Forældresamarbejde PUC Taarnby d. 22 marts 2012 husk@bentelynge.dk

husk@bentelynge.dk

Hvorfor forældresamarbejde Ud at opdage Tryg base …sikker havn Hjem og mærke… husk@bentelynge.dk

at kunne være sig selv og være sammen Mennesket har brug for at kunne være sig selv og være sammen Børn lever i mellemrummet mellem de voksne Den måde de voksne indgår i fællesskaber på inspirerer børnene og de unge i deres fællesskaber husk@bentelynge.dk

end vanskelige forældre !! Jeg vil hellere have vanskelige børn end vanskelige forældre !! Lise – lærer i 29 år. husk@bentelynge.dk

Forældresamarbejdets historie (skolens) 1900 Pligt 1950 Opbakning   1900 Pligt 1950 Opbakning 1970 Deltagelse 1980 Bruger Ansvar Hanne Knudsen DPU Lovgrundlaget Virkeligheden - nye roller og forventninger. Børnene   husk@bentelynge.dk

Tænk på de historiske dagsordner ovenfor. 1900 Pligt 1950 Opbakning 1970 Deltagelse 1980 Bruger Ansvar Sidemandsopgaver: Tænk på de historiske dagsordner ovenfor. Hvad handler jeres forældresamarbejde mest om? Hvad lægger I vægt på? husk@bentelynge.dk

Sårbarhed på begge sider Forældrenes guld Medarbejderens personlighed Lederen midt i det hele husk@bentelynge.dk

Gruppeopgave i områdegrupperne: 1. Snak to og to - 10 min. Hvor er du stødt på sårbarhed, som du har taget dig af, hos forældre eller medarbejdere? Hvordan blev du klar over sårbarheden? Hvad gjorde du? Hvordan gik det? Del erfaringer med din partner Hvilker erfaringer er vigtigst at bringe tilbage til hele gruppen. (husk evt. tavshedspligt / anonymisering)   2. Nu hele gruppen - 20 min. Lyt til parrene - og drøft : Hvordan møder vi sårbarhed hos forældre og personale, og hvad stiller vi op med den? husk@bentelynge.dk

Axel Honneths tre anerkendelsesformer Den emotionelle anerkendelse Kærlighed mellem familie og nære venner. Ligeværdighed, fortrolighed, åbenhed og social støtte. Grundlægger selvtillid - forudsætning for de andre anerkendelsesformer 2. Anerkendelsesform: Anerkendelse som et lige medlem af samfundet - lovsikret Kunne realisere sig som selvstændigt handlende individ. Oplevelsen af selvrespekt 3. Anerkendelsesform: Sker i relationen til gruppen og fællesskabet gennem deltagelse og positivt engagement i fællesskabet. Blive set og værdsat for sine evner, kvaliteter og handlinger. Værdsættelse af sig selv som medlem af fællesskabet husk@bentelynge.dk

at blive set hørt og forstået Anerkendelse – at blive set hørt og forstået - Spejler den anden - gør det samme som - Regulerer følelser Give og modtage Skiftes – turtagning Fælles opmærksomhed og perspektiv Afgrænsning og tilpas frustration Forestillinger og intentionalitet Skaber fælles mening, tilknytning og tryghed Anerkendelse handler at blive forstået, ikke om at få ret husk@bentelynge.dk husk@bentelynge.dk

forestillinger og intentionalitet c forestillinger og intentionalitet c c husk@bentelynge.dk

Nye vinkler - nye indtryk husk@bentelynge.dk

At blive værdsat for det, man er og gør Værdsættelsen skaber retning i det sociale drev i livet Passer til og afgrænser V-i-dentitet husk@bentelynge.dk

Vi går over broen, når vi anerkender Vi sender over broen, når vi værdsætter husk@bentelynge.dk

Hvor støder du på anerkendelse og værdsættelse i arbejdet – Sidemandsopgave: Hvor støder du på anerkendelse og værdsættelse i arbejdet – som noget du giver/viser andre, og som noget, du får fra andre. På hvilke måder kan du lide at få anerkendelse og værdsættelse på? husk@bentelynge.dk

