Plantekongres 2006 Herning Kongrescenter Næringsstofkompagniet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Landbrug i Tanzania med B2B
Advertisements

Fokus på brændstof ! ”En hest er ikke bare en hest ” !!
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Afkobling af stivelsesstøtte
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
1 Beboerinformation BL: Budskaber og målgrupper Paul R. Metelmann.
Konsulent Ole Møller Hansen
Væsentlige udfordringer for planteavlen 2005
Dataopsamling og GPS-styring
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
12. Virksomhedens miljøforhold – virksomhedens miljøbelastning
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Autopiloter på traktorer og mejetærskere
Erfaringer fra SAMBA-projektet
Energibesparelser i offentlige bygninger
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Trine Leerskov LandboCentrum
Alternative transportsystemer i landbruget - med fokus på gylleområdet
Kursus om borger.dk og brugen af digital signatur
Markforsøg med afgasset gylle
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
VE-anlæg Valg af vedvarende energikilder (case).
Forandringer i en medlemsstyret organisation Lasse Bolander, Coops formand.
Omlægning til faste kørespor Erfaringer fra Danmark
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
dinbundlinje.nu Din bundlinje nu! Nr. 1 Velkommen til Arbejdsgruppen Kampagne 2010 Hvad gør vi i Sønderjysk Landboforening?
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Affald til jordbrugsformål. Hvorfor fører vi tilsyn? ?
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Vinterman seminar 2. Maj SIDE 2 Vinterman seminar 2. maj Ca. 85 personer: 34 kommuner (30 Vinterman, 2-Light og 2-Melding) Færøerne Vintercentralen.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
1. BERETNING VED FORMAND OLE KJÆR 2 GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER IKKE Man skal stoppe, mens legen er god! Hvor blev den gode idé af? En mavepumper til vores.
BAGGRUND Agerup har været i familiens eje i 200 år Ejer er direktør for international rådgivningsvirksomhed Begrænset tid til rådighed i forbindelse med.
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Driftslederens betydning for driftsresultatet Afdelingsleder Torben Wiborg.
Biogasanlæg ved Andi.
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
OPSTART VI STARTER OM LIDT! Der bliver ikke optjent nogen kompensation hos ACN, med mindre der er formidlet kunder. Ingen uafhængig ACN-repræsentant er.
DIF inklusive specialforbundene har behov for at forberede sig til næste spillelovgivning skal forhandles i DIF har koncentreret udviklingsmidler.
Maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen, Byggeri & Teknik I/S, Randers
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Udskrevet d. 28. marts 2015, dias nr. 1 Vejen til vækst Hvad er udbyttepotentialet i vinterraps? v. Planteavlskonsulent Torben Føns.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Hvordan laves strategi for mekanisering? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke rammer giver lovgivningen i dag? Tirsdag den 9. januar 2007 v/ juridisk konsulent Morten Haahr Jensen.
Faktorer for optimeret kørsel med maskiner – specifikt gylleudbringning Claus Grøn Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Bygholm Kongres:
Gdr. cand oecon agro. Simon Simonsen
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø.
Landskonsulent Christian Haldrup
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Resultater af forsøg med husdyrgødning
Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Landbrugets Rådgivningscenter Landboforeningernes Landskontor for Driftsøkonomi Økonomien i gylleseparering Stine Hjarnø Jørgensen Lbf. Landskontor for.
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Hvad skal der til for at det går godt?
Håndtering af gylle og økonomi Konsulent Torkild Birkmose.
Kørsel på kryds og tværs i landskabet – mere end et transportproblem ?
