HD 2009: Mikroøkonomi #5 Fuldkommen konkurrence, økonomisk efficiens og monopol Esben Sloth Andersen esa@business.aau.dk www.business.aau.dk/evolution/esa/

Oversigt over femte lektion 1. Repetion 2. Markedsanalyse 3. Fuldkommen konkurrence 4. Økonomisk efficiens 5. Monopol og diskriminerende monopol 6. Opsummering og næste lektion

1. Repetition

2. Markedsanalyse

Mikroøkonomisk markedsanalyse Efterspørgselssiden og udbudssiden Vi har teoretisk forklaring på, hvad der bestemmer deres størrelse og struktur, og hvordan de påvirkes af præferencer, indkomst, priser, grænseomkostninger og produktivitet mv. Markedsanalysen (1) Hvordan påvirkes virksomhedernes beslutninger vedrørende salgspris og produceret mængde af markedsstrukturen/markedsformen? (2) Hvordan kan man teoretisk argumentere for at fremme konkurrence virksomhederne imellem?

Karakteristika ved markedsformer Antal udbydere og grad af differentiering vigtige for bestemmelsen af markedsformen Markedsformen på givet marked afhænger af: (1) Forbrugerens præferencer overfor produktet/udbyderen ’Homogene markeder’ (ikke-diff standardvarer), ex olie og korn i standardkvaliteter ’Heterogene markeder’ (diff varer), ex mærkevarer (2) Antallet af virksomheder på markedet (antal konkurrenter)

Markedsformer Mikroøkonomiens grundlæggende markedsformer: Fuldkommen konkurrence Monopol Monopolistisk konkurrence Oligopol

Markedsanalyse Husk lærebogens ambition om at relatere sig til empiri og ’virkelighedens verden’ (jf. graden af teoriens deskriptive formåen) Derfor startes med monopolistisk konkurrence og oligopol for derefter at behandle ’idealtyperne’ fuldkommen konkurrence og monopol De grundlæggende konklusioner om idealtyperne kan bruges som referencepunkter og benchmark

3. Fuldkommen konkurrence

Fuldkommen konkurrence (FK) Markedsformen fuldkommen konkurrence: Homogene standardvarer Relativt mange købere og sælgere (pristagere) Organiseret og gennemsigtigt marked mht. købs- og salgsbetingelser Ingen restriktioner for adgangen til markedet Ingen personlige præferencer overfor bestemte sælgere: deres varer betragtes som ens Strenge betingelser! Primært en teoretisk abstraktion Men ex på tilnærmelsesvis FK (fx børshandel med råvarer i standardkvaliteter)

Fuldkommen konkurrence (FK) Standardvare og pristagere: Vandret addition giver markedets efterspørgselskurve og udbudskurve FK leder til markedspris på varen i skæringspunktet mellem markedets stigende udbudskurve og faldende eftersp.skurve Under FK kan udbydere altid sælge til den givne markedspris. De er mængdetilpassere

FK: Virksomhedens optimum Den udefra givne markedspris Ex med U-formet GROMK-kurve. Optimal produceret mængde findes hvor GROMK = GROMS = P (og GROMK skærer GROMS nedefra)

FK: Virksomhedens optimum Udbydernes optimeringsproblem: Bestem den produktionsmængde, som det er mest fordelagtigt at udbyde til den givne markedspris Udbydernes optimeringsmetode: Skal minimum have dækket omkostninger, og går efter at profitmaksimere Sammenlign GROMK med GROMS (altså pr ekstra enhed) Markedspris konstant, så vandret individuel eftersp.kurve og grænseomsætning konstant lig salgsprisen. Profitoptimerende virksh bør producere og udbyde sålænge GROMS > GROMK Fastsæt udbudt mængde hvor P=GROMS =GROMK (stigende del) og P≥GTO (lang sigt) henh P≥GVO (kort sigt, hvor der også kan være en kapacitetsgrænse)

FK: Virksomhedens optimum Optimal prod.mængde findes hvor GROMK=GROMS, hvis GROMK-kurven skærer GROMS-kurven nedefra (TG=GTO, VG=GVO)

