HD 2009: Mikroøkonomi #extra Kommentarer til Afløsningsopgave 1

Præsentationer af emnet: "HD 2009: Mikroøkonomi #extra Kommentarer til Afløsningsopgave 1"— Præsentationens transcript:

1 HD 2009: Mikroøkonomi #extra Kommentarer til Afløsningsopgave 1
Esben Sloth Andersen

2 Kommentar til spørgsmål 1: Kædeindex 1966-2007
Brug Excel

3 Kommentar til spørgsmål 1: Øl- og vinmængder som kædeindeks
Et kædeindeks giver hurtigt overblik over, hvordan variable størrelser i samfundet udvikler sig over tid Beregningsmetode: Man vælger et basisår, hvor indeks sættes til 100. Herefter er et års indeks lig årets værdi gange 100 divideret med basisårets værdi

4 Kommentar til spørgsmål 1: BFI er ikke opgjort som kædeindeks

5 Kommentar til spørgsmål 1: Opgørelse af BFI som kædeindeks!
Beregningsmetode: Man vælger et basisår, hvor indeks sættes til 100. Herefter er et års indeks lig årets værdi gange 100 divideret med basisårets værdi. Vi skal omregne BFI (faste priser, mio kr) til kædeindeks med 2000=100, fx: 2007: ( *100)/ = 118 Excel kan hurtigt klare denne opgave for alle årene

6 Kommentar til spørgsmål 2: Et eksempel på et ølmarked
To frit opfundne ligninger for ølmarkedet: Xd = 8 – 0,5P Xs = 1,5 + 0,8P a. Indsæt forskellige priser og find Xd og Xs b. Tegn grafen og aflæs ligevægtspunktet c. Find ligevægtspunktet (Xd = Xs) Sæt de to ligninger lig hinanden og find P i punktet Find derefter X i ligevægtspunktet d. Hvis P = 7, hvordan ser situationen ud? Hvad vil der ske?

7 Kommentar til spørgsmål 3: Pris- og indkomstelasticiteter
a. Brug formlen for priselasticiteten på ligevægtspunktet fra spørgsmål 2 (vi har P og Xd; P = 1 og Xd er hældningen) b. Indkomstændringer fører til en parallelforskydning af efterspørgselskurven, men det kan både gå opad og nedad. Indkomstelasticiteten viser hvordan (brug begreberne inferiør, nødvendighed, luksus) c. Formlen for indkomstelasticiteten

8 Kommentar til spørgsmål 3: Pris- og indkomstelasticiteter
c. Vi finder indkomstelasticiteterne ved hjælp af empiriske data for 1992 og 2007; det lange mellemrum gør at resultatet er meget upræcist Den simplest mulige løsning er at indsætte indekstallene i formlen for indkomstelasticiteten Vi har Y og Xd for Vi udregner hurtigt ændringerne P og Xd fra 1992 til 2007 I diskussionen er det nyttigt at kigge på de mellemliggende år, hvor meget er forandret

9 Kommentar til spm. 4: Mikrobryggerierne
Børsen lægger vægt på vanskelighederne for mikro- bryggerierne, men figuren viser også en succeshistorie! Et svar kan starte med at forklare succeshistorien ud fra efterspørgselssiden og og derefter se på udbudssiden. De nuværende vanskeligheder kan kort kommenteres i forbindelse med udbudssiden (og evt. efterspørgselsvirkningerne af finanskrisen)

10 Kommentar til spm. 4: Mikrobryggerierne
1. Efterspørgselssiden Statistikken for øl rummer både ”generelt øl” til ”specialøl”, men der var (og er stadig) stor forskel på deres pris- og indkomstelasticiteter Hvad betyder specialøls priselasticitet for virksomhedernes umiddelbare muligheder? Hvad betyder specialøls indkomstelasticitet for virksomhedernes langsigtede muligheder?

11 Kommentar til spm. 4: Mikrobryggerierne
2. Udbudssiden Hvad er forskellen på den efficiente produktionsskala for generelt øl og specialøl? Hvad betyder det for adgangsbarriererne i branchen for specialøl? Hvordan påvirkede det forventede overskud for tidlige mikrobryggerier tilgangen til branchen? Kan vi forklare de nuværende vanskeligheder?

12 Kommentar til spørgsmål 5: Markedsformer
Vi opererer med fire markedsformer (fuldkommen konkurrence, monopolistisk konkurrence, oligopol, og monopol) Hvilken markedsform gælder for hhv. det generelle ølmarked og markedet for specialøl? Brug hvert markeds markedsform til at diskutere adgangsbarrierer, producenternes antal og størrelse, varens karakter etc. De nederst i opgaven angivne links kan bruges til at præcisere besvarelsen

13 Kommentar til spørgsmål 6: Argumenter for afgifter på vin og øl
Hvad betyder begrebet eksternalitet? Hvad er forskellen på forbrugerens omkostning og samfundets (incl. forbrugerens) omkostninger når der forekommer en eksternalitet? Antag at der ikke er afgifter på vin og øl. Hvordan er samfundsomkostningerne? Hvad består de i? Er eksternaliteter i forbruget et godt argument for afgifter? Er der alternative løsninger?