Aluminiumsprojektet i Grønland Jesper Malchow-Knudsen Greenland Development A/S In the Eye of Climate Change 14. december 2009

Greenland Development Greenland Development (GD) er et aktieselskab, der er ejet 100% af Grønlands Selvstyre GD har til formål at koordinere selvstyrets forhandlinger og samarbejde med Alcoa om udvikling af aluminiumsprojektet GD varetager seperat fra Alcoa og de fælles VVM-studier bl.a. analyser vedrørende arbejdsmarkedsforhold, samfundsøkonomi, investerings- og projektrisiko GD har ansvar for at kommunikere relevant projektinformation til offentligheden, og realisere Naalakkersuisuts ønske om åbenhed om projektets mulige perspektiver og konsekvenser 2

Aluminium - værdikæde Bauxit Aluminiumoxid Aluminium Kemisk proces (raffinaderi) Elektrolyse Åbne miner, primært omkring ækvator. Største producenter: Australien, Kina, Brasilien, Guinea, Jamaica. Raffinaderi: Placeres i dag så vidt muligt nær minedriften. Aluminiumoxid: Transporteres i store skibe til aluminiums-værker i hele verden Der findes i dag knap 200 aluminiumsværker, fordelt på ca. 40 lande. Største producenter: Kina, Rusland, Canada, USA, Australien. Billeder: Greenland Development, Alcan, Alcoa

Ca. 15-20 mia (inkl. vandkraft) Pris

Projektet i tal Aluminium smelter, 400.000 t/år 2 vandkraftværker, samlet kapacitet >650MW 600 job på smelteren 400-500 nye indirekte og inducerede job Projektet kræver at der bygges ca. 700 boliger, havn, 11km vej og udvidelse af en række offentlige institutioner Såfremt projektet realiseres vil dette være den største investering i Grønlands historie

Baggrund for projektet i 2006 Stigende priser på aluminium Frem mod 2025 forventedes fordobling af aluminiums-efterspørgslen (Primært drevet af vækst i BRIK) Øget efterspørgsel efter energi og problematisk miljøprofil for termisk energi (kul, olie og gas) presser energipriserne op Uudnyttede og afskærmede vandkraftpotentialer i Grønland Relativt politisk stabilt værtsland

Forventet efterspørgsel på aluminium Kilde: CRU Analysis 2007

Hvad trækker Alcoa til Grønland? Langsigtet adgang til strandet, fornybar energikilde Nylig erfaring fra tilsvarende projekt i Island Strategisk position mellem to store markeder Tasersiaq (reservoir areal 190 km2, max. Højde 714 m)

Hvad er Grønlands ulemper? Vanskeligt klima og topografi, underudviklet infrastruktur øger estimat for anlægspris væsentligt Høj grad af ufaglært arbejdskraft gør det udfordrende at trække på lokal arbejdskraft Lokal arbejdskraft mv. er prismæssigt på OECD-niveau Grønland uerfaren med så stort et projekt

Industri- eller udviklingsprojekt? Mange lande i verden ser ikke en smelter som bare et ’industrielt aktiv’ – det handler ikke om smelteren i sig selv Derimod er de afledte effekter langt mere væsentlige: Nye job- (og fremtids-)muligheder Øget vækst (velstand og velfærd) Stabil Økonomi Aktivering og opgradering af arbejdsstyrken Dette gælder for steder som Island, Brasilien, Oman, Norge, Dubai, Bahrain, Malaysia, Canada...

Udvikling og klimapåvirkning Samfundsmæssig udvikling genererer drivhusgasemissioner Ufleksible, stramme restriktioner kan blive en hæmsko for udviklingen i mindre lande og/eller underudviklede lande Island har netop af denne årsag fået en specialaftale, der tilgodeser landets lille størrelse samt potentialet for at anvende fornybar energi Der vil komme mange nye industriprojekter i verden – hvordan skal vi prioritere den udvikling?

Drivhusgasemissioner ved produktion af aluminium 1,7 ton CO2 pr. produceret tons aluminium ved ny, moderne smelter Konverteringsfaktor på 1,4 tons. Dette bunder på fysikkens love, og er derfor ens for alle PFC-gasser er variabel faktor. Industrien har her sænket sit udslip med op til 90% siden 1990 Type Faktor Procesemissioner 1,4 PFC-gasser 0,3 Ialt 1,7

Fordobling af udledning i lokalt perspektiv... Smelter størrelse Faktor Emission i Alt 400.000t alu/år 1,7 680.000t CO2 ...men hvad med det globale perspektiv? Grønlands udledning af CO2 var i basisåret 1990 beregnet til at være 626.000 tons

Faktor for CO2 Emissionskilde Kul Naturgas Vandkraft CO2 fra energiprod. 12,36 6,38 0,00 Process-CO2 1,40 PFC 0,30 I alt tons CO2 / Alu 14,06 8,08 1,70 Data: CRU International De viste tal er ved en ny state-of-the-art smelter, og viser udledning pr. ton aluminium. Alle tal i CO2-ækvivalenter

Emissioner baseret på energkilde Energikilde Faktor (CO2/Al) Total emission (t/CO2) Kul 14,06 5.624.000 Naturgas 8,08 3.232.000 Vandkraft 1,70 680.000 Data baseret på en 400.000 t/y smelter

Hvor sker væksten, og på hvilken energi? Data: BrookHunt, 2008

Energitype til aluminiumsmeltere

Hvor sker væksten? Data: BrookHunt, 2008

Hvor sker væksten, og på hvilken energi? Data: BrookHunt, 2008

Afrunding! Aluminiunsprojektet er det største industriprojekt i Grønland indtil videre Projektet tilbyder en mulighed for udvikling af samfundet, og sikring af uddannelse og velfærd Projektet kan globalt fjerne næste 5.000.000 tons CO2 om året Derfor ser vi en mulig positiv effekt for Grønland såvel som det globale klima

Mulige andre vandkraftpotentialer Yderligere potentiale ~100 MW Nuuk (Pop. 15,000) ~ 100 MW  ~ 150 MW  ~ 60 MW  Yderligere potentiale 125 MW + ~ 80 MW  ~ 100 MW  Yderligere potentiale 65 MW + Paamiut (pop. 1,600) ~ 100 MW  ~ 60 MW 

Tak! www.aluminium.gl info@gd.gl