Susan Tetler, DPU & MAH & Delagtighedens didaktik i relation til børn med cerebral parese.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Set i forældreperspektiv
DLF ind i debatten om fremtidens skole
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Livsvilkår for børn på asylcentre
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Lærerprofessionen.
Medborgerskab – på sporet
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
’Gode’ specialpædagogiske indsatser …
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Byggesten til en (mere) inkluderende skole DPU, Aarhus Universitet
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
Betydningen af Pædagogisk engagement og relationsprofessionerne
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Fortløbende problemidentifikation og løsningsstrategier
Inkluderende undervisning: Dilemmaer, muligheder og udfordringer
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Den inkluderende skole
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Fritidshjemmet Villaen Per Schultz Jørgensen 10. Oktober 2012
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Lærerprofessionen.
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Hva er god klasseledelse ?
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Hvilket arbejde udfører AKT-læreren
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Inklusion og inkluderende processer
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Velkommen til Regnbuen Her finder du kort fortalt lidt om institutionen.
Inklusion og Specialviden
DE-L Årsmøde, Workshop: ”De voksnes vej ind i de erhvervsrettede uddannelser ” Kirsten Holmgaard, direktør Mercantec Tirsdag den 29. april.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT & HIOA Ida Schwartz, lektor, cand. psych., ph.d. Bosat udenfor eget hjem Børn og unges skolegang og fritidsliv – set fra børnenes.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Undervisning i kommunikation - på Pædagogisk assistent uddannelsen
Ungdomsskolen 2021 MISSION
Strategiske pejlemærker
Alle børn med i idrætsfaget
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Susan Tetler, DPU & MAH & Delagtighedens didaktik i relation til børn med cerebral parese

Projekt ”Voksenspecialundervisning – Udviklingshæmmede – Livsvilkår” (VUL)  De savner indflydelse på eget liv og føler sig kvalt i omsorg.  Deres hverdag er nøje tilrettelagt af andre, af både forældre, professionelle og politikere.  De vil gerne uddannes og yde en indsats i samfundslivet, som de ønsker at være en del af. Ringsmose og Buch-Hansen (2004)

Hvilken type af funktionsnedsættelse, eleverne havde, spillede ingen rolle for, hvordan han/hun definerede og oplevede delagtighed. Det gør alderen til gengæld.  De yngre elever (7-12 år) oplevede det vigtigt at deltage i samme aktiviteter som andre børn.  De ældre elever (13-17 år) betonede det at medvirke på lige vilkår i aktiviteter samt selvtillid.  De voksne elever (18 år og ældre) betonede det at være aktiv i samfundet, selvbestemmende og demokrati. Granlund, Eriksson, Almqvist, Björck-Åkesson & Luttropp, 2003

Fokus på de læringsrum, som børn med nedsat funktionsevne tilbydes  Projektet udgår fra en antagelse om, at der på tværs af kategorierne af børn med nedsat funktionsevne er mere, der forener end adskiller, når fokus rettes mod de pædagogiske grundlagsbetingelser for disse børns læringsprocesser  De kategorier, der inddrages, er valgt, fordi de pædagogisk set forstås som forskelligartede i forhold til karakteren af den (special)pædagogiske indsats, der traditionelt er sat ind med: børn med cerebral parese børn, der er blinde børn med diagnosen ADHD børn med generelle læringsvanskeligheder børn med diagnosen autisme børn med dysleksi

Projektets metoder Dataindsamlingsmetoder og -kilde Interviews med fokuselevernes lærerteams (med to års mellemrum) Interviews med deres forældre Interviews med fokuselever om deres oplevelse af at være elev i skolen Interviews med fokuselever og alle deres klassekammerater om deres mening om det læringsmiljø, de er i Observationer af undervisning i ”klassen” (med et års mellemrum) Indsamling af succeshistorier (defineret af lærerne) Indsamling af pædagogisk elevmateriale, fx åtgärdsprogram Analyseniveauer Within setting – analyse: Student profile Within category – analyse: Category profile Cross case analyse

Vilkår for delagtighed For at være delagtig behøves:  En oplevelse af at være med  At aktivt agere i situationen  Forudsætninger for delagtighed i den konkrete sammenhæng. Granlund, Eriksson, Almqvist, Björck-Åkesson & Luttropp, 2003

Hvem samhandler fokuseleverne med? Samhandling 2006 Samarbejdende i gruppe Selvstændigt Arbejder med kammerat Arbejder med lærerstøtte Støttelærer

Samvær - samarbejde  Samarbejde rummer altid et mål, som man forsøger at indfri, mens samvær er et social aktivitet uden et bestemt afgrænset mål  Hvor samværet er nødvendigt for elevens sociale udvikling, ses samarbejdet som rammen for både elevens faglige og sociale udvikling Vagn Rabøl & Ole Robenhagen, 1992

Former for samhandlingsbrud  Sproglige samhandlingsbrud, hvor det er forskellige opfattelser af meningsindholdet, som får samhandlingen til at bryde sammen  Fysiske samhandlingsbrud, som er forankret i det fysiske rum (isär udendörs)  Relationelle samhandlingsbrud, som opstår, når kompleksiteten er vanskelig at overskue, fx når flow’et i legen forstyrres Borgunn Ytterhus, 2002

Modsigelsesfulde processer Omsorg ↔ Läring  Stötte  Hjälp  Beskyttelse  Sikkerhed  Udfordringer  Uafhängighed  Autonomi  Risikofyldthed

Inkluderet 3. klasse (T)

Turning points Vi må i vores pädagogiske tilretteläggelse fokusere på:  Balancere mellem omsorg og läring  Skabe rum for samhandling  Understötte elevers indflydelse på egne läreprocesser

Aktør - Brik Det at ville noget med sig selv og andre er en forudsætning for at have mod på livet, at tro på sig selv og se sig selv som vigtig. At arbejde med elevens ”at ville” er derfor specialpædagogikkens ædleste område. Gennem dette træder individet frem som selvstændigt menneske. Per Lorentzen (1997)