Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-20141 Skarven – en succeshistorie med store.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-20141 Skarven – en succeshistorie med store."— Præsentationens transcript:

1 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-20141 Skarven – en succeshistorie med store omkostninger for de vilde fisk

2 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-20142 Mellemskarv – som yngler her i landet Latinsk artsnavn: Phalacrocorax carbo sinensis Udbredelse/levested: Lavvandede fjorde samt kystområder i Nord- og Centraleuropa samt Asien Vægt 1800-2800 gram Højde/længde 80-100 Og storskarv, der overvintrer 10.000 mellemskarver 20.000 – 25.000 storskarver Skarven – 2 underarter i DK

3 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-20143 Fra udrydningstruet til succes-historie I Danmark i mere end 7000 år. Blev udryddet første gang i starten af 1700- tallet. Den genindvandrede i 1775. Bestanden kulminerede i 1830'erne og blev udryddet igen i 1870'erne. I 1938 genindvandrede skarven. Nedskydningen af skarven stoppede i 1971, og arten blev totalfredet i Danmark i 1980. Siden er bestanden vokset til omkring 40.000 ynglepar, men er nu faldende til cirka 25.000 ynglepar.

4 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-20144 Fra få kolonier til landsdækkende

5 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-20145 Skarvforvaltningsplanens muligheder Naturstyrelsen kan på egne arealer kan forhindre nye kolonier i at opstå ved for eksempel at oliere æg eller fjerne reder. Naturstyrelsen kan give private lodsejere tilladelser til at nedlægge fugle samt til oliering af æg og fjernelse af reder for at undgå dannelsen af nye kolonier. Naturstyrelsen kan give private lodsejere tilladelser til indgreb i eksisterende kolonier. Naturstyrelsen kan give foreninger, lodsejere og andre tilladelser til at nedlægge skarv som et led i bortskræmning i forbindelse med udtræk af ungfisk af laks og ørred fra vandløb. Fiskere har en generel tilladelse til at nedlægge skarver indenfor 1.000 meter fra faststående fiskeredskaber udenfor ynglesæsonen. Ejere har en generel tilladelse til at nedlægge skarv ved dambrug og fiskesøer. Naturstyrelsen i særlige situationer kan give tilladelser til at nedlægge skarv som et led i bortskræmning i vigtige områder for fisk.

6 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-20146 Succes med omkostninger for fiskene I Laksen i Skjern Å Dødelighed i Ringkøbing Fjord for laksesmolt påført af skarv: 2000: Mindst 39 % 2002: Mindst 45 % 2003: 26-59 % 2005: 58 %

7 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-20147 Isvintrene har ændret fourageringsmønsteret

8 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-20148 Skarven og stallingerne Nedgang på cirka 90 % i Gudenåen (også før 2009) Reduktion fra cirka 1000 individer til cirka 10 på en relativ kort strækning i Omme Å Nedgang i stort set alle vandløb Landsdækkende 3-årig fredning af stallingen

9 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-20149 Skarven og søfiskene

10 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-201410 Skarvprædation på søfisk, DTU Aqua Hvis skarven spiser en mærket fisk ryger mærket indenbords Skarven gylper eller skider mærket ud ved deres reder i kolonien eller på deres rastepladser En ”minesøger” bruges til at genfinde mærkerne Metode

11 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-201411 Skarvprædation på søfisk, DTU Aqua Hvor store fisk spiser skarven? Gedde 37 cm, 365 gram Brasen 36 cm, 565 gram Aborre 34 cm, 460 gram Skalle 31 cm, 356 gram Resultater

12 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-201412 Skarvprædation på søfisk, DTU Aqua Konklusioner Skarven æder årligt mindst 15-30% af søfiskene (12-600 g) Større fisk er mere udsatte end mindre Rovfisk (aborre og gedde) > 25 cm er mest udsat (ofte > 30- 40% årligt)

13 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-201413 Skarvens CV i DK I fjordene kan de æde mindst 50 % af laksesmoltene. De kan næsten tømme vandløbene for stallinger. De kan æde mindst 30 % af skallebestanden i en sø (hurra) - Men æder desværre især også de større rovfisk.

14 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-201414 Hvad kan man gøre for at afbøde de negative konsekvenser? Forbedre vandløbene og genskabe tidligere tiders fiskebestande.

15 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-201415 Hvad kan man gøre for at afbøde de negative konsekvenser? Forbedre miljøet i de indre farvande. Lave en fælleseuropæisk forvaltningsplan. Håbe på færre isvintre…

16 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-201416 Tak for jeres tid!


Download ppt "Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren 19-11-20141 Skarven – en succeshistorie med store."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google