Når nu jeg, jeres Herre og Mester, vasker jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Johannesevangelium 13,12-15 IDENTITET – VISION - MISSION Hvorfor denne proces? Hvorfor en missionserklæring? Hvorfor en strategisk planlægning i kirken? Hvad er forudsætningerne for den kirkemodel, som ligger til grunde for vor missionserklæring?
Hvad er forudsætningerne for den kirkemodel, som ligger til grunde for vor missionserklæring? Definitioner af ”sognet” i kirkens historie.
Tre teologiske traditioner for, hvad et sogn (paroecia) er for noget Det Territoriale Sogn Sognet er et bestemt område, en underafdeling af det territoriale bispedømme, hvortil der tilknyttes en pastor og de troende, som bor i området. Det Klerikale Sogn Sognet er pastorens ”cura”, den del af Guds troende, som præsten bærer ansvar for. Sognet er et ”beneficium”. Det Kongregationale Sogn Sognet er en forsamling (menighed) af Guds troende, som har en stabil struktur og som betjenes af en præst i et givet område. Kejser Konstantin og efterfølgere Karl den Store og sin store genorganisering af Kirken Stadfæstes i mange nationale lovgivninger i højmiddelalderen, inkl. i Danmark Gælder fortsat for Den danske Folkekirke (dels en reaktion mod den kejserlige model) Pave Gregor VII Hildebrand ( ) Gratian og kanonisterne (kirkeretseksperterne) Kirkeret (Codex) af 1917 Under ”sognet” defineres kun sognepræstens pligter og rettigheder Vat II, Gaudium et Spes Oldkirkelig definition af ”bispedømmet” var personal. Norbert af Xanten (Præmonstratenserne) Tiggermunkene (Augustinerne, Dominikanerne, Franciskanerne) Koncil af Trient ( ) Vat II, Sacrosanctum concilium Kirkeret (Codex) af 1983 Den katolske Kirkes Katekismus (1997)
Kilder: P.G. Marcuzzi, ”Verso una nuova definizione giuridica di parrocchia”, i: Salesianum 43 (1981) s Karl Wojtyla. Sources of Renewal: The Implementation of Vatican II. New York, Harper & Row 1980.
Hvad er præstens rolle i menigheden? Fem pastorale modeller ifølge Carol Wisniewska Holden og Thomas Sweetser SJ 1. Sognepræsten som orakel eller som far Om præsten er “traditionalist” eller “progressiv”, regner han med, at han ved bedre end de fleste i sognet. Han giver anvisninger og sognemedlemmerne gør det. Modellen er tidsbesparende og hvis præsten er klog, både effektiv og dynamisk. Men sognemedlemmerne får ikke nogen ejerskabsfornemmelse. 2. Sognepræsten som salgsmand Sognepræsten ønsker at overbevise medlemmerne og opnå fælles beslutninger. Denne model kan bruges fx til at bringe liv tilbage til et helt dødt sogn, man kan også blive politisk og manipulerende.
5. Sognepræsten som laissez-faire chef Præsten ”kommer ned fra sit piedestal”, er ikke nogen særlig, bare én blandt mange, bare et sognemedlem på lige fod med de andre. Han delegerer og trækker sig derefter tilbage. Denne model virker demokratisk og flad, men man må spørge, hvorfor præsten får sin løn. 4. Sognepræsten som enhedens tegn I denne model kaldes sognemedlemmer til at deltage i sognets liv på en dybere måde. Beslutninger opnås gennem konsens og ikke gennem flertalsbeslutninger. Bøn er en vigtig del af hvert udvalgs og hvert råds arbejdsmetode. Denne model er meget tidskrævende og kan normalt ikke gennemføres hele tiden for alle ting, men kan bruges til de vigtigste ting. 3. Sognepræsten som terapeut Præsten hører godt efter, spørger mange mennesker om råd, inddrager så mange som muligt i beslutningsprocessen – men i sidste instans er det præstens beslutning. Udvalg, råd, kommissioner og sognemøder spiller en stor rolle i denne model.
En model for sognepræstens rolle i Frans af Assisis ånd I Franciskanerordenen er alle brødre lige, uanset deres arbejdsområde. At være tiggemunk er en livsstil, at være præst er en tjeneste. Også sognepræsten er en tjener, som indehaver et embede men som betragter klosterfællesskabet (og ikke sognet) som sin egentlige familie. Hans identitet ligger altså udenfor sognet som sådan. Sognet består først og fremmest af folket – sognet har et identitet før sognepræsten kommer og har fortsat sit identitet efter sognepræsten rejser igen. Sognepræstens primære rolle er at kende folket, at elske folket, at tjene folket, og at stræbe efter at være sammen med folket i Paradis. Fattigdomsløftet kræver, at embedet (og institutionen) aldrig bliver præstens ejendom, men det, han passer med omhu som man passer et barn.
Når nu jeg, jeres Herre og Mester, vasker jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Johannesevangelium 13,12-15 IDENTITET – VISION - MISSION Hvorfor denne proces? Hvorfor en missionserklæring? Hvorfor en strategisk planlægning i kirken? Hvad er forudsætningerne for den kirkemodel, som ligger til grunde for vor missionserklæring?
Når nu jeg, jeres Herre og Mester, vasker jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Johannesevangelium 13,12-15 IDENTITET – VISION - MISSION Tak for deltagelsen!