Præsentationens transcript:

Plantekongres 2006 Herning Kongrescenter Næringsstofkompagniet Flemming Jørgensen Session 3.4 Goddag, jeg har i dagens festlige anledning fået lov at hedde Flemming Jørgensen i dag. Jeg er gårdejer på Tuse Næs -> dvs. vi taler udelukkende om praksis og ikke om teori Mit emne er som I kan se af overskriften på denne slide, at tale om Næringsstofkompagniet på Tuse Næs Hensigten er at give andre grupper af landmænd inspiration til lignende initiativer. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Hvad er Næringsstofkompagniet ? Oprindeligt 10 svine bedrifter -> 15 i dag 17 gylletanke 35 vej underføringer 50.000 tons gylle håndteres årligt 800 faste mandetimer for maskinstation * Maskinpark : Udlægger, slangetender, pumpe, gyllemixer, buffertank Rækkevide 3.6 km -> alle arealer kan dækkes Hvad er Næringsstofkompagniet så for en størrelse ? Hvor kommer denne glimragende idé fra. ( Glimragende er når en idé er både glimrende og fremragende på én gang ) Ja, det består så af bedrifter, vidt forskellige i størrelse og sammensætning, herunder også 4 kvægbedrifter, gylletanke, vej underføringer, Næs gårds markkort program, gylletester, samtaleanlæg, kort………. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Materiel Og her lidt af materiellet, selve gylle udlæggeren, med mellem 16 og 24 meter spredebom, der udlægger mellem 100 og 150 ton gylle pr time, svarende til ca 6 ha planteareal. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Materiel … zommed lidt ind på gylleudlæggeren Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Materiel 170 Hk High flow pumpe Den har satellitstyret plejespor, også glimrende for planteavlerens frøgræsmark, og kan udmærket køre på tværs af kuperede marker, og den giver en lang gyllesæson med sine terra dæk .. og her den kraftige high flow pumpe, der drives af e 170 kh stærk John Deere diesel motor, der simpelthen bakkes hen til nærmeste gylletank. Udlægger, 16-24 m bom, 100 – 150 ton gylle pr time Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Hvordan opstod ideen ? Hvad gjorde vi ? Måske det vigtigste,det øvrige samfund og deres indflydelse. Bytte gylle, alternativ til jordfordeling ! Kan samarbejdet om gylleudbringning bruges i hele landet? Landdistriktsmidler, ville det være muligt ? I dag tages 3% af hektarstøtten til landdistriksmidler Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Er Næringsstofkompagniet et interessant emne ? Ja det er der mange der synes, blandt andet alle de viste interessenter, der har skrevet og talt meget om Næringsstofkompagniet, og nogle af dem har oven i købt haft penge med. Og daværende landbrugsminister Marianne Fischer Boel viste personligt interesse for sagen, og deltog på Næringsstofdagen 19/04-2004, hvor hun blandt andet bad om at få en tur i selve gylleudlæggeren Det fører nok for vidt at tale om hele denne medie interesse, men yderligere detaljer ligger i præsentationen, der kommer på nettet umiddelbart efter kongressen MAGASINET landboSjælland Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Interessant ? Svine- & kvægproducenter Planteavlere Maskinstationer Miljøfolk, naboer, øvrige samfund Ud over de nævnte banker, aviser, styrelser og ministerier, hvem er det så i virkeligheden og i den praktiske verden interessant for? Ja, det er alle svine & kvægproducenter der har en masse gylle de skal af med og håndtere, det er planteavlere der har behov for N, P og K til deres planteafgrøder, det er maskinstationer der gerne vil have fast stabilt arbejde ind i deres ellers hektiske arbejdsdage, og det er miljøfolk, naboer og det øvrige samfund, der gerne vil sikre mindst mulig miljømæssig belastning fra enhver landbrugsproduktion. