Læseforståelses-pædagogik i et dsa-perspektiv Fie Høyrup

læseforståelsesstrategier Elever som har udviklet god ordgenkendelse, kan forstå sætninger og læser flydende højt, kan ikke desto mindre have vanskeligheder med læseforståelsen af det læste. Oakhill og Yiuill, 1996 Særligt tre forhold spiller ind: Evnen til at danne inferenser Viden om tekststrukturer/tekstgenrer Evnen til at tjekke egen forståelse

Læse mellem linjerne – drage slutninger At aktivere et erfaringsordforråd indebærer, at man får forudsætninger for at skabe indre forestillinger/scenario om handlingen i teksten: ”Lisa rystede sparegrisen. Den gav ikke en lyd fra sig” = ingen penge. Men det står ikke eksplicit i teksten.

Læse mellem linjerne – drage slutninger De fleste slutninger i forbindelse med læsning drager man ganske automatisk. Men undertiden kræver de bevidst eftertanke. Tosprogede elever har stor nytte af, at der fokuseres eksplicit på dette i undervisningen.

Spørgsmål, der fremmer inferens Faktuelle spørgsmål (hvad står der-spørgsmål?) Spørgsmål der kræver inferens (hvad kan du læse mellem linjerne, hvad udtrykker forfatteren uden at sige det direkte?) Stil ”svaret findes kun hos mig-spørgsmål”, dvs. spørgsmål, som kræver, at barnet tager sin egen erfaring til hjælp og får lejlighed til at ræsonnere sig frem til et rimeligt svar.

Spørgsmål til tekstens struktur En sammenhængende beretning holdes sammen af udtryk som : eftersom, derefter, så, fordi, og, eller, men, for, samt. Den slags sammenkittende ord må forstås. Hvilke hovedpunkter i beretningens hændelsesforløb var de vigtigste? Samtalen bør bygge på barnets egen opfattelse af det læste Resúme Find mønstre i teksten/sammenhæng i hændelser Ofte er det udforskningen af tekstens vanskeligheder, som giver læseren mest frem for bare at pløje en masse bøger igennem.

Tjekke egen forståelse/overvåge sin egen læsning Opmuntrer børnene til at stille spørgsmål til teksten: hvem er hovedpersonen? Hvad gør han/hun? Hvad sker der? Hvordan sluttede det? At spørge kammerater og lærere, hvis noget er uklart At gå tilbage i teksten og tekstafsnittet igen At tænke fremad i teksten: hvad vil der ske? At søge forklaringer i illustrationer

Tjekke egen forståelse/overvåge sin egen læsning Elevens arbejde før, under og efter læsning Hvad er formålet med læsningen? At aktivere sin baggrundsviden. At arbejde med forforståelse Under Forstår jeg, hvad jeg læser? Benytter jeg den rigtige læseteknik? Efter Hvad er sagen i en nøddeskal?

Tekstvalget i begynderundervisningen? DK det land i verden, der bruger lærebogssystemer mest Mest brugt: Søren og Mette, Den første læsning Ny Danlæs: Tidlig læseindsats har kortvarig virkning Baseret på læseprøveresultater 1.- 4. klasse I 3. og 4. klasse løser eleverne prøverne på samme niveau, som eleverne gjorde det i 1987 før den store læsedebat!

Tekstvalget i begynderundervisningen? Læsbarhed Litterær kvalitet Hvad er litteratur? ”Litteratur er den kunst, der laves vha. ord” (Pil Dahlerup) Eksistentielle problemstillinger i et kunstnerisk sprog

Tekstvalget i begynderundervisningen? Litteraturens egnethed til at ramme børn i deres virkelighed og både være lygte og spejl. Listiga räven. Projektklasse i Rinkeby med lutter tosprogede elever. 3-årigt forløb. Læseindlæring gennem skønlitteratur. Baseret på Mary Clays Whole Language-metode, hvor barnet lærer sig at læse gennem at læse skønlitteratur og faglitteratur med et indhold som barnet finder interessant.

Tekstvalget i begynderundervisningen? Listiga Räven Læsning og skrivning indgår i alle aktiviteter Resultater: Klassen opnåede bedre resultater i to store test efter 3. klasse i svensk og matematik end øvrige 6788 3. klasseselever. Gode læsekompetencer God læseforståelse Stort ordforråd En enorm læseappetit

Undervisning i læseforståelse Undervisningsmaterialet til tosprogede elever til: ”Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig)” fokuserer hovedsageligt på områderne: Forforståelse Efterbearbejdning www.dansklf.dk/billedroman

gruppearbejde Undersøg hvordan materialet arbejder med Forforståelse Ordforråd, semantiske netværk Læseforståelse Fordele og ulemper ved de forskellige konkrete forslag