Netværkskultur og æstetik PRÆSENTATION Netværkskultur og æstetik Varnelis Freeland Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

Dagens program Teori Manifest Eksamen Gruppedannelse DAGENS PROGRAM: del 1 del 2 Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

- VARNELIS, Kazy. 2008. “Conclusion: The Meaning of Network Culture” - VARNELIS, Kazy. 2008. “Conclusion: The Meaning of Network Culture”. In: VARNELIS, Kazy (ed): Networked Publics. Cambridge, The MIT Press. (pp.145-163)   FREELAND, Cynthia. 2001. But is it art? Oxford: Oxford University Press. (pp. 1-59) Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

KROP & ÆSTETIK Netværkskultur Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

BAGGRUND Varnelis Tekstens formål: at skitsere en kulturteori for netværkstidsalderen tese: netværk er den dominerende kulturelle logik i dag historisk tilgang til beskrivelsen af netværkskultur – ser netværkskultur ift. modernitet og postmodernitet netværk er ikke blot en teknologi, men et socioøkonomisk og kulturel fænomen, der skaber nye vilkår for samfund, økonomi, kultur, ideologi, subjektivitet og æstetik (jf. Charlie Geres definition af ’digital’) netværkskulturen bygger videre på postmoderniteten og digital kultur sammenligner modernitet, postmodernitet og netværkskultur http://varnelis.net/ Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

MODERNITET & ÆSTETIK Varnalis Periode: omdiskuteret. Nogle mener at moderniteten starter omkring 1850, andre tidligere. Dominerende teknologi: Maskiner, der gjorde industrialiseringen mulig. Blev også en model for et rationelt moderne samfund, jv. den industrielle revolution Kultur: post-traditionel kultur, post-middelalderlig kultur, industrialisme, kapitalisme, sekularisering, national staten Historie: Moderniteten så sig selv som kulminationen på en lang historisk udvikling Subjektivitet: fantasien om det autonome subjekt opretholdes på trods af at det er under stadigt pres (jv. Freuds splittelse mellem id og overjeg) Kunst og æstetik: originalitet, forfatterskab, personligt kunstnerisk ’udtryk’, mediets ’essens’, ’brud’ – historisk fremadskridende kunsthistorie Modernisme: en overordnet kunstperiode, der får sit gennembrud i midten af 1900-tallet, og som dækker alle kunstretninger Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

POSTMODERNITET & DIGITAL KULTUR Varnalis Periode: efter 2. verdenskrig (60’erne) - start 90’ere (uenighed om periode) Dominerende teknologi: den programmerbare computer, som gjorde en fleksible postmoderne økonomi mulig Digital kultur og information (kulminerer i 90’erne): information er centraliseret via PC’er m.m., hvor én maskine udgør centrum (jf. Charlie Gere) Princip for digital kultur: ’division’ – ting kan adskilles i diskrete enheder Postmoderne kultur: alt mister sin mening og dybde. Alt er lige-gyldigt (jv. Jameson) Historie: Minus historisk bevidsthed. Forsøger at undslippe en plads i historien. Dog ’post’ indikerer stadig en historisk fremadskridende udvikling. Økonomisk/politisk form: ’late capitalism’, igangsættes af den elektroniske revolution efter 2. verdenskrig (jf. Ernest Mandel og Kondratieffs økonomiske 25 års-cyklusser) Subjektivitet: ideen om det autonome subjekt opgives endegyldigt. I stedet er subjektet schizofrent Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

POSTMODERNITET & ÆSTETIK Varnalis Kunst og arkitektur: Kritik af modernismens elitisme I stedet: æstetisk populisme Autenticitet, kritik og dybde giver ikke længere mening I stedet fokus på overflade effekter, simulering og appropriering af eksisterende former Nostalgi og allegori – kunstnere tager elementer fra historiske værker, og deres værker har ofte et nostalgisk tvist Ide om originalitet og ’forfatterskab’ udfordres, men der er dog stadig en kunstner, som organiserer materialet og gør det til kunst Højt og lav sidestilles og blandes Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

