Dansk korporatisme v/ Peter Nedergaard Holdundervisning i uge 13 – Holdtime 9.1. – hold 4,5 og hum.bach.

Dagsorden for dagens holdundervisning 1. Korporatisme og demokrati 2. Korporatismedefinitioner 3. Udviklingen i dansk korporatisme 4. Blom-Hansens syv casestudier 5. Konklusioner vedr. dansk korporatisme

Det brede ønske om korporatisme i Danmark.

Demokrati ifølge Christiansen og Nørgaard Demokrati = magt- og ansvarlighedsrelationer mellem styrede og styrende Demokratiets kendetegn: 1) Institutionelle spilleregler skal være sikre. 2) Meningsdannelsen skal være fri. 3) Valgene skal være fair. 4) Regeringsmagten skal af og til skifte hænder I et demokrati må flertallet ikke monopolisere magten. Mindretallet skal have mulighed for indflydelse.

1) Flertalsdemokratier Valgsystemet og pluralisme/korporatisme 1) Flertalsdemokratier Flertalsdemokratier baseret på flertalsvalg i enkeltmandskredse = Der er der stor magtkoncentration på regeringsniveau, som udspringer af det sejrende parti. Men det tabende parti har mulighed for at blive det sejrende ved næste valg. Interessegruppesystemet er her oftest pluralistisk.

2) Konsensusdemokratier: Konsensusdemokratier baseret på forholdstalsvalg = Store beslutninger vil i reglen kræve forhandlinger og kompromisser mellem flere partier og interesser. Regeringerne er oftest koalitionsregeringer. Interessegruppesystemet er oftest kendetegnet ved korporatisme.

Hvor ligger Danmark? Danmark tilhører en variant under konsensusdemokratier: Et stabilt konsensusdemokrati af særlig skandinavisk art. Forventningen: interessegruppesystemet er korporativt, hvilket kun er delvist korrekt. Danmark var præget af stærke korporative træk i 1970’erne, men har udviklet sig i pluralistisk retning. Men kan pluralismen forenes med konsensusdemokratiet?

Korporatisme ifølge Lijphart: Korporatisme er et træk ved organisationssystemet: høj organisationsgrad, centralisering, monopoliseret repræsentation osv. = forudsætningen for og en effekt af et korporativt samspil. Der er en begrebsmæssig korrespondance mellem korporatisme og konsensusdemokrati: Korporatisme er ikke en forudsætning for konsensusdemokratiet, men de fleste konsensusdemokratier har korporatisme.

Korporatisme ifølge Christiansen og Nørgaard: - Indikator for korporatismen er organisationernes samspil med beslutningstagerne: = Antallet af beslutningsforberedende udvalg med organisationsrepræsentanter. Resultat: 1) I løbet af 1970’erne steg antallet af udvalg med organisationsrepræsentanter fra omkring 150 til 185. 2)1980 er højdepunktet for de tætte korporative samspil mellem staten og organisationerne. 3) Herefter faldt antallet fra især 1990 til omkring 55-60.

Resultater: a) Lovgivningsprocessen: Nedgang i organisationernes rolle ved både lovforberedelse og implementering siden begyndelsen af 1980’erne. Socialdemokratiske regeringer adskiller sig ikke fra borgerlige. b) Høringspart: Ikke længere udtryk for en privilegeret status. Alle kan komme på høringslisten. Et blot og bart pluralistisk samspil i dag.

Resultater: I) Generelt fald i stærke former for indragelse af organisationer i beslutningsprocesser - Færre lovforberende udvalg, flere forvaltningsudvalg, flere høringer. II) Stigning i kontakt med centraladministrationen - Skæv repræsentation og stigning i denne (lønmodtager, erhverv) - Organisationsresourser stigende betydning (=ovenstående?) III) Stigning i kontakt med Folketinget - Flere kontakter og bredere (dog lønmodtager 'til venstre' i salen) - Initiativ fra organisationerne selv

Indflydelse i beslutningsforberedende fase versus implementeringsfasen Nedgang i antallet af beslutnings (lov)forberedende udvalg: Hvorfor? Samme andel med organisationer.Konstant antal forvaltnings(implementerings)udvalg.

