Teknologiudvikling Litteratur Bruhn Jensen (1993): One Person: One Computer Kling (1991): Computers as Tools and Social Systems Williams (1974): The Technology and the Society Winston (1998): Media Technology and Society

Teknologiudvikling Hvordan kan man overhovedet se på teknologiudvikling? I kontekst (samfundsniveau/lokal kontekst) Individerne / aktørerne Selve teknologien / ’dimsen’ Vi vender tilbage til dette, men først eksempler på og kritik af, hvordan forskellige teoretikere har grebet spørgsmålet an

Teknologiudvikling - Williams: Kritik af den hidtidige (1974) forskning Teknologideterminisme Teknologi som samfundsudviklingens drivkraft ’Teknologien som et tog der kører’ og man har to valg: 1) man kan springe på, 2) man kan stå på sidelinjen og se til.

Teknologiudvikling - Williams: Kritik af den hidtidige (1974) forskning Determinismen ligger i: teknologi anskues abstraheret fra samfundet og som en selvgenererende størrelse – i.e. der er én fastlagt vej udviklingen kan gå Williams: intention er en central del af samspillet mellem teknologi og samfundsudvikling (: 293)

Teknologiudvikling Winston: Teknologiens radikale potentiale Teorien bygger på en fyldig historisk analyse Han tager udgangspunkt i konkrete materielle udviklinger i samfundet og deraf opståede behov for ny teknologi Eksempelvis Ruslands opsendelse af Sputnik II førte til et behov for en A-bombe sikker kommunikationsteknologi - Internettet.

Teknologiudvikling Winston: Teknologiens radikale potentiale Ifølge Winston har teknologien et radikalt potentiale Og det er en naturlov at det undertrykkes Men er det virkelig sådan?

Teknologiudvikling Winston: Teknologiens radikale potentiale

Teknologiudvikling Winston: Teknologiens radikale potentiale Men hvordan kan vi definere teknologi? Teknologi 1 = ’dimsen’ Teknologi 2 = den anvendte teknologi ’dimsen’ har et radikalt potentiale, der undertrykkes? – passer det?

Teknologiudvikling Winston: Teknologiens radikale potentiale Findes der en teknologi 1 og teknologi 2? Er det en naturlov at teknologiens potentiale undertrykkes? Og hvad er teknologiens radikale potentiale overhovedet?

Teknologiudvikling Winstons videnskabsteoretiske udgangspunkt Teknologien har et radikalt potentiale, der venter på at blive artikuleret - virkelighed Men samfundets eksisterende strukturer umuliggør at aktørerne indser potentialet og dermed dets artikulation (Det vil dog senere artikuleres = bedre verden) = Historisk materialisme (Marx’ arvtager) + Teknologideterminisme

Teknologiudvikling Winstons videnskabsteoretiske udgangspunkt Der er sammenhæng mellem den historiske materialisme og det moderne - troen på udvikling som fremskridt Historisk bevægelse fra punkt a-b hvor ’potentialet’ artikuleres mere og mere / Modernity’s kiss of death (Berman) - når individet ikke har indflydelse på udvikling, hvorfor så gøre en organiseret indsats?

Teknologiudvikling Den helt anden grøft: Socialkonstruktivisme / den sociale konstruktion af teknologi Radikal socialkonstruktivisme: verden eksisterer ikke uafhængigt af vores interaktion med den. Der er intet, der venter på at blive artikuleret

Teknologiudvikling Den sociale konstruktion af teknologi: Bruhn Jensen Moderat socialkonstruktivisme Vi bruger teknologi i overensstemmelse med vores forståelse af dens muligheder Symbolsk udbredelse: Afstedkommes ved diskurser om teknologien, det vi får fortalt den er og kan bruges til (’Svar’ på Rogers 1962) Fører til at diskurserne har betydning for anvendelsen af teknologien

Teknologiudvikling Hvordan kan vi så forstå forandring? Historisk materialisme: kig kun på de materielle forhold Socialkonstruktivisme: kig kun på hvad der siges om verden Bruno Latour: ’tingene siger også noget om verden’. Både talende aktører (mennesker) og tavse aktører (ting) har betydning for udvikling Aktør-netværks teori

Teknologiudvikling Aktør-netværks teori: Bruno Latour Forandring er en proces (vi slipper af med ’fremskridts-problemet’) Udviklingens aktører er både mennesker, ting og strukturer som er dele af et givent netværk Det betyder at teknologi aldrig har betydning i sig selv; men at betydningen afstedkommes af teknologien og det netværk af aktører den er en del af

Teknologiudvikling Aktør-netværks teori: Bruno Latour Teknologiudvikling er derved ikke et spørgsmål om, at teknologiens radikale potentiale undertrykkes for sidenhen at artikuleres Det er heller ikke sådan, at teknologien kan bruges til og blive til alt, hvad samfundets individer kan forestille sig Teknologi er defineret både som egenskaberne ved ’dimsen’ og netværket den indgår i

Teknologiudvikling Opsummering - hvordan udvikles teknologi? Samspil mellem idé og ’dimser’ fører til en teknologi, som er udviklet i en kontekst og derfor også er ’formet/undertrykt’ – hvad man nu vil kalde det. Det er implicit i selve begrebet teknologi. Formningen sker fortløbende ved diskurser, teknologiopfattelser, strukturer i konteksten, videreudvikling af ’dimsen’

Teknologiudvikling Teknologiudvikling sker i et samspil mellem: Idéer, diskurser og forestillinger om teknologi En given teknologis karakteristika Den konkrete kontekst teknologien implementeres i Eller: tavse og talende aktører

Teknologiudvikling Teknologi og forandring - spørgsmål: I hvilken grad vil en konkret ny teknologi som fx Undervisningsportalen kunne ændre de strukturer, der danner udgangspunkt for vores handlinger indenfor rammen ’undervisning’? Hvorfor bruger vi Undervisningsportalen, som vi gør? Er der langsigtede konsekvenser for universitetet ved at implementere Undervisningsportalen?

Teknologiudvikling Anden litteratur om emnet: Hodas (1996): Technology Refusal and the Organizational Culture of Schools; in Computerization and Controversy, Kling, R. (ed.) Latour (1993): Om aktør-netværksteori… Mumford (1946): Technics and Civilization Orlikowski (1996): Learning from Notes; in Computerization and Controversy, Kling, R. (ed.) Rogers (1962): Diffusion of Innovations