Eleverne bliver bedre Eleverne læser nu lige så godt i 3. klasse, som de gjorde før i 4. klasse. I naturfag og matematik er de nu lige så gode i 4. klasse, som de før var i 5. klasse. Ikke mindst indvandrerbørnene har fået skub fremad. Siden 2001 har et bredt politisk flertal været i gang med at indføre en række reformer. Nu skal de mange indsatser have ro til at virke. Men vi begynder allerede at se resultaterne. De danske børn læser nu lige så godt i 3. klasse, som de før gjorde i 4. klasse. Og de er ligeså gode til matematik og naturfag i 4. klasse, som de før var i 5. klasse. Oven i købet er de rigtigt glade for at gå i skole. Det er en glædelig udvikling for folkeskolen. Det er med til at højne respekten for både skole og lærere. Indsatserne for indvandrerbørn har virket. For to år siden testede Århus kommune knap 600 elever på børnehaveniveau. Halvdelen havde så stort behov for ekstra sprogstøtte, at de ikke fik lov at benytte sig af det frie fri skolevalg. I stedet udpegede kommunen den skole, hvor eleverne skulle gå i skole. Nu viser en fornyet test af 264 af de 1. klasseelever, der dengang haltede slemt efter rent sprogligt, at over 80 procent har oplevet en fremgang i deres danskkundskaber. Den nye screening viser: 79,6 pct. af eleverne har haft sproglig fremgang 34,5 pct. haft markant sproglig fremgang 45,1 pct. har haft forventelig sproglig fremgang 20,4 pct. af eleverne har ikke haft sproglig fremgang, heraf er halvdelen fra den nu lukkede Nordgårdskolen i Gellerup.
Fagligheden er styrket Flere timer i dansk, matematik, historie og fysik/kemi, svarende til 14 timer ekstra om ugen fordelt på de ti skoleår. Elevplanerne er nu en succes. 60 procent af lærere er glade for dem. 97 procent af lærerne bruger elevplanerne som udgangspunkt for samtalen med forældrene. 94 procent af forældrene bruger elevplanerne, når de skal tale med deres barn om, hvordan det går i skolen. Der bliver arbejdet med fagligheden overalt i landet: Nørrelandsskolen i Holstebro samarbejder med det Tekniske Gymnasium om at lave naturvidenskabelige 10-ugers projekter med eleverne. Eleverne er så vilde med det, at der er lange ventelister. På Falkenborgskolen i Frederikssund har man indført 20-minutters daglig læsning. Det har sikret, at elevernes læseprøveresultater nu ligger langt over landsgennemsnittet. Og vi skal jo også senere møde Magnus fra Gauerslund, som har lært ”sine børn” at læse med læringsstil-metoden. Og som ved en stærk ledelse har vist, hvor meget en god skoleleder betyder for elevernes og lærernes resultater og arbejdsglæde. Elevplaner: På Gentofte Skole har man succes med at bruge elevplaner som et pædagogisk redskab i undervisningen og som et redskab i skole-hjem-samtalerne.
Mindre bureaukrati – mere tid til undervisning Én elev- og uddannelsesplan på. 8. og 9. klassetrin Lettere fraværsregistrering Mindre bureaukratisk adgang til specialundervisning Udfordringsret for kommuner Kortlægning af bureaukrati i folkeskolen
Flere skal gennemføre en uddannelse 2006 2015 Videregående uddannelse 50 % igennem 47 % igennem Ungdomsuddannelse 95 % igennem 80 % igennem 10. klasse Grundskole Når vi sammenligner os med andre, kan vi nok være enige om, at den danske folkeskole er godt på vej: Vi har nogle af de laveste klassekvotienter. Lærernes løn er god – meget bedre, end folk almindeligvis tror. Vi er blandt de lande, der investerer mest i folkeskolen. Men vi har også store udfordringer: Vi skal blive bedre til at bekæmpe de uddannelseshindringer, som findes i vores systemer. Og vi skal blive meget bedre til at bekæmpe talentspild. Alt for få gennemfører en ungdomsuddannelse – vi har en ambitøs målsætning Børnehaveklasse Børnehave Kilde: Profilmodellen 2008 med de seneste tal fra 2006
Nye initiativer Turbodansk:. Dårlige læsere kan i en periode få intensiv danskundervisning i alle timer. Undervisningsassistenter: Kan skabe ro i klasseværelset og give elever en ekstra hånd med opgaverne. Billigere at blive meritlærer Erhvervsklasser: Elever i 8. og 9. klasse får lov til at koncentrere sig om færre fag i kombination med praktik hos en tømrervirksomhed, mekaniker eller andet. Tosprogs-taskforce: Hjælper kommuner med at forbedre indsatsen for tosprogede. Derfor nye initiativer, I skal bruge. Det kan lade sig gøre at lære alle at læse og ruste dem til videre uddannelse. Også dem, som har sværest ved det. Jeg har lige besøgt specialskolen Byhaveskolen i Svendborg. For ti år siden lærte kun 1 elev ud af 10 at læse. Nu er det 3 ud af 4. Og i Skive Kommune har de ligefrem opfundet et rullende klasseværelse fyldt med det nyeste it-udstyr og en lærer, som er ordblinde-specialist. Klasseværelset kører fra næste år rundt til udvalgte skoler og giver intensive læsekurser til små grupper af elever. Samtidig får de lokale lærere gode råd om ordblinde-undervisning. Men ”ingen arme – ingen kage”. Hvis ikke der er lærere til at tage udfordringerne op, er vi lige vidt. Derfor glæder jeg mig til at se den plan for udvikling af velfærdsuddannelserne, som KL laver sammen med regionerne, kommunerne, FTF og professionshøjskolerne. Jeg håber, arbejdet vil resultere i konkrete aftaler om praktikpladser, studiejob og aftaler om kombination af job og uddannelse. Som i Gentofte. Her er man i fuld gang med at føre den finske model ud i livet: De studerende arbejder om formiddagen og studerer om eftermiddagen. Det gør læreruddannelsen mere attraktiv. Det en mulighed for de voksne, som gerne ville tage en læreruddannelse, men nu sidder med hus og familie, der ikke giver råd til lange uddannelsesforløb på SU. Og det giver mere ro og tid til hver enkelt elev, når der er en undervisningsassistent. Billigere og mere fleksibel adgang til merit skal også tiltrække flere lærere. Og endelig er der professionshøjskoler, som arbejder på at få tyske og polske lærere til landet – de er blandt andet meget dygtige til de naturvidenskabelige fag.
