Hvordan opdage og forebygge indlæringsvanskeligheder hos børn med CP?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Oplæg om læsning - hvad kan man som forældre gøre for sit barns læseudvikling… Asgård skole jan
Advertisements

Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Anden nordiske konference om mentalisering København d
Den 16.august 2010 Regionsgården
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Faglig læsning i naturfagene
Anne K. Lützhøft Projektkoordinator i Thisted Kommune Fysioterapeut på Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Læringsstile og lektier
En skrivehændelse i biologi
Generelt om det for tidligt fødte barn
Betydning af kognitive vanskeligheder for evnen til at køre bil
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Er mit barn klar til skolestart ?
Uddannelse til konsulent i udeliv og -motion 6. november 2009
Kladde til informationsdias
Hvordan kan vi selv lave trylledrikken?
Handicap, idræt og social deltagelse
Sprogpakken Forældresamarbejde.
LENA LINDENSKOV LEKTOR AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 5. FEBRUAR 2014 UNDERVISNINGSFORSØGETS RESULTATER LENA LINDENSKOV.
Socialkognitive vanskeligheder hos børn med høretab
Selvopfattelse.. STIGMA
Hvordan kan man støtte sit barn i at blive skoleparat
En kompleks opgave for dansklæreren
Orienteringsmøde 11. november Trørødskolen - en attraktiv skole! rummelighed og anerkendelse faglighed og arbejdsglæde klare regler og godt humør.
Hvad virker motiverende på dig når du arbejder med projektet ?
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
Nye Veje i Specialundervisningen. Målet for Nye Veje Det overordnede mål er, at alle børn skal inkluderes mest muligt med respekt for deres funktionsniveau.
VERSITET DORTHE JØRGENSEN OG METTE AMALIE BUNDGAARD STUD.CAND.PÆD. I DIDAKTIK MED SÆRLIG HENBLIK PÅ MATEMATIK AARHUS UNIVERSITET 5. februar 2014 UNI Institut.
Udredning af beboernes kommunikation Til brug i kommunikationsdelen i beboerens handleplan.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Augustseminar 2014 Nyborg d. 14. august.
Henrik Thomsen COO, Specialist People Foundation.
Institut for uddannelse og pædagogik (IUP) Aarhus Universitet
Tema 5 Hverdagsliv i familien
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Nye udviklingsarbejder Ulfborg skole
APV Lindved Skole Januar Rengøring SFO Undervisning.
Demens, sanser og bolig Maj-Britt Joost Demenskonsulent
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Hukommelsesleg Et program til træning af arbejdshukommelsen for
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Børns udvikling Indholdsfortegnelse Finmotorik & grov motorik Vækst
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Læsning.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
FORÆLDREINDDRAGELSE - I DAGBEHANDLING AF BØRN OG UNGE MED SPISEFORSTYRRELSE Ved sygeplejerske John Dietz, psykolog Anne Lydolff og forælder Eva Elle.
Stormøde for økonomi på AU
På den ene side Behov for specialpædagogisk støtte og viden, fx: % af børn med høretab har andre vanskeligheder i tillæg til høretabet og brug for.
Tanker om nye støtteformer i ungdomsuddannelserne Studievejleder Anne Bjørkmann Synsfaglige netværksdage IBOS 30. november 2012.
Talegenkendelse på PC og håndholdte enheder lært med Aurasma Oplæg den 2.september 2014 på Nyborg Strand.
VERSITET LOUISE BØTTCHER, LEKTOR I NEUROPSYKOLOGI, AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET OKTOBER 2015 UNI DE MINDRE SYNLIGE OG DE VIRKELIG USYNLIGE SIDER.
Samskabelse – forældre som ressource Rådet for Børns Læring, 8. April 2016 Rikke Slot Johnsen, konsulent Aarhus Kommune T: E:
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Patientundervisning 6. Session Unipolar depression Håndtering af kognitive vanskeligheder.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Forældreundervisning for forældre/pårørende til børn/unge indlagt på BU1.
National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.
Video i Undervisningen Hvorfor anbefales dette supplement til undervisningen / uddannelsen ??
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
Funktionsevne og Funktionsnedsættelse
Diasserie – om de handicapkompenserende ordninger målrettet jobcentrets samarbejdsvirksomheder Nedenfor finder I forslag til dias, som I i jobcentret kan.
Hvad er recovery og peerstøtte?
Strategier og værktøjer i sprogundervisningen
Præsentationens transcript:

Hvordan opdage og forebygge indlæringsvanskeligheder hos børn med CP?