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Vi taler om Tuse Næs. Nu kan et næs jo både være stort og småt, men det her er altså et næs med 2.600 husstande, så det er et pænt stort område, på ca 4.000 ha Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Og hvis man zoomer lidt ind, så kan man se de mange gårde på Tuse Næs Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Egemosegaard Fjordgaarden … og tæt bebyggelse med parcelhuse lige op til landbrugsarealerne, dels Hørby og Strandvejen langs fjorden, mens der andre stedet på næsset er tale om store sommerhus områder der ligger op til landbrugsarealerne. Præstegaard Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Egemosegaard Og så har vi den ’røde’ gylletank på Egemosegaard tæt ved svinestaldene, vej underføringer markeret med dobbelt-pile under den stærkt trafikere ’Tuse Næs Motorvej’, og ned til omkring liggende markarealer. På det lille indsatte billede kan man se materiellet til underboring, hovedet på 400mm i forgrunden, som efterfølgende kan trække et 250 mm plasticrør under vejene. Fjordgaarden Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Og hvis man ser det hele på luftfoto, og med det indlagte program i gylle udlæggerens computersystem, ja så ser man der er 1.035 meter ned til marken ved Fjordgården, og kan i øvrigt optimere transport og udlægning af slanger fra slangetenderen. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Selskabsopbygning.Andelselskabet. Landbosjælland Finansering Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Kr / Enh Total Tons gylle 5.000 Kr 13,47 Kr 67.350 Udbringninger 6 Kr 1.000 Kr 6.000 Ruller slange 60 x 100m Kr 375 Kr 22.500 Omrøring Kr 150 Kr 0 Sum Kr 19,17 Kr 95.850 Kr / Enh Total Tons gylle 1.000 Kr 13,47 Kr 13.470 Udbringninger 1 Kr 1.000 Ruller slange 3 x 100m Kr 375 Kr 1.125 Omrøring 8 Kr 150 Kr 1.200 Sum Kr 16,80 Kr 16.795 Økonomiske forhold og beregninger, her er to aktuelle og konkrete eksempler fra Næringsstofkompagniet. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Bytning af gylle mellem bedrifter ? Ton / ha Kg N pr ha Effekt kg N pr ha Effekt % Kg P pr ha Kg K pr ha Prebens sogylle 25 115 75 65 38 50 Peter Bo’s svinegylle 21 31 56 Som eksempler kan vises to forskellige bedrifter, hvor den øverste har gylle fra en so stald, og den nederste fra en svinestald med slagtesvin. Udgangspunktet er, at planteafleren har behov for 75 kg N pr ha, og med en optagelseseffekt på 65%, skal der altså udlægges 115 kg N fra gyllen, og det svarer til 25 ton gylle pr ha fra en so besætning, eller 21 ton gylle fra en svinebesætning. Hvorfor er det interessant ? Jo, det gør det nemt at ’bytte’ gylle, altså til enhver tid tage gylle fra absolut nærmeste gylletank, uanset hvem der ejer tanken, og uanset hvilken type gylle den indeholder, for computer programmerne holder styr på næringsværdierne, og holder styr på afregningen de enkelte bedrifter imellem. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Samarbejdsmodellen Maskinstationen Daglig drift og ansvar for anlægget. Kun 2 og ikke 20 har travlt med gyllehåndtering Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Der kommer hele tiden nye regler for håndtering af gylle, og de er ikke altid lige nemme at overholde…. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Afslutning: Vil der være en fremtid for vores koncept? Er der nogle udviklingsmuligheder? Samarbejdsrelationer med Bio Correction, Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Spørgsmål ? www.naeringsstofkompagniet.dk E-mail : fam-jorgensen@email.dk Er der nogen der brænder inde med spørgsmål ? Ellers kan kompagniet kontaktes på den viste hjemmeside, eller via den viste e-mail adresse, og jeg selv kan jo kontaktes efterfølgende her på Plantekongressen Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Der er penge i skidtet Næringstofkompagniet fra Tuse Næs vinder Roskilde Banks Miljøpris 2004 med et gylleprojekt Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Sådan kan man nu også sige om den form for skidt, som hedder Gylle. 