie pædagog Martin, nabo Anja kollega Sanne Peter Morten Tina Bente BOFÆLLESSKAB Lokalområdet Det vil være forskellige metoder der skal bringes i anvendelse INTERESSE Troels Henrik Kirsten Marie Martin Anja

Opgaven i netværksarbejde Tænk støtten i 3 faser: Støtte til formulering og fastholdelse af ønsker til netværk Hvem er målet for ønsket? Hvad er ønsket for relationen? Støtte til at tage initiativer til opfyldelse af ønsker til netværk Hvordan kan ønsket støttes? Hvilke muligheder og hvilke barrierer er der for opfyldelse af ønsket? Støtte til fastholdelse af minder og erfaringer med netværk Hvordan kan målsætningen fastholdes? Det vi bare gør – men for nogle mennesker med handicap behov for støtte i alle faser, for andre bare en opbakning til, snak om. For nogen handler det om praktisk hjælp – transport og ledsagelse, for andre om et for-, mellem- og efterarbejde. Opgaven som professionel er at få øje på ønsker/tolke ønsker, kompensere for initiativ, opbygge kompetencer hos borgerne, fastholde erindringen (ex. vha. billeder)

Formulering og fastholdelse af ønsker Sociale netværk er frivillige = individet, gruppen eller interessefællesskabet der formulerer ønsker til et socialt netværk Eksempler på: Metoder på individniveau: Spindelvæv Interviews Livshistorie Handleplaner Metoder på gruppeniveau: Østerskovmodellen ”Vi” - netværket Principper – tegne nuværende netværk og ønsker til ændringer på en struktureret måde Lytte og tale positioner ift. magtforhold mellem bruger og støtteperson Struktureret opsamling på ønsker til sociale netværk

Handlingsstrategier for netværksarbejde Arbejdet med den enkelte borgers netværk Diskussion af handlingsstrategier med borgeren Vedligeholdelse af netværket Udvidelse af netværket Uddybning af netværket Redefinering af netværket Sanering af netværket

Mål for aktører, relationer og det fælles 3. Ex. interesse, historie, faglighed, følelser Private rum Egen bolig Fx lejlighed, hus, værelse Halv-offentlige rum Offentlige steder med begrænset adgang pga. åbningstider, entrébetaling, medlemskabFx teatre, foreninger, butikker, værtshuse mm. Halv-private rum Fællesarealer tilhørende boligen Rum man deler med bestemte andre Fx gårdhave, fælleskøkken, indgangsarealer Offentlige rum Offentlige rum med ubegrænset adgang Fx parker, gågader, pladser Handicap Ikke handicap Forskellige systematikker til at se på typer af aktører og relationer (kan også bruges i forbindelse med en afdækning af brugerens netværk)– hvor I kan stille jer selv spørgsmålet i forhold til det netværksarbejde I laver, hvordan placerer det sig? Grunden til at det kan være interessant er at få øje på tendenser og huller i netværket og netværksarbejdet. Påstand – ikke et stort netværk nødvendigvis, men et forskelligartet netværk ift. forskellighed i indtryk og måden at bruge sig selv på = udviklende Udvide Fastholde Uddybe Redefinere Sanere Stærke bånd Nære, intime relationer Varige og forpligtende Fx nær familie og nære venner Svage bånd Løse relationer Åbne og uforpligtende Flygtige Fx bekendte, naboen, klassekammerater

Udfordringer ifbm. målarbejdet Holdninger hos støttepersoner - kan det overhovedet betale sig at spørge brugerne – de ved ikke hvad de vil, har urealistiske mål! Metoden bliver til målet Tendenser i målene for netværksarbejde med mennesker med handicap Netværk med andre mennesker med handicap Netværk i de private og halv-private rum Fokus på stærke bånd Et fælles tredje som ikke er ”det at leve med et handicap” 1) Alle har ønsker – den pædagogiske udfordring er at finde ind til de ønsker, ellers er netværksarbejdet ofte spildt – frivilligheden….men ikke den nemmeste løsning – kan være tidskrævende…!.(give oplevelser, selvom vi er usikre på at det er det personen har udtrykt lyst til, for at lære dem bedre at kende. Pligt til at forholde os til det!.) Urealistiske mål – rammer ned i dilemmaet mellem omsorgspligt og omsorgssvigt, ingen enkle svar, men en evig balancegang. Husk retten til at begå fejl og lære af dem (ikke pakke ind i vat), mange kan mere end man regner med (forforståelser kan være barrierer) 2) Støtteperson er vild med at arbejde med IT, og det bliver netværksprojektet, men hvordan understøtter det Peters mål for netværk? Husk at stille det spørgsmål! 3) Mange grunde til personaleressourcer, opgavens uoverskuelighed, angsten for nederlag => fortsat udfordring ift. inklusion, men også manglende viden om betydningen af svage bånd, og forskellige indtryk i hverdagen 4) Manglende tilgængelighed til interessefællesskaber (ex. fanklubben, foreningslivet), fokus på handicappet i mødet, lidt at byde ind med i en samtale pga. erfaringshorisont, støtteopgave at synliggøre mennesket og give muligheder