I absolutte tal: Nærmest konstant antal udvalg og konstant antal love, som særligt priviligerer bestemte interesseorganisationer. Men fald i andel af total Stigning i brug af uformelle fora? Stigning i høringer og alle typer inddragelse. Stigning i antallet af love (EU?; ramme-love & mere implementerings magt?)

Konklusioner 1) Fra omkring 1980 er samspillet mellem interesseorganisationerne og det politiske system blevet mere pluralistisk og mindre korporativt. 2) Mange kontakter er ofte kun på organisationernes eget initiativ. Organisationerne har også en langt bredere kontaktflade end tidligere. Også med partier, som ikke er naturlige alliancepartnere. 3) Kontakterne siger imidlertid ikke noget om, hvem der er taget mest hensyn til. Og der er fortsat korporative træk ved det danske politiske system.

Demokratiske konsekvenser af udviklingen 1) Det er især de ressourcesvage organisationer, der har fået et mindre tæt samspil med regering og embedsmænd. 2) Skal man have indflydelse på beslutningsprocessen skal man inddrages formelt og uformelt. Ellers har man ingen indflydelse. 3) Den øgede pluralisme har øget uligheden og den manglende gennemskuelighed i de seneste ti år. 4) Skidt – for ”konsensusdemokratiet” er ”kinder and gentler”, har mere lighed.

Baggrunden for Blom-Hansens analyse Mangler i forskningen: 1) Ofte er forskningen alene på makroniveau. Behandler ofte alene relationer mellem staten og arbejdsmarkedets hovedorganisationer. 2) Der skelnes ikke mellem de forskellige led i policyprocessen. Inddragelse i implementeringsfasen kan kompensere for udelukkelse i policyformuleringsfasen.

Uheldigt med fokus på makro-vinklen p.g.a. Lande med megen korporatisme på mesoniveau (sektorniveau) behandles dermed ikke, hvis den er svag på makroniveau (som fx i Storbritannien). 2) Mesokorporatisme er ofte et alternativ til makrokorporatisme. 3) Korporatisme kan skifte mellem meso- og makroniveau over tid.

Blom-Hansen analysedesign: 1) Følger udviklingen af korporatismen over 20 år. 2) Analysen drejer sig alene om Schmitters korporatisme 2, dvs. korporatisme som en særlig politisk beslutnings- og implementeringsproces. 3) Korporatismen analyseres på meso-/sektorniveau. 4) Syv policyområder følges i Danmark (= makrovariable holdes konstant): arbejdsmarkedspolitik, industripolitik, landbrugspolitik, boligpolitik, sundhedspolitik, miljøpolitik og økonomisk politik.

Hypoteser med forklaringer på korporatisme: Socialdemokratisk regeringsledelse fremmer korporatismen. En socialdemokratisk regering kom til i 1992. Hypotese 2: Da traditioner er vigtige for relationer mellem staten og de organiserede interesser, må man forvente ringe variation over de 20 år på de enkelte policyområder m.h.t. korporatistisk udvikling. Hypotese 3: Korporatisme afhænger af policyspecifikke faktorer m.h.t., om der er tale om fordeling (tildeling af ressourcer), regulering (etablering af regler) og omfordeling (ressourcer fra nogle til andre).

Arbejdsmarkedspolitikken - Korporatismen – grundtræk stammer fra 1899. Arbejdsmarkedets grundlov = hovedaftalen mellem LO og DA. - Eksempler: Dagpengesystemet: Administreret af fagbevægelsen. Kræver medlemskab af en a-kasse. Betalt 1/3 af medlemmerne og 2/3 af skatteyderne. Anvisningskontorer og lokale arbejdsmarkedsråd med arbejdsmarkedets parter. Centralt korporatistisk arbejdsmarkedsråd. 2) Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet assisteret af Arbejdsmiljørådet. 3) Aktiv arbejdsmarkedspolitik: Beskæftigelsesministeriet er ansvarligt. Assisteret af rådgivende udvalg på de enkelte sektorområder. Større initiativer cleares med hovedorganisationerne. En vis løsrivelse fra slutningen af 1990’erne. Bl.a. afkortningen af dagpengeperioden fra 7 til 4 år.

