Hvilken vej kører IT-toget ? en meget polemisk sammenligning af de to forskellige opfattelser af, hvordan man integrerer IT i uddannelsesmiljøer. det bliver.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Advertisements

Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
5 IT-didaktiske principper
Digitalisering og medialisering
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Mercantec NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Hvordan kan man arbejde meningsfuldhed i forandringsprocesser?
Fra integration til inklusion
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Lærerprofessionen.
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
RENOVERING OG UDBYGNING /03/14Christianshavns Skole.
1 Administrativt samarbejde – hvordan kan det lykkes? Hvilke overvejelser skal der gøres i såvel det politiske som i det administrative felt? Hvilke strategier.
Fremtidens skole Gruppe 5.
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Den brændende platform
Ledelse Består i et samspil mellem mennesker, for at nå
Kultur i organisationer
Fire aspekter Ledelsen (strategisk branding)
Hvad render vi rundt og laver?
Brug blog i undervisningen og styrk skriftligheden Ved Balder Asmussen.
Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
vi eksperimenterer, afprøver, fejler og triumferer. Undervejs skaber vi traditioner vi løfter i fællesskab og bakker hinanden op. Vi fejrer vores successer.
IT i naturfagsundervisningen 28.marts 2012 Visioner for IT i undervisningen Ikke et ord om udstyr.
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
IT i undervisningen.
Kort præsentation af principperne bag SOL (Samarbejde Om Læring)
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
Lærermiddelkultur(er)?
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Enhed i arbejderbevægelsen - Det handler om magt.
Digitalisering og medialisering
Vis mig værdien v. arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune Jette Lorenzen
Kodeks for offentlig topledelse
Koncern HR, Organisation og Ledelse At lede og facilitere møder med mere effekt Workshop 8 Ledelseskonferencen 9. juni 2010.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
 Erfaring er med inklusion og rummelighed  Fremtidens udfordringer.
Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.
TESTERROLLEN OG SPØRGSMÅLSTYPER. Testerrollen  Testeren bør Tilpasse taletempo, ordvalg og struktur til niveauet for det givne modul Tilpasse spørgsmål.
Barrierer i og for forbedringsprojekter Udenom, indenom, henover eller igennem barriererne Hvilken vej vil du? 12. oktober C2E netværk.
OBS – gør som det passer dig!  Denne skabelon er med vilje ikke særlig stramt designet. Det er for at du selv kan lægge det indhold og detaljeniveau i.
Det udvidet læringsrum En tentitativ beskrivelse af situeret læring i IDEATION som praxisfællesskab Martin Hesseldahl PBA Design & Business IDEATION 13.
Michael Elbo Ditte-Lene Betina
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Fornyelsesfase: Visionsudvikling Finn Kensing. Fornyelsesfasen: Visionsudvikling Udgangspunkt: Vi kender ledelsens mål og brugernes behov Formål: –PG:
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Øvelse 1: First Impressions
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Velkommen til Regnbuen Her finder du kort fortalt lidt om institutionen.
”Blog som læringsplatform”
Pædagogisk Rådsmøde F olkeskolereform 6. Februar 2014.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.3 – Ressourcer i et læringsperspektiv Anders.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Godmorgen - og velkommen til alle de nye. Kulhuse-sangen Melodi: I en kælder sort som kul Nu vi samlet er igen og et år er gået Karlslunde vi sidst tog.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

hvilken vej kører IT-toget ? en meget polemisk sammenligning af de to forskellige opfattelser af, hvordan man integrerer IT i uddannelsesmiljøer. det bliver stadig mere nødvendigt at diskutere, hvordan det går med IT-integrationen i Danmark. De to veje er væsensforskellige og giver meget forskellige resultater. det er min opfattelse at 90 % af IT-integrationen i Danmark er forankret i det jeg kalder den defensive ITstrategi, og som dette lille oplæg tager afstand fra. de to strategier er sat alt for skarpt op mod hinanden i det følgende. det er helt bevidst – det skaber kontraster og sammenstød, der er til at forholde sig til… oplægget kan gerne bruges som udgangspunkt for en snak om: hvor er vores uddannelser på vej hen ?

