Ligebehandlingsnævnet Ligebehandlingsnævnet i praksis ved Finn Haargaard og Heidi Troest den 16. maj 2013 – Net Nord

1. januar 2009 Ligebehandlingsnævnet oprettes – samlet klageorgan for alle diskriminationsgrunde Klage over køn, race og etnisk oprindelse inden for og uden for arbejdsmarkedet Klage over nedenstående forhold kun inden for arbejdsmarkedet Alder Hudfarve Handicap Religion eller tro Politisk anskuelse Seksuel orientering National eller social oprindelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke tage sager op af egen drift

Hvem er Ligebehandlingsnævnet Formand – landsdommer Tuk Bagger Næstformand - byretsdommer Henrik Johnsen Næstformand - administrerende byretsdommer Finn Haargaard 9 øvrige juridiske medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeriet Professor Ruth Nielsen Advokat Morten Ulrich Professor Hanne Petersen Professor Linda Nielsen Professor Claus Gulmann Advokat Gunnar Homann Tidligere arbejdsretschef Einar Edelberg Advokat Anne Kathrine Schøn Advokat Birgit Gylling Andersen Sekretariat i Ankestyrelsen Chef Daglig leder - deltid 5 fuldmægtige og 2 studenter - deltid

Lovområder Ligebehandlingsnævnets kompetence Lovbekendtgørelse om Ligebehandlingsnævnet Lov om ligestilling af mænd og kvinder Lov om lige løn til mænd og kvinder Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel Lov om etnisk ligebehandling Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.

Hvem kan klage Alle, der har en ”retlig interesse”, kan klage Han/hun der mener sig forskelsbehandlet Advokat på vegne af klager Forbund/fagforening med fuldmagt Andre fx interesseorganisationer med fuldmagt De administrative klagemuligheder skal være udtømte Sagen må ikke føres samtidig i det fagretlige system Sagen må ikke samtidig føres ved domstolene

Hvordan kan der klages On-line klageskema www.ligebehandlingsnaevnet.dk Klageskema – pdf Brev E-mail Ingen formkrav

Ligebehandlingsnævnets hjemmeside

Hvilke oplysninger skal klagen indeholde Kontaktoplysninger – personlige oplysninger Beskrivelse af hændelsen - hvem eller hvad der klages over Kontaktoplysninger på den, der klages over Kort redegørelse om, hvorfor der klages Dokumentation fx e-mails, afgørelser, breve, lydfiler Hvad klager ønsker at opnå - medhold, godtgørelse

Behandling af klagen Sekretariatet tager stilling til, om klagen er omfattet af nævnets kompetence Sekretariatet oplyser sagen – undersøgelsesprincippet Skriftlig sagsbehandling Klagen sendes i høring hos klager og indklagede Herefter er der 2 muligheder: Sagen afgøres af sekretariatet med klagemulighed til nævnet Sagen afgøres af Ligebehandlingsnævnet

Sagen afgøres af Ligebehandlingsnævnet Nævnet tager stilling til, om en adfærd er i strid med lovgivning og omfattet af nævnets kompetence Nævnet kan tilkende godtgørelse og underkende en afskedigelse Nævnet kan afvise at behandle en klage, som ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet, fx hvis sagen kræver parts- og vidneforklaringer, som ikke kan føres for nævnet

Sagen afgøres af Ligebehandlingsnævnet Nævnet træffer bindende afgørelser, som skal efterleves Alle afgørelser offentliggøres i anonymiseret form på nævnets hjemmeside Kan genoptage – hvis nye oplysninger af betydning for sagen Hvis afgørelsen ikke efterleves, kan nævnet efter anmodning fra klageren indbringe sagen for domstolene – gratis for klager

Tal på sager – 2010, 2011 og 2012 Sekretariatet modtog 286 sager i 2010 og 347 i 2011 sager og 426 i 2012 Nævnet afholdt 24 møder i 2011, 26 i 2012 og der er planlagt 36 møder i 2013 Nævnet afgjorde 122 sager i 2010, 191 i 2011 og 252 i 2012 63 sager om køn i 2010; 69 sager om køn i 2011 og 129 i 2012 - 26 sager om etnicitet i 2010; 43 sager om etnicitet i 2011 og 11 i 2012 55 sager om alder i 2011 og 64 i 2012 16 sager om handicap i 2011 og 20 i 2012

Køn Beskyttet uden for arbejdsmarkedet – ligestillingsloven – fx forskellige priser i nattelivet Beskyttet inden for arbejdsmarkedet – ligebehandlingsloven - ved ansættelse, under ansættelse og ved afskedigelse Både kvinder og mænd er beskyttet Annonceringsforbud Særlig beskyttelse af gravide – omvendt bevisbyrde Ligeløn

Alder Kun beskyttet inden for arbejdsmarkedet – forskelsbehandlingsloven Indført i loven i 2004 Ved ansættelse, under ansættelse og ved afskedigelse Annonceringsforbud Ikke kun beskyttelse af ældre medarbejdere

Etnisk Beskyttet inden for arbejdsmarkedet – forskelsbehandlingsloven Beskyttet uden for arbejdsmarkedet – lov om etnisk ligebehandling, fx nægtet adgang til diskotek

Direkte og indirekte forskelsbehandling Både direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane er beskyttet Direkte: Når en person behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet pga. en beskyttet grund Indirekte: Når en bestemmelse, kriterium eller praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer ringere end andre pga. en beskyttet grund, medmindre det er begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige Chikane: Uønsket adfærd med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima

