Center for Health Management Styringsformer og patientinddragelse i den primære sundhedstjeneste – case analyse fra Helsingør Morten Knudsen, lektor, Ph.d.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Cand. techn. soc. Pia Bille Konsulent i Lepla
Advertisements

Det tværsektorielle samarbejde
Den Danske Kvalitetsmodel
3. seminar om afklaring og vurdering af realkompetencer 20.maj 2010 Silkeborg Ulla Nistrup Velkommen.
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Dias juni 2014Jørgen Grønnegård Christensen Omstillingsmuligheder i sundhedsvæsenet Organisatoriske muligheder og udfordringer.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde
Revideret UDDANNELSE 1. JAN 2013
Ledelse…for, gennem og med patienten
Når hospital og kommuner samarbejder om genoptræning
Date :31 1.
Tillid Temadag for AMIR
Almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen
Geriatri og geriatrisk sygepleje i et vadested
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Faglig kvalitet i den kommunale genoptræning - Undersøgelse af kommuners anvendelse af og indhold i standardforløb Temadag for kommunale ledere Februar.
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
1 Ambulant genoptræning i Region Midtjylland: 2007 Sundhedskoordinationsudvalgsmøde 18. maj 2009 v/ senior projektleder Susanne Reindahl Rasmussen, Ph.d.,
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Afdelingsleder Morten Freil
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
BRO Kompetenceudvikling Brugerinddragelse, Relationelle kompetencer og Overgange Winnie Lund BRO Nord Navn (Sidehoved/fod)
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Status for sundhedsaftalerne og et kig fremad på 2. generations sundhedsaftaler – Et regionalt perspektiv Christian Blaase Johansen, enheden for kommunesamarbejde.
Niveauer for læring i organisationen
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Patienten i centrum for den bedste europæiske behandling Morten Freil Direktør
Årskursus for visitatorer 2009 Et blik i krystalkuglen på visitatorernes fremtidige arbejdsområde.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Evidens og accelereret patientforløb
Medicinpædagogik på vej mod en faglig platform
Et regionalt perspektiv på Strategi for Velfærdsuddannelserne 1. næstformand i regionsrådet Bente Nielsen Temadag og workshop:
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Frivillighed på kommando findes ikke
Nye ældre – nye muligheder
Visitation i SUF Den Centrale visitation 24. november 2009
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
KL´s visioner for kroniske patienter
3 g sundhedsaftaler Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Velkommen Første seminardag om RKV Den 23. februar 2010 i Silkeborg.
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
KR Rådgivning Det gode genoptræningsforløb Afsluttende konference den 29. oktober, 2007 Region Syddanmark.
Lederkonferencen 9. juni 2010
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
Organisering og styring af den kommunale sygepleje
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Projekt Ny styring i et patientperspektiv Mette Jensen, Koncernøkonomi Region Midtjylland.
KVALITETSSTANDARDER - MELLEM POLITIK, ORGANISATION OG PRAKSIS TILDE MARIE BERTELSEN (CAND.SCIENT.SOC.) PH.D.-STUD. CENTRE FOR COMPARATIVE WELFARE STUDIES.
Sundhedsaftalernes betydning for bedre sektorovergange Det sammenhængende sundhedsvæsen – set fra regionernes perspektiv Kontorchef Janet.
Velkommen til Round Table
Kvalitetsudvikling hvordan
Kvalitet i plejen.
MTV af Demens: Organisation
Vidensbaseret praksis i botilbud
E-læring på patientens præmisser
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
E-læring på patientens præmisser
Fra visitator til borgerkonsulent
Økonomiske overvejelser
Præsentationens transcript:

Center for Health Management Styringsformer og patientinddragelse i den primære sundhedstjeneste – case analyse fra Helsingør Morten Knudsen, lektor, Ph.d. Institut for Organisation, CBS

Center for Health Management Fremtidens sygepleje? ….en god strategi anerkender alle de problemer og udfordringer, som organisationen står overfor, og som gør det nødvendigt at have en strategi. ….En dårlig strategi underkommunikerer disse problemer og udfordringer for at sælge troen på den glorværdige fremtid, som skal være resultatet af strategien. (Kristian Kreiner: problemfrie strategier er et problem) Dette oplæg: fokus på (organisatoriske) problemer relateret til den primære sundhedstjeneste.

