Bioenergi - nutidens og fremtidens energikilde Årsdag i DI Bioenergi Onsdag den 6. oktober 2010

Lige før vi går i gang med dagens program vil jeg gerne lige have lov til at give DI Bioenergi et par ord med på vejen DI Bioenergi er en relativ ny organisation som favner de virksomheder, der har bioenergi som forretningsområde. Det vil sige både bioenergiproducenter af varme, el og flydende biobrændstof samt videns- og teknologileverandører. DI Bioenergi har i dag godt 30 medlemmer og alle relevante virksomheder indbydes til at deltage i organisationens arbejde.  

Formål Varetage industriens samlede politiske interesser i Danmark, i EU og i en større sammenhæng. Synliggøre branchens økonomiske betydning og synliggøre det potentiale i økonomisk, energimæssigt og miljømæssig forstand, som branchens produkter og ydelser byder på. For at få den fornødne gennemslagskraft bør denne indsats tilrettelægges på en sådan måde, at der i udpræget grad søges indflydelse via et samspil med myndigheder og politisk valgte i både Danmark og i EU. Understøtte virksomhederne på markederne udenfor Danmark via eksempelvis fælles eksportfremstød, opgaver for Eksportrådet etc. Vi ønsker at skabe en organisation, som kan fremme dansk teknologi og viden, tale den politiske sag i Danmark og i EU og fremme kontakten mellem forsknings- og udviklingsinstitutioner og virksomheder. Dermed skabes også en synlighed for et område, der i dag allerede fylder meget i den danske andel af vedvarende energi, men som slet ikke har den politiske bevågenhed, som eksempelvis vindmølleområdet har. Nu vil jeg så overlade ordet til Henriette Søltoft, branchedirektør i DI Videnrådgiverne, som vil lede os sikkert igennem dagens program.

Læs mere på www.klimakommissionen.dk – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler ”Biomasse og Klimakommission” Læs mere på www.klimakommissionen.dk

KLIMAKOMMISSIONENS PRINCIPPER Vækst skal bevares ”Danmark er ikke en ø” Uafhængighed skal opnås med størst mulig samfundsøkonomisk effektivitet Der skal ikke udpeges vinderteknologier. ”Markedsmekanismer frem for planøkonomi” Biomasse giver muligheder men også udfordringer

KLIMAKOMMISSIONENS RESULTATER Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler i 2050. Selvom vores energibehov vil være dobbelt så stort Teknologien eksisterer allerede i dag, men meget ny vil komme til Lille forskel i pris da fortsat afhængighed af fossile brændsler bliver en dyr fornøjelse

Vores energibehov vil stige, men der er rigelig vedvarende resurser Pct. af samlet energibehov i 2050 Vind kan dække energibehov 2½ gange

STRATEGI MED TO ELEMENTER 2. Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi ”Ambitiøse omverden”

PRISEN PÅ BIOMASSE AFHÆNGER AF INTERNATIONAL EFTERSPØRGSEL

FORBRUG AF VEDVARENDE ENERGI 2050 (UAMBITIØS OMVERDEN)

BIOMASSEFORBRUGET AFHÆNGER AF PRISEN OG RESSOURCEN

AMBITIØSE OMVERDEN: BIOMASSEN SKAL BRUGES HVOR DER IKKE ER SUBSTITUTIONSMULIGHEDER I transportsektoren til fly og tunge køretøjer, som ikke kan bruge el I industrien, både som reservebrændsel når elprisen er høj og til processer hvor el ikke er hensigtsmæssigt Til elproduktion når markedsprisen er høj og de øvrige VE-kilder ikke leverer Til fjernvarme i kombination med elproduktion, for at nyttiggøre varmen fra elproduktionen

BIOMASSEFORBRUGET FORDELT PÅ SEKTORER (AMBITIØS OMVERDEN) Dvs. IKKE til varme produktion

BIOMASSEFORBRUGET FORDELT PÅ SEKTORER (UAMBITIØS OMVERDEN)

BIOMASSEFORBRUGET I PJ/ÅR

Læs mere på www.klimakommissionen.dk – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Læs mere på www.klimakommissionen.dk

Forsyningsmuligheder for biomasse i 2020 Anders Evald, FORCE Technology

Forsyningsmuligheder for biomasse i 2020 Årsdag i DI Bioenergi 6. oktober 2010 Anders Evald, FORCE Technology 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Hvem er FORCE Technology? Godkendt Teknologisk Serviceinstitut Inspektion, test, teknologiudvikling Bindeled mellem forskning og udvikling Uvildig Sat i verden for at forbedre industriens konkurrenceevne Omkring 1000 medarbejdere Omsætning 1 mia. kr./år Sammensat forretning 06-10-2010 DI Bio Årsdag

