Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

FORÆLDREGRUPPE - som en del af behandlingen
Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Tema: 6 Hvad kan jeg gøre når jeg har det dårligt_ Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Den Professionelle samtale Samtalen som redskab
Børn og Smerter Visualisering & smertehåndtering Udvidet familiekursus, d. 6. marts 2010 Susanne Gjersing & Charlotte Jensen
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Psykoedukation til unge i OPUS
Tema 1: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Kastanjehaven - Sand Trivsels Agent Opsamlingsdagen 6. juni 2013
God trivsel = God læring
Tema: Hvad med de andre? Psykoedukation til patienter med depression
Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Forældremøde X årgang.
Underviser Ronny Højgaard Larsen
TERM modellen Introduktion til øvelse
Kommunikation i samarbejdet mellem Mentor og Mentee
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hvad gør livet så værdifuldt?
Hvad gør livet så værdifuldt
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Netværksmødet Professionelle relationer i tværfagligt samarbejde med kvalitet og effektivitet 2012.
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
To modsatrettede Opfattelser Organisation, Trojka, 4. udgave, 2007
Pårørendeundervisning: Værkstøjskasse Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Overvej spørgsmålet. Interview en makker
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Vejlederens kommunikation
NETVÆRK Dit netværk er nyttigt, når du har brug for at få
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Lærings- og praksisfortælling
Tema 3: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline typen.
Tema 6: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten Alkoholkoordinator / Afd. for sundhedsfremme og forebyggelse,
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
Forældreundervisning for forældre/pårørende til børn/unge indlagt på BU1.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Tema 5: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Tema 3: Angst & depression Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Program Velkommen Siden sidst Fagligt oplæg om behandling:
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Tema 6: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Trivsel og mental sundhed
Kommunikationskursus
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Præsentationens transcript:

Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Program Tanker siden sidst Dagens tema: Relationer og kommunikation Sammenhæng mellem relationer og trivsel Kommunikation: verbal og kropssprog Tryg og utryg tilknytning Refleksionscirkelen. Hvordan kan man bruge refleksion? Fælles refleksion Tak for i dag og feedback Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Siden sidst Spørgsmål og kommentarer siden sidst? Hjemmeopgave Opfølgning på hjemmeopgaven kan være: Runde, hvor hver deltager deler en enkelt tanke/oplevelse eller ny erkendelse med gruppen Eller: Hvordan er det gået med at løse den? Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur 3

Betydningen af et godt netværk Hvad kendetegner et godt netværk? Refleksion – evt. parvis Skriv evt. på tavlen Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Betydningen af et godt netværk Et socialt netværk udgøres af personer, som betyder noget for den enkelte på godt og ondt, og deres indbyrdes forhold Fx familie, venner, kollegaer, naboer... At have nogen, der står os nær er afgørende for vores oplevelse af sundhed og livskvalitet Vores evne til at klare livsbelastninger øges, hvis vi har et godt netværk Gensidighed: Udviklingen af venskaber er afhængige af en vis balance mellem det man yder og det man får Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Vanskeligheder med kommunikation Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Vanskeligheder med kommunikation Mange mennesker med emotionelt ustabil personlighedsstruktur oplever vanskeligheder med at kommunikere i deres relationer Eksempler på dette Sammenhæng mellem det man siger og det man føler … Andres reaktioner på det man siger At forstå andre, tolke andres udsagn (ud fra egen oplevelse) Forskel mellem det der bliver sagt og det der bliver hørt ……… Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Hvad er god kommunikation Ærlig: Når du siger sådan, så hører jeg sådan … Åben: Holde kommunikationen åben Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Hvad er god kommunikation Lytter Rumme Være opmærksom Parathed på, at den måde man opfatter det ikke nødvendigvis rummer det hele: Spørge ind, undersøge det nærmere (filter, situationsfornemmelse) Udtrykker Være ærlig Situationsfornemmelse: Hvornår udtrykker man hvad? (måden, ærlighed, situationsfornemmelse) Det er normalt til tider at have problemer med at opretholde god kommunikation. Især i tætte relationer. ►► Det er normalt til tider at have problemer med at opretholde god kommunikation. Især i tætte relationer. Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Kropssprog Det u-udsagte der bliver meddelt os. Vores kropssprog signalerer: Hvad synes vi om den person, vi taler ,med? Hvad tror du, den person du taler med synes om dig? Hvordan har du det med dig selv? Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Tilknytning og relationer God kommunikation er noget man lærer i samspil Gennem hele liv og opvækst Tillid til andre og sig selv (selvkærlighed og selvhad) [Indsæt evt. Tryghedscirkelen fra værktøjskassen] Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Hvad er tilknytning? Barnets emotionelle bånd til deres primære omsorgsperson Relationer mellem voksne Har barnet oplevet sit tilknytningsbehov dækket, vil det have forventning om at fx venner og partnere i fremtiden også vil være en kilde til tryghed og støtte Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Når det går galt med tilknytning Risikotegn hos barnet Født med fysiske eller psykiske udviklingshæmninger Børn født for tidligt Skader af alkohol og andre giftstoffer Vanskeligt temperament – børn født med særtræk Risikotegn hos forældrene Misbrugsproblemer og/ eller alvorlige psykiske vanskeligheder Psykisk udviklingshæmning Situationer eller vanskelige perioder der tapper for kræfter og tro på dem selv: Fx sygdom, skilsmisse, dårlig økonomi Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Når det går galt med tilknytning Langt fra alle med usikker tilknytning udvikler borderline eller anden personlighedsforstyrrelse – men det er en risikofaktor Mange med emotionelt ustabil personlighedsstruktur har en god tilknytning Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Refleksionscirklen Hvordan kan du bruge refleksion? 1. Konkret erfaring Hvordan oplevede jeg situationen 5. Ny forståelse Hvis det sker igen, hvad vil jeg så gøre? 2. Aktiv refleksion Hvad gjorde jeg og hvorfor? 4. Konklusion Hvad kunne jeg ellers have gjort? 3. Analyse Hvilke konsekvenser fik mine handlinger og hvorfor? Lav evt. en lille øvelse med udgangspunkt i refleksionscirkelen Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Hvordan får man tingene sagt God kommunikation er noget man lærer i samspil Vær klar og sandfærdig i udtryk og kropssprog Vær bevidst om sprogets betydning og rolle Tilpas dit budskab Lyt og vær opmærksom på modtagers reaktioner Vær imødekommende overfor kritiske spørgsmål Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Hjemmeopgave Udfyld netværksskema Overvej, hvem der kan være en hjælp for dig, når du har det svært [knytter sig til muligt kommende arbejde med sikkerhedsplanen i Tema 6] Brug eventuelt refleksionscirklen på en konkret situation Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur

Hvad var nyt/overraskende? Hvad var særligt brugbart? Tak for i dag Hvad var nyt/overraskende? Hvad var særligt brugbart? Hvad var mindre brugbart? Psykoedukation for patienter med emotionelst ustabil personlighedsstruktur 18