Mødes program 2. Time viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder projektskrivning

Erkendelsesteori - meningsdannelse Ifølge Lübcke 1996 er ”'Erkendelsesteori' … navnet på en række fil. undersøgelser af den menneskelige erkendelse, dens betingelser, muligheder, natur og grænser.” Én af disse undersøgelser går ud på hvad bevidsthed er. Det svarer til problemstillingen: Hvordan kan man være eller blive bevidst om noget? Lidt mere specificeret er problemstillingen: Hvordan kan vi danne en mening om noget?

Erkendelsesteori - informationsteori Set med informationsteoretiske øjne og med en informations-fag-relateret videnskabsteori som mål er det oplagt at lede efter en sammenhæng mellem erkendelses- og informationsteori. Problemstillingen lyder så: findes der en sammenhæng mellem erkendelse og information?

omverden: ting/rum/tid BEVIDSTHED model omverden: ting/rum/tid g1 sanse g2 føle percepter Tænke: Tern(g1) huske

Bevidsthedsmodel tegnforklaring omverden: ting/rum/tid skal forstås som det verdens- eller virkelighedsudsnit som er sanseligt og praktisk tilgængeligt for en individuel bevidsthed eller et subjekt (modelleret som lyseblå cirkel i centrum). g1, g2 modellerer to forskellige fysiske genstande i omverdenen. De befinder sig forskellige steder i rummet, men inden for det samme tidsrum, har bestemte egenskaber og relationer (til andre ting) og virker på omverdenen. Pilene fra genstandene til bevidstheden modellerer de sansbare virkninger g1 og g2 udøver på subjektet. Disse virkninger transmitterer information fra genstandene som sender til subjektet som modtager. sanse: sansning oversætter omverdenens virkninger (signaler) på subjektet til kropsegne signaler (= nerveimpulser). Pilene fra sansning over hukommelse og tænkning til percepterne antyder at sanseindtryk kan blive forarbejdet (processeret) til percepter.

Bevidsthedsmodel forklaring forts. huske: at huske er en bevidsthedsproces hvor aktuelle oplevelser fremkalder (associeres med) lignende oplevelsers erindringsspor. Hukommelsen kan opfattes som et lager af erindringsspor. tænke: tænkning sammenligner sanseindtryk med tidligere percepter/erfaringer som er lagrede i hukommelsen. Denne proces resulterer –hvis den finder lignende percepter – i en tanke/formodning/antagelse (hypotese) om at det sansede er en bestemt ting. Processen består i det som Dretske (1981) kalder digitalisering. percepter/koncepter: er resultat eller produkt af sansningers forarbejdelsen til en genstandsopfattelse (intention). Processering af sanseindtryk til percepter inddrager hukommelse og tænkning. De stiplede pile symboliserer bevidsthedens genstandsrettethed eller intentionalitet.

Bevidsthedsmodel forklaring, forts. En tanke har form af en proposition. Propositioner kan symboliseres som fx Tern(g1) eller Cyl(g2). Læs: ’g1 er en terning’, ’g2 er en cylinder’. Her symboliserer Tern og Cyl bestemte begreber, mens g1 og g2 betegner (refererer til) bestemte genstande. Bemærk at tænkning i modellen overlapper både hukommelse og perception. føle: følelse opfattes her som en kompleks indre oplevelse af det der foregår i bevidstheden. Dette symboliseres ved de forskelligfarvede pile fra alle de andre bevidsthedselementer hen til følelsen. Ifølge den opfattelse integrerer følelse forskellige bevidsthedstilstande (sansning, tænkning, hukommelse) og resulterer i en sanselig vurdering af det oplevede for den oplevende. Følelsen ”siger” os om det vi oplever er velgørende eller ondtgørende, lystfuldt eller smertefuldt. Følelse har noget at gøre med æstetik og værdilære.

BEVIDSTHED, 3 betydninger (ifølge Lübcke 1996) 1. betydning 1. bevidsthed som samlebetegnelse for de forskellige former for oplevelse, opmærksomhed el. opfattelse, dvs. det, der omtales som bevidsthedstilstande (mentale akter): sansedata (dvs. primitive sanseindtryk såsom lyst/smerte el. oplevelsen af lys/mørke) erindrings-, forventnings- og fantasiforestillinger tænkning (jf. forstand og fornuft) perceptioner (dvs. genstandsrettede, organiserede sansninger) følelser (had/kærlighed, frygt, osv.) stemninger (vemod, angst., osv.)

