VVM og naturdirektiverne - nye virkemidler i det åbne land

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
De seneste ændringer af jord-forureningsloven Ulla Højsholt Funktionsleder Jord & Affald Miljøstyrelsen.
Advertisements

Aktuelt nyt i udbudsretten, DFFU 9. juni 2010 Anders Birkelund Nielsen
Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Kommuneplaner 2013 Hvorfor og hvordan skal kredsbestyrelsen beskæftige sig med kommuneplanerne?
Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.
Formål og strategi for overvågning af arter
Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA.
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Ændring af arbejdsmiljøloven
Orientering om Vandrammedirektivet
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Miljøskadeloven Miljøskader & overhængende fare for miljøskader
Vandindvinding og natur
NOVANA - Naturtyper og Arter.
VVM og mest miljø for pengene Per Christensen Aalborg Universitet
Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
VVM status og udfordringer Per Christensen Aalborg Universitet NATURRÅDET.
Forskning i affald og ressourcer
VVM - får vi miljø for vores indsats ? Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Regionens rolle og samspil med kommunerne Jord-ERFA-Midt
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Planlovsdage 2004 Nyt fra Landsplanafdelingen Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.
Biocidmidler og behandlede artikler. Godkendelsesordningen for biocider Aktivstofferne vurderes og godkendes/eller ikke godkendes på EU niveau Biocidmidlerne.
VVM og Miljøvurdering Biogasanlæg øst for Brande Borgermøde den 20. oktober 2014.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Overvågning af Habitat- og ansvarsarter DMU DK Bjarne Søgaard - DMU NOVANA.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
VVM og naturdirektiverne - nye virkemidler i det åbne land Miljøplanlægning 10. Kursusgang. Fredag 14. oktober 2005 Per Christensen.
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
Den gode ansøgning Natura 2000 mm
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
20. AUGUST 2014 MILJØVURDERINGSDAG 14 1 Miljøvurderingsdag 14, Aalborg Afbødning og overvågning i VVM Lars Overgaard Jørgensen COWI Visionsvej
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
Naturhensyn - genopretning Tanker fra en kommune Anja A. Hansen Naturmedarbejder, Lyngby-Taarbæk Kommune.
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Natur- og miljøhensyn i en stadig mere kompleks verden Per Christensen Aalborg Universitet.
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
ATV-møde den 25. november 2009 Advokat Mads Kobberø.
§ 12 Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse
VVM-screening ENVINA 1 October 2015 COWI Powerpoint presentation
Lovgrundlaget for overvågning i VVM
Kvalitetssikring i VVM-direktivet
Afgrænsning af miljøvurdering
Medlemsmøde om GDPR Bestyrelsesreferater mv. og fotos
Natura 2000-områder Sammensat af :
FIR morgenmøde 22. november 2018
VVM – Klimatilpasning af Stenløse By
Flagermus Viborg d. 30. jan 2019.
Udbygning Mariagerfjord Renseanlæg Borgermøde 12
Præsentationens transcript:

VVM og naturdirektiverne - nye virkemidler i det åbne land Miljøplanlægning 9. Kursusgang. Mandag 4. oktober 2004 Per Christensen

VVM og Naturdirektiverne – miljøvurdering og regulering af projekter Program Hvad er VVM VVM og planlægning VVM - procedure og indhold NATURA 2000 Gunstig bevaringsstatus Miljøvurdering i NATURA 2000

VVM af projekter EN VVM ER EN VURDERING AF KONSEKVENSER VED PLANLAGTE STØRRE PROJEKTER. Et projekt er oftest et anlægsprojekt, men kan også være f.x råstofindvinding eller udvidelse af husdyrbrug.

Hvad er VVM-pligtigt? Eksempler: Råstofgrave Gasledninger og -lagre Etablere og udvide dyrehold Veje og broer Store bygningsværker og infrastrukturelle anlæg Kraftværker Naturgenopretningsprojekter VVM er skubbet ind mellem planlægningen og den almindelige regulering Regionplantillæg og VVM-tilladelser

Formålet med VVM Direktiv 85/337/EØF (senere suppleret med direktiv 97/11/EF) Forebyggelse fremfor at modvirke gener senere Vurdering af projektets indvirkning på miljøet under hensyn til: beskytte menneskers sundhed højere livskvalitet ved at forbedre miljøet og bevare biodiversiteten Ændre på projekterne Formidling til offentligheden

