Lyd i film.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lyd fra musikinstrumenter
Advertisements

Photo story. Velkommen til denne lille manual omkring Photo Story 1.Du kan vælge at se hele filmen og detaljeret se hvordan du bedst kommer i gang med.
Oplæg d PD i Fortællinger og genrer
Den 16.august 2010 Regionsgården
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Mobil e-læring i proffesionsuddannelserne
Mindfulness og ID - Lifecoaching
Bevidst undervisning i billeder
Kontaktfænomener opstår i relation, og kan kun forstås i den kontekst.
Filmtekniske virkemidler
Hvordan kan du arbejde med meningsfuldhed?
- gennem Marte Meo metoden
Erkendelsesteori: vidensmodel
Undervisningsplanlægning
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Hvad er oplevelser – og hvad skal vi med dem?
Kids n’ Tweens, Leg og læring
En mulig scenografisk metode
Lyd i film.
Hvilke faglige basiskompetencer bør den ideelle talentudvikler besidde? Hvilke personlige egenskaber er vigtige for en talentudvikler at besidde? Hvordan.
Film- & Medie-uddannelsen 09/10 Filmiske virkemidler
Kognition og uendelighed
Videndeling i det hyperkomplekse samfund Trine Schreiber
Opsamling- Hvad skal jeg vide til eksamen?
Fusion Forandringer, følelser – og fremtid
Husk at slå lyden til, hvis du vil have præsentationen læst op.
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
27. Sep 2012 Line Fredens Violinist, kandidat og solistklasse
Æstetiske læreprocesser
5 psykologiske dimensioner af lyd
Audiovisuel betydning
Inspiration til reformarbejdet
Beskæring, perspektiv, og komposition
Hvad vej skal vi?. Unge Med Anden Etnisk Baggrund End Dansk UMAEBED.
Kontrakten og partnerskabet som grundlag for samarbejde Anders la Cour og Holger Højlund, Kofoeds Skole, den 30. november 2005.
Niveauer for læring i organisationen
Udarbejde af den fremtidige flow
Hva er god klasseledelse ?
Multi-vejs hobe med ekstra bytes Foredrag: Claus Jensen Projektmedlemmer: Jyrki Katajainen, Fabio Vitale, Claus Jensen.
Pædagogisk forår i København
Transitioner.
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Kort om vores brug af musik Filmmusikteori Egne oplevelser Ikke noget objektivt ”rigtigt/forkert” - kun konventioner Bedømmelse af musik ved hjælp af dommerpaneler/juryer.
Perception og disposition af grænseflader
Metaforik og alternative muligheder
Program for dagen Så´n lidt hygge med kaffe og de runde Hvorfor GRUS?
Reallyde Hvordan hører vi? Vi hører ikke produktionsapparatet.
Sonnenschein: Sound Design – The Expressive Power of Music, Voice and Sound Effects in Cinema. Hvor kan man hente inspiration? fantasiens billedsprog dyrelyde.
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Stopmotion film Monsteret der ønskede sig en ven til jul.
REPRÆSENTATIONS-SYSTEM
Murray Schafer – The Soundscape Programmatisk musik: Billedskabende, efterlignende af den ydre verden. Absolut musik: Ideelle mentale lydabstraktioner.
Tilskuerens rolle Hvordan får filmmusikken mening? –Musikken kan have rent formelle funktioner Sammenbinde tid, rum og begivenhed Bruges til at ”erstatte”
Analysetilgange til elektronisk bearbejdet lyd. Klang og sound Afhænger bl.a. af: Instrumentation/lydkilder Toneomfang/frekvensspektrum Tonetæthed/antal.
Technology as material in design Johan Redström 2005, Design Philosophy Collection Two.
Lydavantgarden retninger Musique concrète – 1948 Paris - RECORD Tape Music – 1951 New York - PLAY Elektronische Musik – 1952 Köln - PROCESS.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Koncept Integreret bygningsdesign Metode 4. semester.
Video i Undervisningen Hvorfor anbefales dette supplement til undervisningen / uddannelsen ??
Form, space and order Planen Arkitektur, 4 semester.
Trekantsmodellen (Side 5-10 i artiklen: 1. IT-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet)
Lys og Lyd Naturfag.
Små glade ben i tal.
Maleri, kunstmuseum, dialog og sansning
Abstraktioner.
Trekantsmodellen (Side 5-10 i artiklen: 1. IT-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet)
Hvad er dokumentarfilm?
Johari vinduet det vi ved og ikke ved!
2.D Mediefag C.
Præsentationens transcript:

Lyd i film

Walter Benjamin Den menneskelige sanseiagttagelse er historisk betinget og dermed foranderlig, modellérbar. Pointe: Den moderne oplevelsestruktur (fragmenteret sansebombardement) sætter sig igennem i vores måde at udtrykke os æstetisk på. Vi reproducerer vores aktuelle oplevelsestrukturer gennem fx diverse kunstneriske udtryk og produktioner.

Walter Benjamin Pointe: Filmmediet er paradigmatisk for den moderne oplevelsesstruktur. Musikvideoen er det for postmodernismen Hvad med internettet?

