Brugerne i centrum for træfsikre løsninger v/ Anna Helene Mollerup, Erhvervs- og Byggestyrelsen

Indhold Innovation i danske virksomheder Program for Brugerdreven Innovation Metodesamlingen – proces og læringspunkter Hvad nu?

Innovation i danske virksomheder – Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder 2004 - 2006 Produkt- og procesinnovation (kilde KER 2009) Fra perioden 2002 til 2004 til perioden 2004 til 2006 er der sket et mindre fald i andelen af produkt- og procesinnovative virksomheder. Andelen af innovative virksomheder har med udsving ligget omkring 35 pct. fra 1998 til 2006. Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2009

Produktivitetsudfordringen – Produktivitetsvækst i udvalgte perioder i Danmark Det er udviklingen i produktiviteten – både i industrierhvervene, de tjenesteproducerende erhverv og i den offentlige sektor – som er den helt afgørende faktor for, om Danmark også fremover vil være et af verdens mest velstående lande. Produktivitet udtrykker forholdet mellem værdiskabelse og indsats af produktionsfaktorer som fx arbejdskraft og realkapital. Jo større værdi der skabes pr. enhed anvendt produktionsfaktor jo større produktivitet. Produktivitetsudviklingen måles ofte ved værditilvæksten pr. beskæftiget (arbejdskraftproduktiviteten) eller pr. arbejdstime (timeproduktiviteten). I perioden fra begyndelsen af 1970´erne til midten af 1990´erne steg timeproduktiviteten mere i Danmark end i OECD i gennemsnit og især i forhold til USA, hvor der var markant indhentning. Siden midten af 1990´erne er udviklingen imidlertid vendt. Det skyldes i et vist omfang, at produktivitetsudviklingen er styrket i USA. Den danske timeproduktivitet var i 2005 på niveau med OECD-gennemsnittet og 10-15 pct. under niveauet i USA. En forbedring af bytteforholdet og dermed større købekraft har dog indtil videre delvist modvirket den mere moderate produktivitetsudvikling. Udviklingen siden midten af 1990´erne kan blandt andet være en følge af det kraftige fald i ledigheden i Danmark. Faldet i ledigheden kan have medført, at relativt flere med svage forudsætninger er kommet i beskæftigelse. Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per arbejdstime.

Få lande har oplevet samme udvikling

Hvorfor brugerdreven innovation? Metoder til at målrette innovationsprocessen og producere løsninger, der præcist og effektivt imødekommer en efterspørgsel Øget træfsikkerhed i innovationsprocessen og dermed mindre risiko ved investeringer i innovationsprojekter Mulighed at udvikle unikke løsninger på brugerbehov, der kan bære en højere pris Det giver således sig selv, at hvis teknologien puttes i produkter som ingen vil bruge, ja, så får man ikke den intenderede effekt – og dermed opnås ingen energibesparelse og miljøforbedring, og der tjenes ingen penge. Det er det rationale der ligger bag program for brugerdreven innovation. Nye innovative ideer, teknologier og muligheder, bliver kun succesfulde, hvis de udvikles på baggrund af viden om hvad brugerne gør, ønsker, efterspørger og behøver. Programmet er således sat i verden for at øge danske virksomheders kendskab til metoder, der bidrager til opnå viden om brugernes behov og hvordan brugernes behov (og brugerne) kan inddrages i udviklingsprocesser.

