Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen.
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Set i forældreperspektiv
Forældresamarbejde på Gjøl Skole
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Informationsmøde på Lindebjergskolen
Ørestad Skoles værdier
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær
Det svære liv i en sportstaske
Informationsmøde tirsdag den 4. december 2012
Informationsaften Aftenens program:
Dialogisk tænketank Gudenådalens friskole. Punkter til afklaring og information  Ingrid Brunebjergs rolle som konsulent for organisationen – commitment.
Den gode klasse Forældrenes rolle
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Et væksthus for børn og voksne
Folkeskole-reformen August 2014.
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
At lede liv og læring Børne- og ungedirektør Jan Præstholm, Svendborg Kommune.
Forældremøde X årgang.
PR Kampagne for folkeskolen
BUDSKABER TIL FORÆLDRE:
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Skolereform august 2014………………
Det gode klasserådsarbejde
Kontaktforældre - et vigtigt led mellem skole og forældre Kontaktforældrene er et vigtigt led mellem skole og forældre. Kontaktforældrene repræsenterer.
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Program Velkomst og intro! Opdeling i arbejdsgrupper.
Selvevaluering ’It i folkeskolen’
ORIENTERING OM LEDELSESEVALUERING – til medarbejdere
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Lindegårdsskolens forældre samarbejde Forslag til Skolebestyrelsen den 11. oktober 2006 den 11. oktober 2006.
Orienteringsaften børnehaveklasser 13/14
Den ny Folkeskolereform. MÅL 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
30. maj 2013Ordrup skolebestyrelse - Årsberetning1 Årsberetning Ordrup Skole V/ Pierre Vernet, Bestyrelsesformand.
Rusmiddelundersøgelsen Ordrup Skole 9. klassetrin Skoleåret 2011 – 2012.
Møde m. skolebestyrelsesformændene d. 19. januar 2011
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Kontaktforældremøde den 12/1-12 Kontaktforældrerollen?
Folkeskolereform 2014.
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Dit barn gør ikke hvad du siger men hvad du gør
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Forældreansvar - vigtig rolle
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Velkommen i skolebestyrelsesarbejdet 2012.
Elevplaner Debatmøde med kontaktforældre. Dagsorden Velkommen Elevplaner Skolebestyrelsens indflydelse Elevplaner i den offentlige debat Fiktive elevplaner.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Korsager Skole 3. februar Præsentation og referat fra Kontakt- og trivselsforældre ekstra møde.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
”Vi er trygge ved Møllevangskolen” Billedet er velkendt: Med bopæl i det vestlige Aarhus er der mange overvejelser forud for valg af skole til børnene.
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Lyt, Leg og Lær Vær den du er Ordrup Skole Årsberetning
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Aula: hvordan vil vi bruge det i forældresamarbejdet?
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Unge & Rygning: Forældres rolle
Præsentationens transcript:

Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012

Dagsorden Præsentation Baggrund Resultater Videre proces Spørgsmål

Præsentation Ledelsesinformation og Implementering (LIM) Stabsfunktion i BUF Ca. 25 medarbejdere Hovedarbejdsområder Ledelsesinformation Ledelsesdialog Styring Digitalisering og IT Evalueringer / erfaringsopsamlinger

Hvorfor denne erfaringsopsamling? Ideen opstod efter henvendelse fra Sortedamskolen Understøtter BUF’s grundidé om skoler som udviklingsdynamoer Ikke en evaluering med ros og ris. Erfaringsopsamling, der kan bidrage til den videre udviklingsproces på de tre skoler samt eventuelt andre skoler

Det overordnede resultat Elever og lærere der har prøver ny klassedannelse er glade og ville gøre det igen

Gennemførslen Møder med de tre skoleledere Interview på de tre skoler Elever Forældre Lærere Analyse af data om skoleskift og elevfravær Spørgeskemaundersøgelse på Christianshavns Skole

Resultaterne Tanker følelser og holdninger inden klassedelingen Tanker, følelser og holdninger efter klassedannelsen Effekter Kommunikation Processen Elevernes indflydelse Forældresamarbejdet Lærernes rolle Forældrenes rolle Forskellen på piger og drenge Mønstre for skoleskift Mønstre for elevfravær

1. Tanker, følelser og holdninger inden klassedelingen Eleverne havde overvejende negative følelser inden nydannelsen Forældrene var typisk bekymrede på deres barns vegne Anbefaling: Skolen gør sig overvejelser om, hvordan forskellige reaktioner hos elever og forældres skal tackles

2. Tanker, følelser og holdninger efter klassedannelsen Langt de fleste elever udtrykker, at nydannelsen var endt meget bedre, end de havde regnet med, og at det har været godt for dem og deres klassekammerater Anbefaling: Skolen, som en del af forberedelsen til klassedannelsen, arbejder med forandring som tema

