Workshop om ulighed i sundhed

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Cand. techn. soc. Pia Bille Konsulent i Lepla
Advertisements

FN’s handicapkonvention
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
København, 25. november Dias 1 Patienters berettigede forventninger til informationsniveau og informationsmåde – en udfordring for sundhedsvæsenet Professor,
Mirjam Gismervik, koordinerende fysioterapeut CPOP Region Syddanmark
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
De Samvirkende Invalideorganisationer DSI afdelinger Regionale kurser, september 2007.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Kursus for tillidsfolk 2007 Jette Bay, Sundhedspolitisk Udvalg
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Sundhedsaftalen fra ord til handling
Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret indsats til børn med cerebral parese - organiseret i et samarbejde mellem Kolding Kommune,
Danske Handicaporganisationer
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Konvention om rettigheder for personer med handicap – FN Lov om social service Lov om kompenserende specialundervisning for voksne Præsentation – Vil.
FN’s Handicapkonvention
Serviceloven Serviceloven er en rammelov
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Fokus på konkret viden forud for anvendelse af jura
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
WORKSHOP 2 Inkluderende sundhedsfremme og forebyggelse
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
22. september 2008 i Landstingssalen, Christiansborg Direktør Bjarne Hastrup Ældre Sagen Den gode genoptræning.
Adfærdsændringer i Almen praksis Pisk eller gulerod? Emne - Danske Regioners syn på: Overenskomsten som styringsredskab over for praktiserende.
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Grundkursus for frivillige i DH Politisk indflydelse.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
Region Midtjyllands tilbud 2013
Oplæg om DUKH og retssikkerhed for handicappede
Et godt liv for alle borgere Christina Krog, tlf. Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og arbejdsmetode.
Neurorehabilitering Teori og Praksis
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Visitation i SUF Den Centrale visitation 24. november 2009
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
KL´s visioner for kroniske patienter
Fremtidens rehabilitering i kommunerne Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats med det formål at give borgere,
Årskursus for visitatorer
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb Compliance Kommunikation Kvalitetssikring.
Rehabilitering Samordningsudvalgsmøde
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Socialtilsyn Nords årsrapport En vurdering af tilbuddenes kvalitet
Hvordan skabes sammenhæng i kapacitet og ressourcer på tværs? Oplægsholder : Forebyggelseschef Eva Henriksen Kommunen har ca indbyggere En af to.
Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts Dagens program:  Kort præsentation  Orientering om DUKH  Retssikkerhed  Hvad kan DUKH – opgaver  Henvendelse.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Genoptræningsforløbs- beskrivelser - samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen Asger Kudahl - Odense Kommune 2. juni 2009.
FREMTIDENS INDSATS FOR ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER EMNE:FREMSKUDT VISITATION.
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Dialogmøde om træningspakker målrettet mennesker med demens
Hvad siger handicapkonventionen om tvang i psykiatrien?
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
BLINDE OG STÆRKT SVAGSYNEDES LEVEVILKÅR Muligheder og barrierer for samfundsdeltagelse Anna Amilon, Lena Bech Bojsen, Stine Vernstrøm Østergaard, Anna.
Økonomiske overvejelser
Præsentationens transcript:

Workshop om ulighed i sundhed DHs sommerskole 2013 Jeppe Sørensen, js@handicap.dk

Program Hvad er sundhed? Hvorfor ulighed i sundhed og handicap? Hvad mener DH? Cases: Træning Medicinsikkerhed og botilbud Forebyggelse- og sundhedsfremme Lighed i sundhed og selvbestemmelse: Skal vi alle være lige sunde?

Hvad er sundhed? Diskuter med hinanden i 2 minutter? WHO: Sundhed er (et fuldstændigt stadium af) fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed.

Hvad mener DH om ulighed i sundhed? Politikpapir om handicaprelateret ulighed i sundhed: Udgangspunkt i konventionen (mere om det senere) http://www.handicap.dk/dokumenter/politikpapirer/politikpapir-om-handicaprelateret-ulighed-i-adgangen-til-sundhedsydelser/?searchterm=politikpapir%20ulighed

Ulighed i sundhed og handicap Undersøgelser fra Norge og Sverige viser at mennesker med handicap oplever op til 10 gange oftere dårligt helbred end den øvrige befolkning. I nogle tilfælde følger det dårlige helbred af funktionsnedsættelsen, men en stor andel skyldes andre faktorer, fx. økonomisk utryghed, diskrimination og manglende tilgængelighed.

Fordeling af “god sundhed”

Fordeling af “dårlig sundhed”

Sociale forskelle i sundhed

Diabetes som eksempel

Også vigtigt med nuancerne…

Case: Træning Der findes flere former for genoptræning, hvoraf de mest udbredte omfatter: Genoptræning efter udskrivelse (§84 og §140 i Sundhedsloven) Genoptræning og vedligeholdelsestræning (§85 og §86 i Serviceloven) Vederlagsfri fysioterapi (§ 67 i Sundhedsloven) Specialiseret genoptræning

Gruppe-arbejde om træning Hvad er problemerne på træningsområdet i jeres kommune? Hvordan vil I bringe problemerne videre ift kommunen? Hvad med personer der bor i botilbud? http://www.handicap.dk/archive/Rapport-om-fysisk-trening-og-botilbud.doc-1

Case 2: Forebyggelse/sundhedsfremme Har personer med handicap lige adgang til forebyggelse- og sundhedsfremme i din kommune? Hvad er barriererne der giver ulighed? Hvad skal der til for at fjerne barrierne?

