Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Kursus for tillidsfolk 2007 Jette Bay, Sundhedspolitisk Udvalg

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Kursus for tillidsfolk 2007 Jette Bay, Sundhedspolitisk Udvalg"— Præsentationens transcript:

1 Kursus for tillidsfolk 2007 Jette Bay, Sundhedspolitisk Udvalg
Jeppe Sørensen, DSI’s sekretariat NB: Se venligst for nyeste version af dette foredrag

2 Program for workshop om genoptræning
Præsentation – hvem er vi? DSI og sundhedsområdet Organisering – Sundhedspolitisk Udvalg Arbejdsopgaver – Sundhedspolitisk Udvalg/sekretariatet DSIs mærkesager Genoptræning Hvad er det? Hvad er reglerne? Hvad er problemerne? Hvad kan vi gøre? Opsamling og erfaringsudveksling Evaluering og afslutning Ad 4: Hvad kan vi tilbyde, hvad har afdelingerne brug for og hvor og hvordan kan vi kommunikere? Vi har brug for information fra græsrødderne.

3 Præsentation – hvem er vi
Jette Bay, Sundhedspolitisk Udvalg Jeppe Sørensen, DSIs sekretariat

4 DSI og sundhedsområdet
Organisering – Sundhedspolitisk Udvalg 97 afdelinger 32 handicaporganisationer 15 afdelings- repræsentanter Sundhedspolitisk udvalg er et af 5 udvalg under Forretningsudvalget Repræsentantskabet Hver organisation har 2 stemmer Afdelingerne har i alt 15 stemmer Socialpolitisk udvalg Forretningsudvalget - inklusiv formand og næstformand Sundhedspolitisk udvalg Tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitisk udvalg Undervisnings- og uddannelsesudvalg Beskæftigelsespolitisk udvalg

5 SUNDHEDSPOLITISK UDVALG
Formand: Mette Faber (Landsforeningen LEV) 2900 Hellerup Næstformand: Jette Bay (Scleroseforeningen) 2300 København S Ulla Lendal (DSI-Sønderjyllands Amt) 6200 Aabenraa Freddy Nielsen (Dansk Blindesamfund) 3520 Farum Birgit Hagen (Gigtforeningen) 7490 Aulum Jens Ibsen (Landsforeningen SIND) 9400 Nørresundby Forretningsudvalget: Ulla Wæber (Scleroseforeningen) 2500 Valby Udpegningen har givet en hensigtsmæssig faglig ligestilling på køn og geografi!

6 DSI og sundhedsområdet
Arbejdsopgaver – Sundhedspolitisk Udvalg Formål: At bedrive sundhedspolitik ud fra et handicap- og kronikerperspektiv og herunder bl.a. at fremme det samarbejdende, kommunikerende og solidariske sundhedsvæsen. At udvikle og implementere DSI’s politik på sundhedsområdet Interessevaretagelse centralt, regionalt og kommunalt niveau Repræsentanter i bl.a. Patientklagenævn, Patientskadeankenævnet og Psykiatriske Patientklagenævn Diverse arbejdsgrupper Høringer ANIMERET Arbejdsgrupper: pt. Følgegruppe om reglerne for Vederlagsfri Fysioterapi; Patientsikkerhed; vedr. det psykiatriske område Høringer: for tiden et meget aktivt område. Vi er særligt opmærksomme på det der rører sig vedr. Kvalitetsstandarder for rehabiliteringsområdet Emner omkring f.eks. De kroniske patienter som hovedsagelig betragtes ud fra ’Disease Management’ Programmer med fokus på de tunge og ressourcekrævende med kronisk sygdom samt de store sygdomsgrupper. Patientsikkerhed, information og egenomsorg: Den aktive, velinformerede og veluddannede patient er langt bedre og sikrere stillet i systemet Kvalitet: Høj fagligt standard og kvalitet skal sikres og patienttilfredsheden højnes. Organisering og tilrettelæggelse skal tilpasses de særlige behov kroniske sygdomsforløb har. Forskning og udvikling må ikke nedprioriteres ved stram økonomisk styring Genoptræning/rehabilitering: Bestræbelserne på at samle myndighedsansvaret i kommunerne må ikke medføre tab af specialiserede tilbud og serviceforringelser. Og sundhedslovens krav skal selvfølgelig opfyldes. For tiden er der rettet kraftige fokus på vederlagsfri fysioterapi. Sundhedsfremme og forebyggelse: For mange et nyt indsatsområde hvor der kan være fare for, at vi ikke bliver tilgodeset Det psykiatriske område skal opprioriteres i udvalgets arbejde. Kompensationsprincippet er under angreb via brugerbetaling og der er reel fare for at prioriteringen i sundhedsvæsenet skævvrides til fordel for de patienter der er i stand til at bruge det frie valg. Andre… - Komplementær/alternativ behandling - Forskning - Pårørende Egenomsorg Forløbsprogrammer Patientuddannelse