FORCE Technology og biomasse Vores produkter Akkrediterede brændselsanalyser Markedsanalyser Tekniske og økonomiske feasibility studier Anlægsprojektering Produktudvikling Investor-udredninger Trouble shooting Træning og uddannelse Vores fokus i forskning og udvikling Samproduktion af kraft og varme Korrosion og nye materialer Nye brændslers egenskaber Strømningsmekanik og varmeovergang Anlægssimulation 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Temaer Stigende efterspørgsel Nuværende forsyning og import Forsyningsmuligheder fremover Priser Konklusion Bæredygtighed 06-10-2010 DI Bio Årsdag

1. Efterspørgsel 06-10-2010 DI Bio Årsdag

RED – konklusioner og forudsætninger Øget efterspørgsel efter VE ca. 110 PJ (ca. 13 % af DK’ bruttoener-giforbrug) Heraf ca. 60 PJ fra biomasse og affald Stigningen svarer til 3,5 mio. ton tørt træ til en pris af 2-4 mia. kr. Case: der skulle bygges 80 anlæg som Maribo for at bruge denne mængde Case: investeringerne heri ville være omkring 15 mia kr. Øget efterspørgsel efter VE ca. 9.000 PJ (ca. = 10 gange DK’s bruttoener-giforbrug) Heraf ca. 4.000 PJ mere fra biomasse og affald Stigningen svarer til 220 mio. ton tørt træ til en pris af 150-250 mia. kr. Case: der skulle bygges 5.000 anlæg som Maribo for at bruge denne mængde Case: investeringerne heri ville være omkring 1.000 mia. kr. Modellen er robust overfor selv store fejlskøn i den forventede udbygning af hydro, vind og andet. Maribo/Sakskøbing: 40.000 ton tør biomasse/år. Investering = 0,2 mia. kr. 06-10-2010 DI Bio Årsdag

2. Nuværende forsyning og import 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Hvor kommer biomassen fra i dag, PJ 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Import af træpiller 06-10-2010 DI Bio Årsdag

3. Forsyningsmuligheder fremover 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Energiproduktion på DK’s areal 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Ressourcer ifølge den nationale VE-plan 06-10-2010 DI Bio Årsdag 32

Scenarier – for landbrugsdelen PJ Total Uffe Jørgensen I dag (2008) National VE-plan Bud, 2020 Halm 43 34 16 17 20 Biogas af husdyrgødning 32 24 1 7 3 Energiafgrøder 5 Hvorfor så pessimistisk? Halm: Vækst = ¼ af de foregående 30 års resultat, d.v.s. en lidt fladere vækstkurve fremover (p.g.a. stigende priser m.m.) Biogas: Vækst til 3 gange nuværende anvendelse (utilstrækkelige rammebetingelser) Energiafgrøder: 5-dobling fra 3 000 ha til 15 000 ha (begrænsede støtteordninger, høj pris og tidsforsinkelse i etableringen) 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Skovdække i Europa 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Skove i Europa – de meget store linjer Skovareal: 155 mio. ha (= 37 % af landareal) Stående vedmasse: 23 mia. m3 træ sv. til 157 000 PJ Årlig tømmer vækst: 700 mio. m3 træ sv. til 4 800 PJ Årlig tømmer hugst: 500 mio. m3 træ sv. til 3 400 PJ Årlig tømmer akkumulering: 200 mio. m3 træ sv. til 1 400 PJ Omkring 30 % væksten bliver stående på roden Europas skove er underudnyttede Note: Tallene er ekskl. europæisk Rusland 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Konklusion – forsyning i EU Konklusion: EU kan akkurat nå målene med egne ressourser, men det forudsætter: Stor udbygning af forsyning fra skovbruget: Resttræ i form af hugstaffald Plejetræ fra tyndinger m.m. Træ på grænsen til industritræ (kvalitet, diameter) Vækst i træindustri med tilhørende spin-off af restprodukter Og stor vækst i affaldsforbrænding m. energiproduktion Og det er sandsynligt, at mange lande pga. logistik og pris vil købe træ uden for EU (USA, nordvestlige Rusland, Canada, Sydamerika, Sibirien... ) 06-10-2010 DI Bio Årsdag

