The impact of Interactivity on Television Consumption Noter til Lars Holmsgaard Christensens.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Advertisements

Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Interaktiv kommunikation - strømninger indenfor kommunikation
Dragen på loftet Oplæg:
Funktionelle perspektiver på mediebrug
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
E-Læring Gruppe #3. Definition af E-læring Udgangspunktet med E-læring er, at læringsprocessen bliver individuel og der bliver taget højde for den enkeltes.
Indhold Problemstilling Virkemidler Hvem stoler vi på?
Rådet for Etniske Minoriteter
Borgernes barrierer for brug af IT
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto SIDE 1 Kemikalierne.
Temasession: ”IT i hjemmet” Summit ’05 ”Mediekonvergens og interaktivt tv” Forskningsassistent Maria Hunosøe-Johannesen Knowledgelab, Syddansk Universitet.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Hvorfor involvere forskere i forretningsudvikling? Alexandra Instituttet A/S.
Computerspil Nu da panikken har lagt sig Jonas Heide Smith HERLEV BIBLIOTEK, 12/
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
Dagens program Ankomst og morgenbuffet 9.00 Velkomst v/ OC Visionen for MED Gennemgang af MED-aftalen Pause Hvordan går arbejdet i TRIO? Hvad.
© The Copenhagen Institute for Futures Studieswww.cifs.dk Superkonvergens Henrik Kristensen, Instituttet for Fremtidsforskning.
Et projekt til undersøgelse af udviklingsmetodologi.
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Levy Pierre (2001), Cyberculture Teksten til i dag er fra sidste kapitel og konklusionen fra bogen Cyberculture. Tekno optimist.
Bibliotekets performative rum - hvorfor og hvordan? Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet.
Lars Bodum MTM 01 - VisualiseringLars Bodum Digitale Plandokumenter - DdL seminar 14. maj 2002 Fremtidige medier for den fysiske planlægning Digitale Plandokumenter.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
1 1 Game-Research.com Advertainment, edutainment, og spils kritiske potentiale Ph.d stipendiat Simon Egenfeldt-Nielsen IT-Universitet København Game-research.com.
Teknologiudvikling Litteratur Bruhn Jensen (1993): One Person: One Computer Kling (1991): Computers as Tools and Social Systems Williams (1974): The Technology.
Empowerment og sundhed
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
Børns og unges mediekultur Hørsholm, Børn og unges mediekultur Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes.
Fokus: Børn med udfordringer Lisbeth Zornig Andersen Formand for Børnerådet Region Hovedstadens informationsmøde. 1. December 2010.
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Den digitale Leg Oplæg Teknologi er alt det, der er opfundet efter du blev født…
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Børn og pædagoger i en digital verden
Emilia van Hauen JEG ER MISUNDELIG! ”Vi går ikke ind for kvoter – det er sådan noget for fisk!” Bolette Christensen, vicedirektør i Dansk Industri.
1 Definition: ”Teknisk bistand omfatter enhver form for bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse.
Sociology and social media af: Mads, Emil, Caspar og Jos.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Socialisme anno 2007 Oplæg om SFU’s principprogram Sommerlejr ’07 Nanna Westerby.
Strategisk kommunikation og muséer
Medier og kommunikation IV Visioner fra Leibniz til H-LAM/T.
Medier og kommunikation F08 / lektion 5 / /1
Service Action Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2004 ”Servicejournalistikkens opgave er at levere livshjælp til det moderne.
Ved eksamen bliver de studerende prøvet i forhold til deres: Viden om grundlæggende begreber, teorier og forskningstraditioner vedrørende IT som medie.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
DVB-T og MHP pilotprojekt i Danmark, TV2/Nord-Digital Status Q v. Thorbjørn Vynne
M-læring -. Innovationsdilemmaet We can do amazing things with technology, and we’re filling the world with amazing systems devices, but we find it hard.
IKT omstilling af undervisningsinstitutioner Forskning og udvikling på AAU V. Tom Nyvang
Pervasive Computing: Gateway Architecture for Home Integration Jonas Thomsen Ph.d. studerende Kvalifikationseksamen 27. september 2004.
On the Essential Contexts of Artefacts or on the Proposition that ”Design Is Making Sense (of Things)” Af Klaus Krippendorff 1989.
Stress En folkesygdom?.
SKYPE OG SSI (SIMPLIFIED SKYPE INTERFACE) OPLÆG OG KONKRETE EKSEMPLER PÅ HVORDAN VI BRUGER SKYPE (SSI) I HVERDAGEN PÅ DØGNTILBUD, SOM ET REDSKAB TIL ØGET.
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
DEVICE & MEDIEBRUG 2014 Copenhagen | HVAD HANDLER DET EGENTLIG OM?
Projekt PaRIS Projektgruppemøde d.14.januar 2009 Præsentation af: definition af innovation de foreløbige data fra de kvalitative data Projektleder Mette.
Uddannelse til bæredygtig omstilling Universiteternes bidrag Ulrik Jørgensen, prof., centerleder DIST, Aalborg Universitet København 1 Ulrik Jørgensen.
Ledende oversygeplejerske Arne Brehm Høj Afdeling for Operation og Anæstesiologi Sydvestjysk Sygehus.
Teater – ramme om en kulturel dimension i vores liv
Digitalisering, interaktivitet og konvergens
Compositional Design Principles “SemiCiv”
Den digitale dansker – digitalisering af hverdagen
Tips til videoproduktion i stor skala
Digital dannelse i gymnasiet
– hvordan får vi de ansatte med?
Hvordan vil vi samarbejde fremover?
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Leg, kreativitet dannelse
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