7 Hvad er genoptræning

8 Hvad er genoptræning? Genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Kilde: Ergoterapeuten, maj 2007 og

9 Hvad er genoptræning? Der findes flere former for genoptræning, hvoraf de mest udbredte omfatter: Specialiseret genoptræning Genoptræning efter udskrivelse (§84 og §140 i Sundhedsloven) Genoptræning og vedligeholdelsestræning (§85 og §86 i Serviceloven) Vederlagsfri fysioterapi (§ 67 i Sundhedsloven) Kilde: Ergoterapeuten, maj 2007 og

10 Hvad er specialiseret genoptræning?
Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 4, at genoptræning skal ydes på et sygehus i en af følgende situationer: Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling. Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed, forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Det er fastsat i bemærkningerne til sundhedslovforslaget (L 74), at genoptræningsydelser skal leveres af det regionale sygehusvæsen, hvis en patient har behov for specialiseret, ambulant genoptræning, der forudsætter et sygehus` ekspertise, udstyr mv. I denne situation har kommunen myndighedsansvaret for opgaven, mens det regionale sygehusvæsen har driftsansvaret. Kriterierne er rettet mod det regionale sygehusvæsen og vil i praksis blive anvendt af læger og andet sundhedspersonale, som i forbindelse med udskrivelse af en patient vurderer, at patienten har behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Lægen skal da ud fra kriterierne afgøre, om genoptræningen kan karakteriseres som specialiseret, ambulant genoptræning, der skal ydes i sygehusvæsenet. Anvendelsen af kriterierne har til formål at understøtte en meget snæver faglig afgrænsning af de ambulante genoptræningsforløb, der efter reglerne skal ydes i det regionale sygehusvæsen. Det er ved anvendelsen af kriterierne ikke alene diagnosen, men ofte patientens tilstand, herunder sygdommens sværhedsgrad, der afgør, om patienten efter udskrivning fra sygehus skal have tilbud om specialiseret, ambulant genoptræning i sygehusvæsenet. Hvis lægen på udskrivningstidspunktet vurderer, at en patient har behov for specialiseret, ambulant genoptræning i sygehusvæsenet i en afgrænset periode, samt at patienten derefter har behov for fortsat ambulant genoptræning, leveret i kommunalt regi, skal dette anføres i patientens genoptræningsplan.

11 Hvad er genoptræning? Genoptræning efter udskrivelse
Region Vederlagsfri fysioterapi Genoptræning efter udskrivelse Genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri fysioterapi Specialiseret genoptræning Sundhedsaftaler Genoptræning efter udskrivelse Genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri fysioterapi Specialiseret genoptræning Serviceloven §85/86 Vedligeholdelsesgenoptræning Kommune Sundhedsloven §84/140 NB! Visitation Genoptr. Ifm. udskrivning Specialiseret genoptræning PAUSE – PAUSE - PAUSE - PAUSE