4. Priser 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Dansk Fjernvarme: priser 2. kv. 2010 kr./MWh 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Træpiller, international prisudvikling 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Global træpris i celluloseindustrien 100 USD/odmt ~ 36 kr./GJ 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Prisprognoser 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Fremtidige priser, kommentarer Energistyrelsens model Halm: potentiale for effektiviseringer er udtømt, derfor Ikke længere faldende real-priser Pris på halm og træ: koblet til olie/naturgas (med tidsforsinkelse), derfor Stigende priser Green-X-modellen Tilgængelig ressource og forbrug balanceres (cost-ressource-kurver) Halm og pil kan ikke blive dyrere end flis (hvis markedet får lov at bestemme) Træ giver færre problemer på anlæggene Træ giver højere virkningsgrad på mange anlæg Træprisen er reference International handel Stort stabiliserende marked for cellulose, fiberplader, tømmer osv. Vi får generelt stigende priser, og især for træpiller fluktuerende priser 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Prisstigninger i vente Det er sandsynligt, at stigende efterspørgsel efter biomasse i hele EU vil drive priserne noget op Træpillemarkedet kan komme til at svinge meget Meget store fabrikker er under opførelse (0,9 mio. ton i Vyborg, RU, 0,8 mio. ton i sydøst USA, 0,5 mio. ton i Norge … ) Vækst i kraftværkssektoren i EU er (bortset fra DK, BE, NL og UK) usikker, idet rammebetingelserne for samfyring eller substitution med kul endnu ikke er på plads Uforudsigelighed Loft: substitutionspriser for kul inkl.CO2-kvoter 06-10-2010 DI Bio Årsdag

5. Konklusion 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Hovedpointer Efterspørgslen kommer til at stige Meget! Ikke bare i Danmark Danmarks areal er ikke nok Øget konkurrence På pris og kvalitet Fra andre anvendelsessektorer Mellem halm og træ Import bliver svær at undgå 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Konklusion Biomasse skal dække hovedparten af Danmarks vækst i VE de kommende år Væksten bliver i en størrelsesorden omkring 60 PJ svarende til 3-4 mio. ton tørt træ Udredninger om det danske ressourcegrundlag Ignorerer gerne egne forbehold m.h.t. ressourcens mulige udnyttelse Ignorerer i særdeleshed prisrelationen Fastholder fokus på dansk produceret biomasse Publicerer høje tal uden tilstrækkelige forbehold Potentialerne fra landbrug, skovbrug, affald m.m. er sådan set tilstrækkelige til at dække de kommende 10 års vækst Men det er ikke sandsynligt, at behovet vil blive dækket med dansk biomasse, fordi: Halmen fra de sidste marker bliver dyrere Træ fra skovbruget er begrænset i volumen Træ uden for skovbruget er i store træk i brug til brænde Biogas fra husdyrgødning ikke støttes nok Energiafgrøder er for dyre i forhold til kvaliteten Danmarks bliver (endnu mere end i dag) storimportør af biomasse 06-10-2010 DI Bio Årsdag 46

6. Bæredygtighed 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Biomasse – VE på betingelser "If trees were harvested sustainably, wood would be a renewable resource that does not contribute to global warming“ Yann Arthus-Bertrand, 2 DEGREES TOO HIGH 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Kriterier for bæredygtighed nødvendige! Public opinion International udvikling Fordi det kræves Initiativer Udspil fra EU UNFCCC regler Standardisering Andre lande har indført lokale krav Indkøbere opstiller egne regler 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Behovet er der, fordi Biomasse, der importeres til EU, har vigtige problemer med bæredygtighed (Brazilien, Indonesien, Afrika ...) bl.a. i forbindelse med afskovning I offentligheden betragtes biomasse ofte som et beskidt brændsel; det er ikke indlysende, at det er vedvarende energi Uden bindende bæredygtighedskriterier er kraftværkerne følsomme for kritik fra NGO’er og offentligheden (Berettiget) kritik kan lede til ændring af politiske rammer, og indebærer dermed en finansiel risiko for værkerne Bindende kriterier kan affærdige problemer med GHG performance, biodiversitet, beskyttelse af carbon sinks og andre problemstilllinger fra børnearbejde til arealanvendelse Et EU-initiativ vil vise vejen for andre lande (Kina, Japan ...) Et fælles initiativ er at foretrække for at skabe ens konkurrencevilkår 06-10-2010 Kilde: Yves Ryckmans, GDF Suez/Electrabel, 2010 DI Bio Årsdag

