- et nyt paradigme i uddannelsesforskningen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anders Holm Sociologisk Institut, Københavns Universitet og
Advertisements

Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Anvendelse af teori og metode i specialeafhandlinger
Kvalitetskodeks for Realkompetence i Danmark DFS Forum for kompetencer den 7. september 2010 Nationalt Videncenter for Realkompetencevurderinger.
En grundlæggende introduktion
Analyse af kvalitative data
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Dataindsamling og kildebearbejdning
Højdevangens Skole Her er godt at lære
Fra integration til inklusion
Evaluering.
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Realkompetencevurdering i Danmark
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Samfundsvidenskab Tirsdag den 29. september 2009.
Naturvidenskabeligt Grundforløb
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
3 bud på, hvad god forskning er: Objektiv, evidensbaseret viden Kritisk forandringsorienteret viden Pragmatisk forandringsorienteret viden.
Videnskabsteori og faglige metoder
Økonomiske kompetencer
Samfundsvidenskabelig metode
Lidt om ham Austin Performativer der virker…. Opgør med den klassiske forståelse af sproget: Klassisk: Udsagn kan være beskrivende eller erklærende Disse.
Nogle udgangspunkter, begreber og principper for at anerkende realkompetencer.
Fællesskaber fastholdelse og personlig udvikling
Anerkendelse af kompetencer - motivation til kompetenceudvikling
Pædagogisk brug af test – Et systematisk review
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Samfundslære: Styreformer
Teori, metodologi og metode
Instituttet for Blinde og Svagsynede
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET Den internationale forskning Om strategier, der styrker relationen mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelser.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Procesværktøjer.
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? FREMTIDENS KVALITETSSIKRING: HVAD VI VED STØTTER KVALITET Miljøvurderingsdag
Kodeks for offentlig topledelse
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Reflekteret praksis og kvalitetsudvikling i Blå Kors - hvad er det lige, vi skal med en Forskningsafdeling?
1 Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Oplæg til koordinerings- gruppen Transfer
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
ODAs Årsmøde 14. november 2014 Hvad efterspørger kommunen? - fremfinding af digitale sager i arkiveringsversioner og søgning i MiNEA Mie Andersen Emilie.
Evidens og accelereret patientforløb
Oplæg på ”Go Glocal”, Professionshøjskolernes Internationale Årskonference 13. november 2014 Tine Andersen,
Kristine Kousholt, post doc, ph.d.
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
2.Lektion: Samfundsfag 2.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
Evidensorganisationernes etablering og spredning Grundlag:  Evidensbevægelsens udvikling, organisering og arbejdsform - En kortlægningsrapport (Yosef.
Inklusion og inkluderende processer
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Videnskabsteori & metode
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Udbredelse, barrierer og gældende praksis for anerkendelse af realkompetencer Den 12. marts 2009 Ulla Nistrup og Anne Lund NVR.
SKABELON.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Evaluering.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”
Vidensbaseret praksis i botilbud
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Udgangspunktet er, at alle har de bedste intentioner. Udviklingsdag Udgangspunktet er, at alle har de bedste intentioner. Lad os gå på opdagelse.
Præsentationens transcript:

- et nyt paradigme i uddannelsesforskningen Sven Erik Nordenbo Evidens og syntese - et nyt paradigme i uddannelsesforskningen 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Disposition Indledning – hvad et clearinghouse er Et nyt paradigme i uddannelsesforskningen Nogle kritiske indvendinger – og nogle svar Fremtidige udfordringer Afslutning 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Disposition Indledning – hvad et clearinghouse er Et nyt paradigme i uddannelsesforskningen Nogle kritiske indvendinger – og nogle svar Fremtidige udfordringer Afslutning 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning PPPortalen i 2002 … at et ” Clearinghouse [er] etableret […] af føderale myndigheder i USA med henblik på at give pædagoger, politikere, forskere og den almene offentlighed adgang til pålidelig information om, hvad der virker i pædagogik og uddannelse.” 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Informationsordbogen … et ”clearinghouse [clearing house; clearinghouse] står for: Organ som varetager indsamling af dokumenter eller oplysninger (inden for et vist område eller af en vis art) fra en række kilder, og efter bearbejdelse udsender dokumenter eller giver oplysninger om det indsamlede. ” 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Hvilke dokumenter indsamler et clearinghouse for uddannelsesforskning? dokumenter, som vedrører uddannelse. Dog kun sådanne dokumenter, som på en systematisk udforskende måde søger at afdække forhold, som kan være relevant for de beslutningsprocesser, som praktikere eller politikere skal træffe. Et clearinghouse for uddannelsesforskning er derfor principielt rettet mod fremtiden. 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Når dokumenterne er fremskaffede … indgår de i en systematisk procedure, som grundlæggende har to faser: en faglig vurdering af de registrerede dokumenter med hensyn til først relevans og derefter kvalitet, og en syntetisering af de evidenser, som de dokumenter, der vurderes som kvalificerede, afgiver. 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