12 Hvad er reglerne/lovgivningen?
Genoptræning efter udskrivelse: Genoptræningsplan er ”garantibeviset”! I samarbejde med patienten laves genoptræningsplan ifm. enhver relevant udskrivning. Planen skal sikre patientens rettighed til genoptræning. Genoptræningsplanen skal som minimum bl.a. indeholde: Beskrivelse af patientens tidligere funktionsevne, funktionsevnen på udskrivningstidspunktet samt beskrivelse af hvilke begrænsninger i funktionsevnen, genoptræningen efter udskrivning skal rette sig imod. Funktionsevnen skal beskrives i relation til både kropsfunktion og aktivitet og deltagelse. Genoptræningsplanen sendes til borgerens bopælskommune, som herefter skal visitere til og gennemføre genoptræningen. Mere om vedligeholdelsestræning omkring side 28 i vejledningen. Noter til os selv (fra 1. møde med Jette): Standarder skal i høring i handicaprådene. Der kan evt. sammenlignes med nabokommunerne. Vigtigt at fokusere på de elementer der kan følges op på. Det er vigtigt, hvilke afgørelser der rent faktisk træffes. Det er ligeledes vigtigt, at der er kvalitet i indsatsen, både mht. faciliteter og faggrupper/kompetencer. Frit valg skal klargøres?

13 Hvad er reglerne/lovgivningen?
Vedligeholdelsestræning efter serviceloven Den kommunale myndighed træffer afgørelse om, hvilken form for vedligeholdelsestræning, der skal iværksættes. Afgørelsen skal træffes på baggrund af en individuel konkret vurdering af borgerens behov. Afgørelsen skal meddeles borgeren skriftligt og skal være ledsaget af en skriftlig begrundelse.

14 Hvad er reglerne/lovgivningen?
Vederlagsfri fysioterapi Nye regler undervejs, men reglerne er stadig de samme og man har adgang til ordningen, hvis man opfylder fire betingelser: 1. Din sygdom er optaget på diagnoselisten i Sundhedsstyrelsens retningslinjer 2. Du har et svært fysisk handicap (læs nærmere om svært fysisk handicap ne-denfor) 3. Fysioterapien vil forbedre, vedligeholde eller forhale en forringelse af din funktionsevne og 4. Tilstanden er varig (se om varighed nedenfor). Frit valg Ved specialiseret genoptræning i sygehusregi Begrænset frit valg ved genoptræning i kommunalt regi (mellem kommunale tilbud) Politisk ambition om at udbrede frit valg på genoptræningsområdet Klagemuligheder på genoptræningsområdet

15 Hvad er problemerne? Gruppearbejde: Snak med gruppen i 5 minutter og find eksempler på problemer i genoptræningen. Hvis I ikke har oplevet eller hørt om problemer kan I snakke om, hvor I forestiller jer der kan opstå problemer. Kommunerne overtog ansvaret for genoptræningen 1/ – mange opstartsproblemer, men også mere fokus og udvikling. Genoptræningsplaner: Mere undtagelsen end reglen, at genoptræningsplanerne lever op til bekendtgørelsens og vejledningens krav til indhold. Der foretages sjældent en udredning af patientens funktionsevne med fokus på patientens aktivitet og deltagelse. Der mangler angivelse af kontaktdato på genoptræningsplanerne. Kontaktdatoen er det tidspunkt, som sygehuset angiver, at kommunen senest skal tage kontakt til patienten med henblik på at planlægge patientens genoptræning. Mere fokus på genoptræningsplaner giver mindre fokus på vedligeholdelsestræning. Der er logisk 3 muligheder ifm. problemer med genopskrivningsplanerne: dårlig plan, dårlige udførelse, begge dele. Årsagerne er vigtige. Vigtigt at skelne mellem plan og reel praksis. Indsæt tegningen og vis hvor problemerne konkret opstår. Kilde: Ergoterapeuten, maj 2007