BEVIDSTHED 2. betydning 2. bevidsthed som betegnelse for de meninger, teorier el. synspunkter, som knytter sig til et bevidst væsen. Denne anvendelse af ordet 'b.' er navnlig blevet almindelig i kontinental fil. under indflydelse af den ty. idealisme. Sammenhængen mellem brugen af ordet 'b.' i 1. og 2. betydning bygger på, at - med undtagelse af de primitive sansedata og måske selvbevidstheden (se nedenfor) - er b. en genstandsb., dvs. en række b.s-tilstande, der er rettede imod noget (genstanden), som der menes noget om (jf. intentionalitet). Følgelig har det været nærliggende at lade ordet 'b.' dække såvel oplevelsen af noget ('b.' i 1. betydning) som meningen om dette noget ('b.' i 2. betydning). Følelse som forklaret ovenfor er netop integrationen af oplevelse og mening.

BEVIDSTEHED 3. betydning 3. Endelig benyttes 'bevidsthed' som et andet ord for selvbevidsthed, dvs. min b. (eventuelt min viden) om min egen b. (el. situation).

Bevidsthed - intentionalitet Sammenhængen mellem bevidsthed som (subjektiv) oplevelse og som (objektrettet) genstandsbevidsthed eller meningsdannelse er fænomenologiens egentlige undersøgelsesmål. Fænomenologiens forestilling om meningsdannelse – som er humanioras egentlige undersøgelsesmål – hænger tæt sammen med begrebet intention.

Intention ifølge (Lübcke 1996, 216) af latinsk intendere, rette mod, vende sig imod; jf. også det lat. intentio, spænding, anspændelse, udstrækning, hensigt, opmærksomhed). Rettethed mod noget. Forholdet mellem det, der er rettet imod noget andet, og dette andet. Et forhold til noget udenforliggende, dvs. der er tale om en overskridelse (transcenderen; jf. immanent/transcendent). Ordet 'i.' benyttes særligt om bevidstheden eI. om bevidsthedstilstande, der er en bevidsthed om noget (fx inden for fænomenologi)

Intention Husserl, fænomenologi Rettetheden imod en ting, et sagforhold, et formål, en matematisk entitet, en ide osv. Inden for i. kan der skelnes mellem det, som bevidstheden er rettet imod (kaldet intentum, noema el. cogitatum) og bevidstheden om (intentio, noesis, cogitatio). På intentio-siden kan skelnes mellem to typer af oplevelser (Erlebnisse). De blotte sansedata (Empfindungsdaten), der ikke selv er intentionale, men som fungerer som ’bærere’ af de egentlige intentionale bevidsthedstilstande (akterne). Disse akter indgår i en bevidsthedsstrøm, der viser tilbage til jeg'et som bevidsthedens identitetspol.

Intention intentum, intentio, fænomen 6. På intentum-siden findes en genstand (Gegenstand), f.eks. en ting, et sagforhold el. en ide, idet denne genstand intenderes gennem 7. en mening (Sinn, Bedeutung). 8. Genstanden kan være mere el. mindre direkte givet. Den mest direkte givethed svarer på intentio-siden til den såkaldte anskuelse af ’sagen selv’ ( die Sache selbst) el. af fænomenet.

Intention horisont, verden 9. Ethvert intentum er givet på baggrund af en række ikke-tematiserede, mulige intenta, der udgør det tematiserede intentums horisont. Syntesen af samtlige mulige intenta udgør verden, hvis man da ikke med ordet 'verden' snarere ønsker at betegne ideen om en syntese af alle mulige horisonter.

Intention Heidegger, Sartre, Merleau-Ponty De senere fænomenologer har overtaget Husserls begreb om i., men modificeret det på forskellige måder. BI.a. har de fleste (inklusive den ældre Husserl) opgivet læren om sansedata. Mere specielt har Heidegger og Sartre opgivet læren om jeg'et som identitetspol for bevidsthedsstrømmen og erstattet dette punkt med en fil. om den måde, et intentionalt værende eksisterer på. Merleau-Ponty kritiserer det gængse, fænomenologiske begreb om i. forstået som bevidst rettethed mod en genstand. Forud for den bevidste tankeakt findes en oprindelig i., der består i en (implicit) kropslig forholden sig til fænomenerne.

Intention opsamling Intention er en relation mellem bevidsthedens subjekt (den oplevende) og bevidsthedens objekt (det oplevede). Bemærk: bevidsthed er begge dele – subjekt og objekt. Fænomenologien opfatter bevidsthedsrelationen som en meningsrelation. Fænomenologien opfatter bevidsthedsrelationen ikke som et statisk forhold, men som en dynamisk begivenhed – en akt. Dynamikken i det fænomenologisk bevidsthedsbegreb kommer til udtryk i begrebet intention som oprindeligt betyder ’spænding’.