Formålet er miljøbeskyttelse Ændre på projekterne Vælge de bedste alternativer Ændre projektet til fordel for miljøet Etablere afbødende foranstaltninger Miljøbeskyttelse – ofte tænkt i forhold til hvor der ikke er anden miljøregulering VVM optages i regionplanlægningen som: Regionplantillæg Der udfærdiges enten almindelige tilladelser (miljøgodkendelse, råstoftilladelse etc.) eller en VVM-tilladelse

VVM-proceduren Ansøgning: ansøger om f.eks miljø-godkendelse hos kommune, der herefter sender ansøgning til screening i amt Screening: amtet vurderer om projektet er VVM-pligtigt. Afgørelsen offentligøres Miljøvurdering: Påvirkningerne af miljøet vurderes og afvejes Offentlighedsfase: Et udkast til VVM-redegørelse og regionplanretningslinier offentliggøres i mindst 8 uger.

Krav til indhold af en VVM - 1 Beskrivelse af anlægget Fysisk udformning, arealbehov, angivelse på kort Væsentligste karakteristika for produktionen, f.eks risiko eller miljøbelastning Et skøn efter type og mængde over rest-stoffer og emissioner Oversigt over de væsentligste alternativer som har været undersøgt Vedr. placering, teknologi etc. Der skal laves et 0-alternativ Begrundelse for valg.

Krav til indhold af en VVM - 2 Beskrivelse af de omgivelser som i væsentlig grad kan blive påvirket. Befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klima, transport, kulturarv, landskab og adgang for offentligheden Indbyrdes sammenhæng mellem ovenstående punkter, Afledte socioøkonomiske konsekvenser som følge af miljøpåvirkninger. Kumulative effekter

Krav til indhold i en VVM - 3 Beskrivelse af afbødende foranstaltninger Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger (Samlebekendtgørelsen, bilag 4, 1999)

Hvad er en væsentlig påvirkning af miljøet? Væsentlighedskriterier er indirekte beskrevet Projektets karakteristika (Påvirkning) Projektets placering (Sårbarhed) Kendetegn ved den potentielle påvirkning (susmmen af de to ovenstående)

Miljøbegreb Det smalle miljøbegreb: Det brede miljøbegreb: Inspireret af miljøgodkendelser og traditionel miljøregulering Miljøeffekter: ”Røg, støj og møg” Det brede miljøbegreb: Inspireret af mangel i den traditionelle miljøregulering Miljøeffekter: ”Røg, støj og møg”, flora og fauna, landskab, befolkning, kultur, æstetiske påvirkninger, kumulative effekter, offentlighedens adgang, barrierer

Hvornår sker der ændringer i projekterne? Hvornår sker ændringer: 16% af sagerne ændres før ansøgning 21% af sagerne ændres i screeningsprocessen I VVM-projekterne sker de fleste ændringer som følge af 1. og 2. offentlighedsfase Hvad er forskellen på forebyggelse og afbødende foranstaltninger ? Grænsen er flydende og ikke altid entydig!

Hvad ændres i projekterne? - radikalitet Ændringer i 36 VVM-projekter Christensen et al. (2003): Udbytte af VVM – Evaluering af VVM I Danmark, LPA

Hvad ændres i projekterne? - husdyrsager Tabel 13.13 Husdyrsager – Ændringer efter ansøgningen er indsendt. I alt ændringer i 9 ud af 13 sager. Christensen et al. (2003): Udbytte af VVM – Evaluering af VVM I Danmark, LPA

Værktøjer Visualiseringer (GIS, håndtegninger og andre 3d-værktøjer) Nitratudvaskningsmodeller (Water-Info, SimIIIb) Kvælstofdeposition (NDEP) Fosforbalance Støjmodeller Beregninger af emissioner Risikovurdering Trafikmodeller Sedimenteringsmodeller (havnesager) Samfundsøkonomiske analyser

Kritik af VVM Problemer: Potentialet for at forebygge en aktivitets konsekvenser for miljøet kan være meget begrænset på projektniveau Mange rammesættende beslutninger er truffet før en VVM igangsættes Formulering af alternativer på projektniveau er begrænset – eksempelvis placering af svinefarme, transport- og energiformer Svær håndtering af kumulative og storskala effekter Løsning på problem: VVM bør suppleres med andre miljøvurderinger på et højere niveau – strategisk miljøvurdering af planer (SMV)

Andre miljøvurderingsmetoder Strategisk miljøvurdering (SMV): Politikker, lovforslag, planer og programmer LCA: Vugge til grav analyser af produkter Grønne regnskaber: Miljøvurdering af virksomheders miljøindsats Samfundsøkonomiske vurderinger: (Cost-benefit og cost-effectiveness): Samlet vurdering af alle et projekts konsekvenser (miljø, økonomi, arbejdspladser m.v.)