Socialdemokratiet har traditionelt haft fokus på beskæftigelsespolitikken

Industripolitikken 1) Industripolitikken er liberal, dvs. uden favorisering af bestemte sektorer. Gradvis mere selektiv industripolitik. 2) Gradvis skifte fra hovedorganisationer til sektorspecifikke organisationer fra 1980’erne og frem. 3) Gradvis blev der også gennemført politiske initiativer helt uden om organisationerne. 4) Men stadig en korporatistisk involvering i implementeringsfasen.

Hvilken industripolitisk position ligger bag denne valgplakat?

Landbrugspolitikken 1) Indtil 1973 var landbrugets organisationer været ”private interesseregeringer” m.h.t. eksport og produktion. 2) Også efter 1973 har et udvalg med landbrugsrepræsentanter rådgivet vedr. dansk landbrugspolitik på EU-området. 3) Stadig tæt clearing med landbrugsorganisationer ved møder i Ministerrådet 4) Men landbruget har tabt indflydelse vedr. miljøpåvirkningen fra landbruget. 5) Måtte fx acceptere skatter på pesticider. Skete via de årlige finanslovsforhandlinger. 6) Men sikrede til gengæld, at hele beløbet blev tilbageført i form af lavere jordskatter.

Hvad menes der med aktiv handelspolitik på landbrugsområdet?

Sundhedspolitikken Alm. Danske lægeforening var involveret i formuleringen af den danske hospitalspolitik indtil midten af 1980’erne. Ændredes med den borgerlige regering fra 1982. 3) Men det ændrede ikke dansk hospitalspolitik p.g.a. amterne varetog stadig hospitalernes interesse, de årlige finanslove øgede hospitalsbevillingerne og lægeudgifternes andel af hospitalsbudgetterne steg.

Boligpolitik Der gives støtte til de almene boliger via almennyttige boligselskaber. Boligselskabernes Landorganisation kraftigt involveret. 1) Tilknytning til Socialdemokratiet. 2) Blev holdt noget væk fra boligpolitikken, da den borgerlige regering kom til i 1982. 3) Kom ikke med igen i den boligpolitiske beslutningsproces, da den socialdemokratiske regering kom til i 1993. 4) Men har stadig en central rolle i implementeringen af boligpolitikken.

Socialdemokratiet for flere og bedre boliger!

Miljøpolitik Miljøministeriet blev etableret i 1971. To typer af interesseorganisationer: a) økonomiske interesseorganisationer og b) Dansk Naturfredningsforening/ Greenpeace. I første omgang blev kun relevante organisationer under a) konsulteret. Fra 1980’erne også blev de idealistiske organisationer inddraget. Fik efterhånden formel ret til at overklage myndighedernes afgørelser til Miljøklagenævnet. 3) Men miljøorganisationerne blev mindre inddraget i politikforberedelsesfasen end i implementeringsfasen. Her mere som en pluralistisk pressionsgruppe.

Miljøpolitikken breder sig

Økonomisk politik Dansk økonomisk politik i 1980’erne/1990’erne havde tre elementer: 1) Udgiftspolitikken besluttes under de årlige finanslovsforhandlinger. 2) Skattepolitikken besluttes i f.m. vedtagelsen af ”skattepakker”. 3) Kommuneforhandlinger én gang om året. Ad 1): Efter Schlüter-regeringen i 1982 (S holdt op med automatisk at stemme for finansloven) kommer systemet med årlige finanslovsforhandlinger, som tog til i omfang Interesseorganisationerne er sat uden for døren i denne proces. Ad 2): Besluttes som regel i tætte forhandlinger alene mellem regering og opposition. Ad 3): Fast form fra de tidlige 1980’ere. Regeringen forhandler en formel udgiftspolitisk ramme for kommunernes udgifter med KL. Frivillig aftale, men følges stort set. - Alt i alt er interesseorganisationerne kun direkte med under 3).

