NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Båndgrundling (pseudorasbora parva) Foto: Henrik Carl, SNM.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dagsorden til møde for årskorthavere
Advertisements

JEG GIK MIG OVER SØ OG LAND
Den korte opsporende samtale
Global undervisning.
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø.
Gnavere og støttetandede
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
Formål og strategi for overvågning af arter
Deltag i konkurrencen om at blive regionens mest succesfulde eller modigste initiativ på Center for Telemedicins konference den 11/ Beskriv jeres.
Jagten på dyndsmerlingen
Faunapassager.
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv BLÅ FLAG OKTOBER 2011 Brian Samuelsson.
Hvordan starte et projekt der sætter og Natur Teknik på dagsordenen i hverdagen i SFO´en En præsentation af Voel SFO.
Dalgasskolen og Blåhøj Skole ser sig selv som vigtige aktører i forhold til at sikre et sundt miljø i det daglige, samt i forhold til at etablere en sundhedsprofil,
Naturgenopretning for fisk i danske vandløb
Vandet fra landet Vejle Kommune Ulla-Pia Geertsen, Paul Landsfeldt
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET KEVIN K. CLAUSEN INSTITUT FOR BIOSCIENCE AARHUS.
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Gnavere og støttetandede
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Skarven – en succeshistorie med store.
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Generel introduktion til EC
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning? Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen,
AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune REWARA Rethink business kommuneseminar d
27 AUGUST 2014 FRA VVM-REDEGØRELSE TIL UDBUD 1 Fra VVM-redegørelse til udbud (og udførsel) MILJØVURDERINGSDAG’ AUGUST 2014, KØBENHAVN.
Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode
Vandet fra landet Gitte Kjærsgaard Sørensen
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Infinit InteresseIInnovationsgruppen Infinit & Software Test Arne Skou, CISS.
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
AffaldVarme Aarhus Aarhus Katedralskole Kan du holde varmen? Samarbejde mellem AffaldVarme Aarhus og Aarhus Katedralskole.
Qeqqata Kommunia Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Skab drive i afdelingen
Oplæg om videoobservation Den 9. december 2014 UCC.
Effekter af randzoner på natur og miljø
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Naturgenopretning i naturfølsomme ådale – Eksempel fra Esbjerg Kommune
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Baggrund: Vanskeligt at forudsige perioder med en lav risiko for angreb af kartoffelskimmel tilstrækkeligt sikkert Prognosen for RH (skimmelvejr) ikke.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
Nuværende rammer for en foranderlig natur Naturen og dens forvaltning i lyset af klimaforandringer Wilhjelm November 2007 August Krogh
8. februar 2012 TATIONpRÆSEN Det Strategiske Museum - ET KOLLEKTIVT FORSKNINGSPROJEKT CENTER FOR MUSEOLOGI OG CENTER FOR VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
LANDBRUGSRAADET Børstingudvalgets anbefalinger Bent Claudi Lassen.
Miljø- og natureffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse v. Jørgen Aagaard Axelsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi.
Ukrudtsmidler i søer og vandløb
Monceren® Extra Ivan Kloster og Mats Andersson
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Økologisk risikovurdering af GM- afgrøder og håndtering af herbicidresistens Fødevareministeriets.
Natur-og Vildtpleje.
Marin Biodiversitet Udfordringer og muligheder Marianne Holmer Biologisk Institut Syddansk Universitet.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Introduktion til øvelsen ”Bidrag til kerneopgaven” Formål med øvelsen Forberedelse Indledning Runde 1 Runde 2 Runde 3 Afslutning på øvelsen 2.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Udledningen af kvælstof til kystvandene år 1900
Dialogmøde med Naturstyrelsen Nordsjælland
Dialogmøde med Naturstyrelsen Nordsjælland
Gentofte Park og Sø– Udviklingsplan
Sten Mortensen Fødevarestyrelsen Kontor for Husdyrsundhed
Bramming- Grindstedbanen
Årsplan for [arbejdspladsens navn]
Præsentationens transcript:

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Båndgrundling (pseudorasbora parva) Foto: Henrik Carl, SNM

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Baggrund Stammer oprindeligt fra Asien Introduceret til europa via dambrug og havedamme Bliver op til 12 cm lang Kan yngle mange gange på en sæson Klassisk r-strateg Står på naturstyrelsens sortliste over invasive arter

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Potentielle negative effekter Fødekonkurrent til hjemmehørende arter. Konsumerer zooplankton med deraf følgende opblomstringer af phytoplankton. Konsumering af de hjemmehørende arters fiskeyngel. Bærer af forskellige sygdomme, virus og parasitter, herunder ålens svømmeblæreorm.

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Tidligere registreringer

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Fund i Aarhus

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Fund i Aarhus

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Undersøgelse Elfiskeri i formodet ”donorsø” samt i Voldbækken og Aarhus Å

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Resultater

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Resultater

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Resultater

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Resultater

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Status Båndgrundlingen har etableret bestande i fem søer med forbindelse til vandløbet. Bestandens størrelse i Voldbækken er ukendt, men vurderes at være lille. Ingen dokumentation for spredning til Aarhus Å og de store søer, men det er sikkert at den har haft muligheden for det.

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Handlingsmuligheder Bekæmpelse med rotenon? Importforbud af båndgrundling? Holdningsændring hos borgerne i forhold til udsætning af ikke-hjemmehørende arter?

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Handlingsmuligheder Følge udviklingen i bestanden, herunder om den spreder sig til Aarhus Å? Indlede samarbejde med f.eks. Aarhus Universitet vedr. bestandens udvikling og evne til at sprede sig?

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Jeres holdning/forslag Hvad KAN og hvad SKAL man gøre i en situation som denne?