Den samskabende proces Møde folk som dem, både de og vi er på vej til at blive, det vi opdager hos hinanden. Enhver udforskning indeholder en udforskning af egne forforståelser og grundantagelser Invitationen til selv at lære noget, der rækker ud over det, man havde forventet. Ikke forstå for hurtigt Antropologisk nysgerrighed kræver oplevelse af tryghed, ikke afmagt

Mødet med os må være med til at gøre en forskel UUV Køge Bugt d. 29. februar 2012 Mødet med os må være med til at gøre en forskel – på udkig efter uanede muligheder Problemadfærd som kommunikation og dermed som invitationer til omgivelserne – hvad stiller vi op med det og dem, der ikke passer ind? Inkluderende pædagogik og børnesyn: Begrebet særlige behov i kritisk perspektiv – fra støtte- og hjælpesystemer til udviklingssystemer Søren Hertz, PsykCentrum Børne- og ungdomspsykiater

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Det er en kæmpe samfundsulykke, at vi taber unge på gulvet. De unge skal visiteres bedre, de skal uddannes bedre. Og så skal den offentlige sektor revolutioneres. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Politiken 21.01.2012

Det er et alvorligt problem, at flere og flere børn og unge kommer ind i voksenalderen med en handicapforståelse eller en forståelse af sig selv som psykisk syge. Unge i risiko / unge i svæv De unge er endnu ikke voksne

Inkluderende processer er altid del af noget større, Temaet om inklusion kræver visionære løsninger, risikoen er pseudoinklusion og unge på tålt ophold Inkluderende processer bygger på en foretrukken faglighed, der medvirker til foretrukne handlinger Inkluderende processer er altid del af noget større, temaet kræver et stadigt fokus på udviklingsprocesser Inklusion er ikke blot et skole- og institutionsanliggende, det er et fællesskabsanliggende, der rækker ud over den enkelte kontekst til, hvordan de spiller sammen. Inkluderende processer kræver, at traditionelle begreber og organiseringer kigges efter i sømmene

Det børne- og ungdomspsykiatriske udkigstårn: nye perspektiver og uanede muligheder Diagnosen som udvalgt øjebliksbillede Diagnosen som bevillingsudløsende Guidelines for god faglig praksis – et fokus på accountability Begreberne psykisk sygdom og handicap får ikke øje på børns og unges invitationer til deres omgivelser

Fra det individuelle kompetence- og mangelfokus til Mennesker kan ikke forstås uafhængigt af den kultur, som vi som fagpersoner også let bliver bærere af ”Du er fritstillet til at skabe dig selv, men hvis du mislykkes, er det din egen fejl … ”presset på identitets-konstruktioner og det manglende eksistentielle sikkerhedsnet til den, der ikke lykkes, har gjort syge-rollen mere attraktiv end tidligere. ” (Ekeland, 2007). Fra det individuelle kompetence- og mangelfokus til et fokus på deltagelse, på at føle sig betydningsfuld – og på bevægelserne i fællesskabet Vores opgave er at invitere til det, der rækker ud over, invitere til det, der kan synes endnu mere attraktivt.

Diagnosen er ikke en forklaring! Diagnosen er del af noget større! ”ADHD – selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed” Diagnosen er ikke en forklaring! Diagnosen er del af noget større!

kan hænge sammen med mange forskelligartede og komplekse Problemet med med-betydningerne af begrebet ADHD Børns og unges uro kan hænge sammen med mange forskelligartede og komplekse psykosociale fænomener

DOMÆNE TEORIEN DOMÆNE - TEORIEN PRODUKTIONENS DOMÆNE §50 undersøgelser Objektive beskrivelser Univers Lineær kausalitet Pligter Rettigheder FORKLARINGENS DOMÆNE Multivers Cirkulær kausalitet Forståelser opstået i dialog Genforhandling af forståelse af virkeligheden ÆSTETIKKENS DOMÆNE Etik og moral Foretrukne værdier PRODUKTIONENS DOMÆNE §38 undersøgelser Objektive beskrivelser Univers Lineær kausalitet Pligter Rettigheder FORKLARINGENS DOMÆNE Multivers Cirkulær kausalitet Forståelser opstået i dialog Genforhandling af forståelse af virkeligheden DOMÆNE - TEORIEN Ref. Lang P Little M Cronen V (1990): The systemic professional - domains of action and the question of neutrality. Human systems, vol. 1 No. 1,34-47 ÆSTETIKKENS DOMÆNE Etik og moral Foretrukne værdier

Faglighed er knyttet til børne- og menneskesyn Individet kan aldrig forstås isoleret, men altid i relation, i samspil, i kontekst og i mulig forandring. Man må altid undersøge for ændringspotentialer Det problematiske må forstås i lyset af det bedste; børn/unge er ansvarlige i forhold til ideer og mennesker Problemadfærd er symptomer og fremtrædelsesform, opgaven handler om at få øje på, hvad der holder liv i det Mennesker udvikler sig alt andet lige nemmere, når de oplever, at det ikke kun er dem, der skal forandre sig. Risikoen ved adfærdskorrektion og symptomreduktion

