Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Redskaber.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Cand. techn. soc. Pia Bille Konsulent i Lepla
Advertisements

Arbejdet med ICF på Kommunikationscentret i Hillerød ?
Den Danske Kvalitetsmodel
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Rehabilitering i hjemmet gør en forskel
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Tværsektoriel monitorering af rehabiliteringsindsatsen for mennesker med KOL og type 2 DM Overlæge, forskningsleder, PhD, Anne Frølich, Afdeling for sammenhængende.
Netværk af forebyggende sygehuse
Følge- Op.
Mission - Vision – Strategi Udkast for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centerledelsen - Herning 6. marts 2007.
Kliniske retningslinjer!
Afdelingsleder Morten Freil
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
Kompetent til at støtte livet med kræft
Hvordan bygge bro mellom klinik og forskningsmiljø?
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
Afdelingsledelsen Vision og værdigrundlag i Planlægningsområde Syd.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Arbejdsmiljøledelse – hvad er det? Oktober Formål Arbejde målrettet og systematisk på at sikre medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdsglæde.
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Ledelse og patientforløb Vicedirektør Bente Ourø Rørth Konference 6
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Indhold, indsatser, implementering
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
KL´s visioner for kroniske patienter
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
1 Møde i Sundhedspolitisk Dialogforum 23. oktober 2014 Genoptræning og rehabilitering – indsatsområde 3.
Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb Compliance Kommunikation Kvalitetssikring.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.
Vision og Strategi for Forslag Vision og Strategi for Vision og indsatser i strategi.
Workshop om evaluering 19. januar FORMÅL OG PROGRAM Blive klædt lidt bedre på til at planlægge og gennemføre evalueringer Udgangspunkt i akkrediteringskravene,
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Rehabiliteringsteamets arbejde Oplæg: Søren Thygesen socialrådgiver – faglig konsulent Holbæk Kommune Kompetencecentret - Jobservice.
Beskrivelse af strategisk projekt: Prioriteret forskningsportefølje Strategi Indsatsområde: Forskning og Samarbejde Programejer: Tomas Joen Jakobsen.
WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hosp & HS Bispebjerg University Hospital Scand-Ankle: Uddannelsesprogram for alk-ptt med.
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Implementering af rehabiliteringsindsatsen.
Patientfeedback - Hvad siger patienterne? Udviklingssygeplejerske Jannie C Frølund - Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus – det naturlige valg!!!
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Mål og delmål i rehabiliteringsindsatsen.
Dokumentstyringssystem Dokument formalia Håndtering af dokumenter Peter Jezek.
Genoptræningsforløbs- beskrivelser - samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen Asger Kudahl - Odense Kommune 2. juni 2009.
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/Lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats
Kvalitetsudvikling og forskningsmæssig forankring
Dokumentation, evaluering og evidens
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Ulla Breth Knudsen Professor, overlæge, ph.d. Fertilitetsklinikken
Sammenhæng i hjerterehabilitering
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Orienteringsmøde om kronisk sygdom den 5. oktober 2007 i Kolding.
Kvalitet i plejen.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Rehabilitering og hjemmehjælp
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Fra visitator til borgerkonsulent
Metoden brugerstyret behandling
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Præsentationens transcript:

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Redskaber til evaluering og implementering af rehabilitering Hanne Tønnesen Bispebjerg Hospital, Denmark

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Lav ikke hele verden om Byg på velfungerende strukturer Skriv nogle ekstra kapitler til, hvor de mangler Hvordan realiseres rehabilitering ?

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Krav til rehabilitering Synlighed Systematik (lighed i sundhed) Dokumentation Evaluering

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Forskellige hensigter med forskellig evaluering Dybdegående (udvikling af bedre programmer) Borgere og pårørendes situation, individuelle problemstillinger og mål Personalets forståelse, muligheder, udfordringer, barrierer og probl. Tekniske hjælpemidler mv. Effekt (ny evidens mhp. bedre programmer) Videnskabelige projekter: Intervention og opfølgning Ny viden tilsidesætter tidligere accepterede procedurer til fordel for nye, mere sikre og effektive Proces / forløb (implementering) Gør vi i virkeligheden, hvad vi har besluttet at gøre ? Målgruppe, indhold, omfang, tilgængelighed etc.