FK: Virksomhedens optimum Ex: virksomhed med positiv gevinst på kort sigt:

FK: Virksomhedens optimum Ex: virksomhed med underskud på kort sigt:

Fuldkommen konkurrence på lang sigt På langt sigt antages konkurrencen på markedet at sørge for at markedsprisen vil konkurreres ned på niveau med minimum for de gennemsnitlige totalomkostninger (Her er ”normalprofit” inkluderet i GTO)

FK: Virksomhedens optimum Bestemmelsen af markedsprisen og derefter bestemmelsen af udbydernes optimering

Prisdannelse under FK Hvad er fuldkommen konkurrence? Når et marked er kendetegnet af: Mange udbydere og efterspørgere – ingen dominans Homogent marked – standardvare – kun konkurrence på pris Gennemsigtigt marked (transparens) – perfekt information

Prisdannelse under FK Hvornår bevæger vi os på efterspørgselskurven, og hvornår flytter vi den? Bevægelser på kurven kaldes ’ændringer i efterspørgslen’: ved en lavere pris, så er der en højere efterspørgsel… Flytning af kurven kaldes ’skift’ i efterspørgslen – den typiske opgave at forklare prisstigning/fald ud fra skift i efterspørgselskurven og udbudskurven

Prisdannelse under FK Hvad kan flytte efterspørgselskurven? Ændringer i indkomst, priser på andre varer, ændringer i smag (præferencer) Priser på andre varer = Pris på substitutter og komplementære varer

Prisdannelse under FK Hvorfor hælder udbudskurven opad? Jo højere pris, jo flere vil gerne udbyde deres varer. Og antagelse om stigende grænseomkostninger. Hvad flytter udbudskurven? Pris på produktionsfaktorerne (løn, rente, ejendomspriser) Pris på halvfabrikata og andet input (som olie) Ny teknologi

Øvelse 2.1 Kurverne og ligevægtene U = 5 + P P (prisen) 10 E = 15 – 2P Efterspørgselskurven flyttes på grund af indkomststignignen 5 3.33 E = 10 – 2P 5 10 15 8.33 X (mængden)

Kurverne og uligevægte Hvad sker der hvis der er overskudsudbud (udbud der ikke kan afsættes ved en givne pris) eller overskudsefterspørgsel (efterspørgsel, der ikke kan tilfredsstilles)? [spørgsmålet om stabilitet] Hvad sker der med prisen, når der enten sker et skift i udbuddet eller efterspørgslen? Hvad sker der med den efterspurgte/udbudte mængde?

Prisdannelse under FK En eksamensopgave gik på: hvorfor steg fødevarepriserne i en periode så voldsomt? Hvad vil jeres svar være, hvis I bruger teorien? Hvad er svaret, hvis vi forholder os til fødevaremarkederne i virkeligheden?

Prisdannelse under FK ’De årsager til stigningen i fødevarepriser, der oftest nævnes, er øget efterspørgsel på fødevarer fra voksende økonomier, specielt Indien og Kina, anvendelse af mad-afgrøder til fremstilling af bio-ethanol, vejrbetinget udbyttenedgang for visse afgrøder, især hvede, visse landes eksportrestriktioner på især ris, stigende energipriser, som øger omkostningerne, nedgang i landbrugsareal, rekordsmå fødevarelagre, samt dollarens fald’ ’Sådanne stigninger leder tanken hen på økonomisk spekulation. ..’ (25.7.08)

4. Økonomisk efficiens

Pareto-efficiens som kriterium Vilfredo Pareto; 1848-1923. Pareto-efficiens tillader ingen ‘spildt velfærd’: dvs., den eneste måde hvorpå en persons velfærd kan forbedres er ved at forringe mindst en anden persons velfærd.