95 % skal gennemføre ungdomsuddannelse Opsøgende/tidlig vejledning Krav om brobygning Fokus på overgange Trainee og forpraktik Mesterlære Krav om trindeling Krav om niveaudeling Fokus på gennemførelse Krav om mentorordninger Flere praktikpladser Forenkling Bedre grundforløb 12 indgange til uddannelse
Kommunerne skal på banen Her får flest en ungdomsuddannelse Allerød: 93 % Lyngby-Taarbæk: 91,5 % Lemvig: 91,1 % Rudersdal: 90,9 % Gentofte: 90,4 % Silkeborg: 89,9 % Lejre: 88,9 % Skanderborg: 88,8 % Viborg: 88,8 % Solrød: 88,2 % Nogle kommuner gør det bedre end andre: Kommunerne skal mere på banen: Gør det til en del af valgkampen 88,9 pct. af de unge i Allerød får en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. 93 % får MINDST en ungdomsuddannelse. Det placerer Allerød på en førsteplads i Danmark. Borgmester Erik Lund mener blandt andet, det skyldes gode folkeskoler med et højt timetal, engagerede lærere og tidssvarende bygninger. Lemvig og Lyngby-Taarbæk kommuner ligger på anden og tredjepladsen. Andel unge som mindst får en ungdomsuddannelse. Kilde: UNI-C
28.000 unge på kontanthjælp Brug mulighederne: De praktiske indgange EGU Produktionsskolerne og ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Realkompetencevurdering kan gøre det overskueligt at tage en uddannelse Målrettet og opsøgende ”Tupperware”-vejledning
Kommunens pligt Kommunen skal stoppe hjælpen, hvis den unge ikke samarbejder om at søge ind på en uddannelse. Hjælpen kan standses, så længe muligheden for at søge ind på eller begynde på uddannelsen består. Opgives uddannelsen, kan der ikke ydes hjælp, så længe den unge fortsat har mulighed for at genoptage uddannelsen og få udbetalt SU, elevløn eller lignende. Kommunen skal yde hjælp med tilbagebetalingspligt, hvis den unge uden rimelig grund ophører med uddannelsen. Det gælder ikke unge, der er ophørt med en uddannelse, og som har gjort, hvad de kunne for at klare en uddannelse. Alt for mange unge under 25 bliver i dag parkeret eller parkerer sig selv på kontanthjælp, selvom de sagtens kunne være aktive. De skal skubbes i gang enten med job eller uddannelse. Men der findes allerede i dag en økonomisk løftestang til at få dem i gang. Og kommunerne har pligt til at bruge den. "Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som vurderes at kunne tage en uddannelse, har pligt til at søge, påbegynde og gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår". Kommunerne har mulighed altså for at stoppe kontanthjælp, indtil den unge søger ind på en uddannelse. Og hvis den unge falder fra uden at begynde noget andet og uden rimelig grund, må kommunen sige nej til kontanthjælp. De muligheder skal I bruge.
Beskæftigelseslovens § 21 b Kommunen skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om en person under 25 år, (…) som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Stk. 3. Kommunen skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2. Stk. 4. Hvis personen optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
Forslag om partnerskab: Ingen passive unge under 18 Kommende integrationsudspil fra regeringen ventes at indeholde forslag om partnerskabsaftaler med udvalgte forsøgskommuner om særlige indsatser for unge under 18 år Det skal afdækkes, hvordan kommunerne kan få succes med at få alle unge under 18 i gang med uddannelse eller job Der ydes særligt tilskud til evaluering af indsatsen Regeringen ventes snart at komme med et nyt integrationsudspil. I udspillet forventer jeg, at der vil være et initiativ, som lægger op til særlige partnerskabsaftaler med udvalgte kommuner om indsatsen for unge under 18 år. Vi skal have fat i nogle af de kommuner, hvor vi alle kan lære noget af indsatsen for at få alle unge i enten job eller uddannelse. Med forslaget afsættes midler til evaluering af disse kommuners indsatser. Jeg vil vende tilbage vedrørende forslaget, når integrationsudspillet er lanceret og tager kontakt til KL om den videre proces.