Usability ITU Efterår 2009 ’Teori 1’

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Advertisements

Den 16.august 2010 Regionsgården
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
Funktioner Grundbegreber.
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
Modul 1 - Processer.
At være magtesløs med den magtesløse
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Uddannelse til konsulent i udeliv og -motion 6. november 2009
Hvad er oplevelser – og hvad skal vi med dem?
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Kompetenceudvikling på KU
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
SEO PÅ AU.
Usability IT-Universitetet Efterår 2009 Aftenhold
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Hanne-Pernille Stax, ph.d
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Introduktion til Access (Access, del 1)
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Usability ITU, Efterår 2008 Usability ITU Efterår 2008 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 911.
1 Dagens gang Repeter systemvalg Gennemgang af klasser og strukturer (kap. 3+4 OOA+D) Tavle opgave Gruppe opgave til næste gang.
Niveauer for læring i organisationen
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
1 Algoritme til at løse knude P-center problemet Algoritmen brugte set covering problemet Virker derfor kun til knude problemer Vi vil alligevel bruge.
Case Året er 2031 og staten er i gang med centraliseringen og nu er det blevet skolernes tur. Der skal spares penge på både lærere og undervisningsmaterialer.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Rapporter (Access, del 5). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller, og.
Grunde til at jeg elsker dig
Fundamentale datastrukturer
Æstetisk kommunikation i teori og praksis
Usability ITU, Forår 2009 Usability ITU Forår 2009 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 12. februar.
Sundhedsinformatik og evaluering Forelæsning nr.4 d ST8: Design og evaluering af brugergrænseflader, forår 2004, v/ Egil Boisen (Ph.D.-stud., HST,
Usability ITU, forår 2008 Usability ITU Forår 2008 Aftenhold 1. kursusgang, 30. januar 2008.
Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design af interaktionselementer.
Mobil Usability , ITU. Spørgsmål jeg gerne vil høre: ”Det gik lidt hurtigt, kan du ikke gentage?” ”Kan du ikke snakke lidt langsommere?” ”Skruer.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 9. november 2004.
Næste uges opgave Forbered interview med opdragsgiver Spørg til målgruppe, primær sekundær Primære mål og funktioner Alle typer data de kan stille til.
Usability ITU, forår 2009 Usability IT-Universitetet Forår 2009 Usability målsætninger og mål 3. kursusgang, 19. februar 2009.
Usability ITU, efterår Informations arkitektur ITU Efterår 2007.
Usability ITU, efterår Usability i designprocessen 25. september IT-Universitetet, efterår 2008.
Usability ITU, forår Usability metoder. Usability ITU, forår 2008 Overvej undervejs ”- Hvilke metoder kunne være relevante at bruge ift. til de.
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design interaktionselementer Analysedokumentet.
Usability ITU, efterår 2008 Usability IT-Universitetet Efterår 2008 Aftenhold 1. kursusgang, 4. september 2008.
Side Grundlæggende teoretisk statistik Hypotesetest: Test i 2 populationer.
Usability ITU, forår 2008 Usability ITU Forår 2008 ’Teori 2’ 3. kursusgang, 14. februar 2008.
Usability ITU, efterår 2009 Usability IT-Universitetet Efterår 2009 Usability målsætninger og mål 3. kursusgang, 10. september 2009.
Usability ITU, forår 2008 Usability ITU Forår 2008 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 7. februar 2008.
Usability ITU, efterår 2008 Usability IT-Universitetet Efterår 2008 ’Teori 2’ 3. kursusgang, 18. september 2008.
Hvad er usability? - introduktion til kurset John Paulin Hansen Ole Gregersen.
Usability ITU, forår Informationsarkitektur ITU F2008.
Usability ITU, Forår 2009 Usability IT-Universitetet Forår 2009 Aftenhold 1. kursusgang, 5. februar 2009.
Usability ITU, forår : Mobile enheder + Usabilityeksamen + Gæst Julie og ”...”
Opdragsgiver Planlægning og udførelse af møde med jeres opdragsgiver.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
Ungdomsbyen i samarbejde med Benedicte Kommunikation
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Usability ITU Efterår 2009 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 3. september 2009

Grundlæggende præmis Produktets værdi skabes i brugen Både i tilblivelse og brug Kun brugeren kan endeligt afgøre brugbarhed Det modsatte er også tilfældet, men det er ikke relevant for vores fokus.

Fra sidste gang Brugssituationen Usability-kriterier Designudfordringen Generel og specifik kontekst Usability som opgave: Objekt, metode og kontekst Analyse – Design - Evaluering Fokus på brugssituationen, nemlig brugeren På det generelle niveau, om at interagere.

Aftenens program En kognitiv målestok for menneske-maskine interaktion? Menneske overfor grænseflade: Mentale modeller At interagere: Normans 7 trins Action Cycle Don’t Make Me Think: Intuition, perception og gestalter Vores harddisk: Viden, hukommelse og kognition Læring Brugen af at identificere et GAB! En måde at stille spørgsmål og opdage problemstillinger

Afstanden mellem brugerens og systemets model Den mentale model er vores forklaring af, hvordan noget bruges – det har vi behov for, når vi skal bruge noget, vi skal ”forstå” det, så vi forstår vores egen model. I det optimale system er den mentale og designerens model ens. Jo tættere de er på hinanden, desto nemmere opleves det at bruge.