Tak for opmærksomheden! Anders Evald aev@ force.dk, tlf. 72 15 77 00 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Materiale til spørgsmål 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Fremskrivning af VE i Danmark Den nationale VE-handlingsplan: VE-målene nås med biomasse som største bidragyder Storstilet import af træ forudses I 2020 forventes VE-andelen at være steget til ca. 30 % af det endelige energiforbrug svarende til målet efter VED 06-10-2010 Kilde: National handlingsplan for vedvarende energi i Danmark, juni 2010 DI Bio Årsdag

Tilvækst i VE til 2020 06-10-2010 Kilde: National handlingsplan for vedvarende energi i Danmark, juni 2010 DI Bio Årsdag

Potentialer fra landbruget Landbrug kan levere 5 gange så meget som nu! Status og vækst Nuværende leverance er 24 PJ Den kritiske vurdering Dobbeltbooking: Må man opgive nogen af de eksisterende afgrøder, som arealerne bruges til? Udbyttetal: Der er en tendens til at anvende tal der er observeret i forsøgsdrift. Vigtigt at bruge tal, der afspejler situationen i produktion, dvs. hvor fx varierende jordkvalitet og ikke-optimal vanding kan forekomme. Økonomien: Findes dyrkningteknologier og hvad koster de? Går der indtægt fra anden, hidtidige afgrøde tabt et sted i forsyningskæden? 06-10-2010 Kilde: Kilde: Uffe Jørgensen, AU, 2008 DI Bio Årsdag

Potentialer fra skovbrug og andet træ Træaktørerne kan levere 3 gange så meget som nu! Nyt studie fra Skov & Landskab publiceret juni 2010 • Skovbruget - flis 15 PJ • Skovbruget - brænde 3 • Landskabsbeplantninger 6 • Have- og parkaffald 1 • Energipil 13 • Træaffald 0,3 • Total 38 Status og vækst I 2009 bliver der produceret 1,5 mio. m3 flis i DK og importeret 300000 m3. Importen sker fra Baltikum og Rusland, som heltræ, hugstaffald og affald fra træindustrier. Potentialet for flisproduktion i DK er angivet til 5,4 mio. tons. Vurderingen Skal energipilen dyrkes i landbruget eller i skovbruget? Er der økonomi i at hente flisen i de andre steder end i skoven? Man kan muligvis ikke benytte den samme maskinpark i de mindre "industrialiserede" steder Vil forbrugerne bruge alle kategorier flis - fx er der blandede erfaringer med at brænde have- og parkaffald pga. stort indhold af aske (jord/sand). Teknologivalget har dog meget at sige - CFB-anlæg er mindre følsomme for urenheder. Hvordan med konkurrerende anvendelse af flisen - specielt cellulose, hvis markedet er godt, forsvinder træet måske ud af landet. Også prisen på råvarer til træpilleproduktion i nabolandende kan have en effekt. 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Kommentarer, halm Sammenhæng ml. ressourcens størrelse og prisen Der findes ikke en sådan analyse for dansk biomasse Generel sammenhæng: Nuværende halmudnyttelse er startet med de lavest hængende frugter Halmpriser er steget kraftigt de seneste år Handlingsplanen siger stagnation i halmudnyttelsen de kommende år Halmudbyttet falder i scenarier med piledyrkning på landbrugsareal 4 ton TS fra halm (plus 6 ton TS korn) erstattes af 10 ton TS fra pil 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Kommentarer, biogas af husdyrgødning Ressource Udnyttelse Kilde Note 32 PJ 100 % Uffe Jørgensen Teoretisk potentiale, inkl. forbrænding af fiberfraktionen 24 PJ 75 % Teknisk potentiale (uden grænser fra miljø og økonomi) 16 PJ 50 % Regeringen Politisk målsætning for 2020 Søren Korsholm, Landbrug & Fødevarer Regeringens mål kan på ingen måde nås med nuværende rammebetingelser 12 PJ 30 % Søren Tafdrup Ambitiøst mål, som kan nås, under en række skrappe forudsætninger 1 PJ 3 % Energistatistikken Nuværende biogas fra husdyrgødning 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Kommentarer, pil Begrænsninger: Dyrkningsomkostninger Risiko Udbytte Kvalitet Bedste jorder 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Træ, kommentarer Er der øgede omkostninger ved at frembringe den store mængde flis? Konsekvenser for træindustri m.m. af ændret grænse mellem energi- og industritræ? Sammenhæng eller modstrid mellem produktivitet og naturnær skovpolitik? International handel 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Affald, kommentarer Prismæssigt langt under andre former for biomasse (negativ pris) Bliver mere konkurrenceudsat til dec. 2010, når erhvervsaffald kan afsættes frit – også til til udlandet efterspørgsel kan tænkes fra SE og DE, som har kapacitet til at forbrænde mere, og som også er underlagt VE-mål det kan øge behovet for andre typer biomasse for at nå VE-mål 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Metode Kritisk vurdering af det danske ressourcegrundlag i lyset af Arealanvendelsen Økonomiske begrænsninger Alternative anvendelser Udbyttetal Perspektivering til international efterspørgsel og ressourcetilgang Den årlige biologiske tilvækst er den egentlige bæredygtige ressource Vi betragter alt andet som et scenarie, d.v.s. en forestilling om hvordan en del af tilvæksten kan høstes Til en sådan forestilling knytter sig forudsætninger som f.eks. Adgang, høstteknik, transport, oparbejdning og slutomsætning Afgang fra nuværende anvendelse (akkumulering, deponering, nedmuldning, kompost, industriel anvendelse, fødevarer m.m.) Økonomi 06-10-2010 DI Bio Årsdag

