Sundhed og Bæredygtig Udvikling Torben K. Kjeldgaard Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Sundhedsafdelingen

Det nære sundhedsvæsen Sygehus Almen Praksis Kommune ”Nært når det ikke er svært” - sundhed som kommunal opgave så tæt på borgeren som muligt. 2. Fokus på forebyggelse, patientuddannelse og fastholdelse af funktionsniveau Sammenhængende patientforløb LEON- Lavest effektive omsorgsniveau (omkostningsniveau) Alle punkter i tæt samarbejde med Almen Praksis Det nære sundhedsvæsen

Primære forebyggelse - AAK Sundhedspolitikken – (Forhindre at sygdom opstår) Tertiære forebyggelse – Angivet i sundhedspolitikken og særligt målrettede grupper (Opspore sygdom og bremse tilbagefald af sygdom) Behandling foregår på sygehuset - Pilene indikerer, at flere opgaver rykker sig mod indlæggelsen – altså pre og post indlæggelse

Det nære sundhedsvæsen ønskværdigt. En af tankerne bag strukturreformen Fokus på det hver sektor er gode til Kvalitet for borgeren Optimal anvendelse af ressourcer – LEON Stærkt nært sundhedsvæsen – sammenhængende patientforløb i et sammenhængende sundhedsvæsen Udfordringer for det nære sundhedsvæsen og dernæst nogle indsatsområder

Det nære sundhedsvæsen - udfordringerne 1. Ændringer i en sektor, har konsekvenser i andre sektorer. Udviklingen i sygehusvæsnet Kortere indlæggelsestid Flere ambulante forløb Ny teknologi Færre sygehuse /større specialisering Flere og mere komplekse aktiviteter i det nære sundhedsvæsen.

Fald i den gennemsnitlige liggetid på sygehuset – Størst fald for de ældste patienter Hvorfor: Bedre mere skånsom behandlingsmetoder, større fokus på effektive forløb

Stigning i ambulant aktivitet. Stigningen er ikke så tydelig som måske forventet for gruppen af 80 + - set i lyset af at liggetiden faldt mest markant for denne gruppe. Dette kan skyldes at opgaven enten er forsvundet (at der ikke var et behov/effektivisering ) eller at den løses enten i almen praksis eller hjemmesygeplejen. Udgør en samlet set lille gruppe, og den grafiske fremstilling ikke så god til at vise relativt beskedne udsving i det store billede. Der er generelt et fald i liggetiden og en stigning i den ambulante aktivitet – særligt på det kirurgiske område.

Det nære sundhedsvæsen - Udfordringerne 2. Den demografiske udvikling Flere ældre Flere med en eller flere kroniske lidelser Gruppen af erhvervsaktive konstant Økonomisk forsørgerbyrde samt på sigt risiko for mangel på arbejdskraft

Befolkningsudvikling indextal 2005-2040

Flere kronikere Naturligt nok Jo ælder vi bliver jo flere skavanker en kronisk sygdom eller comorbiditet. Bedre til at diagnostigsere – skaber øget prævalens ”Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark”, Sundhedsstyrelsen 2010

Det nære sundhedsvæsen Udfordringerne 3. Manglende lægedækning Mange læger i den forventede tilbagetrækningsalder. Inden 2020 estimeret behov for 82 nye alment praktiserende læger i RN. - Ledige ydernumre i Nordjylland - Geografisk skæv fordeling Flere ældre, flere kronikere, flere og mere komplekse opgaver i det nære sundhedsvæsen (Almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen)

Hvilke konsekvenser har disse udviklingstendenser.

Kommunen opruster på sundhedsområdet - Kommunerne har opjusteret på ressourcefronten Det Fælleskommunale Løndatakontor

Udvikling i antal sygeplejersker i kommunerne Kilde : KL- strategi for det nære sundhedsvæsen 2012

Dansk sundhedsinstitut – Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling. 2009. Reklame Dansk sundhedsinstitut – Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling. 2009. - Den er god ! Link: Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling

Illustration af den generelle udvikling i opgavedeling mellem primær- og sekundærsektor Med disse forandringer ændrer plejeopgaven i det kommunale sundhedsvæsen sig også. Det øger de faglige krav til plejepersonalet i kommunerne, særligt den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje, der i dag varetager flere og mere komplicerede plejeopgaver end tidligere. Figuren illustrerer flytning af opgaver før og efter indlæggelse samt opgaver under ambulante udrednings- og behandlingsforløb. Kilde: Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling, Dansk Sundhedsinstitut, maj 2009