Natura 2000 Natura 2000 består af fuglebeskyttelses og -habitatområder 252 habitatområder for at bevare forskellige typer af natur og bestemte dyr og planter 112 fuglebeskyttelsesområder for at beskytte levesteder for bestemte fugle 27 Ramsarområder for at beskytte vådområder med rigt fugleliv

Ramsar-områder http://natura2000.sns.dk/cgibin/hsrun.exe/Single/StateId/S2vm0Qdvc4YkCk152__Oi-u-Py/HAHTpage/MapPageHandler#MapTop Fra : http://www.sns.dk/natur/ramsarom.htm Ramsar-områder Ramsar-konventionen har navn efter byen Ramsar i Iran, hvor konventionen blev underskrevet 2. februar 1971. Konventionen er en aftale om at beskytte vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle. Danmark har dermed en forpligtelse til at gøre en særlig indsats for sådanne områder. Vådområder omfatter ifølge konventionen fjorde, søer og lavvandede havområder med en vanddybde på under 6 meter ved lavvande. Ramsar-områderne omfatter desuden ofte landarealer, der grænser op til vådområderne. Danmark har udpeget 27 Ramsar-områder til konventionens liste over vådområder af international betydning. Af disse områder udgør landarealerne ca. 140.000 ha, hvilket svarer til ca. 3,2 % af Danmarks landareal, mens resten, ca. 600.000 ha, er vandområder. Hovedparten af de danske områder er lavvandede dele af de indre danske farvande. Hertil kommer de vestjyske fjorde: Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord samt tre ferskvandsområder: Stadil og Vest Stadil Fjord, Fiil Sø og Maribosøerne. Danmarks del af Vadehavet er også med på listen. Danmark tiltrådte Ramsar-konventionen i 1977. http://natura2000.sns.dk

EF-Fuglebeskyttelsesområder http://natura2000.sns.dk/cgibin/hsrun.exe/Single/StateId/S2vm0Qdvc4YkCk152__Oi-u-Py/HAHTpage/MapPageHandler#MapTop Fra :http://natura2000.sns.dk/fugldirek.htm EF-Fuglebeskyttelsesområder blev vedtaget i 1979, og formålet er at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter, som findes i EU. Direktivet er sammen med EF-habitatdirektivet EU's vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemslandene. EF-fuglebeskyttelsesområder Direktivet forpligtiger medlemslandene til at udpege og sikre levesteder for en række arter, som er: Truede Følsomme overfor ændringer af levesteder Sjældne Særligt opmærksomhedskrævende på anden måde Disse arter er opført på direktivets liste l. Listen omfatter over 170 arter eller underarter. Desuden skal der udpeges og sikres levesteder for arter, der er: Regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter. Se nærmere om dette i direktivets artikel 4.2 I Danmark er disse levesteder typisk områder, hvor svaner, gæs, ænder og vadefugle søger føde, fælder fjer og overvintrer. Udpegning af sådanne områder opfylder også direktivets krav om, at især vådområder af international betydning skal beskyttes. http://natura2000.sns.dk

EF-Habitatområder http://natura2000.sns.dk/cgibin/hsrun.exe/Single/StateId/S2vm0Qdvc4YkCk152__Oi-u-Py/HAHTpage/MapPageHandler#MapTop Fra : http://natura2000.sns.dk/habitatdirek.htm EF_Habitatdirektivet er fra 1992 og forpligter medlemslandene til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Direktivet er sammen med EF-fuglebeskyttelsesdirektivet EU’s vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemslandene. EF-habitatområder En hovedhjørnesten i gennemførelse af direktivet er oprettelse af særlige bevaringsområder, de såkaldte EF-habitatområder. I områderne skal sikres en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for. Det sker gennem forskellige bevaringsforanstaltninger, der sikrer eller genopretter naturtyperne og levestederne for arterne. I givet fald kan der udarbejdes forvaltningsplaner for de enkelte områder. De menneskelige aktiviteter i områderne styres af hensynet til en bæredygtig udvikling. De naturtyper, der skal bevares, er dem: Der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde Der har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede Der er karakteristiske eksempler på natur i forskellige områder af Europa, de såkaldte biogeografiske regioner De dyre- og plantearter, der skal bevares, er dem: Der er truede, sårbare eller sjældne Der kun findes på et mindre afgrænset område (er endemiske) og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af dem kan have for deres bevaringsstatus. Lister for naturtyper og arter Naturtyperne og arterne findes på lister på direktivets bilag I og II. Direktivet opregner næsten 200 dyrearter og over 500 plantearter på disse to bilag. http://natura2000.sns.dk

