Bedst i Byggeriet - manualerne Agenda Manualerne til casestudierne UdvælgelsesManualen MetodeManualen Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Bedst i Byggeriet - casestudiemanualer

IKT-konceptet IKT-standarder og fælles arbejdsmetoder IKT-værktøjer Byggeprojekter Cases IKT-koncepter IKT-koncepter er den bevidste kombination af specifikt udvalgte fælles IKT-standarder og tilgængelige IKT-værktøjer, som er implementeret i konkrete arbejdsmetoder i byggevirksomhederne, og som afprøves på egnede byggeprojekter. IKT-standarder og fælles arbejdsmetoder Dette kan bl.a. være bips-standarder, som e-mail standard, projektweb, CAD-lagstruktur, CAD-tegningsstandard osv. IKT-værktøjer Dette kan være 3D-cadprogrammer, mailprogrammer, serverløsninger eller anden software og hardware. Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Samlede videnprodukter Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

BIB manualsættet De to manualer er opbygget efter samme struktur. Værktøjer og skabeloner er de konkrete arbejdsredskaber ved casestudierne. Der er henvisninger mellem manualdelene. Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

BIB evalueringsbaggrund Inspiration fra internationale forskningsmiljøer, specielt Construct I.T., evalueringsmetoden Measuring the Benefits of IT Innovation, MBITI. Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Løbende revision af manualerne De foreliggende manualer skal afprøves overfor et konkret casestudie (testcase 1). Herefter revideres manualerne til version 2. Der skal indbygges kvalitetssikringsprocedure. Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Begrænsninger ved 1. udkast af manualer Koncentration om metoder Ressourcerne blev koncentreret om at få manualernes indhold på plads, derfor følgende begrænsninger, som suppleres/revideres ved testcases: Kvalitetssikring Kvalitetssikringsproceduren er ikke endeligt udviklet. Bliver taget op efter workshoppen. Supplering Skal suppleres med et fælles introducerende afsnit. En template til populær formidling af casestudierne. Dele af MetodeManualen ligger ikke i en færdigbearbejdet form, drejebogen bliver gennemgået overordnet. Formidling Materialet er ikke bearbejdet til formidling, dog kan man se UdvælgelsesManualen som eksempel på formidling (diagrammer m.m.) Standardisering Behov for at synkronisere manualerne yderligere: samme terminologi, definitioner og referencer, samme form. Målgruppefokusering Målrettes yderligere mod målgruppen: BIT-konsortiet og projektledere. Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

UdvælgelsesManualen set i procesforløbet i Bedst i Byggeriet Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Formålet med UM Selvstændig del af BIB manualsættet Vigtigt at vælge de rigtige cases. Størst nytteværdi af casestudierne. Manualkoncept Sikre ensartet behandling af casekandidaterne. Sikre bedømmelse efter samme kriterier. Sikre dokumentation for udvælgelsen. Sammenlignelighed Casekandidater beskrives med samme kriterier og samme grundighed. Mulighed for at sammenligne cases. Dække IKT området bredt og give mulighed for prioriteringer. Troværdighed Gives stor betydning. Metoder i forb.m. udvælgelsen skal sikre alsidighed og grundig dokumentation. Målgruppefokusering Fokus på de små og mellemstore virksomheder. Her er de største behov og potentialer for et IKT løft. DDB og BIB kriterier. Hurtig effekt De rigtige casevalg i forhold til målgruppen vil give en hurtigere implementeringstakt. Kommer hele byggesektoren til gode. Videnoverførsel Overførsel af viden fra de store virksomheder. Fremme af standardisering og fælles arbejdsmetoder. Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Kriterier ved udvælgelsen 3 Væsentlige kriterieområder: Kriterier i forhold til IKT-koncept (innovationsområder) IKT-standarder (hvilke standarder og regler) IKT-metoder (hvilke arbejdsmetoder anvendes) IKT-værktøjer (hvilke soft- og hardwareprodukter indgår) IKT niveau (på hvilket virkningsområde ligger IKT’erne) Implementeringsniveau (er det nyt eller afprøvet) IKT forretningsområder (hvilke anvendelsesområder er i spil) Kriterier i forhold til byggeprojekt og målgruppe (DDB kriterier) Byggefaser involveret (hvilke processer indgår) Parter involveret (hvilke aktører bidrager) Projekttype (hvilken type af projekter) Målgruppe for resultatformidling (vurdering af nytteværdi) Kriterier i forhold til effektvurdering (forventninger) Omkostninger (hvad koster det) Rationaliseringsværdi (hvilke økonomiske effekter) Kvalitativ værdi (hvilke kvalitative effekter) Nytteværdi over tid (hvad er omslagstiden) Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Opbygningen af UdvælgelsesManualen Første del: Her introduceres UdvælgelsseManualen og her beskrives forudsætningerne og den metodemæssige baggrund. Referencer findes her. Den indeholder følgende afsnit: Introduktion til UdvælgelsesManualen Metode- og værktøjsbeskrivelse Anden del: Her er samlet de konkrete værktøjer, som skal anvendes ved caseudvælgelsen. Det er denne del af manualen man konkret sidder med i en udvælgelsessituation. Den består af følgende afsnit:: Drejebog for udvælgelse af casestudie UM skabeloner med vejledning Eksempel på konkret UM anvendelse UM er udarbejdet af BIT-konsortiets metodegruppe, der består af: Flemming Vestergaard, BYG.DTU, fmd. Jan Andresen, BYG.DTU Niels Lykke Sørensen, SBI Kristian Agger, Arkitektskolen Aarhus Steffen Gøth, COWI Svend-Erik Hansen, NCC Dag Sander, MT Højgaard Følgende medlemmer indtræder i metodegruppen i fase 2 (kvalitetssikring): Susanne Bruun, Hoffman Søren Vestergaard Andersen, Carl Bro Marion Lorentzen, NCC/BIT Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Metode- og værktøjsbeskrivelse Udvælgelsesprocessen er opdelt i 5 faser. Drejebogen beskriver aktiviteterne i faserne: hvad er input, hvad er output, hvem er aktører og hvad er betingelserne/ kriterierne. Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

