Brugergrænseflader til apparater BRGA Præsentation 1: Introduktion til faget

Indhold i denne præsentation Motivation for faget: hvorfor BRGA Præsentation af: hvad I skal lære om (HCI og Brugergrænseflader) hvordan (litteratur, øvelser, projektopgaver)

Hvilke brugergrænseflader? Her er min dag Og mine apparater Hvad med din dag? Hvad møder du af apparater? Hvilke brugergrænseflader benytter de sig af? Tænk over det … Konsummarkedet vigtig område – men hvad med erhvervslivet?

Teknologi i industrien Stadigt mere avancerede komponenter Fra ingen eller central styring til ”intelligente komponenter” med selvstændig brugerflade Behov for betjening direkte på komponenten Nye muligheder for interaktion afføder nye krav Behov for understøttelse af bredere brugergrupper Og hensyn til deres forudsætninger for teknologi (Dourish)

Men … Vi er jo vandt til at lave brugergrænseflader! Så hvad er nyt? Godt design ≈ Brugervenligt design Brugervenligt design != Ingeniørdesign Virksomheder som Apple, Nokia og Sony bruger rigtigt Mange ressourcer på at lave brugervenligt design. Det er sjældent ingeniører der gør det. Men ikke alle har råd til usability eksperter. Derfor TIBRGA

Hvad er et brugervenligt system? Et brugervenligt system er et som er: I følge henholdsvis Nielsen/Molich & Shneiderman: Let at lære (Time to learn) Få fejlsituationer (Rate of errors by users) Let at huske (Retention over time) Rart at bruge (Subjective satisfaction) Effektivt (Speed of performance) Hurtigt til at svare (-”-) Der findes en international standard: ISO 9241

Derfor bør dine apparater være brugervenlige Øget produktivitet og effektivitet Brugervenlighed giver et mere effektivt samspil mellem menneske og maskine Kort indlæring Brugervenlighed sparer tid på uddannelse og giver større fleksibilitet, når enhver bruger uden videre kan betjene et apparat Selvtillid Brugervenlighed øger brugernes selvtillid. Det styrker både moral og motivation ved at mindske antallet af ”nederlag”, som brugerne lider til systemet

Brugervenlighed betaler sig Prioritering Brugervenlighed er en prioritering, snarere end en omkostning. Fejlene skal alligevel rettes før eller senere. Det er bedre at finde og rette fejlene før brugerne finder dem Sparer penge Brugervenlighed sparer penge til uddannelse og drift Sparer udgifter Brugervenlighed sparer udgifter til support Undgå uønskede features “Træls” og dyrt at bruge penge på at udvikle features ingen nogensinde bruger (hvilket er meget almindeligt iøvrigt) Konkurrencefordel Brugervenlighed er en konkurrencefordel, der fjerner risikoen for at brugerne vælger konkurrentens produkt (Nokia/Siemens)

Fint – den er feset ind! Så lad os da lave brugervenlige apparatsystemer Det er jo det brugerne vil have og der er klare fordele Hvorfor sker det ikke allerede? Er det svært? Ja og nej Uvidenhed? Ja faktisk – ikke alle uddannelser har dette kursus Husk: du er ikke dine brugere Ligegyldighed? Ja også det – det er meget mere spændende at kode... Andet? Historisk betinget – forstå din historie

Historie: Z3 ‘41 & Eniac ‘43 Zuse’s Z3 was the world’s first reliable working machine for very complicated arithmetic calculations, which was freely programmable and was based on a binary floating point number and switching system.Zuse’s Z3 Konrad Zuse in front of his reconstructed Z3 ENIAC, the first all electronic numerical integrator in USA. Der var ansat indtil flere systemoperatører til at betjene udstyret – for at optimere på investeringen i den dyre elektronik.