Vurdering af danske erfaringer fra syv policyområder siden 1980 Korporatismen er gået tilbage i policyformuleringsfasen, bl.a. pga. de årlige finanslovsforhandlinger. Interesseorganisationerne er stadig tæt integreret i policyimplementeringsfasen, hvor korporatismen snarere er vokset. Har her vundet, hvad der er tabt i policyformuleringsfasen.

Traditionelle forklaringer på udviklingen i korporatismen - Partipolitik. Tvivlsom. Ja, Schlüter-regeringerne skar ned på korporatismen i policyformuleringsfasen. Men nej, det ændredes ikke, da Nyrup-regeringerne kom til – bortset fra inddragelsen af Boligselskabernes Landsforening i bypolitikken. Statstraditioner. Enerti. Historiske rødder. Men der skete faktisk ændringer, fx splittelsen mellem policyformulering og implementering. Og udviklingen er forskellig fra politikområde til politikområde. Policyspecifikke faktorer = a) Policyformulering: Mindre eller samme korporatisme. b) Policyimplementering: Samme eller stigende korporatisme.

Danske erfaringer med korporatismen efterlader tre spørgsmål: 1) Hvorfor mindskes korporatismen i visse etablerede politikområder (arbejdsmarked, industri, bolig)? 2) Hvorfor opstår korporatismen i nye politikområder (miljø, kommuneforhandlinger)? 3) Hvorfor falder korporatismen i policyformuleringsfasen, men vokser i policyimplementeringsfasen?

Blom-Hansens forklaringsmodel: 1) Udgangspunkt i politikernes adfærd og ændrede incitamenter til at tjene interessegrupperne hhv. vælgerne. 2) Politikernes antages at have to grundlæggende incitamenter for deres adfærd: a) Beskytte deres politiske beslutninger mod ændringer ind i fremtiden. Det kan optimalt ske vha. korporatisme, dvs. ekstraparlamentariske initiativer. b) Søge stemmemaksimering, hvilket presser deres tilbøjelighed til korporatisme. Afvejning: Hvornår samme nytte af a) og b)?

Ny forklaringsmodel kan besvare de tre rejste spørgsmål: Ad 1): Mindre klassebetonet stemmeafgivning p.g.a., at politikerne skal søge vælgere udenfor deres sædvanlige område. Partier desuden blevet mindre afhængige af bidrag fra interesseorganisationer pga. statsbidrag til partier = mindre korporatisme. Ad 2): Nye områder mere korporatistiske pga. ønsket om at fremtidssikre bestemte nutidige politiske valg. Ad 3): Policyformulering skaber mere medieinteresse end policyimplementering. Derfor skiftet i korporatismen til den mindre synlige implementering under hensyn til stemmemaksimering.

Konklusioner vedr. dansk korporatisme 1) Flertalsvalg i enkeltmandskredse forbindes ofte med pluralisme og forholdstalsvalg med korporatisme. 2) Danmark var således også stærkt korporatistisk indtil ca. 1980. Derefter mere pluralistisk. Ses bl.a. af den stigende anvendelse af åbne høringer og relativt færre lovforberedende udvalg med interesseorganisationsrepræsentation. 3) Konsekvensen har sandsynligvis været en styrkelse af de økonomisk stærke interesseorganisationer i den politiske beslutningsproces.

Konklusioner vedr. dansk korporatisme - fortsat 4) Udviklingen er imidlertid forskellig fra politisk område til politisk område og alt efter, om der er tale om policyformuleringsfasen hhv. implementeringsfasen: Korporatismen er gået ned i policyformuleringsfasen, men er stadig stærk (og i enkelte tilfælde endda vokset) i implementeringsfasen. 5) Årsagen er dannelsen af nye ligevægte mellem politikernes ønske om at sikre deres politiske beslutninger mod ændringer ind i fremtiden (korporatisme er et middel hertil) og ønsket om stemmemaksimering (implementering er mindre synlig for vælgerne).