I forældresamarbejdet? Sundhed & trivsel Begribelighed: Oplevelse af forståelse og sammenhæng, som gør det nemt at få nye indtryk til at passe ind i tidligere indtryk Håndterbarhed: Oplevelse af god sammenhæng mellem de ressourcer, man har til rådighed, og de udfordringer man møder Meningsfuldhed: Involvering og engagement i livet. Opleve at det, man beskæftiger sig med giver mening Afgrænsning: Evne til at vælge involvering til og fra? Antonovsky I forældresamarbejdet? husk@bentelynge.dk 17

Begræns sårbarheden Langsom og præcis Quick and dirty frontallapperne Skal vi være rigtig kloge, skal vi føle os godt tilpas Anerkendelse øger tryghed og fleksibilitet Quick and dirty Føler vi os angrebet eller truet, reagerer vi med flugt, angreb eller med at spille død - sikrer overlevelse hjernebarken frontallapperne det limbiske system amygdala husk@bentelynge.dk husk@bentelynge.dk

Hvilke hjerner møder vi? Klingemodellen Dreiby,2007 husk@bentelynge.dk husk@bentelynge.dk

Hvad kan bringe de voksne hos jer på lille klinge, evt. eksempler – Sidemandsopgave: Hvad kan bringe de voksne hos jer på lille klinge, evt. eksempler – Hvad hjælper til at får fat i frontallapperne igen, og hvordan forebygger vi ”quick and dirty” husk@bentelynge.dk

Ideer til begrænsning af sårbarhed: Mærk efter hvordan du har det Nævn følelsen Sænk tempoet - take a brake Psyko-edukation: Lær medarbejdere og forældrene klingemodellen Forudsigelighed og rammesætning Tag problemet hjem til dig selv Anerkende - undersøge Lytte og resumere Sondre beskrivelse- tolkning Undgå aldrig/altid og pas på men´erne husk@bentelynge.dk

Målene for forældresamarbejdet Mødets indhold og former Medarbejderen LEDER Målene for forældresamarbejdet Mødets indhold og former Anerkendelse i forældresamarbejdet husk@bentelynge.dk

Undersøge, når ikke mening Kend din krop ! Tag initiativet ! Kommunikation Tilgængelighed Direkthed Fejlbarlighed Undersøge, når ikke mening Kend din krop ! Tag initiativet ! Sociale medier husk@bentelynge.dk

Jeg sørger altid for at være ved garderoben om morgenen – det er dér forældrene kommer, så man kan møde dem… Laila – mangeårig leder af daginstitution husk@bentelynge.dk

Fortæl om en ansat, som du synes, er god til forældrene. 1. Snak to og to - 10 min. Fortæl om en ansat, som du synes, er god til forældrene. Hvad er det, den ansatte kan og gør - giv gerne konkrete eksempler? Hvad tænker du er det vigtigste, dine medarbejdere kan/skal lære i forældrearbejdet? Beslut, hvad der er vigtigt at bringe videre til den store gruppe.   2. Nu hele gruppen - 20 min. Lyt til smågruppernes overvejelser og drøft: På hvilke områder af forældrearbejdet synes vi at være godt kørende, og hvor har vi mest brug for udvikling? husk@bentelynge.dk

Nærmeste udviklingszone Forældrene skal lære: Barnet er afhængigt af fællesskaber Mestring Nærmeste udviklingszone Spejling Se mig som jeg er? Drivkræfter Idealer Hvad kan jeg blive til? Tønnesvang Samhørighed Vi-hed husk@bentelynge.dk

Et godt forældresamarbejde giver muligheder for at være en del af det fælles Eksempler: Hilse på andre børn og forældre Legegrupper Gå-busser Fyraftensmøder fælles mad Skole-hjemsamtaler i grupper Alkohol og rygeaftaler Alt er ikke nødvendigvis lystbetonet husk@bentelynge.dk

Inklusion Eksklusion Tilstedeværelse Deltagelse Udbytte I forældresamarbejdet: Gør tynde kontakter tykke Det handler ikke om at sige fra, men at sige til Hav nok gode kontakter til, at man kan bære den svære Husk, det er ofte svært at være forælder til et barn, der har det svært For nogle forældre minder det om deres egen barndom Hvordan går snakken…? husk@bentelynge.dk

Det er lettere at sprænge et atom end en fordom husk@bentelynge.dk