Til nutid Dagens PC’er er ufatteligt mere kraftige end Z3 og ENIAC var - Pris få tusinde kroner En mobiltelefon har langt mere regnekraft - Pris fra kr. 1 og op …

Et fokus skift For 50 år siden kostede én computer det samme som 200 brugeres årsløn Fokus var altså på at sparer processorkraft, ikke på brugerne I dag kan én brugers løn finansiere indkøbet af flere hundrede computere Fokus bør altså skifte til at understøtte brugerne, og lave så brugervenlige systemer som muligt Jo flere apparater der kan lette en brugers arbejde – jo bedre Men det er ikke alle som det er gået op for endnu. Som vi vil se senere er virksomheder utroligt konservative hvad angår brugergrænseflader til apparatsystemer

Hvad kan vi gøre? Almindelig omtanke og ”sund fornuft” HCI arbejder med denne problemstilling “Human Computer Interaction is a discipline concerned with the design, evaluation and implementation of interactive computing systems for human use and with the study of the major phenomena surrounding them.” Som defineret af Special Interest Group on Human-Computer Interaction (SIGCHI) under Association for Computing Machinery (ACM) Interaction Design, User Experience, Man Machine Interface

Hvad bygger HCI (MMI/CHI) på? Computer Science Nødvendigt at kunne programmere for at kunne lave grænseflader (i nogen tilfælde) Engineering advances Udvikling af stadigt hurtigere, bedre og billigere udstyr GUI farveskærme, Touch Screens, talegenkendelse m.v. Ergonomics (Human Factors) Design med henblik på menneskets evner Graphic design Grafisk design som kendt fra andre medier Technical writing Viden om effektiv skriftlig kommunikation

Hvad bygger HCI (MMI/CHI) på? Linguistics, artificial intelligence Talegenkendelse, kunstig tale og evnen til “forstå hvad brugeren mener” Cognitive psychology (Cognitive HCI) Perception, mentale modeller og hukommelsen Sociology & Anthropology (& Activity Theory) Studier af brugere i deres arbejdskontekst Hvordan brugere interagere med hinanden, herunder også ved brug af apparater Endog filosofi har influeret flere forskere

De tre ben i HCI (MMI/CHI) I HCI har vi (mindst) tre forskellige indgange til at lave brugervenlige brugergrænseflader: 1.”Høj-niveau teorier” og metoder 2.Heuristikker (erfaringer) og generelle ”design guidelines” 3.Specifikke og (lav)praktiske design guidelines

Fagets placering BRGA er et anbefalet tilvalgskursus på Teknisk IT uddannelsen Det forventes at I arbejder selvstændigt Stort pensum – men dog kun en flig af hvad kurset kunne rumme

Hvad skal I lære? Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: Definere og beskrive forskellige typer af brugergrænseflader til apparater og computere Definere og beskrive gængse teorier, metoder og retningslinier indenfor menneske-maskin-interaktion og anvende disse til at lave en brugervenlig brugergrænseflade til et givet apparat Designe og konstruere brugergrænsefladesoftware til udvalgte typer af brugergrænseflader

Hvordan BRGA belaster jer med 5 ECTS point der fordeles mellem: Forberedelse hjemme: læsning og projektopgaver Teori forelæsninger i plenum Øvelser på IHA eller derhjemme 1 obligatoriske projektopgave der ligger til grund for jeres karakter sammen med den mundtlige eksamen Der anvendes slides af 3 årsager: 1) Du kan skrive dem ud og bruge dem til at skrive supplerende noter – så ryger din koncentration ikke mens du prøver at skrive fornuftige noter 2) Hvis du glipper en forelæsning kan du danne dig et indtryk af forelæsningens indhold – og hvad vi lagde vægt på 3) Jeg har en forfærdelig håndskrift – så mine tavle kraterier skal helst ikke indeholde alt for meget tekst Jeg vil forsøge at have slides klar på nettet inden forelæsningen Der anvendes Campusnet i vid udstrækning

Pensum Vi gør brug af én undervisningsbog + en hel del løse artikler Bog = Interaction Design, Preece, Rogers, Young Tidligere: Usability Engineering, Jakob Nielsen Meget stof er meget lav-intensivt, så selv om der er mange sider, så burde det ikke være en overvældende belastning. Er det alligevel det, må I sige til. Jeg gennemgår ikke alt det I læser – det forventer jeg at I har forstået når det er læst! Slides != litteratur! Nogle af teksterne kan også forekomme at være i modstrid med hinanden, dette er ikke altid en eksakt videnskab. Derfor: vigtigt at I selv har en holdning til stoffet.