Problemadfærd, der kræver en markant ændring, også fordi den afstedkommer oplevelse af afmagt Et barn, der slår sig på skolen, søger ofte alternative fællesskaber, usikker på egen betydning/ muligheder Genstandsfeltet indeholder kompleksiteten, der opstår i kraft af mødet og de historier, mødet er indlejret i

Opmærksomhedspunkter – hvad giver vi liv til? Sammenhæng/ helhed Fremtrædelsesform indhold detaljer Invitationer Samspil/ relationer kontekst individ Risiko for ”reduction” og ”disjunction” – fordi han eller hun ”er” …

En ny og udvidet faglighed Et bio-psyko-socialt perspektiv Sætter fokus på samspillet, dvs. helheden som mere end summen af de enkelte dele Medfører en anden biologisk opmærksomhed, der åbner for helt anderledes handlemuligheder end et fokus på handicap og begrænsninger Målet er bio-psyko-social udvikling, Ikke reduktionistisk fokus på normalitet

Moderne hjernevidenskab Hjernen er plastisk og dermed med uanede udviklingsmuligheder Hjernen udvikler sig i kraft af det sociale samspil i de afgørende relationer. Passivitet er kvælende for udvikling. Spejlnervecellerne er afgørende for vores tro på de uanede muligheder. Sammenhænge er altid komplekse – forestillingerne om fremtiden – adskille temaerne om skyld og ansvar

Viden om mulighederne i det specielle som middel Jo mere tryg man kan føle sig i mødet med det specielle, jo mere almindeligt – og jo mere kreativt – kan man møde det Viden om mulighederne i det specielle som middel til at turde tro på det, der rækker ud over den umiddelbare fremtrædelsesform og som afgørende element i forhold til inklusion – kompensation risikerer at medføre tålt ophold Transkontekstuelle udviklingsprocesser, der kan transformere bekymring og oplevelse af afmagt til opbygning af gensidig tillid og ny læring

Dilemmaerne forbundet med det biologiskes og det kognitives forrang Eksekutive vanskeligheder må forstås som indlejret i identitetsmæssige narrativer – og dermed del af en meget større helhed Helhed som mere end summen af de enkelte dele Udvikling sker ikke blot som træning Det kreative samspil mellem delene, båret af troen på de uanede udviklingsmuligheder

Moderne udviklingspsykologi Barnet deltager aktivt i konstruktionen af sin verden. Udviklingen er baseret på interaktion og samspil med andre Tidligere tiders faseteorier må dermed afløses af en opmærksomhed på, hvordan barnet får mulighed for at få de afgørende erhvervede livstemaer på plads i dets aktuelle kontekst

Moderne tilknytningsteori Barnets sociale samspil med omgivelserne har afgørende betydning for, hvordan det genetiske anlæg kommer til udtryk (Hart & Sørensen, 2007).

Den bio-psyko-sociale udviklingsmodel: Det nuværende øjeblik Dekonstruktion af historierne Forestillingerne om fremtiden Hverdagslivets erfaringer og den vedvarende nysgerrighed, der opbygger tillid til det uanede. Barnet som afgørende agent Dilemmaerne forbundet med: Sociale problemer gøres psykiatriske Behandlingskrævende Handicap og kompensation

/ De måder, vi vælger at opdele verden på, skaber samtidig de mulige løsninger, som vi er i stand til at få øje på: Neurobiologi og tilknytning Tidlig opsporing Ressourcer og begrænsninger Almindeligt og specielt Bio-psyko-socialt Særlige omstændigheder Det perfekte som trænger til at videreudvikles transdisciplinaritet /

At arbejde med komplementariteter rigor uhelbredelig optimisme kompleksitet imagination alvor effekt enkelthed disciplinær orientering transdisciplinær reflekterende processer Jørn Nielsen / Søren Hertz , november 2008

Diagnostiske illustrationer Børn med ”særlige behov” til ”særlige invitationer” skabe kontekster, hvor det bliver muligt at få øje på invitationerne Inddrage mangfoldige benævnelser for kompleksiteten Det komplementære folder sig ud lige foran øjnene på os Gøre det tilstrækkeligt stort - være på udkig efter åbninger – undgå at gøre mere af det samme

kan eksistere i kraft af den anden: Fra fremtrædelsesform til invitationer tager sit udgangspunkt i, at den ene pol udelukkende kan eksistere i kraft af den anden: Så hvad er det for temaer, som er med til at holde liv i lige præcis disse fremtrædelsesformer? Hvordan kan vi bidrage til at skabe nye erfaringer med de temaer, som dukker op i det fælles samspil? Vores invitationer til en anderledes forbundethed! Hvilke kontekster må vi sørge for at inddrage for at kunne skabe forskelle, der kan gøre afgørende forskel?

