Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 1

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
VE-anlæg Solceller (Case og opgave).
Advertisements

NVF Organisation og marked Atkins Ørestad 8. Marts 2013
17. Lagerstyring Lagertyper Produktionsvirksomhed Handelsvirksomheder
Dummyvariabler 13. oktober 2006
Vedvarende energi til husstande
Samfundsøkonomi 14 makro-rep.
Matematik i økonomi.
Samfundsvidenskab Tirsdag den 29. september 2009.
Grundbegreb + Priselasticitet
Energibesparelser i offentlige bygninger
1 Lektion 15: Finans- og pengepolitik i en åben økonomi, II 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition (og udvidelse) 3.Dagens pensum – slides Opgave =
Hvorfor økonomisk krise i Europa? og hvordan kommer vi videre? Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, tirsdag, den 10. september 2013.
Economies of scope. Vigtigt begreb – ikke kun et lille begreb som anført i teksten p. 49 med petit. I praksis ”synergieffekt”   C(x1,x2) < C(x1) +
Betalingsbalancen Et udtryk for et lands økonomiske transaktioner med udlandet over en given periode Hver transaktion giver anledning til to posteringer,
Infrastruktur som en vækstdriver for Danmark Københavns Lufthavne 9. marts 2011 Kan transportinfrastruktur skabe vækst? Niels Buus Kristensen 1.
Samfundsøkonomi-6 Uge 14.
Samfundsøkonomi-5 Uge 13.
Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition
Afløsningsopgave 2.
1 Samfundsøkonomi-7 Uge Aktuel økonomi ECB rentenedsættelse.(Formål, virkning) Dansk Nationalbanks reaktion. G20. Hvad kom der ud af topmødet?
Strukturelle niveauer
IS-kurven- Hældning og beliggenhed
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel
KM2: F171 Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 2. april 2007.
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Økonometri 1: Dummy variable
Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 9
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Logo Overordnede betragtninger om OPP -Og konkrete projekter i København v/Karen Mosbech ”OPP i virkeligheden” DFM Konference KØBENHAVNS KOMMUNE.
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Lektion 10: Makroøkonomi og den simple Keynes-model
Samfundsøkonomi 12 Uge 21.
Varemarked åben økonomi
Øvelse 4 Pengepolitik.
1 Opgave 30 ”Statistisk Sikkerhed for Ep ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?. Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
Makro-1 uge 9 Præsentation Undervisningsform Pauser hvornår hvor mange
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Det økonomiske kredsløb
Lektion 13: ISLM – samspillet mellem finans- og pengepolitik
Hvad er mikroøkonomi? Kapitel 1 Udbud og omkostninger Kapitel 2.
1 vare på 2 markeder, samme pris
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Temamøde 3: Energirigtig adfærd, energieffektive indkøb og bygninger
Claus Timm, Stefan Frello og Morten Nilsson. Oversigt Andenårsklasse, flere mindre forløb: Skriftlige opgaver i grupper Virtuelle forløb Diskussioner/Rollespil.
Løndannelsesmodel Øvelse 6. Opgave 5.4 Model: Vigtigt! I kan ikke aflevere på Sitecape Men skal i stedet for sende opgaven til mig på
AD-AS – Det mellemlange sigt
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
Afleveringsopgave 1 – Opgave 3 Opgaven er baseret på artiklen “The houses that saved the world”, fra The Economist, 30/ Opstil en model for en.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
Lineær Programmering.
Økonometri 1: Dummyvariabler1 Økonometri 1 Dummyvariabler 12. oktober 2005.
1 Lektion 22: Vækst og vækstteori. Kapitel Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål og svar 3.Dagens pensum 4.Opsummering af hovedpointer 5.Hvad.
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
Makroøkonomi i 40 år! Jesper Jespersen Fredag, den 11. februar 2011.
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
Behov for drikkevand i Region Midtjylland – udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser Bjarne Madsen.
Figur 1.1. Vækst og konjunkturudvikling (illustration)
Præsentationens transcript:

Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 1 HD-samfundsøkonomi

Overblik Varemarkedet Kapitalmarkedet Faktormarkedet IS/LM- Modellen AD/AS- Modellen

Overblik Varemarkedet Efterspørgsel: Privat: (C) Offentligt: (G) Investeringer: (I) Udbud = Produktionen Y t Efterspørgsel = Udbud Ligevægt på varemarkedet Utilsigtet lagre = 0 Efterspørgsel ≠ Udbud Uligevægt på varemarkedet Utilsigtet lagre ≠ 0 Den indkomst hvor der er ligevægt på varemarkedet: Ligevægtsindkomsten Utilsigtede lagre driver tilpasningen fra uligevægt til ligevægt

