INTRODUKTION TIL MEDIER OG KOMMUNIKATION Teori 1 06.09.2010 www.itu.dk

SIDSTE GANG Introduktion Plan Krav Eksamen - Spørgsmål Eksempler af emner – link fra Jonas

KB JENSEN: MEDIER OG SAMFUND Indledning – Medier, tekster og handlinger Medierne i samfundet Samfundet i medierne Medier som institutioner i samfundet Mediernes modtagere Klaus Bruhn Jensen introducerer bogen

MENINGEN MED MEDIERNE Medierne producerer og cirkulerer mening i samfundet Hvor er meningen? (produkter der findes inde i medierne, hvor kommunikationen består af en transmission af information fra afsendere til modtagere) Hvornår er meningen? (mening som proces i et samspil med mange aktører; publikum deltager i et ritual med fælles kulturelle oplevelser og socialt fællesskab)

MENINGEN MED MEDIERNE To traditioner: Hvor er meningen? Kommunikation som transmission / kultur som produkt / befinder sig ind i medierne placeret af journalister, instruktører, webmastere etc. Hvornår er meningen? Kommunikation som ritual / kultur som proces / samspil mellem mange forskellige aktører i forskellige kontekster

KOMMUNIKATIONSMODELLEN Kontekst Afsender  Meddelelse  Modtager Kanal Kode

KOMMUNIKATIONSMODELLEN / BRITNEY Britney Spears Afsender = Britney Meddelelse = Videoen Modtager = Os Kanal = Internettet / YouTube Kontekst = intertekstualitet og de materielle og institutionelle grundlag (Madonna – celeb industrien) Kode = metakommunikativ funktion (uskyldigheduartigmoden)

MEDIER, MENING OG SAMFUND: 3 BEGREBER Intertekstualitet: mediernes tekster har mange indbyrdes relationer Intermedialitet: de forskellige medietyper er gensidigt forbundne Interaktivitet: medierne understøtter handlinger i forhold til en lang række samfundsmæssige institutioner og kontekster

INTERTEKSTUALITET Primær tekst – James Bond horisontal intertekstualitet (relaterede genrer, figurer, temaer; relaterede karakterer eller skuespillere; tidligere tekster i samme genre; tidligere tekster i samme serie) Vertikal intertekstualitet (sekundære tekster, henvisninger inden for medierne (anmeldelser, reklamer); tertiære tekster, samtaler om medierne)

Bonds intertekstualitet

INTERMEDIALITET Intermedialitet: ”Den indbyrdes sammenhæng mellem medier, ikke kun på intertekstuelle niveau, men også på de teknologiske og institutionelle niveauer” (19) Kommunikationen bevæger sig på tværs af forskellige tekster, teknologier og medieinstitutioner og kulturen er det akkumulerede resultat af kommunikation gennem alle de bidragende medier

INTERMEDIALITET: MEDIER AF 3 GRADER Medier af første grad: Mennesker; defineret som biologisk baserede og socialt formede ressourcer, der kan artikulere en bestemt forståelse af virkeligheden og kommunikere med andre om den Medier af anden grad: Teknisk reproducerede og understøttede kommunikationsformer, uafhængige af om publikum er fysisk til stede (film, aviser) Medier af tredje grad: Digitale medier, dels samler og kombinerer tidligere medier, dels bidrager til nye former for virkelighedsfremstilling og social interaktion. Ubiquitous (allestedsnærverende) og pervasive (altgennemtrængende)

INTERAKTIVITET Uden medier og kommunikation, intet samfund! Tre typer af interaktivitet mellem struktur-aktør-medier Sammenhængen mellem et samfunds struktur og dets aktører (agentivitet; agency) Struktur faciliteter agentivitet inden for visse rammer Handlinger som enkeltindivider udfører på lokalt plan, vedligeholder og til dels forandrer samfundsstrukturen på et globalt plan

INTERAKTIVITET Aktør Medier Struktur Interaktivitet 3 Interaktivitet 1

INTERAKTIVITET Interkativitet 1: Valg og indgreb fra brugeren (klikke på link, meddelelse i chat, skyde på fjenden i computerspil) Interaktivitet 2: De overordnede, systematiske forhold mellem medier og samfund (staten regulerer medierne økonomisk, medierne overvåger staten) Interaktivitet 3: Samspillet mellem samfundet som generel struktur og de enkelte sociale aktører