Omfattende Pareto-efficiens Omfattende Pareto-efficiens kræver: Produktionsmæssig efficiens, dvs. vi er på produk-tionsmulighedskurven (transformationskurven) Der bruges efficient teknik til produktionen af alle varer Allokeringsmæssig efficiens, dvs. at økonomiens produktmiks giver ens grænsenytte for alle varer Byttemæssig efficiens, dvs. varerne er fordelt mellem forbrugerne ud fra deres givne indkomster således at en omfordeling ikke kan ske uden at nogen bliver stillet ringere

FK og efficiens Der tales om, at fuldkommen konkurrencemarkedet er ”efficient” Hvad betyder det? Produktionsmæssig efficiens Allokativ efficiens Byttemæssig efficiens

Produktionsmæssig efficiens under FK

Allokativ efficiens under FK Kokusnødder (mængde) Produktionsmulighedskurve Offeromkostningen for de flere fisk skal opveje det vurderede tab ved de færre kokusnødder; altså samme grænsenytte Færre kokusnødder Flere fisk Fisk (mængde)

Byttemæssig efficiens under FK Konstruktionen af udbuds- og efterspørgsels-kurverne medfører at i ligevægt under FK gælder: Alle der har købt varen har en grænsenytte større end eller lig med markedsprisen Alle der ikke har købt varen har en grænsenytte der er mindre end markedsprisen Alle der har solgt varen har en grænseomkostning større end eller lig med markedsprisen Alle der ikke har solgt varen har en grænseomkostning der er mindre end markedsprisen Der er ingen gensigt fordelagtige handler tilbage Derfor er der byttemæssig efficiens!

Omfattende Pareto-efficiens ved FK Fuldkommen konkurrence er defineret således at der er omfattende Pareto-efficiens: FK har produktionsmæssig efficiens for givne teknologier FK har allokeringsmæssig efficiens for givne og velkendte varetyper FK har byggemæssig efficiens for en given indkomstfordeling Dette gør at vi kan bruge FK som benchmark

Schumpeter om efficiens Pareto-efficiens ser bort fra innovation og den langsigtede vækst: “[T]he problem that is usually being visualized [by economists] is how capitalism administers existing structures, whereas the relevant problem is how it creates and destroys them. As long as this is not recognized, the investigator does a meaningless job.”

Byttemæssig efficiens Trods kritikken spillet begrebet økonomisk efficiens en vigtig rolle Vi kan behandle byttemæssig efficiens ved hjælp af begreberne forbruger- og producentoverskud

Forbrugeroverskud v/ FK Forbrugernes reservationspris på først handlede enheder overstiger markedsprisen => forbrugeroverskud

Producentoverskud v/ FK Markedsprisen overstiger producenternes udbudspris på først handlede enheder => producentoverskud Under fuldkommen konkurrence gælder dette på kort sigt

FK markedsligevægt og efficiens Ok, der er forbruger- og producentoverskud Men er FK markedet efficient? Efficiens (Pareto-efficiens): En situation er efficient, såfremt det ikke er muligt at forbedre situationen for minimum en markedsaktør uden at forværre situationen for andre markedsaktører

FK markedsligevægt og efficiens Hvis udbuds- og efterspørgselskurverne indfanger alle relevante omk og fordele, så vil FK markedsligevægt være efficient: Ingen mulighed for Pareto-forbedringer, maksimerer det mikroøkonomiske overskud:

Byttemæssig efficiens under FK Konstruktionen af udbuds- og efterspørgsels-kurverne medfører at i ligevægt under FK gælder: Alle der har købt varen har en grænsenytte større end eller lig med markedsprisen Alle der ikke har købt varen har en grænsenytte der er mindre end markedsprisen Alle der har solgt varen har en grænseomkostning større end eller lig med markedsprisen Alle der ikke har solgt varen har en grænseomkostning der er mindre end markedsprisen Der er ingen gensigt fordelagtige handler tilbage Derfor er der byttemæssig efficiens!

Fuldkommen konkurrence Fra lærebogen:

FK markeds efficiens og begrænsn. Vi har fastslået at markedsligevægt er efficient, at der er ikke mulighed for Pareto-forbedringer Sociale, politiske eller andre hensyn kan alligevel gøre at vi griber ind ift fuldkommen frie marked (jf fx garanterede minimalpriser til landmænd for deres produktion eller garanterede maksimalpriser) Hvad er betyder det for samfundsmæssig efficiens? Det bør inddrages i vurderingen af ingrebene!