Invitationer, der kommer ud af: ADHD som komplementaritet Fremtrædelsesform: Impulsivitet, uopmærksomhed, hyperaktivitet, udfordrende adfærd Invitationer, der kommer ud af: Tvivl på egne muligheder begrænsede erfaringer med at bede om hjælp have tillid til andre

Invitationerne, der kommer ud af: Autisme spektrum som komplementaritet Fremtrædelsesform: Ritualiseret adfærd og begrænset kontakt med andre Vanskeligheder med problemløsning Invitationerne, der kommer ud af: Tvivl på egne muligheder i det sociale samspil med andre

OCD og Tourettes Syndrom som komplementære fænomener Oplevelse af utilstrækkelighed Kompenserende behov for kontrol, der bliver til … tvangssymptomer

Invitationerne, der kommer ud af: Misbrugsadfærd som komplementaritet Fremtrædelsesform: Misbrug, udfordrende adfærd Frafald fra uddannelse og arbejde Deltagelse i alternative fællesskaber Invitationerne, der kommer ud af: Tvivl om betydning og muligheder i de almene fællesskaber

Når børn/unge gør det bedste de formår ud fra deres forudsætninger, deres måde at forstå deres liv på og deres levede erfaringer, så må den problemmættede og mangelfulde fremtrædelsesform også forstås som deres overlevelsesstrategier, deres kompenserende strategier. Det er afgørende at anerkende det som det bedste og samtidig bidrage til den videreudvikling, der er brug for. Opgaven bliver dermed ikke at bidrage til yderligere kompensation, men at bidrage til udvikling. Det betyder først og fremmest ikke at skabe afhængighed af den støtte, som vi erfaringsmæssigt ved, at det kan være vigtigt at bidrage med.

Opgaverne i forhold til udvikling af det uanede Deltagelse i den bio-psyko-sociale udviklingsproces, ikke kompensation Udgangspunktet er, at barnet yder det bedste, som samtidig trænger til at blive videreudviklet Deltage i udvikling betyder bl.a. at bidrage til udvikling af de bevidste strategier, som barnet og den unge bliver støttet i at få erfaringer med – i de mange kontekster. Enhver støtte må bygge på troen på det uanede – og dermed arbejde på at overflødiggøre sig selv

At gå på to ben medfører, at vi må sørge for at skabe fora båret af lysten til gensidig inspiration – på tværs af de kontekster, børn og unge vokser op i De nødvendige dialoger, som børn og unge i kraft af deres adfærd inviterer os til Have modet også til at spørge til det, der foregår lige foran øjnene på os – på den anerkendende måde. PPR og andre støtteteams må meget tættere på – for at skabe tilstrækkelig tryghed

Den begrænsede succes med den store satsning: Begrebet særlige behov udløser særlige hensyn frem for: særlige omstændigheder, der i en periode kan bidrage til særlige opmærksomhedspunkter i forhold til ny læring. Afstanden mellem det almene og det specielle område er blevet større. Risiko for afhængighed. Behov for ny faglighed og langt mere fleksible udviklingsarenaer. Visitation til ressourcer knyttes til beskrivelser af deficits. Fremtidigt visitation til erfaringer, der ikke er gjort endnu Begreberne psykisk sygdom og handicap udløser fokus på individuelle rettigheder. Systemet skævvrides.

Skole og institutioner som kulturelle kraftcentre Den lærende organisation som den helhed, der er mere end summen af de enkelte dele. Øveplads for kompleksitet og forskellighed Fællesskab og bevægelse, der rækker ud over den enkelte kontekst, ind i de mange – fordi børn og unge multisocialiseres De unge er ikke voksne De nye konstruktive erfaringer må smitte De nødvendige dialoger De unge inviterer os til udvikling Deres adfærd er guideline for indsatsen

. Inklusion kræver rekonstruktion af en metakontekst, et værdigrundlag, der inkluderer alle, der skal være part i den inkluderende bevægelse. Ønsket om inklusion må bygge på nysgerrighed for det, der umiddelbart fremtræder problemfyldt – og samtidig tydelighed med fællesskabets anliggender. Professionel insisterende stolthed Det dobbelte perspektiv skaber bevægelserne, der rækker ud over almindelig opdragelse. fokus væk fra temaet om rettigheder Presset økonomi risikerer at udvikle pseudoinklusion .

Skolers og institutioners ”støttesystemer” Opgaven rækker ud over støtte til skole/institution, fokus må være udvikling af fastlåste situationer En ny faglighed / uanede muligheder for alle En dobbelt opmærksomhed på at være tæt på og samtidig forstå fænomener i de mange kontekster Proceskonsulenter og erfaringsopsamlere for det, der udvikles i kraft af de lærende organisationer Guideline for indsatsen må være det, som børn og unge i udsatte positioner inviterer os til at forholde os til.

Deltagelse i udvikling af det uanede det fælles: overskridende læring problemadfærd som fremtrædelsesform udvikling af uanede muligheder trans- kontekstuelle lærings- processer problemadfærd som invitation bio-psyko-social perfektion på vegne af gruppen af børn og unge individuelle lærings- på egne vegne den enkelte: vejen til at føle sig velkommen Søren Hertz / Jørn Nielsen, juni 2009