Bevisbyrde Særlige (mere lempelige) bevisregler Omvendt bevisbyrde – kun under graviditet og orlov Delt bevisbyrde i alle andre tilfælde: Klager skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der foreligger direkte eller indirekte forskelsbehandling. Herefter skal arbejdsgiver bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap – forbuddet mod forskelsbehandling Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesdirektivet Handicap indført i loven i 2004 Forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager – nævnet har anlagt en bred fortolkning af anvendelsesområdet Ved ansættelse, under ansættelse og ved afskedigelse – arbejdsgiveren må ikke lægge vægt på handicap ved personaledispositioner Arbejdsgivers særlige tilpasningsforpligtelse

Undtagelserne Direktivets betragtning 17: En arbejdsgiver er ikke forpligtet til at ansætte eller forfremme en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre funktioner, der følger af den pågældendes stilling Dispensationsmulighed – lovens § 6, stk. 2 – ”Såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelse er af afgørende betydning, at udøveren har et bestemt handicap og kravet står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet”

Handicap-begrebet Ikke defineret i direktivet, forarbejderne eller loven EU-retligt begreb som i sidste ende skal fastlægges af EU-domstolen – fx Chacón Navas (C-13/05) afgrænsning mellem sygdom og handicap Forarbejderne til forskelsbehandlingsloven: ”Fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, der medfører et kompensationsbehov for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre i en tilsvarende livssituation” Varigt eller længerevarende Bred og dynamisk fortolkning – udvikles i retspraksis Ikke diagnose-baseret – forudsætter konkret vurdering i hver enkelt sag

Et udvidet handicap-begreb Beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af handicap Ikke kun begrænset til den handicappede selv Personer, der er knyttet til den handicappede Coleman-sagen (C-303/06): En mor til et barn med handicap blev forskelsbehandlet ved tilbagevenden fra orlov EU-domstolen: Ligebehandlingsprincippet gælder ikke for en bestemt persongruppe, men finder anvendelse af de grunde, som er nævnt i direktivets art. 1

Ligebehandlingsnævnets praksis Siden 2009 behandlet 49 sager om handicap Stigende antal sager – fra to i 2009 til 20 i 2012 Kun i fem sager fundet, at der ikke var tale om et handicap Nævnet har givet klager medhold i fem sager Bevisbyrde: - Klager skal bevise, at der er tale om et handicap - Klager skal påvise faktiske omstændigheder, der giver formodning for forskelsbehandling - Arbejdsgiver skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket

Ikke handicap - eksempler Midlertidige eller forbigående funktionsbegrænsninger 2500201-09: Afslag på ansættelse som it-supporter, da klager pga. epilepsi ikke kunne få kørekort. Ikke anset for handicap da klager inden for kortere tid forventedes at være anfaldsfri og ville kunne få kørekort. 2500214-09: Kontorassistent på bibliotek opsagt i afskedigelsesrunde pga. fysiske begrænsninger efter skulderskade. Ikke anset for handicap, da det forventedes, at klager ville have reetableret styrke og udholdenhed i skulderen efter ca. et år. 7100310-12: Servicemedarbejder opsagt pga. omfattende sygefravær, der skyldtes stress. Ej dokumenteret funktionsnedsættelse af varighed og omfang på opsigelsestidspunktet, der udgjorde et handicap i lovens forstand.

Ikke handicap - eksempler Usikkerhed om funktionsbegrænsningen 7100121-12: Mor til barn med Aspergers syndrom følte sig udsat for forskelsbehandling. Ikke anset for handicap, da barnet ifølge de lægelige oplysninger ikke længere udviste psykiske symptomer og havde været velbehandlet gennem seks måneder. 2500013-10: Mor til nyfødt barn med huller i hjertet følte sig udsat for forskelsbehandling. Ikke anset for handicap, da det på trods af sandsynlighed for forsnævring af lungepulsåren var usikkert om og i hvilket omfang barnet ville have en funktionsbegrænsning og dermed et handicap på langt sigt.

Handicap - eksempler 7100465-12 m.fl.: Ordblind universitetsstuderende 7100470-12: Sosu-assistent med synshandicap 2500049-11: Sosu-hjælper med diskusprolaps i lænderyggen 7100080-12: Sagsbehandler i kommune med skulderskade 2500149-10: Døv lærer 7100097-12: Socialpædagog med lammelser og talebesvær som følge af blodpropper i hjernen

Medhold eller ikke medhold - eksempler Når Ligebehandlingsnævnet har fundet, at der er tale om et handicap, afhænger det af bevisbyrden, om klager får medhold i klagen Medhold: 2500157-10: En kvinde med et synshandicap, der medførte, at hendes øjne nogle gange flakkede, fik afslag på godkendelse som privat dagplejer. Kommunen havde i afslaget henvist direkte til synshandicappet. 7100175-12: Alarmcentraloperatør i fleksjob pga. skulderskade fik afslag på ny stilling med henvisning til, at man kun ønskede medarbejdere, der arbejdede på fuld tid.

Medhold eller ikke medhold - eksempler 7100097-12: Socialpædagog med talebesvær og lammelser efter blodpropper i hjernen fandtes ikke egnet til fortsat at varetage en funktion som socialpædagog i et botilbud for udviklingshæmmede. Ikke muligt at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger. 7100080-12: Sagsbehandler i kommune havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav en formodning for, at hendes skulderskade var årsagen til afskedigelse. 2500149-10: Døv lærer på specialskole for hørehæmmede børn blev afskediget som følge af nedskæringer. Arbejdsgiver havde løftet bevisbyrden for, at klager var den, der bedst kunne undværes under hensyn til de fremtidige arbejdsopgaver.