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Visioner og værdier for rehabilitering Politikker og kernestrategier Daglige retningslinier Standard Indikator Reg.og økonomi Rehab Implementering af rehab

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Visioner og værdier Tag f.eks. udgangspunkt i det arbejde, som tænketanken bag Hvidbogen har udført –Fokus på borgerens hverdagsliv –Indsatser der inddrager borgeren –Borgerorienteret, individorienteret, helhedsorienteret –Koordineret, tværfaglig og tværsektoriel –Planlægning med fastlagte mål og tidsrammer –Dynamisk, fleksibelt og udviklingsjusteret forløb –Høj kvalitet og vidensbasering

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Politikker Udarbejdes i samråd mellem faglig eksperter, repræsentanter fra brugere, personale og det politiske niveau Konkrete mål, der skal arbejdes hen i mod Klar strategi til at nå målene –Neden under ligger handleplaner og plan for evaluering

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Eksempel I vores kommune har mange borgere sukkersyge. Vi vil gerne forebygge sen-komplikationer (menneskelige og økon følger) Alle borgere med sukkersyge tilbydes et individuelt og vidensbaseret rehab program. Kvalitetsniveau vælges (6 u) Dette opnås ved at –Alle sukkersygepatienterne kontaktes –Indbydelse til aftenmøde i sundhedscentret –Egen læge gennemfører behovsvurdering, henviser til gennemførelse og lægger plan for opfølgning/afslutning Målepunkter / indikatorer –Antal behovsvurd og rehab overfor antal med sukkersyge –Antal lægebesøg / indl. / socialbesøg / sygemeldinger / dødsfald i kommunen pga. sukkersyge før og efter –Borgertilfredshed, selvvurderet livskvalitet etc.

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Visioner og værdier for rehabilitering Politikker og kernestrategier Daglige retningslinier Standard Indikator Reg.og økonomi Rehab Implementering af rehab

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Kvalitetsudvikling / -sikring Standard Det vi gerne vil opnå Retningslinie Hvordan vi opnår det Indikatorer (1-3) Det vi måler på, for at vurdere om standarden er opfyldt –Proces (hvis effekten er velkendt) –Effekt (hvis effekten er usikker eller det vigtigste)

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Standard –Alle gravide og æf/partner tilbydes rygestopprogram Retningslinie –Ved første besøg hos e.l. og hos jordemor spørges til rygning. Anbefaler rygestop, tilbyder betalt program (opfølgning under hele graviditeten) Indikatorer (f.eks. 80% målopfyldelse) –Antal gravide og æf/partnere der screenes / gennemfører rygestopkursus –Antal rygende fødende i kommunen, antal rygere ved sundhedsplejerskens 1. besøg –Antal børn indlagt med luftvejsinfektioner Eksempel

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Opfølgning i database Lad andre gøre arbejdet Rygestopbasen: Landsdækkende (>80%) Kvalitets database med protokol/manual 240 Enheder rapporterer proces og effekt Løbende indsamling af viden Rehabiliteringsdatabase er en oplagt mulighed

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Visioner og værdier for rehabilitering Politikker og kernestrategier Daglige retningslinier Standard Indikator Reg.og økonomi Rehab Implementering af rehab

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Håndtering af forebyggelse og rehabilitering i sygehusenes afregningssystem (DRG) Usynligt, udokumenteret, usystematisk Behov for at udvikle nye traditioner –Dokumentation i journal –Registrering på lige fod med f.eks. operationer –Kvalitetsbaseret økonomi Registrering og økonomi

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Støtte implemente- ring af F&R på danske sygehuse Synliggøre F&R i den kliniske hverdag Dokumentere F&R systematisk i SKS sv.t. behandling Takstsætte F&R ydelser Formål

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne En simpel model Kompleksitet –Flere specialer, faggrupper, sektorer mv. Enkelthed –Mange fælles elementer i forskellige rehab- programmer: Kost, Fysisk aktivitet, Tobak, Alkohol, Psykisk støtte, Social indsats, Pt / borger uddannelse Bedste medicinske efterbehandling

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Motivation Tobak FM 01 AlkoholFM 02 Kost og ernæringFM 03 Fysisk aktivitetFM 04 Psykosocial støtteFM 05 Andet FM Integreret motivationFM 09 (flere elementer på samme tid) Registrering og afregning af forebyggelse på sygehus

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Intervention / Rehabilitation / Efterbeh Rygestop-programFI 01 Alkohol behandlingFI 02 Kost-programFI 03 Fysisk akt / genoptrænFI 04 Psykosocial støtteFI 05 Medicinsk optimeringFI 06 Patient undervisningFI 07 AndetFI Integreret rehabiliteringFR 09 Registrering og afregning af rehabilitering på sygehus

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Overblik ved optælling af aktiviteter i Landspatient- registret over alle sygehuspatienter, dvs. oversigt over ydelser Feed back til personale, ledelse og patienter Læring mellem aktive afdelinger og mindre aktive afdelinger Økonomisk afregning Hvad kan det bruges til ?

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne SKS-DK –Ca danske koder så meget kan registreres i detaljer (mange koder bruges ikke) ICD-10 (WHO) –International Classification of Diagnoses, 10. udgave ICPC (WHO) –International Classification for Primary Care, en enklere udgave af ICD ICF (WHO) –International Classification of Functioning, disability and Health (funktionsevne, -nedsættelse og helbredstilstand). Fælles sprog for sundhed- og socialsektor. Meget detaljeret DRG-DK –Diagnose Relaterede Grupper, et afregningssystem ”Sprog” ved registrering

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Kontrakter / aftaler indgås i dialog mellem ledelse og afdeling/kontor –Hvilke og hvor mange ydelser (produkter) skal leveres –Hvilket kvalitetsniveau –Hvordan måles at kontrakten er opfyldt –Hvad er konsekvensen af manglende opfyldelse / for meget leveret Registrering og økonomi

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Aktivitetsbudget –Hvilke og hvor mange ydelser (produkter) skal leveres –Hvilket kvalitetsniveau –Hvad er konsekvensen af manglende opfyldelse / for meget leveret Aktivitetsregnskab –Opfølgning på ydelser, kvalitetsniveau løbende Registrering og økonomi

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Visioner og værdier for rehabilitering Politikker og kernestrategier Daglige retningslinier Standard Indikator Reg.og økonomi Rehab Implementering af rehab

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Behov for overordnede retningslinier Detaljerede retningslinier (ved behov) Målbare elementer = indikatorer Retningslinier

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Uddannelsestilbud Ph.D. Master udd Spec.læger, Diplom Fys, ergo, sgpl, jordm, læger, Efterudd i Den Systematiske Indsats Grundudd for med.stud, prof bach, social, FSV mv.

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Visioner og værdier for rehabilitering Politikker og kernestrategier Daglige retningslinier Standard Indikator Reg.og økonomi Rehab Implementering af rehab

Clinical Unit of Health Promotion WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hospitals Fremtidens rehabilitering i kommunerne Nyeste trends Øget tilgængelighed Personalet online adgang under besøget Syntetiseret vidensbehov Elektronisk ”sag / journal” og informatik Borgeren som søgepartner Borgeren er selv videnssøgende, men mangler brugervenlige databaser Støtte for borgerens beslutningskompetence Generel accept Ingen nye aktiviteter, som ikke er afprøvede Tilbagetrækning ved manglende viden