Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP04.htm Pædagogisk psykologi Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP04.htm

Dagens program Hvad er Pædagogisk Psykologi? En ovenfra bestemmelse. Hvad er intervention? Hvad er praksis? Hvordan kan man så man definere PP? Praksisfelter for pædagogisk intervention Hvad er en case? Lidt om eksamensopgaven – spørgsmål og svar

Dagens program Hvad er Pædagogisk Psykologi? En ovenfra bestemmelse. Hvad er intervention? Hvad er praksis? Hvordan kan man så man definere PP? Praksisfelter for pædagogisk intervention Hvad er en case? Lidt om eksamensopgaven – spørgsmål og svar Svarer jeres indtryk af disse emner til det, som jeg siger? Ellers sig til!

INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR MÅL AKTØR OBJEKT MIDDEL Nogen gør noget ved noget med noget for noget Væsentligt at begreberne bestemmer hinanden gensidigt Fx kan man kun gøre noget ved objektet ”selvet” hvis det er én selv der gør det…og fx medicin er kun medicin når det er middel i en behandling, dvs. målet er helbredelse, objektet er en sygdom og aktøren er læge – ellers er det måske stofmisbrug Modellen skal bruges ikke til at definere, men til at problematisere, til at spørge hvad der foregår – en slags tjekliste INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR

Objekt / Kausalitet Årsag Virkning Middel Mål Subjekt / Teleologi Fra Højrup, T. (1995). Omkring livsformsanalysens udvikling. København: Museum Tusculanum Oprindelse: Aristoteles’ etik og arbejdsbegreber Adskillelsen mellem natur og kultur, mellem ånd og materie Samtænkning ved Hegel – at tænke på tværs af den givne kulturelle kløft mellem hvad der bestemmes som natur og hvad der er kultur

Kompetencer MÅL Problemer .   Værdier Hensyn Kvaliteter Kompetencer MÅL Problemer . . Roller AKTØRER OBJEKTER Entiteter .     . Forholdemåder MIDLER Konstruktioner . Muligheder Årsager . Teknologier   De enkle begreber kan bruges som en analytisk ramme hvori man kan sætte en række andre begreber der relaterer sig til en given praksis eller intervention

Foucault: Seksualitetens historie, bind 2 4 dimensioner i ”etik” (selvteknologier) Objektformation: Etiske/styringsmæssige substans Subjektformation: Underkastelsesform Techne: Arbejdet og dets redskaber (midler) Målet eller telos …men poststrukturalismen er ikke langt fra denne tankegang! Objektformation: Etiske/styringsmæssige substans: Det der gøres til genstand for refleksion og handling. Bestemte personer; noget i en selv eller andre; ens egen eller andres andres adfærd, væremåde, livsførelse mv. Subjektformation: Underkastelsesform: Subjekt betyder underkastelse. Hvem forstår sig på og kan handle i forhold til substansen? Hvilke betingelser skal man opfylde, hvilke positioner må man indtage, hvilke sandheder, normer og værdier må man acceptere for at blive anerkendt som subjekt? Jeg kalder det aktør fordi jeg ikke mener dette er hele historien om subjektet Techne: Arbejdet og dets redskaber (midler): Hvilke handlinger, hjælpemidler og organisationsformer tages i anvendelse for at bearbejde eller påvirke genstanden for opmærksomhed? Hvilken form for relation etableres dermed mellem subjekt og objekt? Målet eller telos. Hvilke idealer og mål stræber man efter ved at bearbejde og påvirke andre eller en selv? Blive udødelig, være en tro ægtefælle, være en god medborger…målet hænger sammen med større værdistrukturer m.v.

METODENS ~ META-INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR MÅL AKTØR . MIDDEL OBJEKT MID. MÅL AKTØR METODENS ~ META-INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR

Lærer/ Symbolsystemer, . Elev / elev Tilegnelse x 2 . Lærer/ Symbolsystemer, . Elev / elev Disciplin /refleksion Lad os tage et par eksempler på former Undervisningens form kan sættes i forbindelse med objektet viden, eller en erkendelse sat på en socialt sanktioneret, gyldig form med symbolsystemer Med Goffman’s termer kan man sige at der er sket en upkeying, undervisning starter med lag nummer to Formidlet over disse symbolsystemer kan elevens tilegnelserealiseres, dvs både at hun lærer det, som hun skal lære, og at hun derved disciplineres ind i den givne socio-kulturelle sammenhæng Det centrale middel er udfra denne betragtning slet ikke formidling i betydningen transport af små pakker fra hoved til hoved - en metafysisk forestilling - men derimod den refleksion, som symbolsystemerne muliggør Eleven gøres til objekt, for læreren og for hende selv Det indebærer også at undervisningens aktør ikke bare er læreren, men både lærer og elev, og vi kan faktisk sige, at hele den gruppe af deltagere som fællesskab, er aktør - herom om lidt