Den bio-medicinske forståelse Hjerneskade Kognitive funktions-nedsættelser Indlærings-vanskeligheder

Overensstemmelse mellem barnet og omgivelserne Barnets udvikling Typisk barn Sociale krav

Uoverensstemmelse mellem barn og omgivelser Barn med handicap Sociale krav Barnets udvikling

En dialektisk tilgang til indlæringsvanskeligheder

Kognitive funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder Fagspecifikke Ikke-fagspecifikke Dansk Afledelighed Visuo-perceptuelle vanskeligheder Matematik Matematik Fritidsaktiviteter

Ikke-fagspecifikke kognitive vanskeligheder med betydning for indlæring: Langsommere motorisk tempo Langsom informationsbearbejdning, lavere arbejdstempo Hurtigere udtrætning Variabelt præstationsniveau Svært ved at planlægge og strukturere opgaveløsning Svært ved at skifte opgave Afledelighed Vanskeligere ved følelsesmæssig selvregulering, set i forhold til barnets alder Sværere ved at aflæse situationer, gøre sig parat til at lære

Eksekutive funktioner (pandelapsfunktioner) Samlebetegnelse for en gruppe af overordnede kapaciteter: Hæmme impulser Forholde sig og handle fleksibelt Styre følelser, reaktioner svarende til hændelse Initiering, at komme i gang At arbejde med sin hukommelse; komme i tanke om noget, indlære informationer systematisk Planlægge, målsætte i forhold til sine egne mål og fælles mål Monitorere egne handlinger; er man på vej mod målet, går tingene som de skal? Funktionerne modnes biologisk set sent, helt ind i teenageårene

Matematik Vanskeligheder med højere visuo-perceptuelle funktioner: Svært ved at opfatte og operere med rumlige forhold. Tal- og mængdeforståelse, større-mindre Spejle figurer, rotere figurerer, omsætte 2D til 3D og omvendt Omsætte tekst til udregning Opfatte og arbejde med sekvenser: Tabeller, talbehandling Eksekutive vanskeligheder: Finde strategier, fastholde strategi, skifte strategi Skifte opgavetype (fx skifte regneart) Holde tal og udregning i hovedet (arbejdshukommelse)

Dansk/Norsk/Svensk & andre Sprogfag Perceptuelle problemer: Lydlig og visuel afkodning Motoriske, visuo-motoriske vanskeligheder: Langsommere skrivning, langsommere automatisering af skrift Langsommere informationsbearbejdning: Lavere læsehastighed Vanskeligheder med læseforståelse Stavevanskeligheder Eksekutive vanskeligheder: Analysere en tekst, finde strukturerer i tekst, forstå længere tekster, læse efter information

Natur & teknikfagene Rumlige færdigheder: Læse og udfærdige fx kort og grafer Læsefærdigheder: Læse faglige tekster Læse opgaveinstruktioner Eksekutive funktioner: Omsætte instruktioner til handling

Idræt og kreative fag Motoriske funktionsnedsættelser kan stille krav til lærerens kreative tankegang for at sikre at barnet har mulighed for at deltage aktivt: Med hjælp fra lærer/klassekammerat Med hjælpemidler Med særlig rolle i aktiviteten

Forstå indlæringsvanskelighederne Neuropsykologisk udredning Informationer fra barnet, barnets forældre Barnets deltagelse i forskellige aktiviteter og sociale sammenhænge: Hvad deltager barnet i, Hvad deltager det ikke i? Hvilke grunde kan der være til at barnet ikke deltager? Hvad fungerer godt i de situationer og aktiviteter, hvor barnet fungerer?

Forebygge og afhjælpe indlæringsvanskeligheder Vurdere om barnet med CP skal arbejde mod samme mål som sine klassekammerater eller mod et andet mål. Målrette barnets arbejdsindsats. Målrette tidsforbrug. Inkludering handler om deltagelse i såvel faglige som sociale. Støtte at barnet har reelle deltagelsesmuligheder både i det faglige og det sociale.

Udfordringer på barnets vej gennem skolen Indskoling Sikre fokus på basale færdigheder i regning, læsning Vurdere behov for/træne brug af hjælpemidler Træne at blive parat til time, til at lære Mellemtrin Sikre barnets mulighed for at fokusere på nye fag Skrivehjælp, læsehjælp: Tid, hjælpemidler? Støtte overgang til mere selvstændigt skolearbejde Udskoling Støtte eller proces-konsulent til mere komplekse opgaver, projektarbejde Sikre støtte til faglig læsning, fx at skimme, læse og forstå faglige tekster

Litteratur Bøttcher, L. & Dammeyer, J. (2010). Handicappsykologi. København: Samfundslitteratur. Sneafridur, T. E. & Traustadottir, R. (2010). Assistance to pupils with physical disabilities in regular schools: promoting inclusion or creating dependency? European Journal of Special needs education. Vygotsky, L.S. (1993). The collected works, Vol 2. The Fundamentals of Defectology. New York: Plenum Press.