System model (ifølge Norman) ’System model’ er for kompleks at forstå. Brugers handlinger stemmer ikke overens med systemets. Forståelse af systemet, hjælper os ikke i brugen Forståelse i udviklingen gælder ikke forståelse af brugen. Kunsten er at er repræsentere systemets handlen, uafhængigt af hvad der reelt sker. For at komme tættere på den mentale model, må repræsentationen forenkles (og det skal forstås relativt). Punkt 1: tænk også på designudfordringen, den kan relateres til lignende problemstillingen.

Modellering af den sammenstilling Designer Designers model 7 trin cyclus System model Mental model

Actions Cycle’s 7 trin Goal Evaluation of perceptions Intention to act Interpreting the perception Sequence af actions Hvad kan vi bruge action cycle til? Hvilke spørgsmål rejser denne model, som kan være brugbare at få besvaret? Percieving the state of the world Execution of the action sequence The World Kilde: Norman, side 47

Normans Action Cycle For hver trin, kan vi spørge hvad der kræves fra systemet for at skabe et godt udgangspunkt for netop det trin. Det er de 7 spørgsmål man kan stille ud fra modellen (Norman: Figur 2.7, side 53) Gulfs: Udførelse: Forskel mellem muligheder i system og i det brugeren vil Evaluering: Forskel mellem feedback og det brugeren forstår der sker. Det er enormt vigtigt at tænke på disse gulfs når man laver en evaluering, for problemer kan defineres som for store afstande mellem bruger og system (med kendskab til begge som udgangspunkt).

Identifikation af gulfs/gaps Hvordan kan vi arbejde med disse afstande mellem bruger og grænseflade? Kan vi lave en plan? 1: 2: 3:

Eksempler fra verden

Hvornår er noget intuitivt? Krug: Don’t Make Me Think Cooper: Excise

Jared Spool: Det intuitive design Kilde: http://www.uie.com/articles/design_intuitive

”Intuitivitet” – et syn på viden #1 Brugeren har den viden der kræves og kan bruge designet umiddelbart #2 Designet hjælper brugeren over springet mellem bruger og system Man kan altså øge brugerens viden eller gøre systemet tilgængeligt (guessability?) Det kan gøres på mange niveauer – tænk ”mængden” af kognition der behøves

Kognition: Dynamiske størrelser Viden - information Erfaring – hukommelse Tænkning – brug af de to ovenstående Læring, øvelse, rutine – at lægge til de to ovenstående Opmærksomhed, perception Problemløsning, planlægning, valg, argumenteren De siger tilsammen noget om brugerens forudsætninger og situation – brugerens egen påvirkning af brugen. De har indflydelse på oplevelsen af brugbarheden, da de indgår i udgangspunktet for interaktionen.

Viden, erfaring, hukommelse (tegn linje) Pre-attentive processing: Sensory (iconic) register Korttidshukommelse Hurtig, men sårbar. Begrænset kapacitet. Langtidshukommelse Langsom, men med stort potentiale. Betydning for interaktion: Mønstre, vaner, erfaringer Kulturelle normer og traditioner

Memory Systems Kilde: Kent L. Norman, Cyberpsychology

Viden og tænkning - polerne Ubevidste processer (mindre tænkning) Bevidste processer (mere tænkning) Experiential cognition Relateret til det preattentive, men erfaringsbaseret Reflective cognition ”Avanceret tænkning”

Graden af tænkning involveret Sammenhæng mellem det vi ser på og det vi tænker - som i Eyetracking Når noget er intuitivt, let af overskue eller forstå, så er det tæt knyttet til visuelle kvaliteter Læren: Hvis disse processer ikke understøttes, skal vi tænke mere Hvis de gør, får vi hurtigere forståelse.

Mod større præcision (effektivitet) Information in the head and in the world Hukommelse er viden i hovedet (STM, LTM) Vi har ikke al viden i hovedet Fordele og ulemper ved forskellig placering Vi kan understøtte viden i hovedet ved: Viden i verden – visuelt og igennem mapning Ikke at kræve stor præcision (men understøtte den) Naturlige begrænsninger er til stede Kulturelle rammer Viden i verden er også en påmindelse – altså en blanding af de to placeringer af viden Kilde: Norman ’88

Iconic memory Hurtig aflæsning Baseret på prekognitiv aflæsning Kilde: Stephen Few, Information Dashboard Design

Gestalt principper (mønstre), gruppering

Gestalt principper - meningsdannende Forhold mellem gestalter:

Hvad kan vi bruge gestalterne til? Hvordan ser de ud?

Eksempel på gestalter i brug Kilde: Skat.dk

Læring og erfaring Effektivitet læringskurven Erfaring med produktet Genbrugs-belastning 1. succes Forudsigeligheds -kløft Tilegneligheds-kløft Ekspert- brugerniveau Systempotentialet Modificeret efter (Jordan 1998, s 16) læringskurven Få fejl Genbrugsbelastning - man har været en uge på ferie og kommer tilbage - effektiviteten er lidt lavere, men hvis man er blevet meget trænet, koster det ikke så meget at være væk et stykke tid. Det sidder på rygmarven. Mange fejl Kilde: Jordan, Introducing Usability

Perpetual Intermediate – Alan Cooper Vi er i en evig tilstand midt mellem begynder og ekspert. Vi lærer og aflærer hele tiden. Vi holder ved lige, vi lærer nyt. Der skal designes forskelligt til begynder og ekspert – og til midt mellem… Kilde: Cooper et al, About Face 3

Aftenens øvelse Mødes i grupperne Find case til semestrets øvelser Kontakt opdragsgiver: Brugssituationen Ressourcer Historik Mål, ønsker, behov Ole som CC på mail til opdragsgiver

Vi ses til mere usability... Tak for nu Vi ses til mere usability...