Danmark skal bruge masser af bioenergi Claus Felby, Københavns Universitet

Danmark skal bruge masser af bioenergi - både nu og I fremtiden Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Danmark skal bruge masser af bioenergi - både nu og I fremtiden -Ja men ikke for enhver pris, det kommer ikke af sig selv Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse til energi? Biomasse er i dag vores største fornybare energiressource 13% af verdens energi kommer fra biomasse Klimakomissionen (og næsten alle andre): Vi SKAL bruge biomasse svarende til 30% - 70% af vores enrgiforbrug Men Der kommer stadig flere mennesker Vi spiser globalt mere kød Stor miljøbelastning fra landbrugsproduktionen Der skal laves mad og energi til 9 milliarder mennesker

Masser af teknologi og viden om konvertering af biomasse Kraft/varme Gæring til fuels og kemikalier Biogas Forgasning –BtL Forskning og udvikling giver resultater Højere effektivitet 2G teknologi Afkobling af food/fuel STOR skala

Diskussionen om mad eller energi dominerer debatten

Udfordringen: Biomasse er den mest anvendelige fornybare energiressource Faste brændsler Til kraft og varme Flydende brændsler til transport Gas brændsler til Transport og kraft/varme Kemikalier og materialer Fødevarer og foder!

Vi har kun en planet –hvad bør målene være for biomasse til energi i 2050? Vi skal både lave mad og energi fra det samme areal af land- og skovbrug Ikke en ekstra m2! Alle affaldsressourcer skal udnyttes

Hvorfra får verden idag biomasse til energi? 2007 Globalt forbrug af biomasse til energi ca. 2,5 Gton

Hvor meget ligger der på marken idag? Totalt 1.6 Gton cellulose, 0.8 Gton hemicellulose, 0.6 Gton lignin Tallene inkluderer ikke Afrika og Australien En tilsvarende mængde findes som i skoven Bentsen & Felby 2010

Bioenergi i Danmark 13% af energiforsyningen kommer fra bioenergi Det svarer til ca. 6 mill tons biomasse hvert år Lille produktion af biodiesel fra raps og slagteri affald Større udvikling indenfor 2 generation bioethanol og biogas Bioenergi Fordeling Ca. 30% importeres

Hvor ligger vi i forhold til energi- og klimamål? Hvordan? egen produktion? import? (resten af verden har fået samme ide)

Produktion af biomasse kræver et areal!

Mennesker husdyr og energi Økosystem Mennesker Energi Husdyr Globalt landbrugsareal 2008

Hvordan løser vi konflikten med arealanvendelse? Teknologi Ny teknologi til konvertering af biomasse til energi 2 generation biobrændsler 3 generation på vej.... Biomasse produktion Mere effektivt land- og skovbrug Højere udbytte Nye dyrkningssystemer Tilpasse animalsk produktion Nye afgrøder Nye biomasser (alger) Gøre som vi plejer (ikke en mulighed) OG......

Justering af landbrugsproduktionen (Uffe Jørgensen DJF) Energiafgrøder på 15% af kornareal Mere træ fra skoven Fordobling af halmmængden Halm fra raps Permanent græs høstes til biogas 75% udnyttelse af gylle til biogas Kød og benmel + animalsk fedt Ialt ca. 6 millioner ekstra tons

Vækst i Dansk biomasse ressource 2020 210 PJ 2006 102 PJ Klimakommissionen opererer med mellem 180-500 PJ biomasse i 2050

Et alternativt scenarie -100% økologisk produktion i 2020 2020 106 PJ 2006 102 PJ Økologisk produktion på hele landbrugsarealet med en typisk 5 årig afgrøde cyklus. samt 60% reduktion af fødevareproduktion fra det samlede areal