Overblik Varemarkedet Utilsigtede lagre driver tilpasningen fra uligevægt til ligevægt Den indkomst hvor der er ligevægt på varemarkedet: Ligevægtsindkomsten t Efterspørgslen bestemmer produktionen. En given ændring i efterspørgslen udløser en større ændring i produktionen

Varemarkedet Y + IM = C + G + I + X Som vi tidligere har set er Forsyningsbalancen: Men vi vil simplificere dette en smule. Lukket økonomi Y + IM = C + G + I + X Vi forudsætter, at økonomien er lukket frem til kapitel 18 i Blanchard-bogen Y = C + G + I

Varemarkedet Adfærdsrelationer Y = C + G + I Den analyse vi vil anvende til at undersøge varemarkedet er den såkaldte ligevægtsanalyse: Dette kræver som tidlige nævnt: Teorier der kan beskriver agenternes adfærd Hvilke adfærdsteorier kan beskrive varemarkedet Adfærdsrelationer Y = C + G + I Produktionen (Y) Privatforbrug (C) Offentligt forbrug og investeringer (G) Private investeringer (I)

Det private forbrug (C) Y = + G + I C Teorien om bestemmelse af det private forbrug C = f(Y-T) Yd = Y - T C = f(Yd) C = c0 + c1Yd 7

Det private forbrug (C) Det private forbrug kan deles i to dele: C = c0 + c1Y Indkomst uafhængige del: c0 Konstantled Det autonome forbrug Indkomst afhængigt forbrug: c1Y Det marginale forbrug MPC: 0 < c1 < 1

Den enkelte forbrugers valg Y = C + S + T Y - T = C + S Yd = C + S Den del af den disponible indkomst der ikke forbruges opspares Yd = C + S Det samlede forbrug: C = Yd - S Den samlede opsparing: S = Yd - C 9

Den enkelte forbrugers valg mellem forbrug og opsparing Varemarkedet Derved Den enkelte forbrugers valg mellem forbrug og opsparing Den samlede opsparing: S = Yd – C S = Yd – ( c0 + c1Yd) S = Yd - c0 - c1Yd S = - c0 + (1-c1)Yd s = 1-c1 Marginale opsparingskvote (MPS) og 0 < s1 < 1 S = - c0 + s1Yd Det samlede forbrug: C = c0 + c1 Yd c1 = Marginale forbrugskvote (MPC) og 0 < c1 < 1 10

Empirisk grundlag Keynes argumenterede for, at forbrug og opsparing primært afhænger af den disponible indkomst Forbrugsfunktionen Sammenhængen mellem privat forbrug og husholdningernes aktuelle indkomst 11

Forbrug og indkomst i Danmark årets priser, 1988-2000 = 0,9797 300 350 400 450 500 550 600 650 Husholdningernes disponible indkomst (mia. kr.) Husholdningernes forbrugsudgifter (mia. kr.) 12 12

Varemarkedet Adfærdsrelationer Y = C + G + I Produktionen (Y) Privatforbrug (C) C = c0 + c1Yd Privat opsparing (S) S = -c0 + s1 Yd Offentligt forbrug og investeringer (G) Private investeringer (I)

Offentligt forbrug og investering Y = C + G + I Består af den offentlige sektors udgifter til drift af institutioner investeringer i bygninger, anlæg, maskiner og transportmidler. De offentlige indkomstoverførsler er ikke med. De er ikke en del af den samlede efterspørgsel, men et bidrag til den disponible indkomst

Offentligt forbrug og investering Y = C + G + I G er eksogent eller autonomt givet: Den bestemmes udenfor modellen Den offentlige efterspørgsel antages at være politisk bestemt – ikke systematisk afhængig af modellen. G = G0 15

Varemarkedet Adfærdsrelationer Y = C + G + I Produktionen (Y) Privatforbrug (C) C = c0 + c1Yd S = -c0 + s1 Yd Offentligt forbrug og investeringer (G) G = G0 Private investeringer (I)

Private investeringer (I) Y = C + G + I Består af erhvervslivets investeringer i Bygninger anlæg, maskiner og transportmidler, erhvervslivets lagerinvesteringer samt investeringer i boligbyggeri De private investeringer er eksogent eller autonomt givet: I = I0 17

Varemarkedet Adfærdsrelationer Y = C + G + I Produktionen (Y) Privatforbrug (C) C = c0 + c1Yd S = -c0 + s1 Yd Offentligt forbrug og investeringer (G) G = G0 Private investeringer (I) I = I0

Produktionen (Y) Med forudsætningen om et lukket økonomi kan vi skrive: YP = Værdien af Produktionen Yi = Værdien af indkomsten = Bestemmelse af udbuddet af varer og tjenester YP = Yi