. Behandler krop / sygdom . Helbredelse Patient: . . Behandler krop / sygdom . Medicin Det traditionelle billede af medicinsk behandling er enkelt Behandleren er suveræn aktør Patienten er objekt, i sin egenskab af en krop, hvori sygdommen raser, og kan betragtes som sådan fordi målet er helbredelse af en sygdom - sygdommen er det egentlige objekt, der organiserer denne praksis, men spændingsforholdet til den hele krop og endda til den hele patient er der konstant Medicin er defineret som alt hvad der kan afstedkommehelbredelse, og strukturen her er i høj grad med til at styre at vi tænker voldsomt instrumentelt omkring sundhed Prøv at rokke ved behandlerens monopol på aktørpositionen her, og vi har stofmisbrug - en meget lille knap der skal drejes på Traditionelt er psykoterapi beskrevet i en sådan struktur, som en behandlingsform, netop terapi, men spørgsmålet er om det holder - om ikke det snarere er en selvteknologi:

Selvindsigt/ ”det gode liv” Terapeut Klient . .  Selv Problem  Selv Rum: Samtale / Refleksion Man kan se en bevægelse i psykoterapi, både historisk og i selve den konkrete proces, i retning væk fra et forhåndsafgrænset problem, afvigelse, forstyrrelse osv., og henimod at det er hele selvet der er genstand, og tilsvarende at målet ikke er helbredelse men det gode liv eller bare selvindsigt Det centrale middel er samtalen og refleksionen - ligesom i undervisning, på en måde, men de givne symbolsystemer og deres disciplin er ikke styrende I stedet er det det terapeutiske rum, rammen i sig selv, eller mao relationen. der er centralt middel Aktøren er i samme forstand samspillet mellem terapeuten, der definerer det terapeutiske rum, og klienten selv Vi nærmer os en situation hvor selv-begrebet figurerer på alle 4 positioner og det er ikke underligt hvis man bliver forvirret

Community / Practice Form Recognition Exchange Community / Practice Form Ends TYPE OF Agent Object INTERVENTION Constitu- Means tion SITUATION CONDITIONS Participant Participant Participant premises Participant premises Vi havde abstraheret fra det partikulære, situerede osv., fra processen, og fra fællesskabet Vi lader processen stå et øjeblik endnu Men lad os så indføje denne interventionsform i en situation og et fællesskab Her er der kun to deltagere for overskuelighedens skyld Læg mærke til at vi skelner mellem deltageren i fællesskabsformen på den ene side og så aktøren i interventionsformen på den anden; det er ikke givet at jeg træder ind i rollen som lærer fx Altså her og nu konstituerer vi det vi gør som undervisning, som en forelæsning. Det er ikke en struktur der determinerer vores handlinger, men en vi bruger og tager på os.

Fællesskabets indlejring Arb.deling Spejling Konflikt Deltagelse: Anerkendelse Udveksling Arb.deling Spejling Konflikt Deltagelse

Subjektivitet er formidlet gennem fællesskaber, deltagelsesforhold gennem selvforhold (sml. læring 2 osv.) gennem kulturelle former (/objekter / begreber / diskurser / sociale symboler / rammer / teknologier /…)

“Idet et givent objekt genskaber sin skaber, nødvendiggør det selv en ny handling der objektiverer en projektion: Mennesket, tynget af vægt, skaber en stol; stolen genskaber ham som vægtløs; og nu projicerer han dette nye vægtløse selv over i nye objekter, billedet af en engel, tegningen til en flyvemaskine.” Scarry, E. (1985) The Body in Pain, 321 The Arc of Creation Realization Reciprocation Imagination