Mimimalpris, FK og efficienstab Der et et overudbud som forbrugerne ikke vil betale for og som staten må finansiere. Der produceres ”overflødige” varer

Mimimalpris, FK og efficienstab Forøgelsen af producentoverskuddet. Den røde del dækkes af forbrugerne og den blå del dækkes af staten. Og skattekronerne kunne have været anvendt på en bedre måde

Maksimalpris, FK og efficienstab Virksomhederne indskrænker deres produktion og der opstår overefterspørgsel. Situationen er ikke efficient fordi produktionen kunne øges ved gensidigt fordelagtige handler.

Efficiensanalyse af maksimalprisen Dødvægtstab = 3 + 4 (forsvundne overskud) Tilbage: 1 = fastholdt producentoverskud, 2 = tidligere producentoverskud men nu forbrugeroverskud, 5 = fastholdt forbrugeroverskud

5. Monopol og diskriminerende monopol

Specifikation af markedsmagt En virksomhed har markedsmagt så længe den har en nedad-hældende efterspørgskurve En virksomhed har ingen markedsmagt hvis den har en vandret efterspørgskurve Graden af markedsmagt viser sig ved hvor meget virksomheden kan sætte sin pris højere end GROMK (grænseomkostningerne)

Firma under fuldkommen konkurrence Firma under ufuldkommen konkurrence Efterspørgselskurver for firmaer under fuldkommen og ufuldkommen konkurrence Firma under fuldkommen konkurrence Firma under ufuldkommen konkurrence E Markedspris Pris E Mængde Mængde

Profitmaksimering under fuldkommen og ufuldkommen konkurrence Firmaet under fuldkommen konkurrence Firmaet under ufuldkommen konkurrence Markedspris Pris GROMK GROMK PUK E PFK GROMS GROMS E MFK MUK Mængde Mængde

Markedsformerne 1. Fuldkommen konkurrence 2.-4. Ufuldkommen konkurrence 2. Monopolistisk konkurrence 3. Oligopol 4. Monopol 4.a. Simpelt monopol med én markedspris 4.b. Diskriminerende monopol med forskellige priser til forskellige forbrugere

Vedvarende faldende grænseomkost-ninger => naturligt monopol Naturligt monopol: Hvis produktionsomk for en vare er faldende jo større produktionen bliver, er det en fordel for virksomheden at være så stor, at den kan dække hele markedet. Produktionsprisen bliver herved minimal ved store mængder.

Monopolmarkedsformen Kun én udbyder af én vare, som ikke har nogen nære substitutter. Ingen konk. Én virksomhed som behersker hele markedet. Ikke let at etablere sig for andre virksh. Monopolist har markedseftersp.kurven som afsætn.-kurve. Prisfastsætter og mulighed for at opnå en monopolgevinst.

Monopolets optimering Som for alle andre virksh antages målet for monopolvirksomheden at være profitmaksimering. Det gælder om at producere og udbyde profitmaksimerende mængde. Metode: GROMS og GROMK analyse. For pristagere på FK-marked er GROMS konstant lig P (markedsprisen). Prisfastsættere har markedsmagt, men er underlagt markedets (faldende) eftersp.kurve. For at sælge mere må prisen sættes ned, ikke blot på ekstra enheder: Derfor GROMS < P

Monopolets optimering GROMS ved lineært faldende eftersp.kurve: Afsætningsfunktion: p = -ax + b (ret linje) Omsætn.funktion: O = px = -ax2 + bx Grænseomsætn.fkt.: dO/dx = -2ax + b (ret linje)

Monopolets optimering

Monopolprisformlen Husk fra driftsøkonomien. En monopolist er eneudbyder på markedet, og har en faldende prisafsætn.funktion. Optimeringsproblem består i at bestemme den gevinstoptimale pris-mængdekombination. Matematisk kan monopolprisformel udledes: Monopolprisformlen viser, at optimalprisen er et samspil mellem forhold på omk.siden (GROMK) og på afsætn.siden (priselasticiteten).