Varemarkedet Adfærdsrelationer Y = C + G + I Samlet udbud (Y) Produktionen (Y) YP = Yi Privatforbrug (C) C = c0 + c1Yd S = -c0 + s1 Yd Offentligt forbrug og investeringer (G) G = G0 Private investeringer (I) I = I0 Samlet udbud (Y) Samlet efterspørgsel (Z)

Varemarkedet Vi kan nu beskrive under hvilke betingelser, der er ligevægt på varemarkedet. En sådan beskrivelse kan ske på flere måder: Verbal forklaring Grafisk Grafisk Lad os først se på efterspørgselssiden

Varemarkedet Efterspørgselssiden Samlet efterspørgsel Z = c0 + c1 Yd + I + G Privat forbrug C = c0 + c1Yd S = -c0 + s1 Yd Offentligt forbrug og Investeringer G = G0 Private investeringer I = I0 G I C C = c0 + c Yd S= -c0 + s Yd G = G0 I = I0 C0 G0 I0 Yd -C0 Yd Yd

Varemarkedet Efterspørgselssiden C C = c0 + c1 Yd I = I0 G= G0 C0 I0 G0 Yd Yd Yd Z I, G, C Z = c0 + c Yd + I0 + G0 C = c0 + c1 ∙ Yd C0 G= G0 G0 I = I0 I0 Yd

Varemarkedet Efterspørgselssiden C = c0 + c1 Yd +∆C0 I G C C = c0 + c1 Yd ∆C0 I = I0 G= G0 c0 I0 G0 Yd Yd I, G, C Yd Z Z = c0 + c1 Yd + I0 + G0 + ∆c Z = c0 + c1Yd + I0 + G0 ∆C0 c0 G= G0 G0 I = I0 I0 Yd

Varemarkedet Efterspørgselssiden C = c0 + c1 Yd I G C C = c0 + c1 Yd I = I0 C = c0 + c1 Yd G= G0 C0 I0 G0 Yd Yd I, G, C Yd Z = c0 + c1 Yd + I0 + G0 Z Z = c0 + c1 Yd + I0 + G0 Z = c0 + c1 Yd + I0 + G0 C0 G= G0 G0 I = I0 I0 Yd

Varemarkedet Efterspørgselssiden C C = C0 + C ∙ Yd I = I0 + ∆I0 ∆I0 I = I0 G = G0 C0 I0 G0 Yd Yd Yd Z Z = c0 + c1 Yd + I0 + G0 + ∆I0 Z = c0 + c1 Yd + I0 + G0 C0 G = G0 G0 C0 I = I0 + ∆I0 G = G0 G0 ∆I0 I = I0 I0 Yd

Varemarkedet Efterspørgselssiden C C = C0 + C ∙ Yd G = G0 + ∆G0 ∆G0 I = I0 G= G0 C0 I0 G0 Yd Yd Yd Z Z = c0 + c1 Yd + I0 + G0 + ∆I0 Z = c0 + c1 Yd + I0 + G0 C0 G= G0 + ∆G0 ∆G0 C0 G= G0 G0 I = I0 I0 Yd

Varemarkedet Ligevægten Samlet efterspørgsel Z = c0 + c1(Y-T) + I0 + G0 Z,Y Z YP = Yi Samlet Udbud YP = Yi Y0 = Ligevægtsindkomsten Y0 = Z0 Z = c0 + c1 (Y-T) + I0 + G0 c0 – c1 T0 + G0 + I0 450 Ligevægten YP = Z Y0 Y

Varemarkedet Ligevægten YP = Z Tilpasnings-mekanismen YP = Yi Z,Y Y1 Y1 > Z1 Z1 Z = c0 + c1 (Y-T) + I0 + G0 Y0 = Z0 c0 + - c1T0 +G0 + I0 450 Y0 Y1 Y

Varemarkedet Ligevægten Er der ledige produktionsfaktorer Bestemmes produktionen af efterspørgslen Z,Y YP = Yi Y1 = Z1 Z1 = c0 + c1 (Y-T) + I0 + G0 +∆G Z = c0 + c1 (Y-T) + I0 + G0 Y0 = Z0 c0 – c1T0 + G0 + I0 + ∆G c0 – c1T0+ G0 + I0 450 Y0 Y1 Y

Varemarkedet Ligevægten En stigning i efterspørgslen (Z) giver altså en større stigning i indkomsten (Y) Hvorfor det? YP = Yi Z,Y Y1 = Z1 Z1 = c0 + c1 (Y-T) + I0 + G0 +∆G c0 – c1T0 + G0 + I0 + ∆G 450 Y0 Y1 Y

Dette var så en grundlæggende indføring i varemarkedsmodellen I næste lektion vil vi arbejde videre med opbygningen af denne varemarkedsmodel