Walter Benjamin Fordybelse og udvidet bevidsthed Filmmediet kan ved hjælp af teknikker som slowmotion og zoom (forstørrelse) tydeliggøre detaljer som før var skjulte og redskaber til at kunne se helt nye strukturdannelser i materien end før og opdage det ukendte i det velkendte. Dette medfører en udvidet bevidsthed hvor lyden bidrager til en tydeliggørelse af det optisk ubevidste.

Adorno Øjet tilhører den tingslige verden Øret tilhører subjektivitetens indre rum Manifest: musikken skal ikke smelte sammen med billederne men i stedet være: specifik i hver eneste sekvens (ikke klicheer) kontrapunktisk i forhold til billederne (ikke underlægning) afsløre sig selv som udvendigt virkemiddel Egnet musik: moderne musik (ikke pop.musik)

Kinder Optræden – incindental musik (lydkilder i billedet) Fortælling - underlægningsmusik Drøm – intercessiv musik (stemning)

Typer af funktionsmusik Reallyde Lydkakafoni Ledemotiver Jingler Stemning Stilindikatorer Effektlyde Suspenselyde Flere…….

Lyd i film vs. musikvideo I film: lagene adskilt af forskellig musik, musikken skifter ved funktionsskift. I musikvideo: musikken er den samme, funktionsskift sker ved billedskift. Tendens i nyere film + avantgarde: Musikken holder sammen på et ellers usammenhængende billedforløb!

Jameson Større orientering mod rumkategorier fremfor tidskategorier. Tab af sansen for fortiden og dens forskellighed fra nutiden. Musik er blevet en ”lydkuppel” med lige langt til alle tiders musik, såvel fysisk som mentalt!

Lønstrup Syntaktisk musik (horisontalt plan) (”helende” vs. ”delende” funktion) Kvalitativ musik (vertikalt plan) Fx ledemotiver: etablering af relationer frem og tilbage i fortællingen ved at mennesker, dyr, genstande tilskrives hver sin lille melodistump.

Inddeling af tiden Rytme: 4/4, 3/4, 6/8, 5/4 etc. Metrik: gruppering af takter i større enheder Tempo: bestemmende for musikkens helhedskarakter Ofte billedklip på tidsinddelinger

Klang og sound Afhænger af: Instrumentation Toneomfang Tonetæthed Styrke Intensitet Elektroniske bearbejdninger af lyden

Rum og rumlighed Afhænger af: Rumklang (genklang af optaget rum) Fiktivt rum (musikkens eget rum) Repetition (cirkulære, pulserende bevægelser) Fading (overblænding) Andre…..

Langkjær Sansning: specifik, analytisk, kvalitativt forskellige delmængder, bottom up-processer. Perception: Samlende, syntetiserende proces der giver ét sammenhængende hele, top down-processer) - Syntetiserende perception (én handling, fx ”han taler”) - Synæstetisk perception (forskydning af sansemodalitet, fx synet af noget fremkalder duften og lyden)

Pauli Parafraserende musik (diegetisk) Polariserende musik (skubber neutral betydning) Kontrapunktisk musik (modsiger billedindhold)

Langkjær – betydningsdannelse i film 4 niveauer: Sansning (de enkelte elementer opfattes) Perception (lyd og billede smelter sammen til samme fiktive helhed) Reception (emotive reaktioner, evalueringer, foregribelser, feed back til niveau 1 + 2) Kognitive makrorammer (diegetisk narrativt niveau (aktivering af tilskuerviden om kendte former, etablering af mental rammemodel og genreforventning)

Langkjær Pointe: teknologien og lyddesigneren udfører et afgørende perceptuelt arbejde for os ved at udvælge, optage, bearbejde og mixe lyde.

Opmærksomhed Tilskuerens opmærksomhedsniveau afhænger af om lyden er i fokus eller periferi og om den er: Punktuel: (aktivitet+forandring) påkalder sig opmærksomhed Dynamisk: (ændring af lydstyrke) stigende og faldende Cyklisk: (aktivitet, kontinuum) statisk

Lydens øvrige kvaliteter Taktile kvalitet: Hårdt/blødt, stort/småt, tung/let materiale.(træ, metal, plastik, tønde, dåse etc.) Kinetiske kvalitet: sammenstødet mellem forskellige masser med hver deres taktile kvaliteter (fx skridt af stilethæle mod fliser, lastbildæk mod brosten) Pointe: disse lyde eftergøres ofte i studiet!

Mono, stereo, surround Mono: centeret lyd/midt for, giver information om afstanden ml. lytter og lydkilde. Stereo: retningsbestemt lyd, giver information om afstand + retningsdefinition ml. lytter og lydkilde. Surround: udvider stereolyd til helcirkel, den horisontale bevægelse mere glidende, muliggør fjernelse af den retningsbestemte lyd fra lærredets objektverden. (lydkilden kan være bagved, dvs. skjult, men til stede)

Dolby Dolby: støjreduktionssystem der mindsker teknisk støj fra optage og afspilningsudstyret. Giver lydobjekter en mere distinkt karakter og giver mulighed for en tættere orkestrering af forskellige lydobjekter i samme lydbillede.

Konsekvenser for lyden Bedre mulighed for: Større frekvensspektrum Større kontraster Større informationstæthed (mere realistisk) Større nærhed, tekstu, intimitet Flere…..