Kommenterede figurer og tabeller

Præsentationer af emnet: "Kommenterede figurer og tabeller"— Præsentationens transcript:

1 Kommenterede figurer og tabeller
Landbruget i Danmark Kommenterede figurer og tabeller

2 Jordens frugtbarhed i Danmark
Sidst dækket af Nordøstisen ( år siden, under sidste istid, Weichsel-istiden. Sandet bundmoræne = næringsfattig jord. Sidst dækket af Saale-Istidens moræner (næstsidste istid) + smeltevandssletter fra Weischel-istiden. Meget sandet = meget næringsfattig jord. Sidst dækket af Ungbaltiske Is ( år siden, under sidste istid, Weichsel-istiden. Leret og kalkrig bundmoræne = næringsrig jord.

3 Se også tabel 10.29, s. 279 i Jorden og Mennesket.
Figuren viser, at de mindst frugtbare jorder (i Vest- og Nordjylland) bruges mere til dyreavl. Sjælland og Lolland-Falster bruges mest til planteavl (frugtbare jorder).

4 Landbruget i Danmark - Landbrugets betydning
Se også tabel 10.28, s. 278 i Jorden og Mennesket. Landbruget i Danmark - Landbrugets betydning 1950 1970 1990 1998 2008 Landbrugsarealet 1000 ha 3146 (73% af Danmark) 2941 2778 2672 2664 (62% af Danmark) Landsbrugsbedrifter Antal 79.338 61.426 44.625 Bedriftsstørrelse, gennemsnit ha 15 20 35 44 60 Beskæftigede (Andel) (ca. 25%) (ca. 10%) (ca. 6%) 91.653 (ca. 5%) 67.900 (2,4%) Landbrugseksport Mio. kr. - (ca. 65%) (ca. 30%) 46.884 (14,7%) 60.411 (8,1%) Landbrugets andel af BNP Ca. 8,2% Tabellen viser effektivisering og stordrift i landbruget (beskæftigede, bedriftsstørrelse). Tabellen viser også en faldende betydning af landbruget for Danmarks økonomi (Beskæftigelse, eksport, andel af BNP).

5 Se også tabel 10.28, s. 278 i Jorden og Mennesket.
1950 1970 1990 1998 2008 Traktorer Antal 17.800 - Mejetærskere 370 42.300 33.594 25.452 Heste 45.000 38.000 38.200 Kornhøsten 1000 tons 4181 6844 8358 9334 8220 Mælkeproduktion 5403 4396 4742 4668 4650 Svinekød 363 797 1260 1770 2046 Korn per hektar Kg 2970 3920 5510 6100 5458 Mælk per ko per år 4160 6304 6976 9000 Tabellen viser tydelig mekanisering i landbruget (traktorer, mejetærskere, heste). Tabellen viser også effektivisering (kornhøsten per hektar, mælk per ko). Tabellen viser industrialisering (mælk per ko) Tabellen viser EU’s indflydelse (mælkeproduktion, kornhøsten).

6 Se også fig. 10.25, s. 277 i Jorden og Mennesket.
Figuren viser en tydelig tendens til specialisering i landbruget.

7 Figuren viser en omfattende industrialisering i landbruget, dvs
Figuren viser en omfattende industrialisering i landbruget, dvs. at dyr producerer eller bliver produceret som på samlebånd.

8 Se også figur 10.24, s. 276 i Jorden og Mennesket.
Figuren viser også en omfattende industrialisering (og effektivisering) i landbruget, dvs. at det samme antal dyr producerer meget mere. Den konstante mælkeproduktion skyldes EU’s mælkekvoter.

9 Se også figur 10.26, s. 277 i Jorden og Mennesket.
Figuren til venstre viser, at høstudbyttet kun er steget svagt, trods en massiv stigning i gødningsforbruget – der overgødes altså voldsomt. Figuren til højre viser, at landbrugets miljøbelastning tilsyneladende er faldende – men faldet i kvælstof skyldes en overgang til mere naturgødning (gylle) og pesticidfaldet skyldes mere koncentrerede pesticider.

10 Figurerne viser, at landbrugets forbrug af gødning (både dyregødning og kunstgødning) – en del af miljøbelastningen – trods alt er faldende – men også, at der stadig overgødes massivt.

11 Figuren viser, at landbrugets udslip af drivhusgasser er faldende (dvs
Figuren viser, at landbrugets udslip af drivhusgasser er faldende (dvs. faldende miljøbelastning igen), men primært pga. faldende lattergasudslip, der skyldes faldende gødningsforbrug.

12 Figuren viser, at antallet af økologiske landbrugsbedrifter toppede i 2002 (sammenfaldende med regeringsskiftet?) og faldet lidt sidenhen. Figuren viser også, at økologiske bedrifter også bliver større (stordrift) – det samme antal bedrifter har et stigende landbrugsareal siden 2006.