Flere og mere komplicerede kliniske opgaver i hjemmepleje og hjemmesygeplejen Øget medicinering, herunder injektioner Iltbehandling og respiration, herunder tekniske opgaver og monitorering Inhalationsbehandling, herunder vejledning om inhalationsteknik Apparaturvedligehold Patientoplæring om insulinbehandling Blodsukkermålinger Blodsukkerprofil IV-behandling Akutte opgaver vedr. svage diabetikere Kompressionsbehandling Bestilling af sårpræparater Assistance i forbindelse med telemedicin på KOL- og sårområdet Nye former for smertebehandling for kræftpatienter Øget samarbejde med hospitaler bl.a. vedr. palliation Demenskoordination Klargøring til indlæggelse Observation af bivirkninger efter indlæggelse Kilde: Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling, Dansk Sundhedsinstitut, maj 2009

Henvisningsinstanser til hjemmesygeplejen Sygehus 43 % Egen læge 21 % Internt personale 11 % Andre 25 % Kilde: KL- Strategi for den nære sundhedsvæsen

Konklusioner fra DSI - rapporten - Flere og mere komplekse opgaver i Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen Flere ældre med flere kroniske sygdomme Pleje og behandling er blevet bedre/mere effektivt i hele sundhedsvæsnet Forøget organisatorisk kompleksitet Konsekvens: Flere opgaver Mere komplicerede opgaver Tovholder/koordinator funktion Glade for deres arbejde, spændende hvor de får brugt deres faglighed, travlt.

Fra opgaveglidning til opgaveoverdragelse Primær sektor varetager flere og mere komplekse opgaver Udviklingen er fornuftig ift. LEON-princippet Behov for at gå fra opgaveglidning mellem sektorerne til planlagt opgaveflytning, hvor ressourcerne følger med Sikre et sammenhængende, effektivt og velkoordineret sundhedsvæsen Aftaler om samarbejde og opgavedeling aftales mellem region og kommune, og samles i Sundhedsaftalerne. Fra opgaveglidning til opgaveoverdragelse.

Styringsredskaber på tværs Sundhedsaftalerne Aktivitetsbestemt medfinanciering

Eksempler på konkrete faglige samarbejder på tværs af sektorerne Udskrivningskoordinator Opfølgende hjemmebesøg Dele – rotationsstillinger Praksiskonsulenter Fælles undervisning og fyraftensmøder Fora for tværfaglig erfaringsudveksling Bytte – Bytte Sygeplejerske Kontaktudvalg Læge-kommune-kontaktudvalg Telecare Sundhedskvarterhuse – integratet care

Incitamentsstrukturen Frem til 2012 var den kommunale medfinansiering opdelt i et grundbiddrag (udregner pba. antal indbyggere i kommunen) + aktivitetsbestemt medfinansiering) Pr. 1. jan. 2012 omlægning af medfinansieringstaksten Grundbidraget fjernes Den aktivitetsbestemte medfinansiering hæves – Eksempel – stationær behandling: Før 1. januar 2012 : Max. 4.973 kr. pr. indlæggelse Efter 1. januar 2012 : Max.14.025 kr. pr. indlæggelse

Interne aktiviteter indenfor DNS Strategi for det nære sundhedsvæsen i Aalborg Kommune 2010. 4 overordnede temaer - 9 indsatsområder. Udmøntning af KL strategi for det nære sundhedsvæsen Sundhedspolitik Sundhedspolitik

KL strategi – Det Nære Sundhedsvæsen 12 temaer i alt 68 anbefalinger Nogle kan kommunerne umiddelbart arbejde videre med Mange er anbefalinger på nationalt niveau, hvor Sundhedsstyrelsen opfordres til at tage initiativ, eller KL selv forventer at tage initiativ. KL's strategi for det nære sundhedsvæsen - sammenfatning

Aalborg Kommunes sundhedspolitik 2012-2014 Tema - Det nære sundhedsvæsen Kontinuerligt at arbejde for et synligt sammenhængende nordjysk sundhedsvæsen, hvor opgaverne løses effektivt, velkoordineret og så tæt på borgeren som muligt. Fortsat styrke samarbejdet med almen praksis om et veludbygget og effektivt nært sundhedsvæsen. Arbejde for at sikre et synligt, effektivt, innovativt og faglig kompetent kommunalt sundhedsvæsen, hvor opgaverne varetages med afsæt i borgerens behov og muligheder. Styrke samarbejdet mellem den kommunale sygepleje, den kommunale sundhedstjeneste, sygehuse og almen praksis med henblik på at reducere antallet af unødige (gen)indlæggelser. Målrettet anvende de forebyggende hjemmebesøg hos ældre til tidlig opsporing af sygdom, samt i besøgene have fokus på forebyggelse og sundhedsfremme.

Perspektiver Øget behov for koordinering. Opleves som en stor udfordring – men dette er en absolut nødvendighed . Kommunerne arbejder for at undgå unødige indlæggelser : Flere ressourcer - eller nye måder at bruge de eksisterende på. ? Mere klinisk faglig viden – Specialist eller generalist ? Koordinator/tovholderfunktion – forståelse af systemet som et hele Uddannelsesinstitutionerne leverer de menneskelige ressourcer til systemet. Er de nye klar til virkeligheden ? Er sektorerne klar

Tak for ordet