UM værktøjer Drejebog: Skemaer: Udvælgelsesprocessen Støttes af 8 skemaer: Skema 1: Ansøgningsskema Skema A-D: Informationer om IKT-koncept Skema E-F: Beslutninger om casestudie Skema 2: Evaluering af processen Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Fase 1: Opbygning af bruttoliste Input Alle lovende IKT-koncepter i byggesektoren Betingelser Ingen Aktører BIT-sekretariatet. Annoncering Ressource Ansøgningsskema (forenklet skema A-D) Output Bruttoliste over casekandidater Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Fase 2: Grovsortering til nettoliste Input Bruttoliste fra fase 1 Betingelser IKT-koncept definitionen fra BIB/DDB Aktører BIB-metodegruppen Output Nettoliste over casekandidater Tilbagemelding til caseansøgere Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Fase 3: Indhentning af caseinformationer Input Nettoliste fra fase 2 Betingelser Kriterierne fra skema A – C vedr. IKT-koncept, byggeprojekt, forventninger sammenfattet i D Aktører BIT-metodegruppen, casefirmaer Ressourcer Skabeloner A-D Output Udfyldte skemaer med vurderinger Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Skema A: IKT-koncept karakteristika Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Skema B: Byggeprojekt og målgruppe Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Skema C: Forventede effekter Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Skema D: Sammenfatning Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Fase 4: Valg af case til casestudie Input Evaluerede casekandidater Betingelser DDB/BIB kriterier, skemaindhold IKT strategier i sektoren, org. m.v. Begrænsede ressourcer Tidligere valgte cases Aktører BIT-konsortiegruppen, Advisory Board Ressource Ekstern rådgivning Output Cases til igangsætning Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Fase 5: Etablering af casestudieorganisation Input Case til igangsætning Betingelser Skemaer E – F Aktører BIT-konsortiegruppen, casefirmaer Ressource Skabeloner E - F Output Udfyldte skemaer A – F Valgt caseansvarlig Evalueringsrapport Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Skema E: Casestudieorganisation Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Skema F: Caseansvarlig Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet

Debatpunkter Udvælgelsesmanualen Er registreringsarbejdet til udvælgelsesdatabasen af et passende omfang? Vil udvælgelsesproceduren sikre at casestudierne rammer primærmålgruppen – små og mellemstore virksomheder? Er karakteristika for IKT-konceptet dækkende for en kvalificeret udvælgelse? Kan effektvurderingen af casekandidaten anses for tilstrækkelig og relevant? Metodemanualen Vil fremgangsmåden ved studie af cases overordnet kunne sikre at formålet med Bedst i Byggeriet opnås? Er Effektvurderingen et tilstrækkeligt grundlag for en eventuel bruger af casestudiet til egen IKT implementering? Vil Implementeringsbeskrivelsen få en afsmittende effekt, som inspirerer til en implementering af IKT-konceptet i andre virksomheder? Er casestudiemetoden tilstrækkelig anvendelsesorienteret? Caseformidlingen Er dispositionen for casestudierapporten dækkende og relevant? Vil formidlingen ramme målgruppen? Bedst i Byggeriet BIT-konsortiet