Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Dansk landbrug og dilemmaer Elementer til drøftelse af dansk landbrugs fremtid Direktør Søren E. Frandsen Fødevareøkonomisk Institut

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Globale drivkræfter Strukturudviklingen og forklaringer Størrelsesøkonomi Strukturudviklingen de næste 15 år Kontantprisudviklingen, kapitalafkast og gældsudvikling Om markedsøkonomi, konkurrence og globalisering FAKTA ARK

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Dansk landbrug vigtig i dansk økonomi Omsætning, mia. kr. Beskæftigelse Det primære landbrug Forarbejdningssektorerne Forsyningssektorer Landbrugsindustrielle kompleks i alt (2005) Andel af dansk økonomi2,3 % 5,5 % Den samlede landbrugseksport udgør ca. 60 mia. kr. Andel af slagtesvin der slagtes i udlandet er steget fra 2 til 14 % de sidste 10 år.

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Generelle drivkræfter – udvikling og vækst  Videnskab, teknologi og innovation  Demografi (befolkningsvækst og aldring)  Sygdomme / infektioner / sundhed  Globalisering, international handel, konkurrence og distribution  Forbruger- og virksomhedsdreven fødevaresystem  Energi, miljø og klima

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Teknologiske fremskridt - store muligheder for dansk landbrug Informations- og kommunikationsteknologier  System innovation: Farm management, elektr. afbildning, dokumentation  Kvalitet og optimering af ressourceforbrug  Sporbarhed og systemer til dokumentation Bio-teknologi Sundhedsfremmende fødevarer, funktionelle fødevarer Bæredygtige produktionsmetoder Sikre fødevarer og bedre spisekvalitet Diagnostik, inspektion og proces kontrol Nano-teknologi  Fødevare hygiejne (materialers funktionalitet og kontrol)  Dyrevelfærd (overvågning, medicinering og stress)  Planteproduktion (klima og vejrkontrol, gødning, pesticider, stress mv.)

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Størrelsesøkonomiske fordele fører til større brug og besætninger Udviklingen imod større, færre og mere specialiserede bedrifter… … skyldes hovedsagligt de størrelsesøkonomiske fordele … … der er skabt af de senere årtiers teknologiske og økonomiske udvikling (fx pris på arbejdskraft / omkostningsudvikling) …. … der først og fremmest kommer til udtryk i lavere omkostninger pr. produceret enhed i større end i mindre bedrifter Drivkræfter bag strukturudviklingen

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Danske (heltids-) landbrug er kapitaltunge Kapital pr. bedrift udgør i gennemsnit for heltidsbedrifter 12,5 mio. kr. Kapital pr. helårsarbejder er dermed 5,1 mio. kr. Moderne mælkeproduktion, besætningsstørrelse = malkekøer Investering ved etablering er ca kr. pr. ko Bedrift med fx 200 malkekøer; investeringen til ca. 40 mio. kr. Moderne svinebedrift Smågrise søer/slagtesvin på slagtesvin/år Fx 250 søer og slagtesvin = investeringen til 25 mio. kr. Ved nyetablering er kapitalkravet mio. kr. pr. helårsarbejder Dette krav kan ikke honoreres indenfor rammerne af selvejerbedrifter. Der er behov for andre organisations- og ejerformer

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 En konkret udfordring: Gæld og rente Kontantpriser på landbrugsejendomme synes meget høje Steget med 200 % eller 9% (realt 6-7%) pr. år siden 1990 Forklares ikke af realafkastet i dansk landbrug Renteudviklingen forklarer en stor del af væksten i ejendomspriserne Landbrugets gæld udgør aktuelt mere end 220 mia. kr. (55%) Strukturudviklingen er gældsfinansieret ! Stiger renten til 7-8% er der risiko for fald i kontantpris på % Alene med stigningen i den korte rente siden midten af 2005 forventes renten på landbrugets variabelt forrentede lån under ét at stige med godt 1 % fra 2006 til 2007, hvilket – alt andet lige – vil betyde en stigning i landmændenes samlede renteudgifter på ca. 1,3 mia. kr.

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Strukturudviklingen de sidst 15 år

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Størrelsesøkonomi, heltidsbrug

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Antal bedrifter Areal pr. bedrift Heltid: fra 87 til 233 ha pr. bedrift Deltid: stort set uændret Heltid: fra til bedrifter Deltid: fra til bedrifter Fortsat færre overlever - Strukturudviklingen de næste 15 år

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Kontantpriser på landbrugsejendomme 1990=100 … synes meget høje og de er steget med 200 % eller 9% (realt 6-7%) pr. år siden 1990 …

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Nettokapitalafkast og forpagtningsafgift, for landbrug med +2 helårsarbejdere, kr. pr. ha … forklarer ikke de stigende ejendomspriser … nettokapitalafkastet varierende omkring kr. ha, mens forpagtningsafgiften er steget fra ca til ca kr. pr. ha. nogenlunde svarende til inflationen

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Landbrugets gæld (mia. kr. og %) … synes også at være steget markant siden 1994, dog uændret som andel af landbrugsaktiverne … men udgør gælden en trussel mod fortsat vækst og udvikling af dansk landbrug?

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Betydningen af (den globale) konkurrence Konkurrence: Egeninteresser driver økonomien En effektiv konkurrence er en forudsætning for, at en markedsøkonomi giver den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne Er konkurrencen effektiv, resulterer egeninteressen i en god udnyttelse af ressourcerne Økonomisk vækst understøttes bedst af, at handlen afvikles på vilkår, der betyder at varer produceres netop dér, hvor pris og kvalitet er den rigtige En friere verdenshandel rummer langt flere muligheder end trusler – for både dansk landbrug og fødevareindustri men også for danske økonomi Men Markedskræfterne sikrer imidlertid ikke nødvendigvis af sig selv tilstrækkelige konkurrence … eller en samfundsmæssig rigtig ressourcefordeling – her tænker jeg på monopoler, eksternalitetsproblemer (miljø og dyrevelfærd), eller problemer omkring et tilstrækkeligt udbud af offentlige gode. Så Derfor er der også en vigtig rolle at spille for de politiske beslutningstagere

Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Markedsøkonomiens karakteristika En proces med fortsat udvikling, krav til nye produkter, produktionsmetoder… Et fortsat effektivitetspres på alle virksomheder – fra landmænd over forarbejdning til detailhandel Kan en virksomhed ikke producere tilstrækkeligt effektivt – udkonkurreres den (kreativ destruktion) Graden af konkurrence påvirker væksten i økonomien En utilstrækkelig konkurrence fx pga. barrierer – fører til samfundsøko. tab Konkurrencemyndigheder og regulering (miljø, lugt og dyrevelfærd)