Mad og energimarker (CFE): KU´s forsøgsgård i Tåstrup Nyt landbrug, nye afgrøder Mad og energimarker (CFE): KU´s forsøgsgård i Tåstrup

Biomassen er ikke en fast størrelse

Mere biomasse –hvordan? Areal anvendelse Optimeret husdyrhold –alle dyr på stald. Global frigørelse af 2 GHa areal. Energiafgrøder som en del af eksisterende land- og skovbrug? Pil Miscanthus Flerårige græsser Højere udbytte fra eksisterende afgrøder og træer. Forædling af sorter med højere biomasse (halm) udbytte Hurtigvoksende træarter Nye planter! Hkg / ha Wheat variety +20% halm med samme kerneudbytte

Hvor meget højere udbytte skal vi bruge Hvor meget højere udbytte skal vi bruge? -Extra udbytte/ha sammenlignet med gennemsnitlig Europæisk hvede udbytte Biomasse mængde: 20% Transport: 420 mill t 50% Skibsfart: 490 mill t 100% Luftfart: 620 mill t Der skal ikke meget til

Ren teori –hvad er det maksimalt mulige udbytte fra fotosyntesen? Vi kan ALDRIG nå 100%, men der er plads til forbedring Læs mere om praktiske og teoretiske biomassepotentialer på www.sl.life.ku.dk/publikationer

Vi skal koble bioenergi, fødevarer og miljø! Vi skal overalt hvor det er muligt lave både mad og energi fra det samme areal Vi skal dyrke biomassen bæredygtigt Vi skal vedligeholde og øge jordens kulstofressource Vi skal matche udbygning af bioenergi med investering i den 3’de verdens landbrug og fødevareforsyning.

Foderproduktion fra biofuels -hvad betyder det for arealforbruget? Foderproduktionen fra biofuels bidrager til landbrugets produktioen Netto arealforbrug for 1 ha landbrugsjord anvendt til: Energiafgrøder Hvede; 1 og 2G bioethanol Negativt arealforbrug betyder frigivlse af landbrugsareal Bentsen et al. 2009

Integration af bioenergiformer giver mere plads til at dyrke biomasse Potentiel synergi med fødevareproduktion Bioethanol fra halm giver melasse og proteinfoder. Foderproduktion fra 2G bioethanol kan frigive areal til energiafgrøder Bevar protein Biogas kun til affald og gylle 210 PJ Potentiale 2019

Blå bioteknologi Alger har potentielt 30 gange mere effektiv fotosyntese Kun påviset i lab-skala Masser af hype og venture kapital Vi har ingen erfaring med stor skala produktion af alge biomasse Stadig på forsøgsplan, men........

Hvor er vi i 2050? De sikre forandringer Game changers Vi laver meget andet end ethanol Jet fuels Shipping fuels Kemikalier Kraft/varme fra biomasse er reduceret Game changers Effektiv lagring af strøm og et regionalt intelligent grid Blå biomasse Voldsomme klimaændringer

Biomasse –hvor meget, hvordan og til hvad? De næste 10 år er der masser af biomasse Kort til mellemlangt sigt: Tilpas land- og skovbrug Integrer bioenergi og fødevarer Brug biomassen optimalt (ikke kun varme!) Invester i den 3de verdens landbrug Langt sigt Mere effektiv arealudnyttelse Nye planter Ny teknologi Game changers....

HUSK! Biomasse forsyning afhænger af vejret. De fleste år er der en stabil produktion +/- 5% En gang imellem er der en god høst (+10%) En gang omellem er der en meget dårlig høst (>-10%) Forbered energisystemet på de dårlige høstår Brug skoven som buffer Biomasse til mad og energi bliver en strategisk ressource. Vi skal opbygge bedre lagre for at sikre stabil forsyning og priser.

Udvikling Virkeligheden overgår fantasien.... Where a calculator on the ENIAC is equipped with 18,000 vacuumtubes and weighs 30 tons, computers in the future may have only 1,000 vaccuum tubes and perhaps weigh 1.5 tons. Popular Mechanics, March 1949 There is no reason for any individual to have a computer in his home. Ken Olsen (1926 - ), President, Digital Equipment, 1977 I det 21 århundrede kommer biologien til at levere mange løsninger, også dem vi slet ikke har forestillet os!