Community Cultural objects Participant Imagination Reciprocation

Fremstilling Gengivelse - spejling Iscenesættelse - fremføring Produktion – frembringelse …virkeligt – i praksis Hvad er nu det med institutionel fremstilling? Hovedindfaldsvinklen er ikke alene at begreber som fx misbrug bestemmes i praksis, men også at vi fremstiller os selv som mennesker i samme proces. "Fremstilling" betyder gengivelse, spejling, og iscenesættelse eller fremføring – men det betyder også produktion, frembringelse. Institutioner med deres målgrupper, problembestemmelser, standarder, vidensfelter, teknologier, lokaler, professioner osv., udgør objektive kulturelle former som vi tænker og håndterer – og derved skaber – os selv og hinanden med. Idéen er meget beslægtet med teorien om "stempling" – men også forskellig fra den: Dels betragtes "fremstilling" her som en helt almen og ikke nødvendigvis negativ proces, dels opfattes den som påvirkelig, og dels indebærer det at man løbende skaber objektive vilkår og strukturer, som bliver nogle andre end man forudså, og som man så må forholde sig til på ny.

Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash 18.05.2002 Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/kronik/kroniktekst.php3?id=95 pr. 24/10 2004) Jeg arbejdede med misbrugsproblematikker SM bad mig kommentere disse kronikker Et andet artefakt: Internettet De er fra maj 2002 - jeg har også skrevet min kritik på samme hjemmeside Internet hjemsier er interessante som genre fordi hele verden kan læse dem; de er ikke helt faste, men alligevel sanktionerede af og for institutionen VildeLæreprocessers ansigt - og derigennem Københavns Kommune Anerkendelsen af den unge Tillidsprincippet – brugerperspektiv Det etnografiske blik - flig af en hverdag Misbrugsdiskursen Abstinenser, afhængighed, peer group, skolegang, kognitive defekter osv. Selvberetningens form, paradokset - jvnf Mariana Valverde Fremstillingens pædagogik Fremstillingen af Vilde Læreprocesser og af ”pige 16 år” som subjekt Den bevægelige objektivitet - i modsætning til ekspertisebaseret fremstilling

Pædagogisk psykologi De psykiske aspekter ved pædagogisk intervention (kompetenceudvikling) Pædagogik Objektet er menneskers (en eller flere) udvikling (hvordan formidles, fremstilles det?) Målet er positivt bestemt, dvs. det er noget bestemt nogen bestemmer det

PÆDAGOGIKKENS LOGISKE STRUKTUR Positivt AKTØR? Menneskers . udvikling MIDDEL? PÆDAGOGIKKENS LOGISKE STRUKTUR

Implikationer Debatter om mål Magtkampe om bestemmelse Kompetenceprofiler (krav, kanoner, pensa osv.) Didaktikker (mål, delmål) Normativ – ikke som = ”normalisering” men som = ”rettet” (mod noget) ”Det gode liv” på banen dvs. Magtkampe om bestemmelse Subjektspørgsmålet bliver eksplicit Dannelse: Subjektet formes (opdragelse) Læring: Subjektet er anerkendt

Det sociale arbejdes typer udfra dets mål Positivt (opnå / fastholde) Negativt (ophæve / undgå) Reproduktion (fastholde / undgå) Omsorg Forebyggelse Udvikling (opnå / ophæve) Pædagogik Behandling

Grænseformer Fornuftens list (midlet ændrer målet) Åbne former psyko-edukation som middel i terapi? psykoterapi fra behandling til selvteknologi selvhjælp som livsfilosofi når psykologiformidling nærmer sig terapi Åbne former Socialt arbejde Community – overskridelsen af det kliniske Sundhedsfremme Ideologiske problematikker

”psykiske aspekter ved” = bl.a. Socialpsykologiske Fx praksisfællesskaber Personlighedspsykologiske Fx professionel identitetsdannelse Udviklingspsykologiske Fx ungdomspædagogik Funktionspsykologiske Fx læsningens perceptionsformer Organisationspsykologiske Fx medarbejderudviklingssamtaler

Praksisfelter Undervisning Indirekte intervention PPR Kurser, skoler, foredrag osv. osv. Indirekte intervention via andre faggrupper supervision som kompetenceudvikling Psykologer er det sociale arbejdes akademikere Community - ditto PPR Problembørn og baggrunde Alle institutioner i primærkommunerne

Case Opdigtet og/eller (!) virkelig unik sæt af begivenheder i unik situation som analyseenhed i interventionsfag repræsenteret i en tekst (m.v.) Prototypens 3 aspekter: Prototypisk praksis (levende, subjektiv) Prototypen som objekt (modellen) Prototypens relevans (model af og for) Det gælder om: at stille spørgsmål at vise teoretiske pointer som de kan bruges relevant til case