KAPITEL 2: TIME-IN-KULTUR OG TIME-OUT KULTUR Kultur: Sæt af betydninger og fortolkninger, der får samfundet og dets institutioner til at hænge sammen og forener dets medlemmer Medierne vigtig kilder til disse fortolkninger Kulturen er i mediernes tekster, i modtagernes hoveder og overalt i samfundet, hvor der foregår meningsfulde handlinger Kultur som æstetisk formet produkt Kultur so proces der udvikles i social kontekst

TIME-IN-KULTUR OG TIME-OUT KULTUR Integreret meningsprodukt Social rutine Det ordinære Ressource Handling Time-out Separat meningsproduktion Kreativ formgivning Det ekstraordinære Fremstilling Repræsentation

MEDIERNES DOBBELTE HERMENEUTIK Medierne fortolker samfundet Modtagerne fortolker medierne Begge er med til at reproducere og udfordre dominerende opfattelser af, hvordan samfundet fungerer – og hvordan det burde fungere Iran og Twitter Irak og blogging Ali

MEDIERNES DOBBELTE HERMENEUTIK Hermeneutik = fortolkning Den hermeneutiske cirkel = de enkelte dele af en tekst kan kun forstås i forhold til tekstens helhed – og omvendt Helheden er mere end summer af delene Fortolkning af medieprodukter er gradvis og aktiv proces

DEN HERMENEUTISKE CIRKEL - TITANIC Fortolkningsmønster Del-fortolkning Helhed Forforståelse Forståelse Del Tekst Dialog

DEN DOBBELTE HERMENEUTIK Mennesker er hermeneutiske og vi fortolker konstant vores omverden og medierne indtager stor rolle i fortolkningen Den dobbelte hermeneutik = Fortolkninger af menneskers egne fortolkninger af sig selv Samfundsvidenskaberne og humaniora fortolker en virkelighed, som allerede er blevet fortolket på mange måder – teorier er instrumenter til fortolkning

DEN DOBBELTE HERMENEUTIK Mediernes funktion i samfundet kan beskrives som en dobbelt hermeneutik Politikere, erhvervsledere såvel som menige borgere har fortolkninger af, hvad de går og foretager sig til daglig; medierne stiller disse fortolkninger over for hinanden; og undervejs cirkuleres, kritiseres og reproduceres bestemte forståelser af samfundet…

MODEL AF MEDIER, KULTUR OG SAMFUND Time in Time out Medier

TEORIER Husk, teorier er praktiske værktøj/redskaber!!!!! ”Intet er så praktisk som en god teori”… ”En teori kan defineres som en generaliseret forståelse af, hvordan (et bestemt udsnit af) verden hænger sammen, og hvordan man på den baggrund kan udføre handlinger eller opnå bestemte ting i verden” (47) Teorier kan genbruges; de holder på tværs af forskellige brugssituationer Teorier supplerer hinanden og spiller sammen som led in en udveksling af fortolkninger mellem sektorer i samfundet og dele af virkeligheden

SEKS METODER I EMPIRISK MEDIEFORSKNING Hvad er det man vil måle? Det som folk siger (tale eller verbalsprog)? Det som folk gør (handling eller adfærd)? De tekster, dokumenter og andre kilder folk efterlader sig? Skal de tælles (kvantitative metoder)? Skal de tolkes i dybden? (kvalitative metoder)?

SEKS METODER I EMPIRISK MEDIEFORSKNING Kvalitativ Kvantitativ Tale/verbalsprog Interview (individ og / eller gruppe Survey Handling / adfærd (Deltagende) observation Eksperiment Tekster / dokumenter Diskursanalyse og kildekritik Content analysis

ØVELSETIME - INTRODUKTION TIL BIBLIOTEKET 13.00 – Grupper 1-8 14.00 – Grupper 9-16 IT-biblioteket

NÆSTE GANG KB Jensen. Medier og samfund – en introduktion Kapitel 3 – Samfundet i medierne Kapitel 4 – Medier som institutioner i samfundet Kapitel 5 – Kun metodeafsnit s. 149-152 og s. 159-161 Meyrowitz, J. Medier er kanaler, medier er sprog, medier er miljøer 2. Øvelsestime – Introduktion til den gode opgave - Hvad er en problemformulering?