“British researchers first to compile key findings” 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Eks. på systematiske reviews Findes der fremgangsmåder, der sikrer, at elever fra forskellige kulturer og samfund inkluderes bedre i samfundet? Findes der fremgangsmåder til reduktion af elevers stereotype kønsforestillinger? Gør elevers brug af Internet og e-mail, at de bliver bedre til at uddrage anvendelig viden fra skriftlig information (literacy)? Hvilken virkning har test-opgaver på elevers motivation til at lære? 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning EPPI: Hvordan brugen af vanskelige test-opgaver påvirker svagt-præsterende elevers motivation til at lære: Lavt-præsterende elever, der jo allerede har for lidt selvtillid i forvejen, får endnu mindre selvtillid, og Lærere begynder at fodre disse elever – formentlig fordi de ved, at de skal testes senere – med facts frem for at gå i gang med de praktiske øvelser, som ser ud til at give nogle af disse elever en bedre indlæring. 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Disposition Indledning – hvad et clearinghouse er Et nyt paradigme i uddannelsesforskningen Nogle kritiske indvendinger – og nogle svar Fremtidige udfordringer Afslutning 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Kuhns begreb om paradigme består af … metafysiske forestillinger om virkelighedens beskaffenhed symbolske generalisationer, dvs. formelle udsagn, som ligner love, men fungerer som grundlæggende definitioner værdier eksemplarer, dvs. eksempler på paradigmets vellykkede anvendelse til problemløsning 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

De fire paradigmer i pædagogikkens historie Den universalmetodiske bestræbelse Den dannelsesmæssige bestræbelse Den samfundsvidenskabelige bestræbelse Clearinghouse 850 1800 1950 2000 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Paradigmer i pædagogikken   Kirkens folk Professionelle lærere og pædagoger Human- og samfundsvidenskab Clearinghouse for uddannelsesforskning Metafysiske forestillinger Symbolske generalisationer Værdier Eksemplarer gud skabte verden mennesket er født ondt (arvesynden) menneskelivets mening er at komme i paradis gennem tugt og formaning bliver vi til mennesker   mennesket skaber verden mennesket er godt fra fødslen menneskelivets mening er at blive til mennesket gennem dannelsesprocesser realiserer mennesket sig selv økonomi skaber verden mennesket har medfødte potentialer menneskelivets mening er at erhverve social position (anerkendelse) gennem kompetenceudvikling realiserer mennesket potentialerne 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Væksten i uddannelsesforskning iflg. ERIC 1969 - 2006 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Paradigmer i pædagogikken   Kirkens folk Professionelle lærere og pædagoger Human- og samfundsvidenskab Clearinghouse for uddannelsesforskning Metafysiske forestillinger Symbolske generalisationer Værdier Eksemplarer gud skabte verden mennesket er født ondt (arvesynden) menneskelivets mening er at komme i paradis gennem tugt og formaning bliver vi til mennesker   mennesket skaber verden mennesket er godt fra fødslen menneskelivets mening er at blive til mennesket gennem dannelsesprocesser realiserer mennesket sig selv økonomi skaber verden mennesket har medfødte potentialer menneskelivets mening er at erhverve social position (anerkendelse) gennem kompetenceudvikling realiserer mennesket potentialerne viden skaber verden mennesket er fleksibelt menneskelivets mening er at være i stadig forandring (processen vigtigere end målet) gennem livslange læreprocesser realiseres fleksibiliteten 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Genstanden for paradigmerne Metoder Mål 1. ordens videnskab 2. ordens videnskab Kirkens folk + Professionelle lærere og pædagoger Human- og samfundsvidenskab Clearinghouse for uddannelseforskning 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Evidens i clearinghouse kontekst ”Evidens er ikke det samme som et endegyldigt bevis. Evidens er derimod det rationelle grundlag, hvorpå en dom fældes med baggrund i den aktuelt tilgængelige information. Får man senere ny eller mere omfattende information, kan det medføre, at dommen må reformuleres eller omstødes. At en konklusion er baseret på evidens, vil altså sige, at den understøttes af de bedste – mest pålidelige og relevante – tilgængelige informationer.” (Dansk clearinghouse for uddannelsesforskning – Konceptnotat november 2006, s. 5-6) 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Syntese i clearinghouse kontekst modelbaseret syntese, narrativ syntese, metaanalyse, additiv syntese, og kombineret syntese 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Disposition Indledning – hvad et clearinghouse er Et nyt paradigme i uddannelsesforskningen Nogle kritiske indvendinger – og nogle svar Fremtidige udfordringer Afslutning 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Politiske og praktiske indvendinger Politiske – fortsættelse af NPM? Ikke udbredelse af ”det bedste eksempel” Alt kan misbruges politisk Praktiske – Pædagogisk forskning ikke anvendelig i praksis Ikke top-down-manualer Pædagogiske handlinger skal forklares intentionalt 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Teoretiske indvendinger Findes der én eller flere former for evidens? Hvordan syntetiseres 1. ordens forskningen? Er forskning, der fx er udført i udlandet, også gyldig i en dansk sammenhæng? 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Disposition Indledning – hvad et clearinghouse er Et nyt paradigme i uddannelsesforskningen Nogle kritiske indvendinger – og nogle svar Fremtidige udfordringer Afslutning 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning To projekter Modelbaseret syntese Homogene og heterogene datatyper Kontekst-problemet Afklare kontekstbundne faktorer ved at undersøge puljer 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Disposition Indledning – hvad et clearinghouse er Et nyt paradigme i uddannelsesforskningen Nogle kritiske indvendinger – og nogle svar Fremtidige udfordringer Afslutning 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

… at døde fisk ikke vejer mere end levende 1. december 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning