Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

Lovlig sagsbehandling
Danehofskolens værdigrundlag
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
De Samvirkende Invalideorganisationer DSI afdelinger Regionale kurser, september 2007.
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Skolereformen - mål Ambitiøst løft af folkeskolen: •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder for at tage.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolepolitiske visioner og mål
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen,
Lærerprofessionen.
Randers Kommune Folkeskolereform 2013 Ungdomsskoleforeningens efterårskonference 2013.
Regionale kulturaftaler En frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet og en række kommuner; en ’kulturregion’
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Forældremøde X årgang.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Konvention om rettigheder for personer med handicap – FN Lov om social service Lov om kompenserende specialundervisning for voksne Præsentation – Vil.
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
FN’s Handicapkonvention
Workshop om inklusion DH’s sommerskole d
En god skole er en inkluderende skole.
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Titel Handlingsplan 2013 Stig Langvad, formand Tekst.
Folkeskolereformen - generel information
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Inkluderende undervisning: Dilemmaer, muligheder og udfordringer
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Folkeskolereform 2014.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Den inkluderende skole
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
Faglig inklusion. De politiske vinde Ca elever af de ca elever modtog specialundervisning i specialklasser og specialskoler, svarende.
 Andelen af elever i den almindelige undervisning skal i 2015 være 96% af det samlede elevtal i FSK – mod 94,4% i dag.  Det svarer til ca elever,
Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?”
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Inklusion på Skovlyskolen. Mål for inklusionsarbejdet; Udvikle inkluderende læringsmiljøer Understøtte stærke forældrefællesskaber Fastholde høj faglighed.
Pædagogisk rådsmøde den 7. marts. Debat om organiseringen 1. Intro ved Kristian (5 min) 2. Oplæg ved skolebestyrelsen (10 min) 3. Gruppediskussioner (20.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Inklusion og Specialviden
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Inklusion ET SKOLE OG LÆRER SYN.. Skolens perspektiv  Børnene hører til hos os.  Indtil andet er bevist – børnenes trivsel og udvikling er centrum.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Ungdomsskolen 2021 MISSION
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar 2013 - Inklusion i grundskolen

Fra Ministeriet for Børn og Undervisning 2010: 5,6 % segregeres: 84.000 elever får specialundervisning – 33.000 i specialklasser og specialskoler 30 % af folkeskolens samlede udgifter går til specialundervisning En stor del af de elever, der segregeres, kan med en mere hensigtsmæssig indretning og udnyttelse af folkeskolen også modtage undervisning inden for rammerne af den almindelige undervisning i folkeskolen. DK udskiller dobbelt så mange elever som Sverige Ikke en spareøvelse: Kommunerne forventes at prioritere frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet til en generel styrkelse af den almindelige undervisning Regeringens målsætninger: 96 pct. skal være inkluderet i 2015 (i dag er det 94,4) elevernes trivsel skal fastholdes

Hvordan arbejder vi centralt i DH med inklusionsbegrebet? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra rummelighed og integration til inklusion. Tilstedeværelse, deltagelse, læring, oplevelse(fagligt, socialt, personligt). Fra parallelle systemer til inklusion Inklusion er ikke et fysisk/geografisk begreb, men netop et ”mindset”. Inklusion handler om respekt for mangfoldighed; om at se, møde og interagere med hinanden. Det er en forudsætning for at ændre ”mindsettet” ”ind i øje – ind i sind” Hvordan forstår I inklusionsbegrebet?

Et grundlæggende begreb i Handicapkonventionen Artikel 3 – Generelle principper, der handler om at fuld og effektiv deltagelse og inklusion i hele samfundslivet. Artikel 19 – Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundslivet. Artikel 24 – Uddannelse –et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NIVE) Definition af inklusion: Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Inklusion er et fagligt målperspektiv for velfærdsprofessionernes bestræbelser for at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere.

Matrix definition

Inklusion i skolen som politisk tema i lokalafdelingerne i 2013 www.handicap.dk/tema-2013/tema-3 Hvordan kan I arbejde med inklusion i grundskolen i DH-Vallensbæk? Afholde et lokalt dialogmøde? Sætte inklusion på dagsordenen i Handicaprådet? Afholde en ”Skolernes handicapdag/inklusionsdag”? Gøre inklusion til overordnet tema for kommunens handicappris i 2013?

Inklusion er rigtigt, men vanskeligt. Der er mange udfordringer… Forældre til børn med og uden handicap er bekymrede. Vores udgangspunkt er, at inklusion begynder ”fra neden”, men der sker også flytninger af ældre elever fra specialskoler til almenskoler. Får børnene, der fremover skal gå i almenskolen den støtte og hjælp som de har behov for? Bliver de udfordret på det rette faglige niveau? Kommer de til at deltage i klassens sociale fællesskab på lige fod med de øvrige elever? Hvilke lokale udfordringer ser I, i Vallensbæk?

Spørgsmål til diskussion I Hvordan kan man understøtte større åbenhed ift. handicap i skolen? Hvad er vigtigt at vide for forældre og børn? Hvad skal der til for at skabe gode venskaber mellem børn med og uden handicap?

Spørgsmål til diskussion II Hvordan ser den ideelle inklusionsproces ud? Hvordan kan forældre bidrage til at styrke inklusion i skolen? Hvordan kan børn understøttes i at agere inkluderende? Giv gode eksempler på, hvad der skal til, hvis det skal lykkes

Spørgsmål til diskussion III Hvilken rolle spiller specialskoler i en fuldt ud inkluderende skole? Hvordan kan man tænke inklusion ind i regeringens kommende folkeskolereform og tanker om heldagsskole? Fagligt løft for alle Udtrætning, behov for pauser Øget fravær pga. sygdom… Er det ok, at nogle får mere undervisning end andre?

Inklusion og specialskoler Der vil fortsat være behov for specialiserede tilbud til de elever, der ikke har bedst af at blive inkluderet i de almene skoletilbud, som de ser ud pt. Derfor skal det samtidig sikres, at de specialiserede skoler ikke drænes for viden, ressourcer og kvalitet. Også for elever på specialiserede tilbud skal inklusion indtænkes.

De vigtigste forhold at ændre ift. inklusion: Mødet Aktiviteterne Respekten Alle skal være med. Det er en forudsætning for at skabe ligeværdig og ligestillede relationer og samvær.

Danske Handicaporganisationers projekt: ”Skolens fællesskab er for alle”. Formål: Bidrage til en frugtbar inklusionsproces gennem holdningsafdækning, holdningsbearbejdning og inddragelse af de bekymrede stemmer Vi informerer, udbreder kendskab til gode eksempler på god inklusionspraksis, og giver konkrete værktøjer til at kunne agere inkluderende i hverdagen

Indsatser i projektet Indsats over for børnene Børnenes vinkel på inklusion i projektet Lokale aktiviteter Aktiviteter i medlemsorganisationerne

Hvad gør vi i projektet for at overkomme udfordringerne? Går i dialog Synliggør gode erfaringer Giver guides/praktiske anvisninger på god inklusionspraksis Positive budskaber