Fravær og arbejdsfastholdelse – fortid, nutid og fremtid ? Ved: Gunvor Auken og Jørgen Kilsgaard, KIApro

Paradigmeskiftet ved sygefravær Sammenhæng mellem nærvær og fravær Funktions- og arbejdsevne contra diagnose Tidlig indsats og arbejdsfastholdelse. Mindre medicinsk - mere tværfagligt. Arbejdspladserne får en central rolle. Jobcentrene bliver centrale men mangler faglighed. Mange projekter - kun KIA er forskningsfunderet. Indsatsen omkring sygemeldte kan være med til bygge bro til arbejdsmiljøforbedringer. Ny lov er præget af paradigmeskiftet, men barske refusionsregler kan blive det mest styrende.

Projekter og forskning der har ført til paradigmeskiftet I. Projekt arbejdsfastholdelse gennemført i Vejen, Brørup og Holsted fra 1992 – lagde vægt på: Tidlig indsats Arbejdspladsen som udgangspunkt Medvirken af tværfagligt team Gennemgående koordinator Rundbordssamtalen – ansvarlige partnerskaber Kontaktgrupper på arbejdspladsen mhp. forebyggelse Inspirationgruppe med 70 deltagere Megen genlyd og anerkendelse – men ingen forskning kun evaluering.

Projekter og forskning der har ført til paradigmeskiftet II. KIA-projektet i Vejle omfattede bevægeapparatlidelser KIA-metoden havde følgende forskningsresultater: Reduktion af kumulerede sygefraværstimer med 34 % Reduktion af den sygemeldtes smerter med 37 % Forbedring af den sygemeldtes funktionsniveau med 41 % Reduktion af den sygemeldtes medicinforbrug Reduktion i ambulante sygehuskontakter Reduktion i antal kontakter til praktiserende behandlere Forøget brugertilfredshed Samlet samfundsøkonomisk bruttogevinst på : kr.

uger Arbejdsfastholdende beredskab Den relative ”Arbejdsevne” 0 Beredskab for arbejdsfastholdelse Kortlægning af funktionsevne/arbejdsevne Progressiv indsats for Tilbagevendelse til Arbejde (TTA) Match af funktionsevne og jobkrav (Inddrage arbejdmiljøforhold i processen) + -

Helbredsmæssige forhold Personlige forhold Funktions- niveau Aktivitet og deltagelse Omgivelsesmæssige forhold ? Diagnose, vævsskade (Patologi) Diskusprolaps ”Psykisk sygdom” Brækket ben Symptomer og tegn Smerte Hukomelses- besvær  Bevægelighed Observeret adfærd Sygemelding  aktivitet  Fritidsaktiv Psykolsociale forhold Uddannelse Mestringsevne Omstillingsevne Forhold i omgivelserne Arbejdslivet Jobfunktioner Familielivet ”Arbejdsevne diagnostik”

1. Vurdering ved arbejdsmediciner 2. Vurdering ved kiropraktor 3. Vurdering ved arbejdspladskonsulent 4. Vurdering ved psykolog 5. Tværfaglig konference Henvises fra jobcenter eller arbejdsplads

Individuel indsats giver adgang og unik mulighed for at påvirke arbejdsmiljømæssige forhold

Elementer der typisk indgår Afdækning og beskrivelse af de helbredsmæssige forhold, de arbejdsmæssige og psykosociale faktorer og forhold i omgivelserne Vurdering af de væsentligste barrierer for tilbagevenden til arbejde Opfølgning på arbejdspladsen med råd og vejledning i forhold til matchning af funktionsevne og jobkrav

Arbejdspladsbesøg kan indeholde: Vurdering af belastninger i den sygemeldtes jobfunktioner og struktur. a) arbejdspladsindretning / organisering b) arbejdets indhold c) arbejdets miljø, fysisk som psykisk d) vurdering af evt. skånebehov/støtte e) Rådgivning/støtte til nærmeste leder og kolleger ift. tilbagevenden. Progressiv indsats for Tilbagevenden til Arbejde

Elementer der typisk indgår Afdækning og beskrivelse af de helbredsmæssige forhold, de arbejdsmæssige og psykosociale faktorer og forhold i omgivelserne Vurdering af de væsentligste barrierer for tilbagevenden til arbejde Opfølgning på arbejdspladsen med råd og vejledning i forhold til matchning af funktionsevne og jobkrav Kontakt og koordinering med de aktører i sundhedssektoren, der har kontakt til den sygemeldte Undervisning i smerte- og/eller stresshåndtering Rundbordssamtale Skriftlige status- og afslutningsnotater til kommunens lovpligtige opfølgning.

Opfølgningskonference Tager udgangspunkt i de identificerede barrierer og ressourcer. Progressiv og målrettet indsats der guides af den feed-back der løbende indkommer fra den sygemeldte, kommunen, arbejdspladsen og de øvrige aktører. Kan medføre behov for revurdering og opdatering af målsætning og plan.

Undervisning Formål: Påvirke ”self efficacy” (at øge den sygemeldtes handlekompetence.) Indhold: Håndtering af smerte- /stressproblem og sygemelding.

Koordineret opfølgningsindsats Opfølgningsindsatsen er individuel tilpasset og indeholder: Afstemning af rehabiliteringsplanen Opfølgning af indgåede aftaler Formidling/koordinering af diagnostik, behandling- og genoptræningsindsats. Redskaber: Aftaler med samarbejdspartnere Telefonopfølgning Rundbordssamtaler

Paradigmeskiftet som baggrunden for ny sygedagpengelov Trepartsaftale - politisk forlig – høring i december. Reglerne parallelle med kontanthjælpsmodtagere – selv om der er tale om syge mennesker. Arbejdsgiverne taler med sygemeldte senest efter 4 uger. Jobcentret skal tale med den sygemeldte efter senest 8 uger. Jobcentret får fra den 9. uge 65 % statsrefusion af sygedagpengene, hvis den sygemeldte er i gang med arbejdsfastholdelse eller en aktivitet – ellers kun 35 %. Kommunernes økonomi gør at refusionen på de 65 % kan blive det vigtigste styringsinstrument.

(Fortsat) Mulige konsekvenser Kan anspore til, at der f.eks. kan bevilges KIA-forløb De 65 % statsrefusion kan føre til klapjagt på de sygemeldte. De kan blive hurtigt udredt evt. af private medicinske team og komme i Fitness-center eller på kurser, for at opfylde de 10 timer. Eller skal hurtigt i arbejde. De sygemeldte stresses og bliver mere syge. Loven kan også føre til konflikt med både arbejdsgivere og læger. Paradigmeskiftet som baggrunden for ny sygedagpengelov

Hvem er KIApro ? KIApro er en forskningsbaseret virksomhed, der arbejder med at udvikle, implementere og drive større systematiske beredskaber for arbejdsfastholdelse efter KIA-metoden©.