14 landmænd organiseret i Næringsstofkompagniet blev i onsdags kåret som vinder af Roskilde Banks Miljøpris 2004. En pris, der gives i samarbejde med Junior Chamber Roskilde. Landmændenes gylleprojekt blev af miljøprisens dommerkomité kåret som det bedste af de 11 kvalificerede projekter i betragtning. Rør og slanger Den initiativtagende landmand Flemming Jørgensen forklarede i sin takketale om vinderprojektet og baggrunden for det: På vores halvø, Tuse Næs, hvorfra vi i klart vejr kan se Roskilde Domkirke, ligger der seks landbyer og en række sommerhuskvarterer. Beboerne føler sig hvert år i april meget generet af, at landbruget kører gylle på markerne. Både af lugten og de langsomt kørende gyllevogne. For et år siden gik vi i gang med at lægge rør og slanger i jorden for at kunne pumpe gyllen ud til markerne. På markerne kører en gylleudlægger, der ligner en mejetærsker, rundt og fordeler gyllen. Gylleudlæggeren navigerer med GPS-udstyr. Et flowmeter sikrer, at vi kun doserer den mængde gylle, som planterne kan optage. Og it-udstyr sikrer yderligere effektivitet. Næringsstofkompagniet er et andelsselskab, og af deres hjemmeside www.naeringsstofkompagniet.dk fremgår det, at de gamle gyllevogne er solgt, og at det prisvindende projekt sparede området for omkring 5.000 km tung trafik dette forår. Landmand Flemming Jørgensen & Co. har modtaget EU-støtte til projektet. Bæredygtighed Med Roskilde Banks Miljøpris 2004 følger 10.000 kr. og et optryk af det maleri, som en klasse fra Himmelev Skole malede, da miljøprisen blev indstillet i 1998.Efter prisoverrækkelsen i Roskilde Banks mødlokaler holdt den i Roskilde bosatte Solbritt Christiansen tale. Hun er civilingeniør og underviser i blandt andet bæredygtighed. Uden at give en formynderisk moralprædiken fortalte hun om, at det væsentligste for miljøet er, at vi mennesker gemmer nogle ressourcer til de kommende generationer, og at vi skal tænke i langsigtede investeringer i miljøet. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Pris til N-kompagni TUSE NÆS: Nordvestsjællands Landboforening har besluttet i år at give sin særlige aktivitetspris til landmændene i Næringsstofkompagniet på Tuse Næs. Prisen overrækkes 9. marts, når landboforeningen har generalforsamling. Næringsstofkompagniet Tuse Næs Amba, der tæller 10 svine- og kvægbedrifter, vil til foråret være klar med fælles gyllehåndtering. En ny, stor gylleudlægger med 600 meter fastmonteret slange vil blive leveret inden for de næste uger. En snes faste rørføringer under offentlig vej skal gøre det muligt at pumpe gyllen ud gennem slange på op til 3,5 km og dermed spare landmændene og deres omgivelser for en masse kørsel på vejene. Der er bevilget godt 800.000 kr i EU-tilskud til netværks- og samarbejdsdelen af projektet. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Roskilde Bank uddeler miljøpris Vinderne af Roskilde Banks Miljøpris 2004 blev afsløret ved en reception onsdag den 9. juni. Dommerkomiteens valg er i år faldet på et banebrydende miljømæssigt tiltag som vil styrke forholdet mellem landbruget og lokalsamfundet. Årets prismodtager er: Næringsstofkompagniet - Tuse Næs Næringsstofkompagniet er etableret i år af en kreds af dynamiske landmænd på Tuse Næs. 15 landbrugsbedrifter står bag samarbejdet omkring transport og udledning af gylle. I stedet for at køre gyllen ud med traktor transporteres det nu via rørledninger ud til markerne hvor en selvkørende gylleudlægger med 600 meter slange spreder gyllen forsigtigt ud. På den måde undgår man transport af gyllen på offentlig vej. Lugtgenerne nedbringes markant til glæde for lokalsamfundet. Der er tale om et spændende miljøtiltag som vil styrke forholdet mellem landbruget og lokalsamfundet og et tiltag der er Miljøprisen værdig. Om Roskilde Banks Miljøpris Hvert år i juni måned uddeles Roskilde Banks Miljøpris. Miljøprisen er på 10.000 kr. og er stiftet i samarbejde mellem Roskilde Bank og Junior Chamber Roskilde. Formålet med Roskilde Banks Miljøpris er at motivere privatpersoner, virksomheder, offentlige institutioner og organisationer til at ændre deres adfærd så miljøet belastes mindre eksempelvis gennem: mindre forurening, mindre ressourceforbrug, bedre nærmiljø og bedre arbejdsmiljø. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Styr på næringsstoffer og lugt I området Tuse Næs i Holbæk Kommune er der 15 større husdyrbedrifter, som består af flere ejendomme og forpagtede arealer. Arealerne ligger spredt mellem hinanden, hvilket især i gyllesæsonen resulterer i mærkbar trafik for de mange landsbyer i området. Med Artikel 33-midler i ryggen har landmænd etableret "Næringsstofkompagniet Tuse Næs". Formålet med kompagniet er at håndtere gyllen, så den giver færrest mulige gener for omgivelserne, at udnytte næringsstofferne bedre, og forbedre effektiviteten og arbejdsmiljøet. De enkelte bedrifters gyllevogne er blevet udfaset og erstattet af en selvkørende gylleudlægger, som gyllen kan pumpes i op til 3,5 km fra gylletank. Ved større afstande bruges tankvogne. Løsningen mindsker lugtgenerne, og kørsel med gyllevogne er reduceret betydeligt. Resultatet er, at trafiksikkerheden øges, og vejene bliver mindre snavsede. Næringsstofkompagniet fik sin debut i foråret 2004 og er blevet vel modtaget af omgivelserne. Udover det bedre image høster landmændene også fordel af en bedre gyllefordeling og mindre arbejdsbehov. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård INITIATIVPRIS TIL GYLLE-LØSNING. Næringsstofkompagniet Tuse Næs har fået Nygårdfondets initiativpris. Kompagniet har reduceret generne ved udbringning af gylle ved at transportere gyllen ud til marken gennem slanger og rør. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård MAGASINET landboSjælland Bedriftsbesøg hos maskinstationen Hald & Hansen Uglerupvej 10, Hørby, 4300 Holbæk Peter Bo Hansen vil fortælle om markdriften, som består af fabriksroer, vinterhvede, vinterraps, triticale, vårbyg, havre og slætgræs. På samme aften vil der blive orienteret om driften af maskinstationen Hald & Hansen, der - udover ejerne - beskæftiger 5 ansatte i vækstsæsonen. Bedriften er med i Næringstofkompagniet Tuse Næs – som består af 12 bedrifter. Næringsstofkompagniet har i fællesskab købt en slangeudlægger og er i gang med føre rør under flere veje, og der er planer om at lave flere rørføringer for at mindske generne ved gylleudkørsel. Projektet er støttet af landdistriktsudviklingsmidler. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Materiel Og her lidt af materiellet, selve gylle udlæggeren, med mellem 16 og 24 meter spredebom, der udlægger mellem 100 og 150 ton gylle pr time, svarende til ca 6 ha planteareal. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Materiel Og her lidt af materiellet, selve gylle udlæggeren, med mellem 16 og 24 meter spredebom, der udlægger mellem 100 og 150 ton gylle pr time, svarende til ca 6 ha planteareal. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Materiel Og her lidt af materiellet, selve gylle udlæggeren, med mellem 16 og 24 meter spredebom, der udlægger mellem 100 og 150 ton gylle pr time, svarende til ca 6 ha planteareal. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Materiel Og her lidt af materiellet, selve gylle udlæggeren, med mellem 16 og 24 meter spredebom, der udlægger mellem 100 og 150 ton gylle pr time, svarende til ca 6 ha planteareal. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Materiel Og her lidt af materiellet, selve gylle udlæggeren, med mellem 16 og 24 meter spredebom, der udlægger mellem 100 og 150 ton gylle pr time, svarende til ca 6 ha planteareal. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Materiel Og her lidt af materiellet, selve gylle udlæggeren, med mellem 16 og 24 meter spredebom, der udlægger mellem 100 og 150 ton gylle pr time, svarende til ca 6 ha planteareal. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård

Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård Materiel Og her lidt af materiellet, selve gylle udlæggeren, med mellem 16 og 24 meter spredebom, der udlægger mellem 100 og 150 ton gylle pr time, svarende til ca 6 ha planteareal. Flemming Jørgensen © 2006 Egemosegård