PAUSE

DEBAT

Bioenergiens rolle i EU Jean-Marc Jossart, AEBIOM

Evaluation of the National Renewable Energy Action Plans www.aebiom.org Evaluation of the National Renewable Energy Action Plans Jean-Marc Jossart Copenhagen, 6 October 2010

About AEBIOM European Biomass Association Represents and promotes interests of bioenergy stakeholders 30 national associations about 80 companies Activities: lobbying, workshops, newsletters, European projects, working groups, etc. Based in Brussels – Renewable Energy House Member of EREC Join Us AEBIOM annual report 2009 available on web site

Evaluation of NREAP State of play Definitions Growth of biomass supply Biomass vs final energy Cross Border Bioenergy Conclusion

State of play (5 Oct.) 21 NREAP submitted + draft provided to AEBIOM : BE, PO + unknown : EE, HU, LV, SK English : GR, IR, MT, UK, SE, NL, DK, FI Rest in national languages  translation should come soon Transparency platform: http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/action_plan_en.htm

Definitions Production/ indigenous production Gross consumption Reg 1099/2008 on energy statistics Primary production Gross inland consumption Eurostat Confusion was clearly possible for member states for table 7 and 7a !

Availability of biomass Comparison NREAP and Eurostat figures for 2006 Figures of table 7 should be taken with caution ! Source of differences : data sources, conversion into ktoe, template asks for feedstock while Eurostat accounts the final processed biofuels

! Growth of biomass availability Denmark : Comparison Eurostat figures for 2000-7 and DK REAP for 2006 – 2015 – 2020 ! How to explain a difference of 30% between Eurostat and the Danish plan for 2006 ?

Growth rate of biomass availability Comparison of annual growth rate (%) from 2000 to 2007 (Eurostat) with growth rate of 2006 – 2020 (NREAP) Growth of biomass looks disappointing in many countries (AT, CZ, DK, DE, SE) compared with recent years’ growth Reason for decreased growth : targets not ambitious, controversy about biomass (food/materials)

Biomass increase Large markets potential in Italy and Germany. Biomass increase (ktoe) from 2006 – 2020 (NREAP) Large markets potential in Italy and Germany.

Biomass increase Increase of biomass from forest, agriculture and waste Many members states are counting on a substantial increase of agriculture (IT, PO, FR, DK, ES, RO but not SE)

Is biomass availability sufficient ? Gross inland consumption Understanding energy statistics is essential to analyse the action plans (220 Mtoe) 20 Mtoe 227 TWh 45 Mtoe 80 Mtoe Table 7 a, 7 Table 7 a, 7 Table 10 a, for solid, biogas, bioliquid Table 11 Table 12 Final energy consumption Table 11 Table 12 Eurostat biomass statistics

! Is biomass availability sufficient ? Comparison final energy consumption / gross inland biomass for Denmark, 2005 and 2020, ktoe ! 2005 2020 Denmark has underestimated the amount of biomass needed to reach its targets !! Same conclusion for PO, BU, ES, CZ, etc. !! Or targets are overestimated !!

In this sufficient ? Comparison NREAP (EU22) and AEBIOM targets for 2020 Targets for bioelectricity and biofuels are in line with AEBIOM target, while the heat sector is underestimated.

Cross Border Bioenergy Full title : Cross-border markets for the European bioenergy industry AEBIOM project to help companies to evaluate markets in Europe and support their decision making process to invest in other countries. 5 Market sectors Biogas Small scale heat DH CHP Biofuels 9 focussed countries + others Austria Germany Denmark Finland Hungary Italy Latvia Sweden Slovak Republic + Other EU27 Activities Criteria for market attractiveness Data collection and dissemination B2B, etc. Become member of the Working Groups Participate to workshops And more … Join Project supported by

Where are expected new markets ? Bioelectricity : increase from 2005 to 2020 (GWh) Large new bioelectricity markets in DE, UK, FR, IT, PO, NL  + 157 TWh for 22 countries

Where are expected new markets ? Biomass for heat and bioheat (DH, CHP) : increase from 2005 to 2020 (ktoe) Large heat markets (households, DH) in FR, DE, IT, UK, SE  + 31 Mtoe for 22 countries

Where are expected new markets ? Biofuels for transport : increase from 2005 to 2020 (ktoe) Large new biofuels markets in UK, DE, FR, ES, IT  + 25 Mtoe for 22 countries Advanced biofuels  10% of market in 2020

Conclusion Preliminary conclusions as some REAPs are still missing, and translation takes time. Growth of biomass availability looks disappointing, but are the figures soundly established ? Biomass from agriculture is expected to grow much more than forest biomass  measures expected Biomass availability and bioelectricity/heat/biofuels targets do not match, also for Denmark !  EC reaction expected The heat market looks underestimated – once again !! Be involved in the Cross Border Bioenergy project to evaluate export markets.