16 Hvad mener DSI? Genoptræning
er ikke et tilbud – det er en rettigheder. Vi har krav på genoptræning (i alle dens afskygninger)! er ofte altafgørende for borgernes livskvalitet. Dette skal afspejles i prioriteringerne på alle niveauer. er kun en del af rehabiliteringsbegrebet og skal derfor ses i en større sammenhæng. Genoptræning handler ikke kun om fysisk funktionsevne. Rehabilitering er: “en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.” – Der findes mange typer genoptræningsplaner, og vi kunne Kilde:

17 Hvad er genoptræning – og rehabilitering?
Note: Husk også ambulant behandling og sundhedsaftalerne – I Region Midtjylland modtager alle sclerosepatienter fx specialiseret genoptræning – indskrevet i sundhedsaftalerne.

18 Gruppearbejde : Hvad betyder rehabilitering i praksis?
Giv konkrete eksempler på rehabiliteringsinitiativer i en kommunal kontekst. Hvilket rehabiliteringsinitiativ vil I gerne se gennemført i jeres kommune? Kvalitetsstandarderne Gennemgå en af jeres kvalitetsstandarder i fællesskab og find tre punkter I gerne vil diskutere på et kommende møde med kommunens social- og sundhedsudvalg.

19 Opsamling: Hvordan fremmer vi rehabilitering?
Henvis til Hvidbogen – både for definition og for mere information! Undersøg hvordan kommunen sikrer tværgående koordinering mellem de forskellige sektorer. Foreslå evt. tværgående kontaktperson-ordninger.

20 Hvad kan I/afdelingerne gøre?
For medlemmerne: Informer medlemmerne om deres ret til genoptræning og herunder minimumskravene til genoptræningsplanerne. Husk den individuelle vurdering – og at borgerens ønsker til et godt hverdagsliv skal være i centrum. Oplys om klagemuligheder. Lav en ”opsamlings-liste”, hvor I skriver ned, hver gang I hører om problemer på genoptræningsområdet. Gennemgå listen og mulige handlinger hvert halve år – eller ved behov. Flere?

21 Hvad kan I/afdelingerne gøre?
I forhold til kommunerne: Introducer ideen om genoptræning som del af en større rehabiliteringsproces. Hvor det er relevant skal genoptræning hænge sammen med de andre kommunale tilbud. Sammenlign kommunens kvalitetsstandarder med dem i nabokommunen og spørg til eventuelle serviceforskelle. Husk, at de skal godkendes hvert år – og i høring i Handicaprådene. Skriv til kommunen, hvis I hører om konkrete problemer – de er ofte interesserede i at høre ”hvor skoen trykker”. Kritisk, men konstruktivt virker ofte bedst. Brug lokalavisen, hvis det ikke hjælper. Flere?

22 Hvad kan I/afdelingerne gøre?
I forhold til regionen: Skriv til regionen hvis I oplever problemer med koordineringen til kommunen i forbindelse med udskrivning. Gør opmærksom på eventuelle problemer, når I får sundhedsaftalerne i høring. Sundhedsaftalerne skal indeholde beskrivelser af koordineringen af genoptræningsindsatsen. Flere?

23 Erfaringsopsamling DSI’s hjemmeside
Ring/skriv til hinanden og sammenlign kvalitetsstandarder og gode initiativer Andre gode råd til arbejdet?

24 Ekstra information om genoptræning samt links til mere viden
Vejledningen om træning i regioner og kommuner: Temanummer om genoptræning i ergoterapeuternes fagblad: Ergoterapeuterne om rehabilitering: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet:

25 Eksempler på genoptræningsstandarder
Beskrivelse af genoptræningsstandarder:

26 Evaluering og opsamling
Skriftlig evaluering for alle Mundtlig opsamling: Hvad skulle der have været mindre af? Hvad skulle der have været mere af? Farvel – og tak for i dag!


Download ppt "Kursus for tillidsfolk 2007 Jette Bay, Sundhedspolitisk Udvalg"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google