Mere end blot forberedelsen til en fest En intro til en temadag & en undersøgelse.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Egå Gymnasium Dialog mellem fagene og erhvervslivet Startkonference 5. September 2011.
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Studieretnings projektet ÅSG Studieretningsprojekt  En skriftlig opgave i typisk to fag  Du har 2 uger uden anden undervisning til opgaven  Der.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Den Professionelle samtale Samtalen som redskab
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Borgernes barrierer for brug af IT
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Den gode klasse Forældrenes rolle
Arbejdspladsudvikling
NDU Jan Jaap Rothuizen Pædagogik og etik NDU Jan Jaap Rothuizen.
Børn og sorg - og sprældøde døde
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Modul 5 Videndeling, visitering og virksomheder. Kvalificeringsforløbets opbygning Modul 1.Udfordringen og kendskab til hinanden Modul 2.Praktisk viden.
Klasseledelse Lene Heckmann.
Talentinternat modul 3..
”Kaldet til kærlighed”
Konfirmandundervisning - mere end blot forberedelsen til en fest?
Program Velkomst og intro! Opdeling i arbejdsgrupper.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Hold fast, hold ud eller hold igen
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Relationer – børn og voksne
Anden information Bettina Dahl Søndergaard Lektor Hvad er svært ved beviser for gymnasieelever - og kan vi gøre noget ved det? Fredag den 18. marts 2011.
Velkommen til konsulentuddannelsesdagen 18. marts 2010.
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Vejlederens kommunikation
Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Studieretnings projektet ÅSG Studieretningsprojekt  En skriftlig opgave i typisk to fag  Du har 2 uger uden anden undervisning til opgaven  Der.
Workshop plan Virkningsevaluering, VIA UC, Hedeager 2, 8200 Aarhus N.
Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.
Lederseminar 2014 Varde Kommune
INNOVATIONSFORUM # 2 VIDENSFORMER OG VIDENSKILDER.
Hvad er det gode skolelederliv? - Et selvevalueringsforløb.
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Sokrates 469 f.Kr. – 399 f.Kr..
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Program Erfagruppen d. 2. februar Velkommen og introduktion til ”moodygrafen” Forbrugerstyrelsen tegner deres ”moodygraf” Interview.
Indsæt foto: Klik på det lille fotoikon og vælg det ønskede foto i dialogboksen. Skift eksisterende foto: Klik på foto og brug derefter slettetasten til.
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
Akutafdelingen På vej mod DNV Oplæg til gruppearbejde: Hvad gør vi først? Hvad gør vi siden?
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
KREDS MIDT TRÆF VELKOMMEN 1. INDHOLDSSIDE MED PUNKTOPSTILLING Tekst med Punktopstilling PUNKTOPSTILLING For at skifte til Underoverskrift i Fed tekst.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Offentlige data i spil. 10: :05 Velkomst 10: :30 ”Offentlige data i spil”, Christian Lanng, IT- og Telestyrelsen 10: :00 “Tal i bevægelse”,
Doku:SENtorium Onsdag d. 27. maj Velkommen Program Siden sidst Tendenser i indsatsteorierne Succeskriterier og indsamlingsmetoder Frokost Sparring.
Koncern HR, Udvikling DEFACTUM Opfølgning på TULE xxx.
PROGRAM mandag den Kl.9:30-10:00
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR, Udvikling DEFACTUM.
Præsentationens transcript:

Mere end blot forberedelsen til en fest En intro til en temadag & en undersøgelse