Projektopgaver Der skal afleveres 1 obligatorisk projektopgave Aflevering foregår løbende henover kvarteret Her skal I bruge de teorier, metoder og design guidelines I er blevet introduceret for, til at lave en velfungerende brugergrænseflade til et apparat. Apparatet der skal designes en brugergrænseflade til i opgaverne er (næsten) valgfrit, men skal godkendes af mig Samtidigt er det vigtigt at I har adgang til slutbrugerne af jeres system Kan I ikke finde på noget selv, får I en opgave stillet af undertegnede Gruppestørrelser bør være 2 (men der kan gives dispensation for 3 ved vægtige argumenter)

Opgave kunne se ud som følger Pervasive Healthcare Home Monitoring System Ældre medborgere der netop har gennemgået en større operation eller sygdomsperiode og derfor har været indlagt på et hospital, skal ofte overvåges i en længere periode derefter. Dette inkluderer bl.a. medicinindtag, diverse fysiologiske parametre (EKG, puls, blodtryk). Det er dyrt at have patienter indlagt på hospitalet, og derfor kan de med fordel udskrives tidligere fra hospitalet end det i dag er praksis. Dog kræver dette, at patienterne kan overvåges mere intensivt i eget hjem. Dette system giver mulighed for dette.

Indhold af projektopgaverne For de obligatoriske opgaver skal der afleveres en rapport hvor der bliver gjort rede for de metoder, retningslinier og heuristikker der er blevet anvendt (med reference til litteratur), en beskrivelse af forløbet med henvisning til evt. testresultater der vedlægges som bilag, og endeligt en præsentation af det endelige produkt komplet med skærmbilleder (hvor relevant). Evt. prototyper og opgivne strategier kan vedlægges som bilag. Den obligatoriske opgave fylder maks. 4 normal sider pr. gruppemedlem – fraregnet større illustrationer såsom prototype skitser mv. (som der så gerne må være mange af). Der skal optages video af brugerafprøvning – og der skal indgå en gruppe virkelige brugere og en grupper er mere end én person. Der må gerne afprøves mere end én prototype.

Udstyr til rådighed Vi har en begrænset mængde udstyr til rådighed: 5 PDA’er med indbygget BT, WiFi (C++, C#) 1 Nokia n70 1 Sony-Ericsson P800 (WAP, J2ME, C++) 1 Orange SPV SmartPhone (C++, C#, VB) 1 HP Tablet PC med Touch Screen 1 3Com Touch Screen (PC interface) 1 Medicom Touch Screen PC (PC interface) Mikrofoner til talegenkendelse Puls og oximeter måler Hertil kommer naturligvis hvad I har af interessante projekter, og tilhørende udstyr

Eksamen Opgaven skal for så vidt muligt præsenteres på klassen i plenum (afhænger af det endelige antal studerende og grupper) – og der vil være delafleveringer De første delafleveringer kommer retur i rettet form. Det er her MEGET vigtigt at I lærer af jeres fejl, da opgaven er en del af jeres eksamensopgave. Ud over gruppeopgaven skal alle studerende selvstændigt forfatte et reflekterende afsnit på 2-3 normalsider. Nærmere instruktioner for indholdet følger i slutningen af kurset (senest 1 uge inden aflevering). Der vil være en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i den obligatoriske opgave (afskaffes!) Karakter gives ud fra den afleverede opgave (gruppeopgave og individuelt reflekterende afsnit) Karakter gives efter 7-trins skalaen med intern censur

Til næste gang Jeg har oprettet et diskussionsforum på Campusnet: grupper Her skal alle kursusdeltagere hurtigst muligt (dvs. i dag – helst nu) poste om de enten A) HAR dannet en gruppe (med eller uden projektbeskrivelse) B) HAR en projektbeskrivelse men ingen gruppe C) Hverken har en gruppe eller en projektbeskrivelse Kort sagt, ALLE skal skrive sig på her (og det indebærer selvfølgeligt navn + studienummer på alle deltagende) Herefter skal I inden næste gang have fundet sammen i grupper på 3 – og have fundet en overordnet projektidé I vil arbejde med Næste gang vil I så have mulighed for at diskutere jeres projekter med hinanden og mig. Alle der IKKE har fundet en gruppe frivilligt vil blive placeret (men det håber jeg ikke at jeg bliver nødt til)