Adfærdsændringer i Almen praksis Pisk eller gulerod? Emne - Danske Regioners syn på: Overenskomsten som styringsredskab over for praktiserende læger IRF Konference i Vejle 11. maj 2012 Chefrådgiver Pernille Moll, Danske Regioner

Danske Regioners opgave - og min tilgang til emnet Interessevaretager for regionerne (betaler-siden, politisk styring og borgerperspektiv) Sekretariat for RLTN (stat, regioner, kommuner) Sekretariat for LSU sammen med PLO Drift og udvikling af overenskomster for praksissektoren (planlægning, afregning, samarbejde, kvalitetskrav) Forhandling Implementering

Velkendt dagsorden: Strukturel udfordring – mange små, selvstændige enheder Faglig kvalitet og styring vs. Professionel selvstændighed Ydelseskultur Ny dagsorden: Regionernes mål om et integreret sundhedsvæsen (styring) Strukturreform og kommunale forebyggelsestilbud Ny økonomisk virkelighed (kontrol og effektivisering) Hvorfor er emnet vigtigt?

Regionernes syn på almen praksis Økonomisk ramme: 7,4 mia. kr. Nøglerolle i det samlede sundhedsvæsen Det primære og nære sundhedstilbud Generalist, gatekeeper og tovholder Almen praksis skal følge med udviklingen, og vi skal kunne regne med dem fx ift. kronikerindsats Vi har behov for bedre indsigt, integration, styring ift. lokale behov – mere differentieret struktur ”Individuelt forpligtende aftaler” og erfaringer fra SKAT Sammenhængende patientforløb, forløbsprogrammer

Styringsmuligheder i overenskomsten (ud over love og regler, fx om journalføring og UTH) Anvisninger og belønninger Hårde krav og forpligtelser Generel opgavebeskrivelse Økonomiske incitamenter Ydelsesbeskrivelser Kvalitet og IT (fx datafangst) Efteruddannelse Lokale aftaler Sanktioner m.v. for SU, LSU og regionen Nye, bløde opfølgningsformer (råd og støtte fra netværk) Henstilling og påbud Advarsel og misbilligelse Tilbagebetaling Bod Udelukkelse fra at praktisere Involvere tilsynsmyndigheder

Case: Opfølgende hjemmebesøg, lokal aftale i Region Syddanmark Aftalen omfatter opfølgning og koordination efter udskrivelse hos alvorligt syge og svage personer. Honorar: 720 kr. plus kørselsgodtgørelse Formål: ”Aftalen skal være med til at sikre det bedst mulige patientforløb (...) Ydelsen vil typisk anvendes i forhold til ældre alvorligt syge patienter og patienter med komplicerede patientforløb. Opfølgningen vil have karakter af en opfølgningssamtale/- undersøgelse. Opfølgningen sker i samarbejde med hjemmeplejen. Patientens hjemmesygeplejerske vil som udgangspunkt være til stede under opfølgningen (…) Opfølgningen foregår på lægens initiativ. I forbindelse med opfølgningen foretages tillige en vurdering af patientens samlede medicinering.”

Hvornår virker det ikke? Om at styre via ydelser og økonomiske incitamenter – 1. eksempel (Region Syddanmark) Anvendelse af ydelsen ”Opfølgende hjemmebesøg”

Hvordan virker det? Om at styre via ydelser og økonomiske incitamenter 2. eksempel (landstal) Aftalt specifik forebyggelse (årskontrol m.v. efter kliniske vejledninger fx fra DSAM)

Hvordan påvirker overenskomsten lægerne? + Plus-siden Udbredelse af IT-redskaber Når det lykkes at etablere dialog og samarbejde mellem region og praktiserende læger Faglig udvikling og kommunikation via aftaler - Minus-siden Økonomiske incitamenter påvirker arbejdstilrettelæggelsen – mange korte kontakter Samme honorar uanset kvalitet Utilstrækkelige opfølgnings- og sanktionsmuligheder

Hvad nu? OK-forhandlinger 2012 Opfølgning på sidste aftale Ændring af balancen i honorarmodellen (kvantitet og kvalitet) Mere forpligtende samarbejde Systematisk efteruddannelse Strukturudvikling – større enheder og differentiering af tilbuddet … Gode råd modtages

Pisk eller gulerod?