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi vil modernisere uddannelserne vil bruge IT til at skabe nye læreprocesser

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi vil rationalisere uddannelserne, gøre dem mere effektive vil bruge flere ressourcer fordi målet er læring

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi vil opskole lærerne til almindelige pc-brugere: den fjerde kulturkompetence vil udvikle lærerne til dygtige elektroniske didaktikere på baggrund af deres pædagogiske visioner

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi vil efteruddanne lærerne efter ensartede og standardiserede principper vil tage udgangspunkt i den enkelte lærere interesser og talenter og efteruddanne derfra

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi satser på store skabelonagtige ITløsninger til uddannelserne satser på at klæde uddannelserne på til at sammensætte deres egen mosaik ud fra deres behov

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi er utålmodig og indfører ofte store ITsystemer, som lærerne så må tilpasse sig går den solide vej og starter nedefra med lærernes behov for at få udviklet læringsrummene

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi tilbyder lærerne standardværktøjer og skabeloner: alle skal kunne det samme med regneark insisterer på at lærerne på deres særlige interesseområder skal arbejde med de bedste værktøjer og skal kunne producere selv

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi er i virkeligheden IT fra oven: fokus er mere på samfundets eller områdets renomé, end på de konkrete processer arbejder med IT fra neden, forankrer sig i lærernes varige interesse og i små kvalitetsprojekters varige virkninger

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi lancerer ofte store og dyre projekter, der afkaster megen anseelse, men kun få varige resultater bygger på det princip, at uddannelsesmiljøerne udvikler sig ved det gode kollegiale eksempels magt: små vellykkede projekter inspirerer andre til at prøve

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi fastholder i virkeligheden det gamle klasserum i moderniseret version er kun interesseret i IT, hvis det betyder udvikling af nye pædagogiske rammer for lærere og lærende

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi motiveres af kortsigtede samfundsmæssige og nationaløkonomiske behov motiveres af en gejst for at mennesker kan udvikle spændende livsforløb ved at lære på nye måder – til gavn for samfundet på lang sigt

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi vil fastholde lærerne som ITamatører: de skal levere såkaldt indhold og lade eksperterne ordne det ITmæssige: det gamle industrisamfunds arbejdsdeling fastholdes vil bruge IT til at lade lærerne arbejde i mange forskellige processer – fra idé til hjemmeside: vi kan selv

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi bruger mange penge på store og ofte adminstrative ITsystemer, men næsten ingen midler til lærernes tid til eksperimenter med IT og Læring vil fokusere mere på at skaffe fleksible midler til forskellige eksperimenter i læringsrummene

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi fastholder lærerne i et udvendigt forhold til IT: de kun brugere, ikke producenter og idémagere vil understøtte interesserede lærere i at designe til værktøjer, der kan understøtte deres læringsvisioner

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi topstyret samarbejde med virksomheder ved at bestille ITværktøjer: lærerne får intet indblik i f.eks. multimedieproduktion samarbejde med virksomheder ved at lade lærere og virksomhed arbejde som procesorienteret team: lærerne får indblik i produktion og virksomheden i pædagogik

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi vil måle resultaterne ud fra kvantitative metoder vil måle resultaterne ud fra kvalitative analyser af forandringsprocesser

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi vil ITtræne lærerne på traditionel instruktivistisk måde og i standardværktøjer: IT bliver til faglig læring vil fra starten tage udgangspunkt i den enkelte lærers pædagogiske behov og personlige talenter: understøtte lærerens egen evne til at udforske ITområderne

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi vil integrere IT i traditionelle organisationsstrukturer og i traditionelle lærerrum vil bruge IT til at skabe organisationsforandring og udvikle flade strukturer

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi er reaktiv og forholder sig til, hvor ”samfundet” vil have lærerne hen med IT vil bryde det reaktive mønster og understøtte lærerne i at udvikle selvstændige opfattelser af, hvordan IT kan understøtte deres pædagogiske visioner

to forskellige strategier for IT i uddannelser den defensive ITstrategiden offensive ITstrategi opfatter lærerne som samfundsgruppe og som objekter, der skal handles med opfatter lærerne som individuelle aktanter og som aktiv, reflekterende partner