I hvilken grad inddrages personer med handicap i kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser og hvordan? Inddrages tilgængelighed for personer med handicap i tilrettelæggelsen af sundhedsfremmende og forebyggende initiativer i kommunen? Inddragelsen afhænger af typen af handicap I nogle kommuner tænkes tilgængelighed primært ind ift. de særlige tilbud til personer med handicap og ikke som del af en inkluderende tilgang i de generelle tilbud

Er der i kommunen igangsat forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser særligt henvendt til personer med handicap? Det er forskelligt fra kommune til kommune hvorvidt de specialrettede tilbud hører under sundhedsforvaltningen eller under handicapforvaltningen Flere kommuner udtrykker usikkerhed vedrørende prioriteringen af generelle i forhold til specialrettede tilbud

Er informations-materialer om sundhed og om kommunens sundhedstilbud tilgængelige for personer med alle typer handicap? Flere kommuner er ikke bevidste om hvorvidt deres informationsmaterialer er tilgængelige for personer med handicap og her især for personer med synshandicap og intellektuelle handicap

Case 3: Medicinsikkerhed og botilbud Læs nyheden fra DH’s hjemmeside og diskuter, hvordan I kan bringe emnet op ift. jeres kommune? Hvordan kan emnet evt. bringes op ift. regionen/de praktiserende læger? Andre links: DHs rapport om medicinsikkerhed Debatindlæg i Dagens Medicin  Patientombuddets nye rapport

Lighed og selvbestemmelse: Skal vi alle være lige sunde? IDEALET OM SUND LIVSSTIL. EGEN LIVSSTIL

Hvad siger konventionen om lighed? Artikel 25: Sundhed – staterne (som også omfatter kommunerne) skal bl.a. sikre ret til højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap. samme udbud af sundhedstilbud af samme kvalitet og standard gratis eller til en overkommelig pris, som gives til andre. give de sundhedsydelser, som personer med handicap specifikt har brug for på grund af deres handicap give disse sundhedsydelser så tæt som muligt på borgerens lokalsamfund (men kvalitet går før nærhed) frit afgivet og informeret samtykke samt sikre øget bevidsthed om de menneskerettigheder, den værdighed, autonomi og de behov, som personer med handicap har.

Artikler om sundhedsområdet med relevans for det kommunale niveau Artikel 26: Habilitering og rehabilitering 1: Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at gøre det muligt for personer med handicap at opnå og opretholde den størst mulige uafhængighed, fuld fysisk, psykisk, social og erhvervsmæssig formåen samt fuld inkludering og deltagelse i alle livets forhold. Staterne skal derfor sikre habiliterings- og rehabiliteringstilbud, der iværksættes på det tidligst mulige stadium og baseres på en tværfaglig bedømmelse af individuelle behov og stærke sider, støtter deltagelse og inkludering i samfundet og på alle samfundsområder, er frivillige og stilles til rådighed for personer med handicap så tæt som muligt på deres lokalsamfund 2. Deltagerstaterne skal fremme udviklingen af grund- og efteruddannelse for fagfolk og personale, der arbejder med habiliterings- og rehabiliteringstilbud. 3. Deltagerstaterne skal fremme eksistensen af og kendskabet til samt anvendelsen af hjælpemidler og hjælpemiddelteknologi, der er udformet til personer med handicap, i det omfang disse vedrører habilitering og rehabilitering.

Afslutning og opsamling Ofte mange forklaringer på tal og undersøgelser Vigtigt med dialog om problemer – og succeser Vi er ikke eksperterne – enkle spørgsmål er ofte de bedste Husk også opfølgning og den lange bane

Ekstra slides (hvis der er tid)

Hvad er genoptræning? Genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Kilde: http://www.im.dk/publikationer/traening_kom_regioner/html/87-7601-203-4.pdf

Hvad er reglerne/lovgivningen? Genoptræning efter udskrivelse: Genoptræningsplan er ”garantibeviset”! I samarbejde med patienten laves genoptræningsplan ifm. enhver relevant udskrivning. Planen skal sikre patientens rettighed til genoptræning. Genoptræningsplanen skal som minimum bl.a. indeholde: Beskrivelse af patientens tidligere funktionsevne, funktionsevnen på udskrivningstidspunktet samt beskrivelse af hvilke begrænsninger i funktionsevnen, genoptræningen efter udskrivning skal rette sig imod. Funktionsevnen skal beskrives i relation til både kropsfunktion og aktivitet og deltagelse. Genoptræningsplanen sendes til borgerens bopælskommune, som herefter skal visitere til og gennemføre genoptræningen. Mere om vedligeholdelsestræning omkring side 28 i vejledningen. Noter til os selv (fra 1. møde med Jette): Standarder skal i høring i handicaprådene. Der kan evt. sammenlignes med nabokommunerne. Vigtigt at fokusere på de elementer der kan følges op på. Det er vigtigt, hvilke afgørelser der rent faktisk træffes. Det er ligeledes vigtigt, at der er kvalitet i indsatsen, både mht. faciliteter og faggrupper/kompetencer. Frit valg skal klargøres?

Hvad er reglerne/lovgivningen? Vedligeholdelsestræning efter serviceloven Den kommunale myndighed træffer afgørelse om, hvilken form for vedligeholdelsestræning, der skal iværksættes. Afgørelsen skal træffes på baggrund af en individuel konkret vurdering af borgerens behov. Afgørelsen skal meddeles borgeren skriftligt og skal være ledsaget af en skriftlig begrundelse.

Tak for i dag! js@handicap.dk