Center for Health Management To afsæt Jagten på inddragelse Jagten på sammenhæng

Center for Health Management Jagten på sammenhæng Det sammenhængende sundhedsvæsen Det samarbejdende sundhedsvæsen Sammenhængende patientforløb Det hele sundhedsvæsen Sammenhæng i borgerforløbene O.l.

Center for Health Management

Spørgsmål 4: (Om forandringer) Hvad er den største udfordring i løsningen af de kommunale sundhedsopgaver efter din vurdering? ( Flere svar muligheder) Der har været mulighed for at vælge svar – Det betyder at summen er større end 100 %. Svar under andet er gengivet i nedenstående liste i uredigeret form. Rapport om ledelse og organisering af den kommunale sundhedsindsats, Udarbejdet af Master of Health Management (MHM), CBS samt Center for ledelsesudvikling, KL, 284 respondenter

Center for Health Management Reaktioner på sammenhængsproblemer Koblingsværktøjer: patientforløb, kvalitetsstandarder, finansieringsordninger, pakker, genoptræningsplaner, samarbejdsaftaler, kontrakter, it-systemer, praksiskoordinatorer, kliniske retningslinier, servicemål, sundhedsaftaler, tilfredshedsundersøgelser osv. Strukturelt: fusioner, samarbejde, tværfaglige teams, projektorganisering….

Center for Health Management Tendens 2: Jagten på inddragelse Velfærdsorganisationer bevidste om at produktion af offentlig velfærd forudsætter at borgerne fungerer som medproducenter Sundhedsfremme/forebyggelse: hjælpe borgerne til at gøre noget for deres egen sundhedstilstand. Altså: velfærdsorganisationerne vil have eksterne parter til at være ”ydere”, de vil gerne operere uden for organisationens grænser – og/eller skabe større inddragelse.

Center for Health Management Hvordan kan man organisere sig til både sammenhæng og inddragelse? Et organisationsteoretisk perspektiv Organisationer: sociale systemer baseret på beslutninger, beslutningspræmisser (programmer, standarder o.l.) og medlemskab => programmeret sammenhæng Inddragelse som interaktion: sociale systemer som strukturerer sig selv på basis af deltagernes gensidige iagttagelser

Center for Health Management Organisering af inddragelse – med rehabilitering som eksempel Politisk, lovgivningsmæssig og behandlings-relevant ambition om inddragelse: det er borgerne selv som skal foretage træningen. Spørgsmål: hvordan organiseres inddragelsen i forløbet? Studeret mulighedsbetingelserne for inddragelse – som de etableres af de programmer som strukturerer et genoptræningsforløb Case: genoptræning i Helsingør – efter sundhedsloven, fra sygehus til genoptræningscenter (med Mette B Johansen og Holger Højlund, foråret 2009). Data: dokumenter, interviews, observationer

Center for Health Management Kravet om inddragelse ”Genoptræningsplanen skal udarbejdes i samarbejde med patienten. Patientinddragelsen har bl.a. betydning for en realistisk beskrivelse af patientens genoptræningsbehov, herunder hensyntagen til patientens ressourcer, motivation og ønsker…”(Socialministeriet, Indenrigs- og sundhedsministeriet 2006, s. 12, Vejledning om træning i kommuner og regioner).

Center for Health Management Program Borgeren kategoriseret som Borgeren inddraget som Genoptrænings- plan a) diagnose b) nedsat funktion Kilde til information om tidligere funktionsniveau Kvalitetsstandard En ”pakke” (en nærmere bestemt tildelt ydelse) Ikke inddraget Praksisredskaber på genoptræ- nings-centret Medansvarlig borgerDialogpartner og trænende (den der udfører træningen)

Center for Health Management ”Sygehusene ordinerer. Vi får en ordineret behandling, altså en genoptræningsplan fra sygehusene. Og vi går ind og sætter nogle diagnosepakker på. Altså, nogle pakker, hvor det er en kvalitetsstandard, som er besluttet af kommunen. …. Og så skal vi skille de specialiserede genoptræningsplaner fra de almene, når det er gjort, og der er sat en diagnosepakke på, sender jeg den videre til en administrativ medarbejder, som går ind og opretter den i systemet og sender besked til Poppelgården om, at nu er der en ny borger, som skal have genoptræning. Der slutter festen for vores vedkommende” (Interview med visitator 2009).