Thank you for your attention Jean-Marc Jossart info@aebiom.org www.aebiom.org AEBIOM agenda Working Group sustainability – 14 October Workshop at European parliament on sustainability – 10 November

Alternativ energi investeringer efter finanskrisen Lars Skovgaard Andersen Danske Capital 6. oktober 2010

Klima og energi er ikke noget nyt i Danske Bank De seneste syv år har vi: Dækket temaet via investeringsmuligheder i enkeltaktier og produkter med kapitalgaranti Skrevet omkring temaet i bladet Investering Holdt over 100 kundemøder omkring temaet Videolinks til rådgiver og kunder Holdt indlæg overfor læreanstalter, interessegrupper i øvrigt og deltaget i den offentlige debat i diverse medier

Dagsorden Vores syn på energi/alternativ energi Klimasektor - før og efter klimatopmøde og finanskrise Hvad skal der til, før vi investerer?

Hvorfor fokus på energi/alternativ energi ? 25 år i DB, 16 år med investering. IR rådgivning. Obligationsgruppe nu aktiegruppen. De sidste 5 år fokus på Energi og klima. Tematisk tilgang til markedet

Vi kan pt. ikke klare høje råvarepriser ”De globale økonomier er pt. ikke i stand til at håndtere en oliepris i USD 100. Høje råvarepriser kan føre til nye dyk i væksten.” Nouriel Roubini (alias Dr. Doom)

Er der energi nok? International Energi Agentur. Global vækst gennemsnit på 4,5% Rød. Høj vækst Lilla 5,9% Heldigvis lav vækst på 3,2%

Topper olieproduktionen? Hubbert (Shell) forudsagde i 1956, at USA ville opleve toppen af olieproduktionen i 1970. I 1971 ramte USA den højeste produktion nogensinde, og den er faldet lige siden Hubberts teori har vist, at verdens olieproduktion ville toppe i 2007 September 2009: Det Internationale Energi Agentur ser 2010 som top Hvem kan vi regne med, har vi allerede set toppen. Inc. Oliesand og andre utilgænglige kilder. DB 122

Energisikkerhed? Who has the oil? by Aaron Pava According to William Tamblyn who sent this in: The SIZE of each country on this map reflects the relative size of its OIL RESERVES. The COLORS reflect different levels of OIL CONSUMPTION (per country, not per capita -the key is on the left). The map's sources are identified as the BP Statistical Review Year-End 2004 and the Energy Information Adminis

Et uundgåeligt scenarie ”Vi er nødt til at forlade olien, før den forlader os” Dr. Birol, cheføkonom i Det International Energiagentur En række regeringer ser ud til total at overse at verdens olieproduktion passer toppen meget før end hidtil antaget. Således forventes den at toppe om kun 10 år. De største oliefelter har allerede toppet og hastigeheden i olieproduktionsfaldet er nu dobbelt så stort som antaget for 2 år siden.

Klimaændringer er sikkerhedspolitik ”Den største trussel mod Europas sikkerhed er ikke Osama bin Laden eller Al-Qaeda, men klimaforandring, da disse kan føre til massive flygtningestrømme fra syd mod nord.” EU’s udenrigspolitiske chef Javier Solana

Hvorfor fokus på energi/alternativ energi ? Energisikkerhed Tilstrækkelig energi til global vækst Klimaændringer

Klimasektor - før og efter klima topmøde og finanskrise

Grøn boble? Global media articles referencing climate change/global warming vs. refrences to American Idol/Pop Idol Vestas op med 55% og REC 37%... 128

Alternativ energi før topmødet Global media articles referencing climate change/global warming vs. refrences to American Idol/Pop Idol Vestas op med 55% og REC 37%... 129

Alternativ energi efter topmødet Global media articles referencing climate change/global warming vs. refrences to American Idol/Pop Idol Vestas op med 55% og REC 37%... 130

Missede vi muligheden Stimulus pakker i China og Korea er de grønneste Kinas brugte 34% af ny stimuli mod udbygning af grøn energi. Korea 80%.

Hvad skal der til, før vi investerer? 132

Hvad skal der til, før vi investerer ? Vi skal være ude af en periode med unormal lav vækst Vi vil se efter, om der gøres noget ved infrastrukturen Vi har brug for langsigtet støtte og store visioner, der bliver fulgt til dørs Global media articles referencing climate change/global warming vs. refrences to American Idol/Pop Idol Vestas op med 55% og REC 37%... 133

Modsætninger mødes – politikerne vil overraske!