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation: systematisk inddragelse af viden om erkendte og ikke-erkendte brugerbehov i udviklingen af nye produkter m.m. To dimensioner: - Erkendte vs. ikke-erkendte behov - Direkte vs. indirekte inddragelse Brugerdreven innovation handler om at lade nyudvikling tage udgangspunkt i, hvad brugere efterspørger her og nu såvel som i fremtiden. Evnen til at afkode brugernes behov og omsætte denne viden til unikke produkter og løsninger kan være en nødvendig kompetence hos virksomheder, der står overfor stigende konkurrence. Metoder til brugerdreven innovation er redskaber, der kan give virksomhederne adgang til viden om brugernes behov. Denne viden kan være en medvirkende faktor i forhold til om en innovation får succes Virksomhederne kan vælge at inddrage brugerne mere eller mindre aktivt i innovationsprocessen. En aktiv inddragelse af brugerne i innovationsprocessen kan fx ske når virksomheden udvikler konkrete produkter sammen med brugere, som er på forkant med trends indenfor et bestemt marked (lead usere) eller sammen med brugere, hvis behov er repræsentative for bredere brugergrupper. En mindre aktiv inddragelse af brugeren sker fx når virksomheden igangsætter observationsstudier, hvor brugerens hverdagsliv og interaktion med produkter og services giver ideer til forbedringer og nyudvikling, som virksomheden selv udvikler.Virksomhederne kan arbejde med at afdække erkendte såvel som ikke-erkendte brugerbehov. Når det gælder erkendte brugerbehov, kan brugerne selv fortælle virksomheden, hvad deres vigtigste ønsker og behov er. Gennem opbygning af systemer, der tillader brugerens input at blive inddraget i udviklingsprocessen, kan virksomheden opnå viden om konkrete ting, som kan gøres bedre. Men i flere tilfælde er viden om brugerens erkendte behov ikke tilstrækkeligt til at skabe innovation. Det innovative potentiale kan ligge i at afdække de behov, som brugeren ikke selv kan artikulere. Det kan fx være når et produkt ikke passer optimalt til brugerens behov. Hvis brugeren har tilpasset sin adfærd til produktet, vil produktets udformning og funktionalitet ikke opleves af brugeren som et problem. Brugeren kan derfor ikke fortælle virksomheden, at han hellere ville have andre funktionaliteter eller muligheder. Her kan brugerens ikke-erkendte behov – og dermed innovationspotentialet - kun opdages ved fx observationsstudier, der analyserer brugerens hverdag og interaktion med konkrete produkter og løsninger. Begrebet brugerdreven innovation forstås her som innovation, der bygger på viden om brugere og potentielle brugeres erkendte og ikke-erkendte behov i udviklingen af nye produkter, processer, services og ydelser. Virksomhedernes arbejde med brugerdreven innovation kan opdeles på to dimensioner: • Virksomhederne kan vælge at inddrage brugerne mere eller mindre aktivt i innovationsprocessen. En aktiv inddragelse af brugerne i innovationsprocessen kan fx ske, nar virksomheden udvikler konkrete produkter sammen med brugere, som er på forkant med trends inden for et bestemt marked (lead-usere) eller sammen med brugere, hvis behov er repræsentative for bredere brugergrupper. En mindre aktiv inddragelse af brugeren sker fx, nar virksomheden igangsætter observationsstudier, hvor brugerens hverdagsliv og interaktion med produkter og services giver ideer til forbedringer og nyudvikling, som virksomheden selv udvikler. • Virksomhederne kan arbejde med at afdække erkendte såvel som ikke-erkendte brugerbehov. Nar det gælder erkendte brugerbehov, kan brugerne selv fortælle virksomheden, hvad deres vigtigste ønsker og behov er. Gennem opbygning af systemer, der tillader brugerens input at blive inddraget i udviklingsprocessen, kan virksomheden opnå viden om konkrete ting, som kan gøres bedre. Men i flere tilfælde er viden om brugerens erkendte behov ikke tilstrækkeligt til at skabe innovation. Det innovative potentiale kan ligge i at afdække de behov, som brugeren ikke selv kan artikulere. Det kan fx være, nar et produkt ikke passer optimalt til brugerens behov. Hvis brugeren har tilpasset sin adfærd til produktet, vil produktets udformning og funktionalitet ikke opleves af brugeren som et problem. Brugeren kan derfor ikke fortælle virksomheden, at han hellere ville have andre funktionaliteter eller muligheder. Her kan brugerens ikke-erkendte behov – og dermed innovationspotentialet – kun opdages ved fx observationsstudier, der analyserer brugerens hverdag og interaktion med konkrete produkter og løsninger.