Center for Health Management Suspendering af beslutninger (usammenhængende beslutningsforløb?) 1. suspendering: Vejledningen suspenderer kommunernes selvbestemmelse 2. suspendering: GOP’ en suspenderer beslutningen om inddragelse 3. suspendering: Visitationen suspenderer beslutningen om inddragelse (idet den baserer sine beslutninger på et match af kvalitetsstandarder og diagnose)

Center for Health Management Men: der sker alligevel inddragelse: I interaktionen på genoptræningscentret besluttes flere/færre timer end pakken tilsiger – af den enkelte terapeut sammen med borgeren. ”Pakker” kan forlænges – med papirarbejde Pakker kan ændres – fx fra holdtræning til individuel træning 4. suspendering: terapeuterne på træningscentret suspenderer visitationens beslutninger.

Center for Health Management Dynamikker bag suspenderingerne? Spændinger mellem ambitioner, mål, hensyn, konkrete opgaver

Center for Health Management Inddragelsesidealer støder sammen med andre hensyn De involverede organisationer må skabe enhed og sammenhæng, indre konsistens i egne beslutninger, behandle borgere ens. Respektere de andre organisationers autonomi At organisere hjælp i netværk, få sammenhæng på tværs af organisatoriske enheder At muliggøre fritvalg (kvalitetsstandarderne definerer ydelserne så forskellige leverandører kan levere dem)

Center for Health Management De organisatoriske hensyn støder sammen med inddragelses-hensyn Det er borgeren som skal udføre træningen Visiteret ydelse passer ikke med behovet Gode grunde til at terapeuterne i interaktionen med borgerne suspenderer de organisatoriske beslutninger Gode grunde til at organisationerne suspenderer inddragelsesidealerne

Center for Health Management Den organisatoriske humlebi?

Center for Health Management Hvordan gøres håndteringen af de mange forskellige hensyn mulig? Gennem suspenderinger Kompensationen muliggjort af vis fleksibilitet i bestiller/udfører rollerne Tilgængelig information om forholdet mellem det tildelte og det faktisk ydede bruges ikke til at styre efter (kunsten at ignorere den besværlige information). Stram økonomistyring OG økonomiblindhed: Genoptræningscentret betales pr. pakke, men leverer nogle gang mere/mindre end pakken rummer. Altså: Høj grad af formaliserede/standardiserede forløb kombineret med ret høj grad af tolerance for variation af praksis

Center for Health Management Generalisering Organisationen vil også være interaktion (inddragelse) I casen: ikke en ophævelse mellem organisation/interaktion – af gode grunde. I stedet kæder af suspension, hvor der er plads til at suspendere tidligere beslutninger Muliggøres af ”uopmærksomhed”, ignoreringer, afvigelses-tolerance Ingen total løsning på alle hensyn, men typer af kompensationer for inkompetence

Center for Health Management Nogle styringsmæssige udfordringer for den skitserede inddragelsesform 1) Hvordan få et ensartet serviceniveau (sammenhæng i beslutningerne på tværs af borgerne), når det faktiske serviceniveau afgøres i interaktionen mellem terapeut og borger? 2) Organisationen må skabe en organisations/styringsfri zone for at lykkes – for ikke at stå i vejen for inddragelse. Organisatorisk selvbegrænsning som udfordring. Kan organisationerne begrænse sig selv mere eksplicit? 3) Risikerer stærke patientforløb at mindske kvaliteten fordi de blokerer for ikke-programmerbare bidrag ift. leveringen af kvalitets-ydelser?

Center for Health Management Delvist løste problemer Økonomistyringen (BUM): vil både skabe incitament OG have styr på rammen Terapeuter: Vil både møde de nærværende behov OG give plads til endnu-fraværende men legitime behov Fremtidens sygepleje: ingen enkle løsninger, snarere tænke i kompensationer end i perfekte modeller.