NETVÆRKSKULTUR Varnalis Periode: start 90’ere – (dog især efter web 2.0) Dominerende teknologi: netværket Information: er decentraliseret, mange maskiner (ubiquitous comp.) Princip for netværkskultur: ’connection’ – relationerne mellem maskiner og folk Netværkskultur: baseret på sammenblanding af reelt og virtuelt, participatoriske medier, udviskning af skel ml privat /offentlig m.m. Historie: er ingen ny ’-isme’ (som postmodernismen). Snarere et ’emergent’ fænomen Økonomisk/politisk form: Internettets fremkomst i de tidl. 90’ere markerer starten på en ny Kondratieffsk økonomisk cyklus, dot-com boble, web 2.0. ’Empire’ (jv. Hardt + Negri). Den gamle imperialistiske verdensorden, hvor magten er centraliseret, afløses af en ny diffus magtform, der kommer fra netværket selv. Immateriel økonomi. Subjektivitet: subjektet opløses i netværket, hvor det konstruerer sig selv i relationen til andre. Ideen om det hele individ erstattes af en forestilling om selvet, der består af ’dividuals’ dvs overlappende identiteter, som bringes i spil i nettets mikrooffentligheder Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK Varnalis Kunst og arkitektur: Produktion af kunst af publikum selv Originalitet og forfatterskab er endegyldigt afskaffet I stedet opstår kunstværket indenfor netværk, og får mening gennem relationer Remix er den dominerende proces (vf. Bourriaud og ’post-produktion’. Kunstneren ’skaber’ ikke længere, men ’re-organiserer’ eksisterende materiale ligesom DJ’en Elementerne der remixes er nutidige (minus nostalgi) Højt og lavt sidestilles og integreres i værkerne (dette gjorde postmod. også..) Dominerende fiktionsform: videospil, hvor spilleren kan skabe sin egen historie Virkeligheden dominerer kulturproduktionen (reality tv, snapshots, dokumentar etc.), frem for ’kunstnerens personlig udtryk’ og traditionel æstetik Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

Hvad er kunst? Æstetikteorier Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

ÆSTETIK Æstetikbegrebet: Filosofisk disciplin: filosofisk overvejelse om kunstens væsen. Herunder diskuteres kunstværkets væsen (værkets form og indhold), den kunstneriske skabens væsen (kunstnerens intention) og kunsterfaringens væsen (modtageren / reception) Kunsthistorisk disciplin: uddifferentieres som selvstændig disciplin omkring 1850. Æstetik som en videnskab om sansningen starter med Alexander Baumgarten, men får først senere status som kunstfilosofi. Alment, dagligdags begreb: hun er meget æstetisk Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

BUT IS IT ART? Freeland Formål med teksten er at diskutere: Hvad er kunst? Give et historisk overblik over centrale filosofiske æstetikteorier, der kan beskæftiget sig med dette spørgsmål (disse diskussioner lever alle stadig videre) Er disse historiske tilgange stadig mulige at bruge i dag? Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

ÆSTETIKKENS HISTORIE Freeland Centrale nedslag i æstetikkens historie: Platon (427-347 før vor tidsregning) Aristoteles (384-322 før vor tidsregning) Thomas Aquinas (1224-1274) Alexander Baumgarten (1714-1762) David Hume (1711-1776) Immanuel Kant (1724-1804) Friedrich Nietzsche (1844-1900) Arthur Danto Lucy Lippard Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

ÆSTETIKKENS HISTORIE Freeland IMITATIONSTEORI / MIMESIS (IV-III fk.), Grækenland Æstetik kommer af det græske ord for perception eller sansning, aisthesis I det gamle –grænkenland diskuterede man ikke kunst, men skønhed Platon kritiserede kunstformer (dom han så som håndværk, techne) for at være kopier, der aldrig kan indfange de evige ideers væsen (ikonoklasme) Aristoteles forsvarede kunsten – så tragedien som oplysende og uddannende Udfordring i dag: digitale medier, fotografi, maleri stræber ikke nødvendigvis efter mimesis SKØNHED SOM GUDDOMMELIG (XII), Middelalderen Aquinas viderefører Aristoteles tanker, men ser ikke kunst som imitation. For ham er det skønne en transcendental egenskab ved Gud 3 principper for det skønne: Proportion, lys og allegori Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