3A Effekter Flere og nye venskaber Anbefalinger: Skolen giver rum for mødet mellem eleverne Nye roller Anbefaling: skolen benytter ny klassedannelse til at komme af med dårlige og negative roller for elever og klasser, og at der gøres en indsats for at de nye roller, der bliver skabt efter nydannelsen, er positive og nyttige for et godt skoleliv

3B Effekter Indirekte påvirkning af faglighed Anbefaling: Alle klasser bør være nået samme niveau i alle fag. Tænke faglighed ind i klassedannelsen Klassen og årgangen Anbefaling: at skolen er bevidst om at arrangere aktiviteter, der både styrker klassesammenholdet og årgangssammenholdet Elever der kommer i klemme Anbefaling: Skolen har fokus på elevernes trivsel

4. Kommunikation Både elever, forældre og lærere vurderer, at informationsindsatsen er af meget stor betydning Forskellige opfattelser af, hvorvidt forhold omkring nydannelserne var blevet kommunikeret tydeligt nok Anbefalinger: Information om principper og procedurer beskrives så klart som muligt Åbenhed om mulige afvigelser fra principperne De gode erfaringer fra ny klassedannelse fortælles til både elever og forældre eventuelt via ældre elever og udskolingslærere. Stor ledelsesinvolvering og en klar ledelsesstruktur

5. Processen Forandringer medfører altid følelsesmæssige reaktioner Processen kan ikke uden videre kopieres fra år til år Anbefaling: Det er vigtigt, at der findes formulerede begrundelser for de valg, der træffes Skolerne bør lave noget på tværs af klasserne i årerne inden nydannelsen og noget socialt i de nye klasser efter nydannelsen Processen er vigtig hver gang og kan i princippet altid forbedres

6. Elevernes indflydelse Der er stor forskel på hvor meget indflydelse eleverne har haft på klassesammensætningen Anbefaling: Vigtigt, at skolen gør sig klart, om eleverne skal have indflydelse på klassesammensætningen eller ej - og i givet fald hvordan denne indflydelse skal administreres

7. Forældresamarbejdet En af de største udfordringer i forbindelse med ny klassedannelse Anbefaling: At skolen prioriterer forældresamarbejdet højt og bruger ressourcer på at hjælpe forældrene i gang med samarbejdet i de nye klasser

8. Lærernes rolle Stort arbejde for både afgivende og modtagende lærere Anbefaling: Samtaler med elevgruppen og forældregruppen, samt med den enkelte elev og hans/hendes forældre bør prioriteres højt Lærerne har en stor rolle i forbindelse med at få de nye klasser til at fungere

9. Forældrenes rolle Forældrene er generelt langt mere bekymrede end eleverne, og der går længere tid, inden de bliver positive overfor ny klassedannelse Der er mest modstad blandt forældre til børn, der kommer fra velfungerende klasser Anbefaling: Skolen kan med fordel bruge skolebestyrelsen, kontaktforældrene og skoleintra i kommunikationen med forældrene. Der skal skabes tillid blandt forældrene til, at lærerne sammensætter de nye klasser optimalt

10. Forskellen på piger og drenge Generelt er pigerne mere bekymrede for ny klassedannelse end drengene Generelt er pigerne længere om at finde sammen i nye konstellationer end drengene Anbefaling: Skolen bør være bevidst om, at piger og drenge har forskellige behov og forudsætninger i forbindelse med ny klassedannelse

11. Mønstre for skoleskift Der er generelt en mindre andel af den aktuelle årgang, der skifter skole på de tre skole med ny klassedannelse sammenlignet med Københavns Kommune som helhed Skole Andel skole-skiftere uden bopæls-skift Hele byen Christianshavns Skole: til 7. klasse i 2011 7,3 % 9,1 % Holbergskolen: til 6. klasse i 2011 1,3 % 5,3 % Sortedamskolen: til 7. klasse i 2010 6,2 % 9,9 %

12. Mønstre for elevfravær Det ser ikke ud til, at ny klassedannelse har nogen påvirkning på elevernes fravær. Der er en tydelig tendens til mere fravær jo ældre eleverne bliver, og sådan er det også på de skoler, der har ny klassedannelse

Udfordringerne ved ny klassedannelse Forældresamarbejdet Kommunikationen

Videre proces Januar 2012: Præsentation på de tre skoler Præsentation for Skole og Forældre Rapporten lægges på Kknet Februar 2012: Præsentation for områdecheferne i Børne- og Ungdomsforvaltningen Orientering af Børne- og Ungdomsudvalget

4 spørgsmål til jer Hvordan mener I at forældrearbejdet skal organiseres i forbindelse med ny klassedannelse? Hvilken rolle skal skolebestyrelsen spille i forhold til ny klassedannelse? Hvordan bør kommunikationen foregå i forbindelse med ny klassedannelse? Hvordan kunne man med fordel undersøge hvad ny klassedannelse betyder for fagligheden? Generelle gode råd i forbindelse med ny klassedannelse