Program for Brugerdreven Innovation Udvikling af innovationsmetoder med udgangspunkt i brugerne 2007 – 2009: 100 mio. pr. år. 490 ansøgninger 83 tilsagn 267 mio. kr. i tildelte midler 83 tilsagn til godt 267 mio. kr. I juni 2006 indgik regeringen ”Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden” med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Aftalen prioriterer en række overordnede mål på globaliseringsområdet, herunder målet om at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver blandt de mest innovative i verden. Af aftalen fremgår det at Danmark – som et af de første lande – vil kunne opbygge en unik viden gennem et særligt program for brugerdreven innovation, der skal styrke innovationen i både virksomheder og offentlige institutioner. Regeringen indgik i november 2006 aftale om udmøntning af globaliseringspuljens midler. Som led i aftalen igangsættes under temaet ”Danmark som førende innovativt samfund” et særligt program for brugerdreven innovation med en årlig ramme på 100 mio. kr. Regeringen indgik ligeledes i november 2006 en aftale om udmøntning af midler til en strategisk forskningsindsats inden for brugerdreven innovation. Forskningsindsatsen administreres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Der er i alt afsat 90 mio. kr. over tre år.

Resultater af programmets tre år Mange små og mellemstore virksomheder (56 pct. < 50 ansatte) Mange private deltagere (ca. 2/3) Virksomhederne i projekterne forventer at udvikle produkter, services koncepter mm. (72 pct.) Tværfagligt samarbejde (50 pct.) Offentlig-privat samarbejde (75 pct.) Over 50 pct. af virksomhederne, der indgår i projekter under Program for Brugerdreven Innovation har under 50 ansatte 2/3 af deltagerne i Program for Brugerdreven Innovation er private virksomheder eller private organisationer. Den største gruppe er virksomheder. De offentlige serviceudbydere udgør kun 18 pct. og dækker over undervisning, ældre og plejesektoren, samt sygehussektoren. Vidensinstitutioner er universiteter, professionshøjskoler og GTS institutioner Blandt de virksomheder, der deltager i Program for Brugerdreven Innovation, så forventer 72 pct, at de vil udvikle nye produkter, services eller koncepter. 36 pct af de deltagende virksomheder har allerede eller er i gang med at udvikle nye produkter, serviceydelser mm. Over halvdelen af projekterne indebærer samarbejde på tværs af fjernt beslægtede områder som fx ældre- og plejesektoren, IT-branchen og antropologi. 75 % af de 62 projekter (som blev vurderet ved midtvejsevalueringen) under program for brugerdreven innovation er et samarbejde imellem offentlige og private aktører Afdækning af viden om brugere fører ikke automatisk til innovation Det tager tid og kræver forankring på ledelsesniveau Samarbejde på tværs af faggrupper og brancher er en udfordring

Men også at… afdækning af viden om brugere ikke automatisk fører til innovation det tager tid og kræver forankring på ledelsesniveau samarbejde på tværs af faggrupper og brancher er en udfordring

Formidling af brugerdrevne innovationsmetoder Overblik over metoder Udvikling af kort forløb for små og mellemstore virksomheder Tilgængelig værktøjskasse på web og udrulning af forløb i efteråret 2010

Overblik over metoder 62 projekter Kortlægning af samtlige projektbeskrivelser og opfølgende telefonscreeninger (tema/branche, virksomhedsstr., innovationstype, faser, metoder) Resultat: En database med overblik over samtlige projekters metodevalg

Den analytiske udfordring Koncept-udvikling Business-case Re-lancering Research Analyse Prototype Test Lancering Evaluering

Andre indsigter Resultatfokus Troværdighed Simplicitet Modulerbarhed Personer og netværk ”Det hjælper ikke at komme rendende med en værktøjskasse, hvis vi ikke har en person, der kan sælge det ind i organisationen” ”Jeg synes, det har været meget abstrakt især i starten, og det var svært for os at gøre helt konkret. Vi var jo ikke vant til den slags” ”Vi kunne simpelthen ikke vente på researcheren, så vi var nødt til at gå i gang”

Metodekort

Implementering Metodekortene kan ikke stå alene, men bør understøttes af initiativer, som kan sprede budskabet samt aktiviteter, der kan sikre implementering. Kommunikation Aktivering af metoder Kort Entrypoint: -tema -væksthus -case -forløb Etablering af netværk, kurser mv.

Hvad nu? + Forløb til udrulning, hvor virksomheder kan få tilskud til konsulentunderstøttede brugerdrevne innovationsforløb

Tak for ordet! www.brugerdreveninnovation.dk www.fornyelsesfonden.dk www.startvaekst.dk/metoder-til-innovation-casebank ahm@ebst.dk