ÆSTETIKKENS HISTORIE Freeland UDDANNE FOLK TIL AT FORSTÅ DET SKØNNE, Oplysningstiden, 1800-tallet Baumgarten: introducerede æstetikken (videnskaben om sansningen), som selvstændig disciplin Hume: talte om ’smag’, som noget man får gennem uddannelse og erfaring. Uddannede folk vil kunne blive enige om hvad god smag er, på universel plan Kritik af Hume: kulturel indoktrinering, kun nogle mennesker har smag Kant: Æstetik = sanselære, der hænger sammen med erkendelsesmuligheder Skønhed opstår i et samspil mellem objekterne og vores perception af dem Det smukke vækker en følelse ad disinteresseret behag, som bunder i, at betragtningen af det bringer harmoni mellem forestillingsevnen og forstanden Harmonien hænger sammen med, at det betragtede objekt opleves som hensigtsmæssigt, uden at det tjener et praktisk formål (psykisk distance) Naturen besidder højeste æstetisk fuldkommenhed, men geniet kan via kreativitet skabe værker, som nærmer sig naturens skønhed Det sublime er det absolut storslåede, som vi ikke kan fatte, f.eks. naturen (i dag bruges ’det sublime’ frem for ’det skønne’ ofte til at diskutere moderne kunst Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

ÆSTETIKKENS HISTORIE Freeland MODERNE ÆSTETIK, 1850 - Nietzsche Dionysos: græsk skovgud, vilje, lidelse Apollon: fornuftens, rationalitetens, intellektets og filosofiens guddom Filosofiens betoning af den apollinske rationalitet => splittelse ml. vilje og fornuft Advokerer for en genfødsel af det dionysiske verdenssyn Dette kan ske igennem en ny æstetisk kultur, f.eks. Wagner I 1870’erne ændrer N. syn på kunstens som viljens mest dækkende udtryk, som følge af Wagners stigende kristne tilgang i sin kunst Danto (eksempel Warhols ”Brillo Boxes”) ”The End of Art”: ”Brillo Boxes” markerer afslutningen på kunsthistoriens narrative udvikling i to dele: 1) mimesis, 2) essenssøgende modernisme Pluralistisk tolerant kunstteori – de store fortællinger er døde (jv. Lyotard) Alt er i dag tilladt, og kunsten kan nu antage hvilken form, det skal være Dog: den kulturelle og historiske kontekst er afgørende for hvad, der er kunst Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

Transcendental / religiøs OPSAMLING Freeland TILGANGE Imitations teori Skønhed som guddommelig Hume Kant Nietzsche Danto Bourriaud Varnelis Digital æstetik Mimesis Transcendental / religiøs Smag og dannelse Form (+ indhold?) Vilje/fornuft Pluralisme Relationer Netværk ??? Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

ÆSTETIKBEGREBETS UDFORDRING I DAG ÆSTETIK = det skønne er i dag problematisk (jf. Serrano, Duchamp og Warhol): Traditionelle æstetik-teorier betoner det skønne og formen, som det afgørende Den moderne kunst har løsnet forbindelsen mellem kunsten og æstetikken: kunsten er i dag ikke længere nødvendigvis ’skøn’ kunsten har i dag ikke længere nødvendigvis fokus på form (jv. konceptkunst) I dag er æstetik-begrebet derfor af nogle ugle set og betragtes som utidssvarende Dog: æstetik-begrebet har stadig sin berettigelse, og er vigtigt for at kunne give en kvalificeret beskrivelse af kunst og andre kreative former Æstetik-begrebet bør, i stedet for at blive afskaffet, opgraderes til at kunne rumme nutidens æstetiske udtryk Muligt bud: Kants kobling af form og indhold + Dantos betoning af en mangfoldighed af kunstudtryk. I dag findes der således mange mikro-æstetikker, hvor af digital æstetik dækker en underafdeling Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke

Til næste gang…: Opsamling på teori Vejledning: problemformulering Digital æstetik i teori og praksis :: NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK :: 25.03.10 :: Anne Sophie Witzke