Monopolprisformlen Af formlen kan udledes: Hvis prisfølsomhed lav (hvis e tæt på 1 og derfor lille kundereaktion på prisændr.) → høj optimalpris. Hvis prisfølsomhed høj (stor reaktion på prisændr.) → lavere optimalpris. Grænsetilfældet er  lig uendelig stor → P=GROMK (jf. fuldk konk). Endvidere vil  i optimalsituation være større end 1 (ellers er højreside ikke positiv). I praksis (ufuldst. viden): Salgspris = kostpris + avance Hvor avancetillægget i princippet =  /( -1) Er  lille  stort avancetillæg Er  stor  lille avancetillæg

Samfundsøko vurdering af monopolet Ét er monopolets (erhvervsøkonomiske) optimering. Men, vigtigt, mikroøkonomi er jo en del af samfundsøkonomikurset. Hvad er den samfundsøkonomiske vurdering af monopolet? Vi har tidligere etableret efficiens som et vigtigt samfundsøkonomisk mål.

Samfundsøko vurdering af monopolet Fra mikroøko perspektiv skal vi bemærke at: Pmon > Pfk og Mmon < Mfk og efficienstab (også kaldet dødvægtstab)

Samfundsøko vurdering af monopolet Teoretisk argument for konkurrencefremme og forsøg på at begrænse virksomheders monopolmagt. Konkurrencestyrelse. Dansk konkurrencelov. EU konkurrencelov. Konkurrencesager.

Monopolets optimering Kan en monopolist slet ikke have underskud? Vi fokuserer på profitmaksimering og prisfastsættelse under monopol-markedet: MR=MC (ell. GROMS=GROMK)

Prisdiskriminering Udgangspunktet i monopolteorien er, at monopolisten opkræver ens pris fra alle, der køber dets vare. Men, mulighed for prisdiskriminering? ”Ifølge den teoretiske definition på prisdiskrimering forudsættes det, at købernes forskellige betalingsvilje og efterspørgsel kan lægges til grund for de for de forskellige priser og ikke omkostningerne.” (Gaden et al: 203) Ex: Studenterrabat og billige flyrejser ved ophold weekend over. Kan sammenblandes med overvejelser om spidsbelastninger og grænseomk: Billigere telefonsamtaler uden for ’erhvervstid’.

Prisdiskrimination Hvad er prisdiskrimination? Perfekt prisdiskrimination – hvis hver forbruger betalte det, som en vare var værd (målt ved nytte) Monopolisten kan også have to sæt af priser. SAS har billige og dyre billetter alt efter tidspunktet Den ene pris vil være den samme som i den normale monopolsituationen – den anden lavere Hvis adskillelse er umulig på grund af arbitrage, så én pris

En prisdiskriminerende monopolist med to priser Pm og Pd A pd GROMK B C GROMS qm qd qc Mængde

En prisdiskriminerende monopolist Den anden pris vil være lavere => Der opnås en produktion på (Qd – Qm), der er større end i den rene monopolsituation Dødvægtstabet reduceres fra arealet 1+2+3 til arealet 3! Markedsformed med en perfekt diskriminerende monopolist har intet efficienstab

Pareto-efficiens som kriterium Pareto-efficiens tillader ingen ‘spildt velfærd’ Den eneste måde hvorpå en persons velfærd kan forbedres er ved at forringe en anden persons velfærd

Pareto-efficiens? Pareto-efficiente løsninger Fuldkommen konkurrence Den perfekt diskriminerende monopolist Ikke-Pareto-efficiente løsninger Den almindelige monopolist Oligopol Monopolistisk konkurrence Minimal- og maksimalpriser

Sværere spørgsmål Pareto-efficiens ser bort fra innovation og den langsigtede vækst: “[T]he problem that is usually being visualized [by economists] is how capitalism administers existing structures, whereas the relevant problem is how it creates and destroys them. As long as this is not recognized, the investigator does a meaningless job.”

6. Opsummering og næste lektion