Program Kl : Kaffe + velkomst Kl : Kaffe + velkomst Kl : ”Jeg tror, alle tror mere på Gud nu end før… konfirmation er en tradition Gud har valgt for at vi skal tro på ham!” - perspektiver på konfirmanders religiøse udgangspunkt og udvikling. Kl : ”Jeg tror, alle tror mere på Gud nu end før… konfirmation er en tradition Gud har valgt for at vi skal tro på ham!” - perspektiver på konfirmanders religiøse udgangspunkt og udvikling : Pause 10.45: Pause Kl : ”Da jeg først gik til præst tænkte jeg at det sikkert ville blive vildt kedeligt, men faktisk var det meget sjovt, og jeg lærte meget om helligånden og livet efter døden, plus at der var kage!” - Om konfirmanders motivation, forventninger og udbytte af konfirmationsundervisning Kl : ”Da jeg først gik til præst tænkte jeg at det sikkert ville blive vildt kedeligt, men faktisk var det meget sjovt, og jeg lærte meget om helligånden og livet efter døden, plus at der var kage!” - Om konfirmanders motivation, forventninger og udbytte af konfirmationsundervisning Kl. 12: Frokost Kl. 12: Frokost Kl.12.45: ”Walk and Talk” – vi deler vores overvejelser, erfaringer og udfordringer omkring konfirmandundervisningen med hinanden. Kl.12.45: ”Walk and Talk” – vi deler vores overvejelser, erfaringer og udfordringer omkring konfirmandundervisningen med hinanden. Kl ”Vi er ligesom for trætte og blanke og præsterne forsøger bare at lære os noget vi ikke gider at lære!” Refleksion over konfirmand-praksis og religionspædagogiske udfordringer, samt konkrete ideer til undervisningen. Kl ”Vi er ligesom for trætte og blanke og præsterne forsøger bare at lære os noget vi ikke gider at lære!” Refleksion over konfirmand-praksis og religionspædagogiske udfordringer, samt konkrete ideer til undervisningen : Opsamling og afrunding 15.00: Opsamling og afrunding

Baggrunden Den gængse opfattelse som den f.eks. kommer til udtryk i medierne er at der for de fleste konfirmander blot er tale om en tradition som de fleste mere eller mindre ukritisk vælger at blive en del af. Konfirmationsundervisningen bliver da et nødvendigt onde forud for det som det egentlig handler om - KONFIRMATIONSEVENTET med tøj, fest, familie, taler, gaver, ”Blå Mandag” og alt det andet der følger med….. Den gængse opfattelse som den f.eks. kommer til udtryk i medierne er at der for de fleste konfirmander blot er tale om en tradition som de fleste mere eller mindre ukritisk vælger at blive en del af. Konfirmationsundervisningen bliver da et nødvendigt onde forud for det som det egentlig handler om - KONFIRMATIONSEVENTET med tøj, fest, familie, taler, gaver, ”Blå Mandag” og alt det andet der følger med…..

Er der mere på spil? Spørgsmålet er om denne opfattelse reelt holder i mødet med virkeligheden? Er det sådan at de unge, der i vid udstrækning vokser op som kompetente forbrugere, som er vant til at ”dumpe” produkter der ikke holder og som flertallets vedkommende blot kunne konvertere konfirmationsfesten til en ”14-års dag” eller ”non-firmation” uden at dette vil have afgørende indvirkning på ”gaveregnen” – reelt holder fast i konfirmationen for festens skyld – eller er der reelt mere på spil? Spørgsmålet er om denne opfattelse reelt holder i mødet med virkeligheden? Er det sådan at de unge, der i vid udstrækning vokser op som kompetente forbrugere, som er vant til at ”dumpe” produkter der ikke holder og som flertallets vedkommende blot kunne konvertere konfirmationsfesten til en ”14-års dag” eller ”non-firmation” uden at dette vil have afgørende indvirkning på ”gaveregnen” – reelt holder fast i konfirmationen for festens skyld – eller er der reelt mere på spil?

Mere konkret…. var hensigten med forskningsprojektet – med afsæt i ca informanter fra 25 sogne i Roskilde Stift - at afdække unges motiver for at deltage i undervisningen, hvilke konkrete forventninger de har til såvel undervisningens form som indhold, samt hvordan de oplever forholdet mellem deres forventninger og det konkret ”udbytte” de oplever at kunne tage med sig med sig fra mødet med ”kirken”.

Mere specifikt er tanken projektet specielt sætte fokus på konfirmandundervisningens betydning i forhold til unges ”religiøse dannelse” – herunder evnen til at italesætte såvel egen som andres religiøse tydninger – eller mangel på samme -, indgå i en kvalificeret dialog med andre religiøse strømninger i hverdagen, samt evnen til på en kompetent og ”frygtløs” måde at forholde til den ”religionen i det offentlige” i en stadig mere pluralistisk samfundsmæssig kontekst.