The impact of Interactivity on Television Consumption Noter til Lars Holmsgaard Christensens

Født 1971 Cand.mag. i Kommunikation med mediekommunikation som speciale Ansat på Aalborg Universitet 2000 Ph.D-Stipendiat Forskningsområde: Interaktive medier, Interaktivt medieforbrug Forfatteren Lars Holmgaard Christensen

”a form of television that makes it possible for the viewer to interact with the medium in such a way that he gains control over what to watch, when to watch and how to watch, or directly opens up for active participation in a program” Jagten på en definition af interaktiv TV Jens F Jensen

Everett M Rogers (1986) definerer graden af interaktivitet med ”push” og ”pull” begreberne: ”PUSH”-medier: Lav grad af interaktivitet. Læn dig tilbage og bliv underholdt. En - vejs information. ”PULL”-medier: Høj grad af interaktivitet. Tag selv, hvad du kan bruge. Jagten på en definition af interaktiv TV 2 (Ifølge Holmgaard de nye medier.) (Ifølge Holmgaard de ’gamle’ medier.)

Jagten på en definition af interaktiv TV Bordevijk & Kaam (1986) Information produceret centralt Information produceret af bruger/seer Distribution kontrolleret centralt Distribution kontrolleret af bruger/seer TRANS-MISSION KONSULTATION REGISTRERING KONVERSATION

Jagten på en definition af interaktiv TV Jens F. Jensen (1999) Interaktivt TV: teknisk system. ex. Set top box Interaktivt TV: Ikke teknisk system. Analog TV Interaktivt TV-program Ikke Interaktivt TV-program ”UDVIDET” TEXT TV DIGITALT TV/ INTERAKTIVE SERVICES CROSS MEDIA INTERACTIVITY REAKTIV TV

Dijk & Vos (inspireret af Jens F Jensen) definerer graden af interaktivitet på TV i forhold til hvor meget eller lidt brugeren bidrager til indhold: Jagten på en definition af interaktiv TV Højeste interaktionsniveau Seer/bruger fællesskab Produktion af egne programmer Bidrage til programmer Kommentere programmer Medvirke i programmer Costumize Video på bestilling Elektronisk programguide Laveste interaktionsniveau

Tv’ets publikum ændrer sig fra kun at være aktive meningsfabrikanter til nu at skulle betjene mediet, vælge og deltage mere aktivt i TV oplevelsen. De skal transformere sig fra at være passive til at deltage aktivt (navigere). Brugerne går fra at have analog TV til digitalt TV og fra broadcast til personlige valg Teknologibrugernes rolle 1 2

Brugerne gives en imaginær kontrol – de kan deltage, påvirke osv., men kun indenfor de rammer/grænser, som producenten har opsat. Anskaffelsen af ny teknologi involverer også drivkraft til omstilling, da anskaffelsen vil fungere som en umiddelbar valuta til at opbygge social status af husstandens relation til det offentlige liv. Teknologibrugernes rolle 3 4

Teknologien kræver, at brugeren sætter sig ind i den. Definerer den. Forbruget af den nye teknologi og dens tilknytning til hjemmet er en måde at definere og placere husstanden og dens medlemmer på i en bredere social kontekst. Teknologibrugernes rolle 5 6

Brugere af teknologien opbygger en identitet igennem teknologien. Brugerne har ikke længere kun ét TV i stuen, som tidligere var ramme for et fælles samlingssted. Børn i husstanden køber endda bedre teknologi til sit eget værelse. Teknologibrugernes rolle 7 8

Proces, hvor brugeren forsøger at tæmme/husliggøre ’noget’ – fx en ny teknologi, ved at give plads til dette i hjemmet og gøre det meningsfuldt for beboerne i hverdagen. Domestication

Moral economy: Det private rum/husholdningen – som en social og kulturel enhed. Fænomener tilskrives betydning udfra de mønstre og livssyn, som allerede eksisterer hos medlemmerne i hjemmet Objective economy: Det offentlige rum/social kontekst. Industri og samfund har indflydelse på, hvad der skaber status. Sætter dagsordenen. Industrien fremkalder behovene. Domestication

De 4 faser, der skal tages hensyn til ved anskaffelse af en ny teknologi: Appropriation (tilegnelse): Vil man eje teknologien? Har man råd til teknologien? Objectification (tingsliggøre): Anbringelse af teknologien i hjemmet – hvor? Teknologiens tilstedeværelse udsender sociale symboler – fx kitsch, status, snobberi. Domestication 1 2

De 4 faser, der skal tages hensyn til ved anskaffelse af en ny teknologi: Incorporation (optage/inkorporere): Inkorporere teknologien i de daglige rutiner, så teknologien bliver en naturlig del af hverdagen. Conversion (omvendelse/forvandling): Omstille/vænne sig til den nye teknologi og gøre den brugbar og meningsfuld i hverdagen Teknologien bliver uundværlig. De fire faser er ikke skarpt opdelt, men har flydende overgange! Domestication 4 3

Tak for opmærksomheden