Støtte til at opfyldelse af ønsker Forbedre muligheden for at mødes med andre mennesker, ex. Ledsagelse og transport Rum og rammer for fælles samvær Holde vennefest Forbedre muligheden for at kommunikere med andre mennesker, ex. Messenger, skype, Herbor-netværk Støtte til at sende e-mails, gå på datingsider Kompas Forbedre muligheden for at opnå gensidig respekt, ex. Livshistorie – synliggøre mennesket fremfor handicappet Få erfaringer, noget at skrive hjem om Arbejde med sociale kompetencer Få muligheden for at være far (forventninger til relation) Grundlæggende kan man sige, at det handler om kompensere for funktionsnedsættelsen i forhold til at: Mødes – EKSEMPLER: Starte på et dagtilbud i en anden by, at holde en vennefest, hvor alle inviterer en ven, holde en høstfest for lokalsamfundet, få fokus på at lave aktiviteter sammen med børn regelmæssigt, gøre det muligt også for meget hjælpeafhængige at deltage i aftenaktiviteter ved at få fokus på ledsagelse til det, skabe rum og rammer for fælles samvær, at kontakte fanklubben og få mulighed for at køre i bussen med dem til fodboldklubbens kampe. Ledsagelse og transport været kodeord! Kommunikere – kommunikationshjælpemidler, ex. messenger eller KomPas,, eller støtte til at sende en e-mail eller et brev til min familie eller komme på internettet og besøge datingsider, men også at der overhovedet er nogen der forstår mit sprog og hvad jeg vil og derved kan støtte min kommunikation med omverdenen, at der er nogen der bruger tid på at forstå og formidle min kommunikation Gensidig respekt – have noget at bidrage med til relationen og fællesskabet, så relationen ikke bliver asymetrisk og have noget til fælles. Eksempler synliggøre mennesket fremfor handicappet ex. via livshistorien, synliggøre ressourcer, men i høj grad også at få erfaringer, noget at skrive hjem om, Hjælpe til det praktiske på sin egen måde (ex. holde pærer), få mulighed for selv at ringe/maile, få erfaringer!!, få mulighed for at være far …..osv. kun fantasien sætter grænser

Fastholdelse af minder og erfaringer Tid i relationen = regelmæssighed i kontakten Fastholde minder og erfaringer Tage billeder Tale med personen om relationen og oplevelser med netværk Følge op på relationen Støtte til at tage initiativer overfor netværket Støtte til planlægning af kontakt med socialt netværk Støtte til at huske aftaler Har den med pga. nemt glemme det lange seje træk Mange af de samme metoder som før der skal anvendes, men en vigtig del af arbejdet – ikke nok med et projekt – netværk skal plejes….. Og nogen skal have støtte til dem

Udfordringer i opfyldelse og fastholdelse af mål Kompetencer hos den det handler om Prioritering, eller mangel på prioritering af socialt netværksarbejde i støtten til mennesker med handicap Ressourcer til støtte – personale, ledsagelse, transport Institutionelle rammer – ex. sengetider, personaleholdninger til hvad der er passende, regler for samværet Barrierer i omgivelserne – manglende tilgængelighed og fordomme Både sociale, kommunikative kompetencer spiller ind ift. af formulere og ’håndtere’ sine ønsker til netværk, men livserfaringer og livserfaringsgrundlag spiller også ind i den sammenhæng. Hvis jeg spørger jer hvor meget støtte til sociale netværk fylder i støtten til de mennesker i kender, vil svarene nok være varierende, og erfaringen i projektet er, at det kan der fortsat arbejdes med. Nogle illustrationer fra projektet er bl.a: Både beboere og personale fremhæver, at den fysiske pleje fylder meget i hverdagen. Al ’støtte’-tid går hertil. EX. Beboere siger ”det bliver ikke prioriteret”, personalet siger ”det er en prioritering fysioterapi eller diskotek?” Det er meget kendetegnende, at hvis beboerens kørestol går i stykker, så skal vi nok få den repareret hurtigst muligt, men det samme sker ikke, hvis det hans computer der går ned, som han er dybt afhængig af for at vedligeholde kontakten med sit netværk Ex. spisesituation. Ved at observere det med et netværksperspektiv bliver det synligt, at personen der har svært ved at dreje hovedet ikke kan følge med i samtalen, fordi han altid placeres midt for bordet. Spørger sig selv – hvorfor er det ikke sket før?? Støttepersoner efterlyse initiativ fra beboernes side. Blev tydeligt at der var tid til initiativ fra beboernes side, og ikke tid. – ikke lige nu….

Netværksarbejde på mange niveauer En vigtig konklusion er, at forbedre muligheder kræver en indsats og forandring er på flere niveauer. Ex. meget fint at støtte en bruger i at få formuleret ønsker, men nødvendigt at der er en organisation og en ledelse (Oplægget om ledelsesmæssig opbakning) der bakker om at føre dem ud i livet. Individuelle niveau: Formulere mål, været på kurser og udvekslet erfaringer, fået input og redskaber til udvikling, ex. lært kommunikere via internettet med messenger, prøvet sig selv af i forskellige sammenhænge i kraft af nye muligheder, ex. mødt nye mennesker i et nyt dagtilbud, taget ansvar for at planlægge og afvikle aktiviteter på botilbudet eller til et landsmøde, bidraget på egne præmisser fået sociale erfaringer i kraft af aktiviteter og dermed noget at byde ind med. Organisationsniveau: Ny praksis (få spurgt ind til sociale netværk), nyt fokus (ex. observation), nye roller (ex. Solbakken (lukke munden og lade være med at tage over eller omvendt, en holdning om ikke blande sig i fritidsliv men for de med behov for meget hjælp til ex. at kommunikere en tryghed, som er en mulighed, mere personale mere netværk?), nye redskaber (ex. spindelvæv, observation), nye organiseringer (ledsagelse og transport, vagtplaner), nye spørgsmål (ex. rammer vi giver for pårørende, for at mødes) Samfundsniveau: Lokalsamfundet, tilgængelighed i foreninger, Foreningsliv og frivillighed også en del af det initiativ der lå fra Socialministeriets side, og som der arbejdes videre med.