Konfirmandernes perspektiv Projektet har fokus på hvad de unge oplever at tage med sig - herunder i hvilket omfang de oplever at undervisningen medvirker til at ”spille dem gode” til andre arenaer end den specifikt kirkelige….Eller udtrykt lidt anderledes – projektet har til hensigt at give indsigt i konfirmandernes forventninger, betydningsdannelser og italesættelser.i forhold til undervisningen frem for at evaluere på hvad der faktisk sker… Projektet har fokus på hvad de unge oplever at tage med sig - herunder i hvilket omfang de oplever at undervisningen medvirker til at ”spille dem gode” til andre arenaer end den specifikt kirkelige….Eller udtrykt lidt anderledes – projektet har til hensigt at give indsigt i konfirmandernes forventninger, betydningsdannelser og italesættelser.i forhold til undervisningen frem for at evaluere på hvad der faktisk sker…

Undersøgelsen handler ikke om jer! Undersøgelsen har ikke sigte på at evaluere hvorvidt præsterne gør det ”godt nok”, hvilket jo helt afhænger af de opstillede succeskriterier – men har i højere grad til hensigt at pege på nogle af de udfordringer man som kirke står over for hvis mødet af konfirmanderne skal opleves mere end som blot en forberedelse til en fest! Undersøgelsen har ikke sigte på at evaluere hvorvidt præsterne gør det ”godt nok”, hvilket jo helt afhænger af de opstillede succeskriterier – men har i højere grad til hensigt at pege på nogle af de udfordringer man som kirke står over for hvis mødet af konfirmanderne skal opleves mere end som blot en forberedelse til en fest!

Spørgeskemaer: Hhv. ca og 800 konfirmander udfyldte et spørgeskema ved såvel indledning (sept.) som afslutning (marts) af konfirmandundervisningen. Endvidere valgte yderligere ca. 100 konfirmander at udfylde et spørgeskema efter at de var blevet konfirmeret. Hhv. ca og 800 konfirmander udfyldte et spørgeskema ved såvel indledning (sept.) som afslutning (marts) af konfirmandundervisningen. Endvidere valgte yderligere ca. 100 konfirmander at udfylde et spørgeskema efter at de var blevet konfirmeret.

Interviews: Det er ikke alt der kan rummes i et spørgeskema med på forhånd givne spørgsmål og svarkategorier – og i forsøget på at komme ind ”under huden på tallene” valgte vi at foretage 48 interviews med konfirmanderne dels midtvejs i konfirmandforløbet, dels efter at de var blevet konfirmeret. Det er ikke alt der kan rummes i et spørgeskema med på forhånd givne spørgsmål og svarkategorier – og i forsøget på at komme ind ”under huden på tallene” valgte vi at foretage 48 interviews med konfirmanderne dels midtvejs i konfirmandforløbet, dels efter at de var blevet konfirmeret.

Stile: Det, der kan være svært at sige i et interview kan for nogen være nemmere at få ”sagt” når det skrives. Vi valgte derfor - i samarbejde med en skole – at få 20 konfirmander fra en 7.klasse til at gøre sig nogle skriftlige overvejelser omkring temaet ”Efter festen”, hvor de skulle reflektere over deres oplevelse i kirken, til festen, samt forsøge at beskrive hvad konfirmationen betyder og evt. vil komme til at betyde for dem fremover Det, der kan være svært at sige i et interview kan for nogen være nemmere at få ”sagt” når det skrives. Vi valgte derfor - i samarbejde med en skole – at få 20 konfirmander fra en 7.klasse til at gøre sig nogle skriftlige overvejelser omkring temaet ”Efter festen”, hvor de skulle reflektere over deres oplevelse i kirken, til festen, samt forsøge at beskrive hvad konfirmationen betyder og evt. vil komme til at betyde for dem fremover

Feltstudier: Det har været naturligt at koble interviews og feltstudier sammen – analysen af interviews giver først mening når man er rimeligt fortrolig med konteksten, hvordan eleverne interagerer med hinanden og med præsten osv. I det omfang det giver mening indgår disse observationer som en del af det empiriske grundlag for undersøgelsen. Det har været naturligt at koble interviews og feltstudier sammen – analysen af interviews giver først mening når man er rimeligt fortrolig med konteksten, hvordan eleverne interagerer med hinanden og med præsten osv. I det omfang det giver mening indgår disse observationer som en del af det empiriske grundlag for undersøgelsen.

At skabe flere rum…. Den flerstrengede metodiske tilgang har også været et forsøg på at skabe flere ”rum” hvor konfirmanderne har kunne udtrykke deres oplevelse af konfirmandundervisningen i en form som var ”deres”. Den flerstrengede metodiske tilgang har også været et forsøg på at skabe flere ”rum” hvor konfirmanderne har kunne udtrykke deres oplevelse af konfirmandundervisningen i en form som var ”deres”.