Wilhjelm-udvalget Kritik fra OECD af dansk naturpolitik EU har et mål om at biodiversitetsforringelsen skal være stoppet inden 2010 NATURA 2000 skal implementeres ordentligt

Eksempler på naturtyper (Habitatdirek. bilag 1) 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling

Arter der skal udpeges levesteder for (Habitatdirek. Bilag 2) Stor vandsalamander Klokkefrø Flodlampret Bæklampret Havlampret Stavsild Majsild Laks * Snæbel Stør Hvidfinnet ferskvandsulk Pigsmerling Dyndsmerling Bred vandkalv Lys skivevandkalv * Eremit Eghjort Violsmælder Hedepletvinge Stor ildfugl Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed Stellas mosskorpion Skæv vindelsnegl Kildevælds-vindelsnegl Fruesko Mygblomst Og mange flere

Eksempel fra Rold Skov

Gunstig bevaringsstatus (artikel 6 stk.1) ”For de særlige bevaringsområder iværksætter medlemsstaterne de nødvendige bevaringsforanstaltninger, hvilket i givet fald kan indebære hensigtsmæssige forvaltningsplaner, som er specifikke for lokaliteterne eller integreret i andre udviklingsplaner, samt de relevante retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler, der opfylder de økologiske behov for naturtyperne i bilag I og de arter i bilag II, der findes på lokaliteterne.” (Artikel 6, stk. 1)

Eksempler på ynglende fuglearter der skal udpeges levesteder for Dværgterne Fjordterne Havterne Hedehøg Hvepsevåge Høgesanger Isfugl Klyde Mosehornugle Rørdrum Rørhøg Sortspætte Sortterne Splitterne Tinksmed

Eksempler på trækfugle der skal udpeges rasteområder for Islandsk ryle Klyde Knopsvane Knortegås Kortnæbbet gås Krikand Lille kobbersneppe Lille regnspove Lille skallesluger Pibeand Pibesvane Rødben

Arter omfattet af streng beskyttelse (habitatdr. Bilag 4) Damflagermus Skægflagermus Brandts Flagermus Frynseflagermus Bechsteins Flagermus Skimmelflagermus Sydflagermus Nordflagermus Brunflagermus Bredøret Flagermus Langøret Flagermus Dværgflagermus Troldflagermus Hasselmus Birkemus Odder Marsvin Hvidnæse Hvidskæving Og mange flere

Artikel 6, stk 2. ”Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.” (Artikel 6, stk. 2). Der skal sikres GUNSTIG BEVARINGSSTATUS

Artikel 6, stk. 3. ”Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden.” (Artikel 6, stk. 3).

Artikel 6, stk. 4 ”Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.”

Planlægningsforbud efter § 3, stk. 2 I de områder, der er udpeget må der ikke: 1)   Udlægges nye arealer til byzone eller til sommerhusområde. 2)   Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser og lign. 3)   Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lign., f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg for deponering. 4)   Udlægges nye områder til råstofindvinding på land.

Krav til tilladelser § 4. Den myndighed, der er tillagt kompetence til at træffe afgørelse efter de almindelige regler i den lovgivning, der regulerer det pågældende forhold, må ikke give de i stk. 3 nævnte tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Derefter opremses 24 forskellige slags godkendelser som ikke må gives under disse forhold (§ 4, stk. 3). Påvirkningen af bevaringsstatus skal således undersøges og der må ikke være en negativ indflydelse herpå.

Konsekvensvurdering i NATURA 2000 § 6. I redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Stk. 2. Såfremt vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, at planen vil indebære forringelse af områdets naturtyper eller levestederne for arterne, eller at planen kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, kan planen ikke gennemføres.

Forskelle på Natura 2000-vurdering og VVM VVM bruger det brede miljøbegreb. Der er mange forhold der skal afvejes også økonomiske Natura 2000 er fokuseret på arters og naturtypers bevaringsstatus. Andre interesser spiller her en mindre rolle.

Kan det fraviges ? § 7. Fravigelse af §§ 3-4 og § 6, stk. 2, kan kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.

Kriterier for gunstig bevaringsstatus

Tålegrænser for forskellige naturtyper

Lov om miljømål Handlingsplaner for Habitat/fugleområder Beskrive status God økologisk status Hvad koster det Virkemidler til at nå målene Planerne skal gennemføres inden 2015 – 6 årige naturplaner De næste år skal det konkretiseres hvad disse ”naturplaner” skal bestå af